Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 125
Offentligt
1858386_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. februar 2018
Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 125 stillet af udvalget den 30. januar
2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
”Justitsministeriet angiver i sit bidrag til høringsnotatet som svar på kritik
fra LO og FTF, at retsplejeloven sikrer bestemmelserne i direktivets artikel
7, stk. 2, om at sagsøgte tilkendes erstatning, og at sagsøgeren pålægges
sanktioner, hvis sagsøger har anlagt et åbenbart grundløst søgsmål.
Justitsministeriets argument er, at retsplejeloven indeholder bestemmelser,
der betyder, at sagsøgte kan få dækket retssagens sagsomkostninger. An-
erkender ministeren, at sagsøgte foruden sagsomkostninger kan have lidt et
stort økonomisk tab, idet sagsøgte ikke har kunnet anvende sin viden på
legal vis frem til, der blev truffet afgørelse i sagen, og at dette økonomiske
tab ikke sikres gennem retsplejelovens bestemmelser? Anerkender mini-
steren, at retsplejeloven ikke indebærer, at en sagsøger, der grundløst har
anlagt en sag, i tillæg til at skulle dække sagsøgtes sagsomkostninger ved
retssagen også kan pålægges en decideret sanktion? Vil ministeren stille
ændringsforslag til lovforslaget, så det lever op til direktivets artikel 7, stk.
2?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg bedt justitsministeren om bidrag,
som kan oplyse følgende:
”Det fremgår af direktivets artikel 7, stk. 2, at medlemsstaterne sikrer, at
de kompetente retslige myndigheder på en sagsøgts begæring kan anvende
passende foranstaltninger som fastsat i national ret, såfremt et søgsmål om
ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed
er åbenbart grundløst, og det konstateres, at sagsøgeren har anlagt en rets-
sag unødigt eller i ond tro. Sådanne foranstaltninger kan efter omstændig-
hederne omfatte, at sagsøgte tilkendes erstatning, at sagsøgeren pålægges
sanktioner, eller at der udstedes påbud om offentliggørelse af oplysninger
vedrørende en afgørelse omhandlet i artikel 15.
Ifølge direktivet er det således overladt til medlemsstaterne at udforme
nærmere regler om beskyttelse mod grundløse søgsmål, og som et eksem-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
 L 125 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om Justitsministeriets bidrag til høringsnotat som svar på kritik fra LO og FTF, til erhvervsministeren, kopi til justitsministeren
2/2
pel på denne beskyttelse nævnes i direktivet, at en sagsøgt kan tilkendes
erstatning.
En sagsøgt i et grundløst søgsmål vil kunne tilkendes erstatning for udgif-
terne til at føre sagen i medfør af retsplejelovens regler om sagsomkost-
ninger, jf. bl.a. retsplejelovens §§ 312 og 318-319.
På den baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at direktivets artikel
7, stk. 2, er opfyldt med retsplejelovens regler.
I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt et grundløst søgsmål kan påføre den
sagsøgte tab som følge af, at vedkommende ikke har kunnet anvende sin
viden, indtil der træffes afgørelse i sagen, bemærkes det, at et søgsmål om
ulovlig erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed
ikke i sig selv medfører, at den sagsøgte forhindres i at bruge den omhand-
lede forretningshemmelighed. Dette vil først være tilfældet, såfremt retten
træffer en afgørelse om et midlertidigt eller endeligt forbud mod anvendel-
se af forretningshemmeligheden.
Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af retsplejelovens § 428, at
den, som uberettiget har opnået et forbud eller påbud, i en række tilfælde
skal betale modparten erstatning for tab og godtgørelse for tort. Det gælder
bl.a. i de tilfælde, hvor et forbud eller påbud er opnået på grundlag af en
rettighed, som viser sig ikke at bestå, jf. retsplejelovens § 428, stk. 1.”
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen