Skatteudvalget 2017-18
L 104
Offentligt
1831864_0001.png
8. december 2017
J.nr. 2017 - 3321
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 104 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Udvidelse af fradragsret-
ten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 1. december 2017.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 104 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-17 fra advokatfirmaet Hansen TaxLegal, til skatteministeren
1831864_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 1. december 2017 fra advokatfirmaet Han-
sen TaxLegal, jf. L 104 - bilag 4.
Svar
I henvendelsen ønsker advokatfirmaet en bekræftelse af, at lovforslagets ikrafttrædelses-
bestemmelse også omfatter verserende skattesager, der er indbragt for Landsskatteretten
og domstolene.
Verserer der en sag ved Landsskatteretten eller domstolene om fradragsretten for lønom-
kostninger m.v. vedrørende indkomståret 2008 eller senere, skal Landsskatteretten og
domstolene den 1. januar 2018 og senere afgøre den pågældende sag i overensstemmelse
med den nye retstilstand, som
hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form
indfø-
res med virkning fra og med indkomståret 2008.
Det kan derfor bekræftes, at den foreslåede § 8 N i ligningsloven efter en vedtagelse af
lovforslaget også omfatter verserende sager for Landsskatteretten og domstolene.
Efter skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5, vil der i forbindelse med en klagesag være
mulighed for, at SKAT kan genoptage sagen, hvis der tilvejebringes nye oplysninger un-
der klagesagen, og klageren er enig i genoptagelse. Genoptagelsen er ikke betinget af, at
klageren tilbagekalder klagen, og det er først ved SKATs nye afgørelse, at klagen bortfal-
der.
Verserer der en sag for Landsskatteretten, vil det således være naturligt, at SKAT på ny
bliver hørt over sagen, og at SKAT med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5,
vurderer genoptagelsesspørgsmålet i lyset af det vedtagne lovforslag. Som sekretariat for
Landsskatteretten forventes Skatteankestyrelsen derfor i forbindelse med sagsforberedel-
sen i relevante tilfælde at gøre klageren opmærksom på denne mulighed og foretage hø-
ring af SKAT.
For så vidt angår sager ved domstolene om fradragsretten for lønomkostninger m.v., kan
det oplyses, at der alene verserer en enkelt retssag. Skatteministeriet vil i denne sag efter
en vedtagelse af nærværende lovforslag anmode Kammeradvokaten om at udarbejde en
indstilling til Skatteministeriet om at tage bekræftende til genmæle eller indgå forlig i sa-
gen, hvorefter sagen vil kunne afsluttes. Samme procedure forventes anvendt, hvis der
skulle blive indbragt flere sager ved domstolene, som påvirkes af lovændringen.
Side 2 af 2