L 104 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-17 fra FSR

Skatteudvalget 2017-18
L 104
Offentligt

8. december 2017

J.nr. 2017 - 3321

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 104 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven. (Udvidelse af fradrags-

retten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 5. december 2017.

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

L 104 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-17 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5. december 2017 fra FSR - danske revi-

sorer, jf. L 104 - bilag 6.

Svar

FSR

–

danske revisorer kvitterer for ministerens konstruktive svar på de mange spørgs-

mål under høringen og glæder sig over, at lovforslaget er tilpasset, så reglerne bliver brug-

bare og uden unødigt administrativt besvær, og herunder at fradragsretten for lønudgifter

mv. efter forslaget også sikres for sambeskattede koncerner.

FSR spørger i henvendelsen til fordeling, fakturering og betaling for erhvervsmæssige løn-

udgifter internt i en koncern.

Af den foreslåede § 8 N, stk. 2, i ligningsloven fremgår det, at en betaling for erhvervs-

mæssige lønudgifter m.v. fra et sambeskattet selskab til et andet sambeskattet selskab er

fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende sel-

skab.

FSR spørger til, hvad der menes med, at det er en forudsætning for fradragsretten, at det

betalende selskab har fuld eller delvis erhvervsmæssig nytte af den afholdte lønudgift.

Hertil bemærkes, at med fuld eller delvis erhvervsmæssig nytte menes i denne sammen-

hæng, at lønudgifterne er afholdt med det formål at understøtte driften af det betalende

selskab på såvel kort som langt sigt. Såkaldte forgæves afholdte lønudgifter m.v. vil også

være omfattet.

Det kan således bekræftes, at det ikke er nødvendigt, at det betalende selskab har en kon-

kret erhvervsmæssig nytteværdi af de ydelser, der er blevet viderefaktureret til selskabet.

Det afgørende er, om omkostningerne er blevet afholdt med det formål at have erhvervs-

mæssig nytte for det pågældende selskab. Hvis det betalende selskab derimod ikke har en

erhvervsmæssig interesse i lønudgiftens afholdelse, vil betalingen herfor ikke være fra-

dragsberettiget.

Det kan endvidere bekræftes, at betaling for lønomkostninger mv., der allokeres og faktu-

reres fra sambeskattede selskaber, i overensstemmelse med de almindelige transfer pricing

regler, vil være fradragsberettiget for de betalende selskaber i medfør af den foreslåede

bestemmelse i ligningslovens § 8 N, stk. 2.

Henvendelsen omhandler også, hvordan en koncern skal forholde sig i de tilfælde, hvor

der opstår tvivl om, hvilket selskab der er rette omkostningsbærer af lønudgiften m.v. i en

sambeskattet koncern, eller hvor der af den ene eller anden grund er sket en fejlagtig af-

regning for lønudgifter m.v. mellem selskaberne. Spørgsmålet forstås således, at FSR

spørger til, hvorvidt der er fradragsret for den korresponderende betaling efter den fore-

slåede § 8 N, stk. 2, i ligningsloven, såfremt skattemyndighederne mener, at der skal fore-

Side 2 af 3

L 104 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/12-17 fra FSR - danske revisorer, til skatteministeren

tages en korresponderende betaling (som ikke er foretaget) eller i de tilfælde, hvor skatte-

myndighederne ikke er enig med koncernen i, hvilket selskab der er rette omkostningsbæ-

rer.

Hertil bemærkes, at fradragsretten efter den foreslåede § 8 N, stk. 2, i ligningsloven ikke

er begrænset til de tilfælde, hvor selskaberne selv oprindeligt har foretaget en koncernin-

tern afregning. Der vil også være fradragsret i de tilfælde, hvor den koncerninterne beta-

ling gennemføres, efter at skattemyndighederne har korrigeret indkomstansættelsen for

koncernen, forudsat at de almindelige transfer pricing principper for erhvervsmæssig nyt-

teværdi er tilstede.

Der er med lovforslaget ikke tiltænkt ændringer i principperne for rette indkomstmodta-

ger eller principperne for udgiftsallokering og

–afregning.

Lovforslaget ændrer således

ikke på de gældende transfer pricing regler.

Side 3 af 3