Den 15. december 2017
Att.: Medlemmerne af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Uddeles til samtlige udvalgsmedlemmer og offentliggørelse.
Ang. L 98 - Kommentarer til sundhedsministerens besvarelse af mit brev af
27. nov. 2017 vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Kære medlemmer af Sundheds- og Ældreudvalget
Tak fordi I har bedt ministeren kommentere mit brev af 27. november 2017 til
SUU.
Ministeren skriver, at "der ikke arbejder sundhedspersoner på Øfeldt Centrene".
Det er muligt, at terapeuterne på Centrene ikke er sundhedspersoner efter
definitionen i sundhedslovens § 6. Men i virkelighedens verden - den verden vi
patienter og de henvisende læger lever i - opfattes terapeuterne på Centrene
som sundhedspersoner. F.eks. når en patient ved et uheld har fået revet sin
supraspinatus-sene i skulderen delvist over på et offentligt hospital, og man dér
ikke kunne sy senen sammen pga. dens tilstand, hvorefter behandling på Øfeldt
Centrene fuldstændig afhjælper problemet (Skulder-sygehistorie er vedhæftet).
Eller når en ung mand kommer til skade med sin ryg pga. dødløft. Casper kunne
stort set intet, men fik sit liv og studie tilbage, da han startede hos Øfeldt (Ryg-
sygehistorie er vedhæftet fra Rygforeningens hjemmeside).
På Folketingets hjemmeside har henved 50 andre patienter oplyst, hvorledes
Øfeldt Centrene har haft afgørende betydning for behandlingen af deres
handicaps m.v. (ifm. lovbehandlingen af L 46 - overflytningen af Øfeldt Centrene
til sundhedslovens § 79).
Bør sundhedslovens definition af sundhedspersoner ikke afspejle
virkeligheden?
Det grænser til det pinlige, når ministeren/ministeriet ikke vil anerkende den
samvittighedsfulde og kompetente indsats, som terapeuterne yder hver eneste
dag - 40.000 timer om året - for de mange lægehenviste patienter, som ikke har