Skatteudvalget 2017-18
L 105
Offentligt
1837092_0001.png
18. december 2017
J.nr. 2017-3982
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 105 - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og fondsbeskat-
ningsloven (Skattefritagelse for selvejende teatre og daginstitutioner m.v. og erklærings-
ordning for visse foreninger og fonde).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 18. december 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 105 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 2: MFU spm. om andre selvejende institutioner efter serviceloven som f.eks. §§ 107 og 108 også er omfattet af lovforslaget, til skatteministeren
1837092_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren, idet der i lovforslaget eksplicit henvises til døgninstitutioner for børn og
unge, redegøre for, om andre selvejende institutioner efter serviceloven som f.eks. §§ 107
og 108 også er omfattet af lovforslaget? Hvis disse institutioner ikke er omfattet af lov-
forslaget, bedes ministeren oplyse, om der er hjemmel til deres skattefritagelse andet sted i
lovgivningen, eller hvad begrundelsen er, for at disse selvejer ikke er medtaget i lovforsla-
get.
Svar
Efter lovforslaget foreslås selvejende daginstitutioner, privatinstitutioner og private pas-
ningsordninger, fritidshjem og
–klubber
fritaget for beskatning på betingelse af, at de er
organiseret som selvejende institutioner, og at indtægterne udelukkende kan anvendes til
institutionens formål. Formålet med lovforslaget har således været at skattefritage alle
selvejende institutioner, der arbejder med børn og unge i dagtimerne.
For så vidt angår døgninstitutioner, så er selvejende døgninstitutioner for børn og unge
fritaget for beskatning. Det fremgår af den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 5.
Institutioner, der er omfattet af servicelovens §§ 107 og 108, er botilbud til personer med
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, og falder dermed
uden for formålet med lovforslaget. Da disse institutioner ikke er nævnt i selskabsskatte-
lovens § 3, stk. 1, nr. 5, vil sådanne institutioner ikke være skattefritaget. Disse institutio-
ner vil i stedet være omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6,
hvorefter der kun er skattepligt af eventuel erhvervsmæssig indkomst.
Side 2 af 2