Skatteudvalget 2017-18
L 109
Offentligt
1829241_0001.png
5. december 2017
J.nr. 2017 - 7264
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 109 - Forslag til lov om lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om
forskellige forbrugsafgifter, kildeskatteloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og
forskellige andre love (Annullering af indeksering af en række punktafgifter, nedsættelse
og efterfølgende afskaffelse af råstofafgiften, afskaffelse af afgiften på te og tillægsafgiften
på alkoholsodavand og ændringer af forskerskatteordningen).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 1. december 2017.
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
L 109 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/11-17 fra KageButikken.dk, til skatteministeren
1829241_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. november 2017 fra Kagebutikken.dk,
jf. L 109
bilag 6.
Svar
Kagebutikken.dk ønsker, at afgiften på chokolade afskaffes eller nedsættes. Kagebutikken
ved Monika Funder Bonde skriver bl.a., at Danmark med den høje afgift på chokolade
har sat en stopklods for den bedste form for ulandsstøtte.
Hertil bemærkes:
Afgiften på chokolade- og sukkervarer er en national punktafgift uden for det EU-harmo-
niserede afgiftsområde, og afgiften er fiskalt begrundet. Det vil sige, at formålet med af-
giften er at bidrage til finansieringen af det danske samfund. Såfremt afgiften skal afskaf-
fes, vil det forudsætte væsentlig alternativ finansiering. Hvis man ønsker at yde ulands-
støtte, vil det i øvrigt være mere hensigtsmæssigt og mindre bekosteligt at give støtten di-
rekte frem for via en afskaffelse af chokoladeafgiften.
Jeg vil dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at det med lovforslaget foreslås at annul-
lere den planlagte 2018-indeksering af afgifterne på en række grænsefølsomme varer her-
under afgiften på chokoladevarer, således at de gældende 2015-satser fastholdes. Dette
kan sidestilles med en nedsættelse af afgiften, da den ellers ville være steget med 5,5 pct.
pr. 1. januar 2018.
Side 2 af 2