Til lovforslag nr.
L 99
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 27. februar 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af sundhedsloven
(Øget selvbestemmelse for patienter i forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en
behandlingstestamenteordning)
[af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Sundhedsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2017 og var
til 1. behandling den 24. november 2017. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Ældreudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 8. septem-
ber 2017 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – bilag
459 (folketingsåret 2016-17). Den 15. november 2017 send-
te sundhedsministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Krista Lejbølle Eskesen, Herning,
Hans Holmsgaard m.fl. og
Kristendemokraterne.
Sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til sundhedsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stil-
lede ændringsforslag.
Udvalget bemærker, at patientens autonomi og selvbe-
stemmelsesret er helt fundamentale principper i sundheds-
væsenet.
Dette blev også understreget af partierne (S, DF, V, LA,
ALT, RV, SF og K), som stemte for vedtagelsen af lov nr.
655 af 8. juni 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk be-
handling af varigt inhabile (lovforslag nr. L 185), da det i
kølvandet på vedtagelsen af denne lov blev fremhævet, at
der skulle tages initiativ til at øge selvbestemmelsen for pa-
tienter i forhold til fravalg af behandling, jf. betænkning
over lovforslag nr. L 185, afgivet af Sundheds- og Ældreud-
valget den 30. maj 2017.
Partierne tilkendegav således, at det var afgørende, at der
– sideløbende med etableringen af den lovgivningsmæssige
ramme for anvendelse af tvang ved somatisk behandling af
varigt inhabile – skulle arbejdes med at styrke patienters
selvbestemmelsesret inden for sundhedsvæsenet, jf. enighe-
den herom blandt regeringen og satspuljepartierne i forbin-
delse med forhandlingerne om den nationale demenshand-
lingsplan.
Partierne fremhævede ligeledes deres enighed om, at pa-
tienter skal have øgede muligheder for at tilkendegive øn-
sker om fravalg af behandling, herunder livsforlængende be-
handling, ligesom partierne tilkendegav, at patienter – mens
de er habile – skal kunne fravælge, at der kan anvendes
tvang efter den nye lov om anvendelse af tvang ved soma-
tisk behandling af varigt inhabile, hvis patienten en dag måt-
te blive varigt inhabil.
Med den politiske aftale af 6. september 2017 indgået
mellem regeringen og alle Folketingets partier om palliativ
sedering og øget selvbestemmelse for patienter i forhold til
fravalg af behandling, herunder livsforlængende behandling,
AX021164