MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
20. april 2018
2018-1888
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 22. marts 2018 stillet mig
følgende spørgsmål vedrørende L 152 – forslag til ændring af færdselsloven
(Indførelse af dagsgebyr ved manglende betaling af ansvarsforsikringspræmie
for motordrevne køretøjer m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 4:
Vil ministeren uddybe, hvorfor pålæggelse af dagsgebyr ikke anses for at være
en strafferetlig sanktion og derfor ikke en tilsidesættelse af princippet ”ne bis in
idem”, jf. Rigsadvokatens bemærkninger til lovforslaget? Ministeren bedes give
konkrete eksempler på transportområdet eller andre områder, hvor lignende
ordninger om gebyr og straf anvendes, hvis sådanne findes.
Svar:
Jeg kan henvise til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærkninger
til Rigsadvokatens høringssvar i den kommenterede høringsoversigt vedrøren-
de lovforslaget, som er fremsendt til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
den 9. marts 2018.
Det fremgår heraf, at der i dansk ret gælder et almindeligt princip om, at der
ikke kan rejses tiltale og afsiges straffedom i en sag, der allerede har været til
strafferetlig pådømmelse ved en dansk domstol. Princippet følger endvidere af
artikel 4 i 7. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
on, der udgør en del af dansk ret. Princippet benævnes på latin ”ne bis in idem”
(ikke to gange en sag om det samme).
Det fremgår endvidere af den kommenterede høringsoversigt, at lovforslagets
regler giver en privat garantifond (DFIM) mulighed at opkræve et dagligt ge-
byr, indtil ansvarsforsikring tegnes. Dagsgebyret kan sammenlignes med et
rykkergebyr på det formueretlige område, uden at der dog er tale om et rykker-
gebyr, som er omfattet af rentelovens bestemmelser om rykkergebyrer. Der er
således ikke tale om en strafferetlig sanktion, ligesom dagsgebyret efter Trans-
port-, Bygnings- og Boligministeriets opfattelse ikke kan sidestilles med en
strafferetlig sanktion med den konsekvens, at de foreslåede regler indebærer en
tilsidesættelse af princippet ”ne bis in idem”.