Finansudvalget 2017-18
L 1
Offentligt
1815122_0001.png
Folketinget
Finansudvalget
Christiansborg Slot
1218 København K
Dato:
9. november 2017
Kontor:
Økonomikontoret
Sagsbeh: Morten Søndergård Pe-
dersen
Sagsnr.: 2017-0037-0001
Dok.:
543196
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til finans-
lov for finansåret 2018 (L 1), som Folketingets Finansudvalg har stillet til
justitsministeren den 16. oktober 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: MFU spm. om, hvor på finanslovsforslaget indsatsen for at sikre en tilstedeværelse af en politimyndighed ved alle by og bygder i Grønland afspejles, til justitsministeren, kopi til finansministeren
Spørgsmål nr. 25 fra Folketingets Finansudvalg vedrørende forslag til
finanslov for finansåret 2018 (L 1):
”I
13 bygder i Grønland mangler der fortsat kommunefogeder.
Den manglende tilstedeværelse af en politimyndighed skæmmer
retsfølesen i bygderne. Vil ministeren, da Justitsområdet i Grøn-
land er et dansk ansvarsanliggende, forklare hvor på finanslovs-
forslaget indsatsen for at sikre en tilstedeværelse af en politi-
myndighed ved alle by og bygder i Grønland afspejles?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Grønlands Politi.
Grønlands Politi har oplyst, at man gennem årene har oplevet
vanskeligheder ved at besætte en række vakante kommunefo-
gedstillinger. Mens der i nogle bygder ikke er nævneværdige
udfordringer med rekruttering af kommunefogeder, er det i an-
dre bygder yderst vanskeligt.
Grønlands Politi har derfor stor fokus på at besætte de ledige
stillinger og på at optimere kommunefogedernes rammevilkår. I
2012 fik kommunefogederne en væsentlig lønforhøjelse, lige-
som kommunefogederne blev berettiget til samme rådighedstil-
læg i modsætning til tidligere praksis, hvor kommunefogedernes
rådighedsvederlag afhang af den enkelte bygds størrelse.
Endvidere har Grønlands Politi i de seneste år opprioriteret ud-
dannelsen af kommunefogeder, så der
trods praktiske udfor-
dringer
med jævne mellemrum afholdes kursus for kommune-
fogederne. I tillæg til disse kurser sidemandsoplæres kommune-
fogederne på en politistation umiddelbart efter ansættelse. Kom-
munefogedernes udrustning har ligeledes fået et kvalitetsløft, og
der er fastlagt centrale retningslinjer for, hvilken udrustning
kommunefogederne skal være udstyret med.
Grønlands Politi har på det seneste haft fokus på at undgå at
bruge kommunefogedens eget hjem til anbringelse af anholdte,
og kommunefogederne er blevet instrueret i
med støtte fra den
lokale leder
at afdække lokale forhold for mulige anbringel-
sessteder. Grønlands Politi har endvidere intensiveret rekrutte-
ringsindsatsen gennem en mere proaktiv tilgang og opsøgende
samtaler med mulige kandidater.
2
L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: MFU spm. om, hvor på finanslovsforslaget indsatsen for at sikre en tilstedeværelse af en politimyndighed ved alle by og bygder i Grønland afspejles, til justitsministeren, kopi til finansministeren
Til trods for de forbedrede rammevilkår og en intensiveret
rekrutteringsindsats er der fortsat vakante stillinger. Rekrutte-
ringsindsatsen har dog betydet, at det inden for de seneste må-
neder er lykkedes at ansætte flere kommunefogeder, så antallet
af bygder uden kommunefoged er nedbragt til 11 bygder.
Grønlands Politi har afsluttende oplyst, at man fortsat gerne
drøfter muligheden for at ændre organiseringen af kommunefo-
gederne, herunder i forhold til eventuelt at organisere en fælles
finansieret myndighedsperson, der varetager opgaver på flere
myndigheders vegne som eksempelvis selvstyre, kommune og
stat. Det er Grønlands Politis vurdering, at dette kan mindske
rekrutteringsudfordringen, sikre en bedre udnyttelses af kom-
munefogedernes arbejdstid og forbedre borgerbetjeningen fra de
offentlige myndigheders side. Grønlands Politi er derfor fortsat
interesseret i at indgå i drøftelser om udviklingsmuligheder i
kommunefogedordningen.”
Det bemærkes, at regeringen i sit forslag til finanslov for 2018 har lagt op
til at afsætte 10 mio. kr. årligt til en retspulje for Grønland. Beløbet på 10
mio. kr. årligt skal ses som en særlig indsats rettet mod det grønlandske rets-
væsen.
Udmøntningen af retspuljen skal ske i samarbejde med Grønlands Selvstyre,
idet det herved sikres, at der foretages en prioritering af, hvilke sager på
justitsområdet der er vigtigst i Grønland og derfor bør iværksættes først.
3