Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 117
Offentligt
1843937_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. december 2017 stillet følgende spørgsmål
nr. 8 (L 117), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 8:
11. januar 2018
J.nr. 2018 - 86
”Idet
der henvises til, at der i henhold til ferielovsaftalen på feriekortområdet først
skal afregnes skat, når de 12 måneders feriepenge skal indbetales til fonden, bedes
ministeren vurdere, i hvilket omfang det kan medføre tab af skatteindtægter som
følge af konkurser, hvilket skal vurderes i lyset af, at det kan vare helt op til 60 år,
før der skal indbetales. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, om der i ferie-
lovsudvalgets vurderinger af fondskonstruktionen er foretaget beregninger af det
forventet tab af skatteindtægter.”
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at forslag til lov om forvaltning og administrati-
on af tilgodehavende feriemidler (L 117) bygger på Ferielovsudvalgets betænk-
ning, herunder de økonomiske beregninger, der fremgår af betænkningen.
I beregningerne af det omtalte forslag på feriekortområdet er der ikke taget særskilt
hensyn til, at udskydelsen af skattebetalingen kan have konsekvenser for skatteind-
tægterne i forbindelse med, at en virksomhed i overgangsperioden kan gå konkurs.
Der er alene regnet med, at staten vil have et likviditetstab og dermed også et rente-
tab i den periode, hvor skatteindbetalingerne udskydes.
Det vurderes i Ferielovsudvalgets betænkning, at den varige virkning for den of-
fentlige saldo af forslaget er en forringelse på 30 mio. kr. om året. Beregningen er
forbundet med betydelig usikkerhed, da den vedrører skøn for udviklingen i hele
overgangsperioden på knap 60 år.
Ifølge oplysninger fra Lønmodtagernes Garantifond går mellem 1 og 1,5 pct. af
virksomhederne konkurs om året, heraf mange mindre virksomheder med få ansat-
te. Det er på den baggrund vurderingen, at et særskilt skattetab ved udskydelse af
skattebetalingen og som følge af konkurser er meget begrænset og ligger inden for
usikkerhederne af de økonomiske konsekvensberegninger i Ferielovsudvalgets be-
tænkning.
L 117 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, i hvilket omfang det kan medføre tab af skatteindtægter som følge af konkurser, vurderet i lyset af, at det kan vare helt op til 60 år, før der skal indbetales, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2