Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 99
Offentligt
1854866_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 08-02-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: SUMKFH
Sagsnr.: 1701586
Dok. nr.: 534437
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. januar 2018 stillet følgende spørgs-
mål nr. 3 (L 99
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Øget selvbestemmelse
for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en behandlings-
testamenteordning) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 22. januar 2018 fra Krista Lejbølle
Eskesen, Herning, jf. L 99 bilag 6.”
Svar:
Henvendelsen fra Krista Lejbølle Eskesen indeholder mange interessante betragtninger
om det, som Krista Lejbølle Eskesen kalder dødshjælp, herunder aktiv dødshjælp. Der
sættes bl.a. fokus på respekten for det enkelte menneskes liv, dets integritet og ret til
selvbestemmelse.
Indledningsvis kan det
som anført i lovforslagets bemærkninger
oplyses, at det er
afgørende for regeringen, at enhver borger i sit møde med sundhedsvæsenet modta-
ges med respekt for forskellighed og livssyn.
Patientens selvbestemmelsesret er efter regeringens opfattelse et helt fundamentalt
princip i sundhedsvæsenet. Enhver borger skal efter regeringens opfattelse have mu-
lighed for at øve indflydelse på eget liv, herunder i forhold til beslutninger om sund-
hedsfaglig behandling og fravalg heraf.
Det gælder ikke mindst i forhold til de patienter, som lider af uhelbredelige sygdomme
med stærke smerter eller lidelser til følge, og patienter, hvis død er nært forestående,
uanset om behandlingen fortsættes eller afbrydes.
Det er regeringens mål, at enhver borger får en værdig afslutning på livet. En forud-
sætning herfor er bl.a., at patienter modtager den pasning, pleje, omsorg og behand-
ling, der er nødvendig for at lindre smerter, og at patienter kan frasige sig behandling,
når livet og behandlingen af patienten opleves som uværdig.
Regeringen ønsker med fremsættelsen af lovforslag L 99 at styrke en patients ret til at
fravælge behandling, herunder livsforlængende behandling.
Det er vigtigt at pointere, at lovforslag L 99 ikke legaliserer aktiv dødshjælp, jf. også
min samtidige besvarelse af SUU L 99 - spørgsmål 2.
Lovforslaget skal som nævnt styrke patienters ret til at fravælge behandling. Både med
den foreslåede behandlingstestamenteordning, som giver mulighed for på forhånd at
tage stilling til, om man ønsker behandling i specifikke situationer, der måtte finde sted
L 99 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/1-18 fra Krista Lejbølle Eskesen, Herning, til sundhedsministeren
i fremtiden på et tidspunkt, hvor patienten ikke længere er i stand til at udøve sin selv-
bestemmelsesret. Og derudover i en aktuel behandlingssituation, hvor man er i stand
til at udtrykke sine ønsker.
Henvendelsen fra Krista Lejbølle Eskesen har
som jeg læser den
primært fokus på
det sidstnævnte element i lovforslaget, og det påpeges, at en patient vil kunne komme
under pres fra både pårørende og samfundet til at fravælge eller frasige sig behandling.
Som anført i bemærkningerne til lovforslaget, vil det være naturligt, at lægen i en situ-
ation, hvor en patient fravælger behandling, indgående spørger til baggrunden for pa-
tientens ønske, og at lægen som altid sikrer sig, at patienten er i stand til at varetage
sin interesser, dvs. at patienten er habil.
Fastholder en habil patient sin beslutning om at få afbrudt en behandling eller ikke at
få iværksat behandling, vil beslutningen skulle respekteres og følges af lægen.
Lovforslaget indeholder en bestemmelse, der vil indebære, at en sundhedsperson ikke
er forpligtet til at afbryde en behandling af en ikke-uafvendeligt døende patient, hvis
sundhedspersonen vurderer, at afbrydelsen vil medføre, at patienten umiddelbart der-
efter afgår ved døden, og dette vil stride imod sundhedspersonens etiske opfattelse.
Forslaget skal ses i lyset af, at det ikke kan udelukkes, at det vil stride imod nogle sund-
hedspersoners etiske opfattelse af sundhedspersoners forpligtelse til at udvise omhu
og samvittighedsfuldhed som led i deres virksomhed, at skulle afbryde behandlingen
af en ikke-uafvendeligt døende og habil patient, som ønsker dette, hvis sundhedsper-
sonen vurderer, at afbrydelsen vil medføre, at patienten afgår ved døden umiddelbart
derefter.
Sundhedspersonen vil efter forslaget i en sådan situation dog være forpligtet til at hen-
vise patienten til en sundhedsperson, som kan efterkomme patientens ønske
og der-
med sikre, at patienten kan udøve sin ret til selvbestemmelse.
Lovforslaget udgør efter regeringens opfattelse et væsentligt bidrag til at skabe ram-
merne for, at alle borgere
med respekt for deres forskellighed og individuelle livssyn
kan få en værdig afslutning på livet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Kirstine F. Hindsberger
Side 2