Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-03-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: SUMKFH
Sagsnr.: 1701586
Dok. nr.: 567890
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. marts 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 4 (L 99
–
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Øget selvbestemmelse
for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en behandlings-
testamenteordning), til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelse af 13. marts 2018 fra Lisbeth Arbøl, jf. L
99
–
bilag 11.”
Svar:
Det er nødvendigt indledningsvist at bemærke, at lovforslaget (L 99) ikke vedrører
palliation og den generelle palliative indsats. Lovforslaget drejer sig om øget selvbe-
stemmelse i forhold til fravalg af behandling, herunder livsforlængende behandling.
Baggrunden for lovforslaget er en politisk aftale fra september 2017, som blev ind-
gået af samtlige partier i Folketinget.
Aftalen fokuserede på to elementer. Et element om større selvbestemmelsesret i for-
hold til fravalg af behandling, som er det element, som lovforslaget udmønter. Og et
element vedrørende palliativ sedering, som ikke reguleres med lovforslaget, men ved
en revision af en faglig vejledning.
I henvendelsen fra Lisbeth Arbøl påpeges vigtigheden af at sikre en ordentlig lin-
drende behandling af patienter. Det anføres, at utilstrækkelig lindrende indsats aldrig
må blive årsag til, at døende patienter efterspørger palliativ sedering.
Det giver mig anledning til
–
som i mit svar på spørgsmål nr. 1 (SUU L 99)
–
at erklære
mig enig i, at palliativ sedering kun må anvendes til patienter, som både er uafvende-
ligt døende og svært lidende på grund af fysiske eller psykiske symptomer, der ikke
har kunnet lindres på anden måde.
Med den politiske aftale blev det besluttet at sikre, at der skabes klarhed om mulig-
heder for at lindre en uafvendeligt døende patients tilstand ved at give de nødven-
dige smertestillende, beroligende eller lignende midler, selvom dette kan medføre
fremskyndelse af dødstidspunktet, jf. sundhedslovens § 25, stk. 3.
Den faglige vejledning på området (Vejledning
om medikamentel palliation i terminal-
fasen)
er derfor nu under revision. Arbejdet med revisionen er blevet en smule forsin-
ket, da Styrelsen for Patientsikkerhed stræber efter at udarbejde en vejledning, som
ikke giver anledning til tvivl.
Hverken døende patienter eller sundhedspersonalet, som passer dem, kan være tjent
med, at der hersker tvivl om, hvornår og hvordan sådan medikamentel palliation kan