Skatteudvalget 2017-18
L 109
Offentligt
1831880_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2017-7264
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 109 - Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskel-
lige forbrugsafgifter, kildeskatteloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og for-
skellige andre love. (Annullering af indeksering af en række punktafgifter, nedsættelse og
efterfølgende afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og tillægsafgiften på
alkoholsodavand og ændringer af forskerskatteordningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 4. december 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
L 109 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at redegøre for, hvilke masser indeholdende nødder, som fremadrettet (fra den 1. januar 2020) vil være afgiftsbelagt efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, til skatteministeren
1831880_0002.png
Spørgsmål 4
Ministeren bedes redegøre for, hvilke masser indeholdende nødder, som fremadrettet (fra
den 1. januar 2020) vil være afgiftsbelagt efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3 og
4?
Svar
Spørgsmålet forstås sådan, at der spørges til, hvilke masser, der indeholdende nødder,
som er afgiftsbelagt efter chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4 pr. 1 januar 2020.
Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 3, foreslås affattet både pr. 1. januar 2018 og 1. ja-
nuar 2020 således:
”Marcipan-
og nougatmasser samt varer heraf”.
Med nyaffattelsen vil nougat og marcipanmasser, hvis indhold kun til dels består af nød-
der, og som er forarbejdet i en sådan grad, at de anses for at udgøre en afgiftspligtig cho-
kolade- og sukkervare være afgiftsbelagt. Dette ændrer en halvering og efterfølgende af-
skaffelse af råstofafgiften ikke på. Med lovforslaget er nougat og marcipanmasser således
både pr. 1. januar 2018 og pr. 1. januar 2020 afgiftsbelagt på samme vis som i dag.
Chokoladeafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 4 foreslås affattet pr. 1. januar 2018 og frem til 1.
januar 2020 således:
”Andre masser helt eller delvist fremstillet
af råstofafgiftspligtige va-
rer”.
Som det også fremgår af høringsskemaet (L 109
bilag 4) lader afgiftspligtige masser sig
ikke entydigt afgrænse, idet de kan bestå af en lang række ingredienser, hvis sammensæt-
ning er afgørende for, om varen må anses for at udgøre en chokolade- eller sukkervare
herunder massens indhold af chokolade og sukker. Ved vurderingen af om en masse an-
ses for afgiftspligtig, herunder masser indeholdende nødder, indgår, om varen efter sin
beskaffenhed, anvendelse og ernæringsindhold må betragtes som en chokolade- og suk-
kervare. Det følger således af chokoladeafgiftsloven, at det beror på en konkret vurdering,
hvorvidt en masse indeholdende nødder er omfattet af chokolade- og sukkervareafgiften
eller ej.
Af disse grunde vurderes det ikke hensigtsmæssigt at udarbejde en positivliste over de
masser, herunder masser indeholdende nødder, som anses for afgiftspligtige masser.
Afslutningsvist bemærkes, at ovennævnte § 1, stk. 1, nr. 4, som omfatter nøddemasser og
lignende uden indhold af sukker eller chokolade, ophæves pr. 1. januar 2020 som konse-
kvens af afskaffelsen af råstofafgiften. Fra den dato vil disse varetyper ikke være omfattet
af chokoladeafgiftsloven.
Side 2 af 2