Finansudvalget 2017-18
L 1
Offentligt
1815115_0001.png
Folketinget
Finansudvalget
Christiansborg Slot
1218 København K
Dato:
9. november 2017
Kontor:
Økonomikontoret
Sagsbeh: Morten Søndergård Pe-
dersen
Sagsnr.: 2017-0037-0001
Dok.:
543176
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 21 vedrørende forslag til finans-
lov for finansåret 2018 (L 1), som Folketingets Finansudvalg har stillet til
justitsministeren den 16. oktober 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget (MFU) Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: MFU spm. om ministeren vil afsætte ressourcer på finansloven med henblik på at gøre it-systemer og it-redskaber for enhederne på justitsområdet i Grønland tidssvarende, til justitsministeren, kopi til finansministeren
Spørgsmål nr. 21 fra Folketingets Finansudvalg vedrørende forslag til
finanslov for finansåret 2018 (L 1):
”Vil
ministeren afsætte ressourcer på finansloven med henblik
på at gøre it-systemer og it-redskaber for enhederne på justits-
området i Grønland tidssvarende? De nuværende systemer er
utidssvarende, eksempelvis laver personalet under kriminalfor-
sorgen i Grønland manuel vagtplanlægning, selvom it-redskaber
er opfundet til netop det arbejde.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-
lelser fra Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen.
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
arbejder løbende på at forbedre it-understøttelsen
af politiet, herunder Grønlands Politi. Større ønsker til ændrin-
ger af it-systemer for Grønlands Politi indgår i den samlede pri-
oritering af politiets ressourcer til it-udvikling. Der er hos Grøn-
lands Politi fortsat en række områder, hvor Grønlands politi ikke
er optimalt it-mæssigt understøttet. De danske politiløsninger er
af historiske og lovgivningsmæssige årsager ikke alle tilgænge-
lige for Grønlands Politi. Rigspolitiet arbejder for, at flere og
flere løsninger bliver anvendelige for Grønlands Politi.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at i politiets samlede
pipeline for kommende it-projekter indgår en modernisering af
politiets sagsbehandlingssystem (POLSAS), som vil give mu-
lighed for, at Grønlands Politi vil kunne anvende systemet.”
Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:
”Domstolsstyrelsen
har indhentet bidrag fra Retten i Grønland.
Siden 2014 er der løbende blevet implementeret nye sagsbe-
handlingssystemer ved Retten i Grønland og ved kredsretterne.
Retten i Grønland anvender i dag de samme sagsbehandlingssy-
stemer som de danske retter på civilområdet, insolvensskifteom-
rådet og på kriminalsagsområdet. Ved kredsretterne anvendes
indtil videre kun straffesystemet.
Retten i Grønland og kredsretterne har endvidere et tilrettet stan-
dard ESDH-system til behandling af fogedsager, og der arbejdes
i øjeblikket på at udvide ESDH-systemet, så det også kan benyt-
tes til behandling af faderskabssager og bidragssager.
2
L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: MFU spm. om ministeren vil afsætte ressourcer på finansloven med henblik på at gøre it-systemer og it-redskaber for enhederne på justitsområdet i Grønland tidssvarende, til justitsministeren, kopi til finansministeren
Der er således i meget stor udstrækning påbegyndt et omfat-
tende arbejde med implementering af tidssvarende sagsbehand-
lingssystemer ved de grønlandske retter, hvor der har været
og
fortsat er
et stort behov for it-understøttet sagsbehandling.
Foruden nye sagsbehandlingssystemer udestår en række mere
tekniske udfordringer i forhold til de systemer, som pt. er imple-
menteret, og som muligvis skal løses inden nye systemer imple-
menteres. Det drejer sig bl.a. om behovet for øget netværkska-
pacitet og hurtigere netværksløsninger, som sandsynligvis vil
kræve væsentlige ændringer i opsætningen af det nuværende
netværk og en betydelig forbedring af netværkskommunikatio-
nen mellem Grønland og Domstolsstyrelsen.
Der arbejdes således fortsat på at tilvejebringe tidssvarende it-
løsninger til domstolene i Grønland, herunder er der påbegyndt
et større analysearbejde i forhold til optimering af netværk mv.
Først når dette analysearbejde er tilendebragt, har Domstolssty-
relsen mulighed for at vurdere det videre forløb.”
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen
i Grønland har selv ansvar for it-systemer
og it-redskaber og har ikke den samme it-understøttelse som kri-
minalforsorgen i Danmark. It-systemer og it-netværk bliver ad-
ministreret og vedligeholdt af en it-leverandør lokalt i Grønland,
som Kriminalforsorgen i Grønland har indgået aftale med.
I Kriminalforsorgen i Grønland har medarbejderne adgang til en
it-arbejdsplads med en kontorpakke, mail, print og lokalt intra-
net. Anvendelse af internet i Grønland er forbundet med store
økonomiske omkostninger, hvorfor medarbejderne alene har be-
grænset adgang. En mindre medarbejdergruppe har adgang til
videotelefoni (Skype for Business) og videokonferencefacilite-
ter. Derudover anvender enkelte medarbejdere et elektronisk ar-
kivsystem til journalisering.
Enkelte medarbejdere i Kriminalforsorgen i Grønland anvender
dele af Klientsystemet, som bliver driftet og administreret i Dan-
mark. Klientsystemet understøtter sagsbehandling relateret til
myndighedsudøvelsen i forbindelse med varetægtsfængsling,
afsoning, løsladelse, tilsyn mv. Derudover har udvalgte medar-
bejdere adgang til et økonomisystem (Navision Stat) samt et
fakturahåndteringssystem og intranettet for Direktoratet for Kri-
minalforsorgen i Danmark.
Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at en fuld opda-
tering af it-systemerne i Kriminalforsorgen i Grønland til dansk
standard bl.a. vil kræve implementering af et fuldt klientsagsbe-
3
L 1 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 21: MFU spm. om ministeren vil afsætte ressourcer på finansloven med henblik på at gøre it-systemer og it-redskaber for enhederne på justitsområdet i Grønland tidssvarende, til justitsministeren, kopi til finansministeren
handlingssystem, et elektronisk sagsbehandlingssystem, et vagt-
planlægningssystem, et personalesystem, yderligere videokon-
ferencefaciliteter og et økonomi- og ledelsesinformationssy-
stem.
For så vidt angår implementering af et vagtplanlægningssystem
i Grønland kan det oplyses, at der i øjeblikket er ved at blive
implementeret et nyt vagtplanlægningssystem til kriminalfor-
sorgens institutioner i Danmark. Der er netop iværksat en pilot-
test, som forventes afsluttet med udgangen af 2. kvartal 2018.
Det er forventningen, at vagtplanlægningssystemet vil blive ud-
rullet til samtlige institutioner i Danmark i 2. halvår 2018. Det
er forventningen, at vagtplanlægningssystemet på sigt vil kunne
udrulles til kriminalforsorgens institutioner i Grønland inden for
kriminalforsorgens egen bevillingsramme.
Kriminalforsorgen i Danmark er desuden i gang med de indle-
dende faser i et projekt om anskaffelse af et nyt klientsystem til
erstatning af det nuværende. Når processen er længere fremskre-
den, vil der kunne tages stilling til, om systemet også på sigt bør
anvendes i Grønland.”
Det bemærkes, at regeringen i sit forslag til finanslov for 2018 har lagt op
til at afsætte 10 mio. kr. årligt til en retspulje for Grønland. Beløbet på 10
mio. kr. årligt skal ses som en særlig indsats rettet mod det grønlandske rets-
væsen.
Udmøntningen af retspuljen skal ske i samarbejde med Grønlands Selvstyre,
idet det herved sikres, at der foretages en prioritering af, hvilke sager på
justitsområdet der er vigtigst i Grønland og derfor bør iværksættes først.
4