Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 103
Offentligt
1841945_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. januar 2018
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 5 stillet 22. december 2017 efter ønske fra
Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 5 til L103
Ministeren oplyste under 1. behandling følgende som svar til spørgeren, om en eventuel køber ville
kunne anvende arealet til andet end campingdrift:
”Jamen vi gør det muligt at udbyde til salg, og
hvad der kommer til at foregå vil jo afhænge af, hvem
der køber dem. Så vi laver nu bare muligheden for at kunne udstykke campingpladserne og sælge
dem.”
Og:
”Jeg tror, at hvis fru Maria Reumert Gjerding har en interesse i at købe en af campingpladserne og
gerne vil lave det til en rideskole, så vil der ikke være noget til hinder for det. Altså medmindre der er
noget i lokalplanen, der gør, at kommunen ikke vil lave sådan en ændring. Så det tror jeg ikke der er
nogen hindringer for.”
Hvordan hænger ministerens svar under 1. behandling sammen med lovforslaget, hvoraf det i § 2, stk.
2, fremgår: ”Arealerne kan alene udstykkes med henblik på videreførelse af den nuværende anvendelse
som campingplads.”
Og lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2, hvoraf fremgår:
Lovforslaget giver alene mulighed for udstykning og dermed ændret ejerforhold af arealerne, mens der
ikke ændres på den konkrete anvendelse af arealerne.
Campingpladsen kan kun udstykkes som èn samlet fast ejendom og kan ikke efter lovforslaget
udstykkes
yderligere. Arealerne kan således ikke udstykkes til individuelle private rekreative formål.”
Svar
Naturstyrelsen har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Med
lovforslaget foreslås, at det skal være muligt at udstykke de pågældende arealer som en fast
samlet ejendom henblik på drift af campingplads på udstykningstidspunktet.
Lovforslaget indebærer ikke, at der bliver ændret på den beskyttelse, som arealerne i øvrigt er omfattet
af, herunder de begrænsninger, der følger af naturbeskyttelsesloven og skovloven.
Det er ikke hensigten, at arealerne ved salg skal pålægges en klausul om, at arealerne i al fremtid kun
kan anvendes til campingpladsdrift. Såfremt en kommende ejer på et senere tidspunkt måtte ønske at
anvende arealerne til andre formål, og dette kan realiseres inden for gældende lovgivning, begrænses
dette ikke af lovforslaget.”
Esben Lunde Larsen
/
Peter Ilsøe
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
L 103 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om en eventuel køber ville kunne anvende arealet til andet end campingdrift, til miljø- og fødevareministeren
2