Fremsat 25-01-2018
1. behandlet / henvist til udvalg 02-02-2018
Betænkning afgivet 20-02-2018
2. behandlet/direkte til 3. behandling 27-02-2018
3. behandlet, vedtaget 01-03-2018
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Lovforslaget gennemfører den del af finanslovsaftalen for 2018, hvor produktionsskoleydelsen hæves til niveauet for den kommende skoleydelse for ikkeforsørgere på den forberedende grunduddannelse. I overensstemmelse med finanslovsaftalen for 2018 indeholder lovforslaget således ikke det forsørgertillæg til skoleydelsen, som efter den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job påtænkes etableret med den kommende forberedende grunduddannelse.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, men at loven har virkning fra den 1. januar 2018.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 101 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.