L 145 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om ministeriets vurdering af forholdet mellem Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt FN’s børnekonvention, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 145 , L 145 A , L 145 B
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. februar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 7 til L 145 efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlæn-

dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 7 til L 145:

Vil ministeren oversende ministeriets vurdering af forholdet mellem Danmarks

internationale forpligtelser, herunder særligt FN’s børnekonvention, og den fore-

slåede regel om, at forældre, der har deres børn indkvarteret hos sig, overtager

ansvaret for at finansiere sundhedsydelser til børnene?

Svar:

Det følger af artikel 2, stk. 1,

i FN’s ko ve tio o bar ets rettigheder af .

ove ber

FN’s Bør eko ve tio ,

at deltagerstaterne skal respektere og

sikre de rettigheder, der er fastsat i denne konvention, for ethvert barn inden for

deres jurisdiktion, uden forskelsbehandling af nogen art og uden hensyn til bar-

nets eller dettes forældres eller værges race, hudfarve, køn, sprog, religion, politi-

ske eller anden anskuelse, national, etnisk eller social oprindelse, formueforhold,

handicap, fødsel eller anden stilling.

Af artikel 24, stk. 1, følger det, at deltagerstaterne anerkender barnets ret til at

nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til at få sygdomsbehandling

og genoprettelse af helbredet. Deltagende stater skal stræbe mod at sikre, at intet

barn fratages sin ret til adgang til at opnå sådan behandling og pleje.

Der kan i øvrigt henvises til artikel 18, stk. 1, hvoraf det følger, at deltagerstaterne

skal bestræbe sig på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har

fælles ansvar for barnets opdragelse og udvikling. Forældrene, eller i givet fald

værgen, har hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Barnets tarv skal

for dem komme i første række.

Efter artikel 23, stk. 2 og 3, skal deltagerstaterne anerkende det handicappede

barns ret til særlig omsorg og skal inden for rammerne af de midler, der er til rå-

dighed, arbejde for at sikre det berettigede barn og dem, der er ansvarlige for

dets omsorg, bistand, hvorom der er indgivet ansøgning, og som er rimelig under

12. marts 2018

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 3403

378059

Side

1/3

L 145 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om ministeriets vurdering af forholdet mellem Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt FN’s børnekonvention, til udlændinge- og integrationsministeren

hensyn til barnets tilstand og til omstændighederne for forældrene eller andre,

der passer barnet. I erkendelse af et handicappet barns særlige behov skal bi-

stand, der ydes i henhold hertil, være gratis, når dette er muligt, idet der tages

hensyn til forældrenes økonomiske formåen eller den økonomiske formåen hos

andre, der passer barnet, og skal udformes med henblik på at sikre, at det handi-

cappede barn har fuld adgang til og modtager undervisning, uddannelse, sund-

hedspleje, revalidering, forberedelse til arbejdslivet og muligheder for fritidsad-

spredelse, alt på en måde, der bedst muligt fremmer barnets sociale tilpasning og

personlige udvikling, herunder dets kulturelle og åndelige udvikling.

Lovforslaget indebærer ikke, at mindreårige asylansøgere, der gives tilladelse til

privat indkvartering hos herboende forældre, afskæres fra eller forhindres i at

modtage sundhedsydelser, som mindreårige asylansøgere, der indkvarteres på et

asylcenter, kan modtage.

Med lovforslaget justeres Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, således at Ud-

lændingestyrelsens forsørgelsespligt ikke skal gælde, hvis en mindreårig asylansø-

ger er indkvarteret privat hos herboende forældre, medmindre særlige grunde

foreligger.

En mindreårig asylansøger vil således have ret til akut behandling i medfør af § 80

i sundhedsloven, mens asylansøgningen er under behandling, og forældrene vil

som udgangspunkt skulle afholde udgifterne til anden sundhedsbehandling, når

den mindreårige asylansøger er privat indkvarteret hos dem i overensstemmelse

med forældres generelle forsørgelsespligt over for deres børn.

Mener forældrene efterfølgende ikke selv at kunne opfylde forsørgelsespligten, vil

forældrene kunne søge den relevante bopælskommune om hjælp til forsørgelse

efter integrationsloven eller aktivloven.

Det bemærkes, at forældrene vil have ret til børne- og ungeydelse efter de almin-

delige regler i lov om en børne- og ungeydelse, samt, såfremt forældrene modta-

ger ydelser i form af integrationsydelse eller kontanthjælp efter aktivloven, være

berettiget til at modtage denne ydelse på forsørgersats, når den mindreårige asyl-

ansøger opholder sig hos og forsørges i hjemmet af en eller begge forældre og

uanset, at den mindreårige asylansøger ikke har opnået opholdstilladelse eller er

registreret i Folkeregistret.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil genindtræde, når forældrenes forsør-

gelsespligt ophører, dvs. ved det fyldte 18. år, eller hvis den mindreårige selv får

ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, jf. aktivlovens § 2.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil endvidere kunne genindtræde, hvis den

mindreårige asylansøger opgiver sin private indkvartering og lader sig indkvartere

på et asylcenter, idet den mindreårige asylansøger da på ny vil være omfattet af

udlændingelovens § 42 a, stk. 1.

Side

2/3

På denne måde sikres mindreårige asylansøgere et forsørgelsesgrundlag, uanset

om de er indkvarteret privat hos herboende forældre eller er indkvarteret på et

asylcenter.

Det bemærkes endvidere, at Udlændingestyrelsen ligesom i dag i sager, hvor sær-

lige grunde foreligger, skal kunne påtage sig at dække udgifterne til underhold og

sundhedsmæssige ydelser, uanset at en mindreårig asylansøger indkvarteres pri-

vat hos herboende forældre.

Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis der foreligger oplysninger om, at den

mindreårige asylansøger er særdeles plejekrævende på grund af handicap eller

anden sygdom, og at en udgiftskrævende behandling allerede er iværksat under

opholdet i asylcenterregi.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den

foreslåede justering af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, hvorefter Udlæn-

dingestyrelsens forsørgelsespligt ikke skal gælde, hvis en mindreårig asylansøger

er indkvarteret privat hos herboende forældre, medmindre særlige grunde fore-

ligger, er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herun-

der

FN’s bør ekonvention.

Inger Støjberg

Moya-Louise Lindsay-Poulsen

Side

3/3