Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 99 Bilag 7
Offentligt
1857059_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: SUMKFH
Koordineret med:
Sagsnr.: 1701586
Dok. nr.: 541126
Dato: 09-02-2018
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Øget selvbestemmelse for
patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en
behandlingstestamenteordning)
(L 99)
Af
sundhedsministeren,
tiltrådt af (…):
Til titlen
1)
Efter ”sundhedsloven” indsættes: ”og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af va-
rigt inhabile”.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Ny paragraf
2)
Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ӥ 01
I lov nr. 655 om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile fortages følgende
ændring:
1.I
§ 5, stk. 4,
indsættes efter ”livstestamente”: ”eller behandlingstestamente”.”
[Konsekvens som følge af den foreslåede behandlingstestamenteordning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Som konsekvens af ændringsforslag nr. 2, hvorved der foreslås en ændring af lov om anven-
delse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, foreslås en ændring af lovforsla-
gets titel.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå, at der med lovforslaget både foreslås ændrin-
ger af sundhedsloven og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt in-
habile.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.
L 99 - 2017-18 - Bilag 7: Ændringsforslag fra sundhedsministeren
Til nr. 2
Det følger af § 5, stk. 4, i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt
inhabile, at beslutninger om tvangsbehandling efter denne lovs § 4 skal overholde tilkende-
givelser i patientens livstestamente.
Ved en vedtagelse af lovforslag nr. L 99 om ændring af sundhedsloven (Øget selvbestem-
melse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en behand-
lingstestamenteordning) vil den nuværende livstestamenteordning den 1. januar 2019 blive
omlagt til en behandlingstestamenteordning.
Livstestamenter, som er oprettet inden den 1. januar 2019, vil dog fortsat være gyldige.
Det foreslås på den baggrund, at det anføres i § 5, stk. 4, i lov om anvendelse af tvang ved
somatisk behandling af varigt inhabile, at beslutninger om tvangsbehandling efter § 4 skal
overholde tilkendegivelser i patientens livstestamente eller behandlingstestamente, jf.
sundhedslovens § 26.
Den foreslåede ændring vil indebære, at beslutninger om tvangsbehandling skal overholde
patientens tilkendegivelser, uanset om disse er tilkendegivet i et livstestamente eller i et
behandlingstestamente.
Side 2