Ministeren
Finansudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har den 12. december 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 79 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 79:
Det fremgår af Aftale om finansloven for 2018, side 17-18, at det er aftalt at af-
sætte 5,5 mio. kr. til en stikprøvekontrol målrettet personer, der i 2015-16 blev
vurderet til at komme fra Syrien. Har ministeren eller udlændingemyndighederne
grund til at tro, at den kontrol, der i 2015-16 blev foretaget af de pågældende
personers oplysninger om oprindelseslandet var præget af fejl eller sløseri, og
hvor mange personer uden oprindelse i Syrien forventer ministeren at finde ved
den nævnte stikprøvekontrol?
Svar:
1.
Jeg har fuld tillid til, at ansøgninger om opholdstilladelse i Danmark, herunder
ansøgninger fra syriske statsborgere om opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7 (asyl), behandles grundigt og korrekt.
Desværre ser vi i nogle tilfælde, at udlændinge, der kommer til Danmark, gør brug
af en falsk identitet og udgiver sig for at være en anden, end de i virkeligheden er.
I mine øjne er der ingen tvivl om, at udlændinge, der opholder sig her i landet, og
som gør brug af en falsk identitet, eller som har ukendt identitet, kan udgøre en
sikkerhedsrisiko og kriminalitetsudfordring. Svig med opholdsgrundlaget, herun-
der ansøgernes nationalitet mv., kan endvidere underminere asylsystemet.
2.
Jeg er derfor meget tilfreds med, at regeringen med finanslovsaftalen for 2018
har opnået enighed med Dansk Folkeparti om, at der skal gennemføres en stik-
prøvekontrol målrettet de personer, der i forbindelse med deres asylsager i 2015
og 2016 blev vurderet til at komme fra Syrien, med henblik på at afdække svig i
relation til flygtningenes nationalitet mv.
21. december 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 18086
338369
Side
1/2