Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 98 Bilag 2
Offentligt
1819883_0001.png
Att.: Medlemmerne af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Den 15. november 2017/dø
Vedr.:
Ministerens udkast
til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (Udvidelse af patienterstatningsordningen, fredning af udbetalte erstatninger m.v.).
SUU, Alm. del, bilag 472.
Kære medlemmer af Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Ovennævnte lovforslagsudkast lægger op til at udvide patienterstatningsordningens dækningsområde, men uden
der findes en løsning for de mange hundrede patienter, der lægehenvises til Øfeldt Centrene i medfør af sund-
hedslovens § 79, stk. 3 (side 17 og 35:
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/SUU/bilag/472/1790827.pdf
).
Institutionerne, som i dag er omfattet af sundhedslovens § 79, stk. 2 (Sclerosecentrene, PTU m.fl.), blev oprindelig
(og er stadig) omfattet af patienterstatningsordningen i kraft af, at det offentlige har indgået driftsoverenskomst med
disse (eller finansierer mindst halvdelen af disses driftsudgifter).
Regionerne finansierer mere end 80 % af Øfeldt Centrenes driftsudgifter, og Øfeldt Centrene har indgået drifts-
overenskomst med regionerne med hjemmel i
samme lovgivning
som institutionerne i § 79, stk. 2:
Sundhedslovens § 75, stk. 3: ”Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med de i § 79, stk. 2 og
3 nævnte
private specialsygehuse m.fl., som er beliggende i regionen”.
Det er med hjemmel i bestemmelsen om
driftsoverenskomst
(klage- og erstatningslovens
stedlige
sygehus-
afgrænsning), at Øfeldt Centrene hele tiden har ment, at Centrenes lægehenviste patienter, som modtager
specialiseret ambulant behandling i medfør af sundhedslovens § 79, stk. 3, automatisk burde have adgang til hjælp
fra Patienterstatningen, hvis der skulle ske en skade under deres offentligt finansierede behandling.
Centrene mener ydermere, at regionerne (ligesom tilfældet er for institutionerne i § 79, stk. 2) bør være erstatnings-
ansvarlige i tilfælde af skader i § 79, stk. 3, da Øfeldt Centrene (ligesom institutionerne i § 79, stk. 2) er en del af
”regionernes planlagte behandlingskapacitet”, jævnfør de ministerfastsatte økonomiske rammer for institutionerne i
§ 79, stk. 2 og 3:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188801
Til trods for klage- og erstatningslovens klare bestemmelser om den oprindelige (og endnu gældende)
stedlige
sygehusafgrænsning af Patienterstatningens dækningsområde har ministeriet fastholdt, at Øfeldt Centrenes
patienter i sundhedslovens § 79, stk. 3 ikke er omfattet af patienterstatningsordningen.
Øfeldt Centrene stiller derfor spørgsmål ved lovmedholdeligheden i ministeriets fortolkning af loven, men frem for at
bruge yderligere tid på denne diskussion, som har stået på i 5 år, mener Centrene, at patienterne er bedre tjent
med, at der finder en politisk drøftelse sted, om hvorvidt patienter, der lægehenvises til specialiseret ambulant
behandling i medfør af sundhedslovens § 79, stk. 3,
fremover
bør være omfattet af patienterstatningsordningen -
ud fra overvejelser om Øfeldt Centrenes (ovennævnte) ligheder med de øvrige private specialsygehuse i sund-
hedslovens sygehusparagraf (§ 79).
../2
ØFELDT CENTRENE ApS
v/ T
EDDY
Ø
FELDT
B
JÆLKEVANGEN 23 * 2690
K
ARLSLUNDE *
T
LF.: 4615 2428 *
F
AX: 4615 5160
M
OSE
A
LLÉ 8 * 2610
R
ØDOVRE *
T
LF.: 3670 6405 *
F
AX: 3670 6406
G
IRO
: 4 02 83 41
*
SE-
NR
.: 14 48 59 02
* WWW.OFELDT.DK
L 98 - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 15/11-17 fra Øfeldt Centrene
1819883_0002.png
-2-
Øfeldt Centrenes bestyrelse har den 26.10.2017 spurgt ministeren (korrespondance vedlagt), om ministeren er
indstillet på at fremsætte ændringsforslag til det allerede verserende forslag, så ovennævnte patienter kan nyde
samme juridiske retsstilling i relation til klage- og erstatning, som stort set alle andre brugere af sundhedssystemet
nyder godt af, men desværre har ministeren endnu ikke svaret herpå.
Såfremt ministeren ikke har i sinde at stille ændringsforslag, der kan afhjælpe den urimelige og ulogiske retsstilling,
der gælder for ovennævnte henviste patienter til Øfeldt Centrene, håber vi, at Sundheds- og Ældreudvalget vil
komme denne særligt udsatte patientgruppe til hjælp.
Hvis et flertal i udvalget ønsker, at der skal findes en løsning for patienterne, kan flertallet, ifm. lovbehandlingen af
det verserende lovforslag, pålægge ministeren (som foreslået og argumenteret for i Øfeldt Centrenes indsendte
høringssvar af 6.10.2017 til ministeriet) at:
-
Udvide definitionen af sundhedspersoner i sundhedslovens § 6 til også at omfatte: ”personer, der
leverer vederlagsfrie ydelser i henhold til sundhedslovens § 79, stk. 3, reguleret i driftsoverens-
komst med regionerne.”
(Udvidelsen
vil give god mening, idet terapeuterne på Øfeldt Centrene varetager
lægehenvist, tilskudsberettiget, specialiseret ambulant behandling med berettigelse til sygehustransport
inden for sundhedsloven efter aftale med regionerne og som en del af regionernes sygehusvæsen og
planlagte behandlingskapacitet).
Tilføje:
”og (stk.) 3” til klage-
og erstatningslovens § 29, nr. 6 om regionernes erstatningspligt for
skader opstået ifm. regionernes planlagte behandlingskapacitet på institutionerne i sundheds-
lovens § 79, stk. 2.
(Tilføjelsen
vil være logisk, da institutionerne i sundhedslovens § 79 stk. 2 og 3
allerede er sammenkædet i sundhedslovens § 75, stk. 3 om driftsoverenskomst og § 235, stk. 4. om
økonomisk ramme).
-
Den nuværende retstilstand vedr. patienters erstatningsadgang som følger af, at Øfeldt Centrene er omfattet af §
79 om sygehusbehandling i
sundhedsloven,
men åbenbart ikke er omfattet af tilsvarende bestemmelser om
sygehusbehandling i
klage- og erstatningsloven
er ikke holdbar.
Hverken læger eller patienter har fantasi til at forestille sig, at behandling på Øfeldt Centrene, som indebærer et
”step up” i behandlingsintensitet og specialiseringsgrad, samtidig indebærer et ”step down” i patientens retstilstand
(se vedhæftede figur 1 og 2).
Øfeldt Centrene har netop afholdt sit 50-års jubilæum i år og har varetaget tilskudsberettiget behandling for det
offentlige i mere end 40 år. Er tiden ikke inde nu til at få de helt basale patientrettigheder på plads?
Med venlig hilsen
Teddy Øfeldt
Bilag:
Brev fra sundhedsministeren af 18.10.2017 og svar til sundhedsministeren af 26.10.2017
Figur 1 og 2
L 98 - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 15/11-17 fra Øfeldt Centrene
1819883_0003.png
L 98 - 2017-18 - Bilag 2: Henvendelse af 15/11-17 fra Øfeldt Centrene
1819883_0004.png