Skatteudvalget 2017-18
L 104
Offentligt
1831282_0001.png
7. december 2017
J.nr. 2017 - 3321
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 104 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven. (Udvidelse af fradrags-
retten for erhvervsmæssige lønudgifter m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 1. december 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Merete Godvin Jensen
L 104 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om kommunerne vil blive kompenseret for det tab på 70 mio. kr., som de vil opleve som følge af lovforslaget, til skatteministeren
1831282_0002.png
Spørgsmål
Vil kommunerne blive kompenseret for det tab på 70 mio. kr., som de oplevede som
følge af lovforslaget m.v.?
Svar
Efter de gældende regler tilfalder en andel på 15,24 pct. af selskabsskatten uden for kul-
brinteområdet kommunerne med afregning tre år efter indkomståret
1
.
De samlede økonomiske rammer for kommunernes økonomi fastlægges årligt ved aftale
mellem regeringen og KL. På baggrund af det aftalte udgiftsniveau og aftalens øvrige for-
udsætninger
herunder indtægterne fra kommunernes andel af selskabsskatten
bereg-
nes et bloktilskud (balancetilskud), som sikrer at kommuner under ét har finansiering til
de aftalte udgifter.
Som redegjort for i de økonomiske bemærkninger til lovforslaget skønnes lovforslaget at
medføre et mindreprovenu på 70 mio. kr. for kommunerne vedrørende 2017 med afreg-
ning i 2020. Det skønnede mindreprovenu vil således få virkning for kommunerne fra
2020 og frem. Som følge af balancetilskuddet vil kommunerne imidlertid under ét blive
fuldt ud kompenseret for det faktiske tab.
Det bemærkes i øvrigt, at virksomhederne hidtil i vidt omfang (uden hjemmel) har fra-
trukket lønudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, også i forbindelse med
etablering og udvidelse af virksomheden, hvorfor denne ageren er afspejlet i såvel det fak-
tiske som det indbudgetterede selskabsskatteprovenu.
1
I lovforslaget er kommunernes andel ved en fejl anført til 15,41 pct., der skal retteligt stå 15,24 pct.
Side 2 af 2