Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
15. marts 2018
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 til L 140 efter ønske fra Pernille Bendixen (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
Hvad er det for en type pension, de pensionerede skal råde over i forbindelse med
ophold i Danmark efter pensionering fra en international organisation?
Svar:
Lovforslaget omfatter udlændinge, som er fyldt 60 år, og som er gået på pension
som følge af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er er-
hvervsaktive.
Det er ikke efter lovforslaget en betingelse for at få opholdstilladelse efter den
foreslåede ordning, at den pågældende modtager en bestemt form for pension.
Derimod er opholdstilladelse bl.a. betinget af, at både udlændingen og eventuelle
familiemedlemmer ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet
her i landet. Hvis udlændingen eller eventuelle familiemedlemmer modtager så-
dan hjælp, vil både udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstilla-
delse som udgangspunkt skulle inddrages.
Endvidere er opholdstilladelse betinget af, at der stilles økonomisk sikkerhed til
dækning af eventuelle offentlige udgifter til forsørgelse, der ydes under opholdet
her i landet.
Det bemærkes, at Udenrigsministeriet har oplyst, at personer, der har været ansat
ved herværende internationale organisationer mv., er berettiget til pension efter
nærmere specificerede vilkår. Både hvad angår FN-ansatte og ansatte ved EU's
agenturer og kontorer optjenes pensionen i stillingen, som udbetales af den på-
gældende organisation. For FN-ansatte fremgår de nærmere specificerede pensi-
onsvilkår af vedtægterne til FN’s Pensionsfond (United Nations Joint Staff Pension
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 3381
377746
Side
1/2