Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
L 98 Bilag 1
Offentligt
1818606_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSIST
Koordineret med:
Sagsnr.: 1707892
Dok. nr.: 466979
Dato: 05-11-2017
NOTAT
Kommenteret høringsnotat vedr. udkast til forslag om ændring af
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
(Udvidelse af patienterstatningsordningen, fredning af udbetalte
erstatninger m.v.)
Høring
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet har i perioden fra den 19. september
–
12. oktober 2017 været sendt i
offentlig høring hos: Danske Regioner, KL, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Region
Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region
Nordjylland, 3F, Ansatte Tandlægers Organisation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks
Optikerforening, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Psykoterapeutforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk
Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytikere, Danske Fodterapeuter,
Danske Fysioterapeuter, De Offentlige Tandlæger, Ergoterapeutforeningen,
Farmakonomforeningen, FOA, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af
Speciallæger, Jordemoderforeningen, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,
Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Praktiserende Lægers
Organisation, Praktiserende Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet,
Socialpædagogernes Landsforbund, Tandlægeforeningen, Yngre Læger,
Alzheimerforeningen, Bedre Psykiatri, Dansk Handicap Forbund, Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd,
Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen,
Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod
spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Patientforeningen,
Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Scleroseforeningen, Sjældne
Diagnoser, Udviklingshæmmedes Landsforbund, ÆldreForum, Ældresagen, Advokatrådet,
Ansatte Tandlægers Organisation, Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT
–
Råd for IT-og persondatasikkerhed, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Klinisk
Farmakologi, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Standard, Danske Dental
Laboratorier, Danske Seniorer, Den Danske Dommerforening, Forbrugerrådet, Foreningen
af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsikring &
Pension, Retspolitisk Forening, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning, IKAS, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den Nationale Videnskabsetiske
Komité, Det Etiske Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Finanstilsynet, Færøernes
Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Institut for Menneskerettigheder, Patienterstatningen,
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland,
Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed og Rådet for Socialt Udsatte.
Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Ansatte
Tandlægers Organisation, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Kiropraktor
Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Almen
Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Det Etiske Råd, Farmakonomforeningen, FOA, Forbrugerrådet
Tænk, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Forsikring og Pension, Jordmoderforeningen, KL, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen,
National Videnskabsetisk Komité, Naalakkersuisut, Departementet for Sundhed,
Optikerforeningen, Patienterstatningen, Psykolognævnet, Rigspolitiet, Sundhed Danmark,
Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Ældre Sagen.
Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Dansk Kiropraktor Forening, Dansk
Selskab for Almen Medicin, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Det Etiske Råd,
Farmakonomforeningen, Naalakkersuisut, Departementet for Sundhed, Psykolognævnet
og Rigspolitiet.
Følgende har haft indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget: Advokatrådet, Ansatte
Tandlægers Organisation, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner,
Danske Seniorer, FOA, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af kommunale social-, sundheds-
og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsikring og Pension, Jordmoderforeningen, KL,
Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, National Videnskabsetisk Komité,
Optikerforeningen, Patienterstatningen, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen,
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Ældre Sagen.
Herudover har Holst Advokater og Øfeldt Centrene sendt bemærkninger til lovforslaget.
I det følgende gengives de indkomne høringssvar. Sundheds- og Ældreministeriets
kommentarer hertil er anført med kursiveret tekst.
Side 2
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Høringsparternes bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer
1.
Bemærkninger vedr. udvidelse af patienterstatningsordningen
Advokatrådet, Danmarks Apotekerforening, Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening,
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Seniorer, FOA, Forbrugerrådet Tænk,
Jordemoderforeningen, KL, Kræftens Bekæmpelse, Lægeforeningen, National
Videnskabsetiske Komité, Optikerforeningen og Ældresagen
støtter udvidelsen.
Danmarks Apotekerforening
bemærker, at der i bemærkningerne til lovforslaget
udtrykkeligt bør tages stilling til ordineret og udleveret medicinsk cannabis. Danmarks
Apotekerforening henviser til, at det af bemærkningerne til lovforslaget om medicinsk
cannabis, som blev fremsat den 5. oktober 2017 (lovforslag nr. L 57), fremgår, at
behandlingen i forsøgsordningen med medicinsk cannabis vurderes at være omfattet af
klage- og erstatningsloven.
Ministeriet bemærker, at lovforslaget vedr. medicinsk cannabis endnu ikke er vedtaget,
hvorfor ministeriet ikke finder anledning til at ændre lovforslaget.
National Videnskabsetiske Komité (NVK)
bemærker, at der fortsat vil være behandlinger,
der udføres som led i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, som ikke vil være
omfattet af ordningen. NVK finder det problematisk, at der ikke er lige adgang til
erstatning for alle frivillige forsøgspersoner, der deltager i sundhedsvidenskabelige
forskningsprojekter, men at der skelnes imellem, hvorvidt forskningsprojektet udføre på
et behandlingssted, der er omfattet er registreringspligten i sundhedslovens § 213 c eller
ej. Lovforslaget bør efter NVKs vurdering ændres, således at alle forsøgspersoner, der
deltager i forskningsprojekter godkendt af det videnskabsetiske komitésystem, vil være
dækkede af ordningen, herunder forskningsprojekter foretaget fx af alternative
behandlere eller biologer, hvor behandlingen ikke udføres på et behandlingssted, der er
omfattet af registreringspligten for behandlingssteder i sundhedslovens § 213 c.
Ministeriet bemærker, at afgrænsningen af patienterstatningsordningens
dækningsområde er blevet præciseret på baggrund af høringssvarene. Præciseringen
medfører, at patienter der påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling el.
lign. vil være omfattet af ordningen, såfremt skaden påføres af en autoriseret
sundhedsperson eller en person, der handler på dennes ansvar (sundhedsperson).
Forsøgspersoner der påføres skade vil dermed være omfattet af ordningen, såfremt skaden
påføres af en sundhedsperson.
Optikerforeningen
læser forslaget således, at dette medfører, at ikke alene skader opstået
i forbindelse med undersøgelse og behandling foretaget af en optiker/optometrist ansat i
en kædevirksomhed, vil blive omfattet, men at dette gælder for alle skader opstået i
forbindelse med undersøgelse og behandling foretaget af optiker/optometrister uanset
ansættelsesretligt forhold.
Ministeriet bemærker hertil, at dette er korrekt, idet det med lovforslaget foreslås, at
skader, der påføres i forbindelse med undersøgelse, behandling o.lign. omfattes af
ordningen, når skaden påføres af autoriserede sundhedspersoner, uanset de
ansættelsesretlige forhold.
Side 3
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Patienterstatningen
foreslår, at det præciseres i lovbemærkningerne i forbindelse med
den foreslåede ændrede affattelse af klage- og erstatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, at
forsinket eller manglende behandling som følge af systemfejl (IT-fejl), omfattes af lovens
dækningsområde.
Ministeriet bemærker hertil, at sådanne skader i dag omfattes af ordningen som følge af
en udvidende fortolkning af lovens § 19. Ministeriet finder ikke, at den foreslåede
lovændring ændrer muligheden for en sådan udvidende fortolkning, og finder det ikke
hensigtsmæssigt direkte at anføre i lovbemærkningerne, at sådanne skader er omfattet,
idet dette fortsat bør bero på en fortolkning i det konkrete tilfælde.
Øfeldt Centrene
anfører, at lovforslaget vil skubbe hundredvis af patienter ud af
patienterstatningsordningen, som i dag henvises til behandling på Øfeldt Centrene. Det er
Øfeldt Centrenes opfattelse, at patienter, der bliver behandlet på Øfeldt Centrene, er
omfattet af patienterstatningsordningen.
Ministeriet bemærker, at der ikke i den gældende klage- og erstatningslov er hjemmel til at
yde patienterstatning for skader, der opstår i forbindelse med Øfeldt Centrenes ydelser, da
de ikke er omfattet af lovens dækningsområde. Lovforslaget medfører dermed ikke, at
patienterne skubbes ud af ordningen. Disse patienter vil heller ikke blive omfattet af den
foreslåede lovændring, da Øfeldt-behandlere ikke er autoriserede sundhedspersoner eller i
øvrigt omfattet af loven.
1.1. Bemærkninger vedr. dækningsområde i forhold til uautoriserede
sundhedspersoner
Forsikring og Pension
vurderer, at forsikringspligten med lovforslaget utilsigtet udvides til
også at omfatte skader påført af andre end sundhedspersoner, der er ansat på fx private
sygehuse, speciallægepraksisser og klinikker, som er omfattet af registreringspligten for
behandlingssteder efter sundhedslovens § 213 c. Forsikring og Pension mangler bl.a. en
afklari g af, hvilke grupper af perso er, der er o fattet af ’a dre e d su dhedsperso er’.
National Videnskabsetiske Komité
bemærker, at patienterstatningsordningen ikke
længere er forbeholdt behandling udført af autoriserede sundhedspersoner herunder
disses medhjælp.
Patienterstatningen
har ligeledes bemærket, at den foreslåede § 19, stk. 1, nr. 2, vil
medføre, at uautoriserede personer i stort omfang omfattes af dækningsområdet, hvilket
ifølge foreningen vil være et brud med de oprindelige tanker bag den offentligt styrede
patienterstatningsordning.
Patienterstatningen
bemærker samtidig, at reglen åbner op for, at private klinikker med
uautoriserede behandlere får let og gratis adgang til patienterstatningsordningen.
Patienterstatningen foreslår, at det overvejes at indskrænke dækningsområdet for private
klinikker, så det kun er den del af klinikkens behandling, der ydes af autoriserede
sundhedspersoner, som har journalføringspligt, der omfattes af dækningsområdet.
Side 4
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Det er præciseret i lovforslaget, at kun skader, der påføres af autoriserede
sundhedspersoner og personer der handler på disses ansvar, omfattes af den foreslåede
udvidelse af ordningen.
Dermed sikres, at ordningen ikke kommer til at omfatte skader påført af uautoriserede
sundhedspersoner, medmindre disse handler på en autoriseret sundhedspersons ansvar,
eller er omfattet af lovens nuværende bestemmelser, der indeholder en stedlig afgræsning
af dækningsområdet.
1.2. Bemærkninger vedr. erstatningspligt for nye områder
Danske Regioner
bemærker, at regionerne finder det uhensigtsmæssigt og urimeligt, at
der i lovforslaget er lagt op til, at det er regionerne, der bliver gjort erstatningspligtige for
alle behandlingsskader efter de foreslåede § 19, stk. 1, nr. 11-13, som fremadrettet
omfatter erstatningspligt for en bred kreds af private behandlere, private
behandlingsklinikker og private sundhedspersoner, hvor behandlingen ligger uden for det
offentliges regi og opgavevaretagelse. Regionerne finder desuden, at det bør fremgå
tydeligt af loven, at det er skadestedets beliggenhed, som afgør hvilken region, der er
erstatningsansvarlig.
Danske Regioner finder, at udvidelsen af kredsen af sundhedspersoner bør følge privatho-
spitalers og klinikkers eksisterende forpligtelse til at tegne forsikring for patienter under
det udvidede frie sygehusvalg og privat betalende patienter.
Sammenfattende foreslår regionerne, at regionerne hæfter for de skader, der sker, når
lægerne handler efter autorisationslovens § 42, stk. 1, og de skader, der sker på de sociale
institutioner
–
men kun for disse to (nye) typer skader - og altså således, at regionerne
ikke hæfter for de skader der forvoldes, når læger handler erhvervsmæssigt, det vil sige
handler som led i et egentligt ansættelsesforhold være sig til f.eks. en sportsklub. Videre
således så regionerne heller ikke hæfter, når en læge uden for sit generelle ansættelses-
eller overenskomstforhold behandler familie, naboer, venner eller bekendte.
Ministeriet bemærker, at ministeriet som opfølgning på en lovændring af klage- og
erstatningsloven pr. 1. september i 2013, hvor visse private behandlingssteder blev pålagt
erstatnings- og forsikringspligten, har iværksat en evaluering af forsikringspligten.
Ministeriet vil som led i evalueringen overveje, om der er grundlag for at foretage
ændringer i den nuværende forsikringspligt og se på, om flere af de områder, hvor
regionerne i dag har erstatningspligt, og hvor de med lovforslaget fremover får
erstatningspligt, i stedet bør dækkes af en privat forsikring. Bemærkningerne fra Danske
Regioner vil indgå i disse overvejelser.
Forsikring og Pension
har anført, at der med lovforslaget ikke er lagt op til at ændre eller
udvide forsikringspligten, men foreningen er usikker på, om lovforslaget
–
utilsigtet
–
alligevel medfører en udvidelse af forsikringspligten.
Ministeriet bemærker, at der ikke er lagt op til en udvidelse af forsikringspligten.
Lovforslaget er blevet tilpasset, så det bliver klart, at der ikke er tale om en udvidelse af
forsikringspligten.
Patienterstatningen
foreslår, at det overvejes at indskrænke dækningsområdet for private
klinikker, så det kun er den del af klinikkens behandling, der ydes af autoriserede
sundhedspersoner, som har journalføringspligt, der omfattes af dækningsområdet.
Side 5
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Desuden er det Patienterstatningens vurdering, at den nye bestemmelse i § 29, stk. 1, nr.
12, i visse situationer kan skabe tvivl om, hvorvidt det er regionerne eller forsikringsselska-
berne, der har erstatningspligten for private klinikker. Herudover foreslår Patienterstatnin-
gen - i forhold til erstatning for skader efter lægelig behandling udført i fritiden
–
at er-
statningspligten pålægges den region, hvor skaden er forårsaget.
Det har ikke været hensigten, at den foreslåede udvidelse af patienterstatningsordningen
skulle omfatte skader påført af personer uden sundhedsfaglig autorisation. Lovforslaget er
derfor tilrettet således, at patienterstatningens dækningsområdet ikke udvides til at
omfatte skader, der påføres af uautoriserede sundhedspersoner, medmindre der er tale
om, at disse handler på en autoriseret sundhedspersons ansvar.
Der er desuden foretaget en præcisering i den foreslåede § 29, stk. 1, nr. 12, så der ikke
opstår tvivl om, hvem, der måtte være erstatningspligtig for de private klinikker, der
allerede i dag er omfattet af ordningen, og som selv er erstatningspligtige.
Endvidere er lovforslaget tilrettet, således at erstatningspligten for skader påført af
autoriserede sundhedspersoner i fritiden pålægges den region, hvor skaden er forårsaget,
for at undgå situationer, hvor patienten eller efterladte til patienten står uden mulighed
for erstatning, fordi lægen eksempelvis er bosiddende i Sverige.
Dansk Erhverv, Danske Regioner, Patienterstatningen
og
Sundhed Danmark
anbefaler i
deres høringssvar, at privathospitaler og private klinikker, for så vidt angår
erstatningsforpligtelsen, får samme status henset til ligebehandlings- og
konkurrencehensyn, uanset ejerforhold.
Danske Regioner
og
Patienterstatningen
mener, at erstatningsforpligtelsen bør pålægges
de private, idet dette vil være i stil med privathospitalers og klinikkers eksisterende
forpligtelse til at tegne forsikring.
Ministeriet bemærker som ovenfor, at ministeriet som opfølgning på en lovændring af
klage- og erstatningsloven pr. 1. september i 2013, hvor visse private behandlingssteder
blev pålagt erstatnings- og forsikringspligten, har iværksat en evaluering af
forsikringspligten.
Ministeriet vil som led i evalueringen overveje, om der bør ændres ved den nuværende
erstatningspligt, herunder om private klinikker og virksomheder i højere grad bør
pålægges selvstændig forsikringspligt.
Derfor er det ikke fundet hensigtsmæssigt at udvide forsikringspligten for private klinikker
og virksomheder på nuværende tidspunkt.
KL
gøre opmærksom på, at udvidelsen kan medføre et betydeligt administrativt arbejde
for kommunerne.
Ministeriet bemærker, at udvidelsen forventes at ville medføre et øget antal
erstatningssager. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger vurderes udgifterne
hertil skønsmæssigt at ville udgøre 10 mio. kr. årligt. Udgiften finansieres via det
foreslåede egetbidrag, som den erstatningspligtige (regionen, kommunen,
forsikringsselskabet eller staten) fratrækker erstatningen inden den kommer til udbetaling.
Side 6
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
1.3. Særligt om psykiske lægemiddelskader
Patienterstatningen
bemærker, at der i dag findes en grænse for, hvor høje erstatninger,
der kan fastsættes for lægemiddelskader, idet erstatningen efter de nuværende regler
ikke kan overstige 5 mio. kr. pr. skadelidte. Foreningen finder, at man kan overveje at op-
hæve denne begrænsning for at sikre en endnu højere grad af ensartethed i reguleringen
af sager om henholdsvis lægemiddel- og behandlingsskader.
Ministeriet finder ikke grundlag for at medtage et sådant forslag, og er ikke bekendt med,
at den nuværende grænse skulle skabe problemer i praksis.
2.
Bemærkninger vedr. fredning af udbetalte erstatninger
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter,
Danske Seniorer, FOA, Forbrugerrådet Tænk, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen
støtter den foreslåede fredning af udbetalt erstatning.
Advokatrådet
støtter, at der lovgives om tilbagebetaling og peger på, at den nuværende
praksis skaber en betydelig usikkerhed hos en del patienter. Advokatrådet bemærker, at
det u der ’gælde de ret’ bør æv es, at
to sager om tilbagebetaling snart bliver
behandlet i Højesteret. Det fremsendte lovforslag kan derfor efter Advokatrådets
vurdering vise sig at være et udtryk for, hvad der allerede gælder i dag.
Endvidere finder Advokatrådet, at det er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at
patientens klage for at forhøje en tilkendt erstatning indebærer en risiko for at miste
retten til den i afgørelsen tilkendte (og udbetalte) erstatning, når regionen ikke har fundet
grundlag for at klage. Advokatrådet vurderer, at dette vil medføre, at få patienter vil anke,
og at ankenævnet sjældent vil forholde sig til væsentlige udmålingsmæssige spørgsmål, og
at disse endnu sjældnere vil blive indbragt for domstolen. Der er dermed ifølge
Advokatrådet risiko for, at praksis bliver et anliggende for Patienterstatningen, og der vil
ske en udhuling af det administrative to-instansprincip og adgangen til domstolsprøvelsen.
Advokatfirmaet Holst
anbefaler, at den videre bearbejdning af lovforslaget afventer
Højesterets vurdering af tilbagebetalingsspørgsmålet i to verserende sager.
Advokatfirmaet bemærker i forhold til læren om
condictio indebiti,
at det ikke er et udtryk
for en uklar retsstilling, blot fordi de enkelte momenter kan indgå med forskellig vægt i
forskellige sager. Advokatfirmaet bemærker endvidere, at lovændringen ikke fuldt ud er i
patienters interesse, idet den medfører, at de sager, der i dag påklages én gang, skal
påklages 4, 5, og 6 gange, da mange patientskadesager giver anledning til 4, 5, 6 eller flere
afgørelser.
Dansk Erhverv
finder, at forslaget grundlæggende strider mod to-instansprincippet,
hvorefter begge parter har ret til at få prøvet deres sag i to instanser, og at retsvirkningen
af ankenævnets afgørelser vil blive illusorisk. Ifølge Dansk Erhverv vil afgørelserne således
ale e have retsvirk i g til ekse pelvis at få ’re set’ e uskyldig su dhedsperso for et
ansvar, men erstatning vil stadig skulle udbetales. Dansk Erhverv bemærker, at patienter
allerede i dag har bedre muligheder for at få erstatning, end hvad der ellers følger af dansk
rets almindelige erstatningsregler, og finder det derfor uproportionalt, at patienter med
forslaget skal beskyttes yderligere ved, at personer, der uberettiget har fået udbetalt
erstatning, ikke skal tilbagebetale denne. Dette skal ses i lyset af, at det er meget få sager,
som ankes af den erstatningspligtige. Lovforslaget vil således ifølge organisationen indføre
vidtgående ændringer på et område, hvor patienterne i forvejen nyder en særlig
beskyttelse.
Side 7
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Danske Handicaporganisationer
havde gerne set en total fredning, så krav om
tilbagebetaling alene kunne rejses i de tilfælde, hvor patienten var i ond tro, dvs. har
tilbageholdt oplysninger eller bevidst har afgivet forkerte oplysninger af betydning for
afgørelsen i sagen.
Danske Regioner
støtter, at erstatninger, hvor ankefristen er udløbet, aldrig skal
tilbagebetales af patienten. Det forekommer dog ifølge Danske Regioner ikke
hensigtsmæssigt, at regionerne ikke har noget direkte incitament til at anke sagerne, idet
regionerne
–
uanset ankens udfald
–
vil skulle udbetale erstatning. Danske Regioner
vurderer, at lovforslaget medfører en uhensigtsmæssig anvendelse af sundhedsvæsenets
ressourcer. Endvidere finder Danske Regioner, at lovforslaget strider mod de almindelige
forvaltningsretlige regler om to-instansprøvelse. Det anføres derudover, at det virker
stødende i et samfundsmæssigt perspektiv, såfremt regionen skal udbetale en
skattefinansieret erstatning fra en forkert erstatningsafgørelse, og patienten kan beholde
den uberettigede erstatning, selvom ankenævnet giver regionen medhold i en anke.
I forhold til bestemmelsen om tilbagebetaling i tilfælde, hvor en patient eller efterladte til
en patient mod bedre vidende har undladt at give oplysninger eller har givet forkerte
oplysninger, foreslår Danske Regioner, at det er Patienterstatningen, der træffer afgørelse
om tilbagebetalingskravet i disse situationer.
Forsikring og Pension
støtter forslaget, men bemærker, at lovforslaget har betydelige
negative konsekvenser, da de erstatningspligtiges incitament til at anke forsvinder.
Forsikring og Pension finder det ikke rimeligt, at erstatningen knyttet til den aktuelle
ankesag, fredes, hvis den erstatningspligtige anker. Det er ifølge foreningen principielt
forkert, at patienten får lov at beholde en erstatning, som vedkommende viser sig ikke at
være berettiget til, og det anføres, at man kan frygte, at fredning af udbetalte erstatninger
får afsmittende effekt på andre forsikringspligtige områder.
Forsikring og Pension mener desuden, at fredningsforslaget bidrager til at skævvride
ankesystemet, fordi det kun kan betale sig for patienten at anke. Det bemærkes, at de
erstatningspligtige reelt set vil blive omfattet af et en-instans-system. Det betyder, at
Patienterstatningens afgørelser de facto vil være endelige for de erstatningspligtige.
Kræftens Bekæmpelse (KB)
vurderer, at der er behov for mere viden om, hvilke risici, der
løbes ved at anke, og hvilke økonomiske konsekvenser en tilkendelse af erstatning kan få,
fx ift. aktivlovens vurdering af formue. Det kunne ifølge KB løses ved at optrykke en
informerende tekst om risikoen for tilbagebetaling på den blanket, der anvendes til at
anke en afgørelse fra Patienterstatningen.
Patienterstatningen
foreslår, at erstatning udbetalt i henhold til ikke ankede afgørelser
fredes, således som der er lagt op til i forslaget. Derimod opstår der efter Patienterstatnin-
gens opfattelse en række alvorlige problemer, hvis det besluttes at frede den erstatning,
der udbetales i henhold til en erstatningsafgørelse, der ankes af den erstatningspligtige in-
den ankefristens udløb, og uden at anken tillægges opsættende virkning. Patienterstatnin-
gen efterlyser samtidig, at der indsættes en bestemmelse i loven, der
”ophæver”
frednin-
gen i den situation, hvor der i sagsbehandlingen eller i forbindelse med udbetalingen sker
fejl, der er så oplagte, at skadelidte eller dennes efterladte mod bedre vidende uberettiget
modtagerydelser efter loven.
Sundhed Danmark
påpeger, at tilbagebetalingsproblematikken angår få sager, og at
omgørelsesprocent af afgørelser er meget lav. Derudover er der en række forhold i den
Side 8
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
eksisterende patienterstatningsordning, som tilgodeser patienten. For Sundheds Danmark
virker det som om, at der foreslås gennemført store ændringer, hvor patienterne i
forvejen er beskyttede. Lovforslaget udvander endvidere to-instansprincippet, og den
erstatningspligtige mister en grundlovssikret ankemulighed til trods for, at problemet er
forsvindende lille i den store sammenhæng.
Lovforslaget er i lyset af de indkomne høringssvar tilrettet således, at klager over
Patienterstatningens afgørelser
–
uanset om de indgives af patienten, en region, en
kommune, et forsikringsselskab eller af staten
–
tillægges automatisk opsættende virkning.
Det indebærer, at den erstatning, der er tilkendt i henhold til den påklagede afgørelse først
kommer til udbetaling, når Ankenævnet for Patienterstatningen har truffet afgørelse, og
kun hvis ankenævnet er enigt i, at patienten er berettiget til den pågældende erstatning.
Ministeriet finder hermed at have imødekommet de bekymringer, der knytter sig til
muligheden for og incitamentet til at få foretaget en fuld prøvelse af Patienterstatningens
afgørelser.
Herudover finder ministeriet ikke anledning til at imødekomme Patienterstatningens for-
slag om at indsætte en regulering af, hvad der skal gælde, hvis en erstatning udbetales ved
en fejl, da spørgsmålet vil kunne afgøres efter de almindelige regler om tilbagesøgning.
2.1. Bemærkninger vedr. opsættende virkning og afkortet ankefrist
Advokatrådet
bemærker, at det ikke klart fremgår, hvad der skal gælde, når det er en
region, der anker en afgørelse fra Patienterstatningen til Ankenævnet for
Patienterstatningen. Vælger en region at anke, bør det efter Advokatrådets vurdering
fremgår direkte af loven, at anken betyder, at erstatningen ikke skal udbetales (altså at
anken
har ’opsætte de virk i g’). Hvis regio e ku
anker en del af afgørelsen, skal der
ifølge Advokatrådet ske udbetaling af den del, der ikke er anket. Får regionen ikke
medhold i anken i ankenævnet, skal regionen betale den tilbageholdte erstatning med
tillæg af morarenter fra den oprindelige betalingsfrist.
Advokatfirmaet Holst
påpeger, at den foreslåede afkortede ankefristen på 1 måned bør
sammenholdes med regler om opsættende virkning. Det anføres, at der i mange sager
ellers vil ske det, at den erstatningspligtige klager inden en måned og herefter under
klagesagen udbetaler erstatning i henhold til den påklagede afgørelse. Når det er sket, kan
ankesagen efter lovforslaget ikke medføre krav om tilbagebetaling, og formålet med
klagen vil herefter være forspildt. Advokatfirmaet finder, at der enten bør gives adgang til
tilbagebetaling for den konkrete afgørelse ved den erstatningspligtiges rettidige anke, eller
også bør der indføres en regel om, at den erstatningspligtiges rettidige klage har
opsættende virkning.
Dansk Erhverv
og
Sundhed Danmark
anbefaler, at et reelt ankesystem bibeholdes, og de
peger på, at dette kan ske ved at indføre automatisk opsættende virkning ved klager
(anke) til Ankenævnet for Patienterstatningen.
Danske Regioner
bemærker, at det er svært at se formålet med forslaget om afkortning af
ankefristen, medmindre anken får opsættende virkning i forhold til udbetaling af erstat-
ning. Regionerne vil derfor opfordre til, at der indsættes bestemmelse i loven om, at når
regionerne anker, så tillægges anken opsættende virkning i forhold til udbetalingen af er-
statningen, således at patienten ikke bliver stillet i den ubehagelige situation at skulle til-
bagebetale allerede modtagne beløb i de situationer, hvor det er regionen, som anker.
Side 9
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Alternativt skal de to ankeberettigede parters anker ligestilles. Sådan at i de situationer,
hvor ankeinstansen giver regionen medhold, vil regionens anke, i lighed med patientens
anke medføre, at regionen kan kræve tilbagebetaling af den erstatning, der er udbetalt til
patienten på baggrund af den påankede afgørelse.
Forbrugerrådet Tænk
kan støtte, at ankefristen forkortes, men det vil ifølge rådet være
nødvendigt med forbedret forbrugerinformation. Det anføres, at det bør præciseres, at
forbrugerne og patienterne ved anke kan nøjes med at skrive, at de anker sagen, og at de
efterfølgende bør have mulighed for at skrive yderligere og sende relevant
dokumentation, og der ikke er en 4 ugers frist for dette.
Forsikring og Pension
foreslår, at man indfører automatisk opsættende virkning, når en
afgørelse ankes af den erstatningspligtige. Opsættende virkning i kombination med den
foreslåede ankefrist på én måned vil betyde, at patienten får udbetalt erstatningen ved
ankefristens udløb i de tilfælde, hvor den erstatningspligtige ikke anker
Patienterstatningens afgørelse. I de sager, hvor den erstatningspligtige anker
Patienterstatningens afgørelse, får patienten udbetalt erstatningen plus renter
–
hvis
patienten fortsat er berettiget til den
–
efter ankenævnets afgørelse. I stedet for
automatisk opsættende virkning kunne man ifølge foreningen overveje en model, hvor en
anke medfører opsættende virkning, hvis den erstatningspligtige gør det gældende.
Forsikring og Pension bemærker endvidere, at lovforslaget ikke giver Patienterstatningen
mulighed for at sætte sagsbehandlingen i bero, hvis en afgørelse om anerkendelse
og/eller erstatning og godtgørelse ankes. Det betyder, at Patienterstatningen skal
fortsætte sagsbehandlingen og træffe yderligere afgørelser velvidende, at en afgørelse om
anerkendelse eller erstatningsudmåling er anket. Tilsvarende er de erstatningspligtige
forpligtet til at udbetale disse erstatninger, velvidende, at ankenævnet behandler en anke
i sagen. Det forekommer ifølge foreningen uhensigtsmæssigt for alle parter. Det
bemærkes, at man derfor kunne overveje at supplere den automatiske opsættende
virkning med en mulighed for, at Patienterstatningen sætter sagsbehandlingen i bero,
indtil ankenævnets afgørelse foreligger.
Kræftens Bekæmpelse
finder, at det giver god mening at forkorte ankefristen fra 3 til 1
måned i forhold til, hvornår udbetalingen af erstatningen finder sted og kan tillige være
med til at give et bedre flow i patienterstatningssager. Den kortere frist vil dog kræve, at
patienterne hurtigere tager stilling til, om en sag skal ankes og der kan derfor være et
behov for hurtig og konkret rådgivning, som behandlingsstederne skal kunne honorere.
Henset til der også i andre sagstyper er en ankefrist på en måned, er dette efter KB´s
vurdering et rimeligt vilkår, som det er muligt at disponere i henhold til.
Patienterstatningen
foreslår, at en anke fra den erstatningspligtige automatisk tillægges
opsættende virkning. En opsættende virkning vil også betyde, at Patienterstatningen på
sædvanlig måde kan fortsætte med at tilkende erstatninger. Hvis den erstatningspligtige
er uenig i disse erstatningsafgørelser, må den erstatningspligtige anke disse.
Patienterstatningen bemærker endvidere, at det forhold, at en anke tillægges opsættende
virkning, også vil betyde, at de erstatningspligtige fortsat har en interesse i at anke. Hvis
erstatningen er fredet ved udbetalingen, vil der ikke være det store incitament til at anke
Patienterstatningens afgørelser. Dette betyder ifølge Patienterstatningen færre afgørelser
fra Ankenævnet for Patienterstatningen, som kan gå ud over både den medicinske og juri-
diske læring. Opsættende virkning vil ifølge Patienterstatningen også have den fordel, at
Side 10
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
erstatningen ikke bliver udbetalt til patienten, medmindre denne får medhold i Ankenæv-
net for Patienterstatningen. Hermed undgår man også den situation, at en udbetalt erstat-
ning skal søges tilbage fra patienten.
Lovforslaget er i lyset af de indkomne høringssvar tilrettet således, at klager over
Patienterstatningens afgørelser
–
uanset om de indgives af patienten, en region, en
kommune, et forsikringsselskab eller af staten
–
tillægges automatisk opsættende virkning.
Opsættende virkning i kombination med den foreslåede ankefrist på 1 måned vi betyde, at
patienter eller efterladte til patienter får udbetalt erstatning straks efter ankefristens
udløb i de tilfælde, hvor Patienterstatningens afgørelser ikke er anket. I sager, hvor
Patienterstatningens afgørelse er anket, får patienten eller efterladte til patienten udbetalt
erstatning samt renter
–
hvis patienten eller efterladte til patienten fortsat er berettigede
til den
–
efter ankenævnets afgørelse.
På den måde sikres det, at begge parter har lige adgang til at anke og patienter eller
efterladte til patienter kan beholde erstatningen, når den først er udbetalt.
Ministeriet bemærker i forhold til forslaget fra Forbrugerrådet Tænk, at det præciseres i
lovforslagets bemærkninger, at patienten eller efterladte til patienten kan nøjes med inden
for ankefristen at meddele, at de anker sagen, og at de efterfølgende har mulighed for at
skrive yderligere og sende relevant dokumentation
2.2. Bemærkninger om domstolsprøvelse
Forsikring og Pension
finder, at det er uklart, om patienten kan blive mødt af et
tilbagebetalingskrav efter en domstolsprøvelse af en afgørelse fra Ankenævnet for
Patienterstatningen. Det bør ifølge Forsikring og Pension fremgår tydeligt, hvis
lovforslaget endegyldigt skal friholde patienten fra risiko for tilbagebetaling, også efter
eventuel domstolsafgørelse. Det bør i så fald ligeledes fremgå tydeligt, hvem der i en
sådan situation skal tilbagebetale erstatningen til den erstatningspligtige.
Ministeriet skal bemærke, at lovforslaget ikke regulerer domstolenes
mulighed for at træffe beslutning om tilbagebetaling af udbetalte
erstatninger, men at forslaget om at tillægge alle anker over
Patienterstatningens afgørelser automatisk opsættende virkning, må antages
at begrænse de situationer, hvor domstolene skal tage stilling til et eventuelt
krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte erstatninger. Det bemærkes, at
med lovforslaget er det tilsigtet, at udbetalte patienterstatninger som
hovedregel ikke skal kunne kræves tilbagebetalt.
Bemærkninger vedr. ophævelse af undergrænsen og indførelse af et egetbidrag
3.
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter,
Danske Seniorer, Forbrugerrådet Tænk, Kræftens Bekæmpelse og Ældre Sagen
finder, at
det er urimeligt og bekymrende, at lovforslaget søges finansieret ved at indføre et
egetbidrag på 7.300 kr.
Advokatrådet
bemærker, at de få patienter, der i dag er berettiget til en erstatning på
mellem 7.301 og 10.000 kr. bliver stillet bedre end i dag. For lægemiddelskader betyder
forslaget derimod en direkte forringelse, da undergrænsen på i dag 3.000 kr. afløses af et
egetbidrag på 7.300 kr. Advokatrådet bemærker endvidere, at forslaget ikke forholder sig
til, at patienterne vil have adgang til at kræve fradraget på 7.300 kr. erstattet, hvis
sundhedsenheden er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Side 11
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Dansk Erhverv
og
Sundhed Danmark
finder det urimeligt, at der ikke er en
minimumsgrænse for erstatningsudbetalinger. Dansk Erhverv bemærker, at
administrationsomkostninger til enhver sag, der indbringes for Patienterstatningen,
allerede i dag er kr. 12.000 pr. sag. Det betyder, at antallet af klager vil stige, ligesom
sagerne, når de ikke afvises indledende, vil koste private virksomheder uhensigtsmæssigt
mange administrative omkostninger. Dansk Erhverv anbefaler, at undergrænserne
bibeholdes
–
og at staten, hvis denne gruppe patienter ønskes beskyttet, vælger at
finansiere den ekstra omkostning, det giver.
Dansk Psykiatrisk Selskab
bemærker, at patienter med psykiske lidelser har svært ved at
gøre sig gældende i behandlingssystemet, og fremhæver den forskel, der fortsat vil være i
adgangen og udmålingen af erstatning mellem somatiske og psykiske lidelser.
Danske Patienter
bemærker, at halvdelen af alle psykiatripatienter, der er berettiget til og
får tilkendt en erstatning for behandlingsskade, fremover vil få en erstatning, der er
mellem 26-73% mindre, end det er tilfældet i dag. For somatiske patienter peges på en
reduktion på 11-73%. Endvidere bemærkes det, at for lægemiddelskader reduceres
erstatningen med 29-73% for halvdelen af de skadelidte.
Danske Regioner
bemærker, at lovforslaget vil medføre sagsbehandling af forholdsvis små
erstatningsbeløb, hvilket medfører øgede administrationsudgifter. Det må forventes, at
patienterne vil søge at få egetbidraget dækket via ansvarskrav mod regionerne baseret på
dansk rets almindelige erstatningsregler, hvilket kan betyde yderligere
erstatningsudbetalinger og administration. Det bemærkes endvidere, at egetbidraget vil
betyde, at Patienterstatningen i alle sager fremadrettet skal træffe materielle afgørelser,
og ikke kan afvise sagen blot på formaliteten - som det sker i en række sager i dag
–
ved at
henvise til, at kravet ikke kommer over bagatelgrænsen på 10.000 kr. Dette må ifølge
Danske Regioner forventes at kunne influere på sagsbehandlingstiden hos
Patienterstatningen generelt set og på regionernes udgifter til
Patienterstatningsordningens administration.
Det må forventes, at ordningen vil betyde, at en række yderligere sager af bagatelmæssig
karakter vil tilgå ankenævnet og belaste denne instans. Danske Regioner bemærker, at
tandområdet er undtaget lovforslaget vedr. egetbidraget. Regionerne gør opmærksom på,
at det betyder yderligere vanskeligheder med eventuelt at harmonisere området med reg-
lerne gældende for det øvrige sundhedsvæsen.
Danske Seniorer
foreslår, at man ser på, om der er tale om et rimeligt egetbidrag, uanset
om dette skulle medføre, at forslaget ikke fuldt ud er finansieret. Danske Seniorer foreslår
derfor, at man revurderer størrelsen af det beløb, klagerne selv skal bære, og overvejer at
nedsætte beløbet til fx 5.000 kr.
Foreningen af kommunale social- og sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark
bemærker, at det ud fra det foreliggende er svært at vurdere, om et egetbidrag på 7.300
kr. i et tilstrækkeligt omfang kan bidrage til at finansiere det ekstra økonomiske ansvar,
der kommer til at påhvile kommunerne.
KL
bemærker, at det må forventes, at de fleste af de behandlingsskader, der finder sted i
kommunalt regi, relativt set, giver mindre erstatninger. Det administrationsbidrag, som den
erstatningspligtige skal betale, er imidlertid uafhængig af erstatningens størrelse. KL
foreslår, at man differentierer administrationsbidraget ift. erstatningens størrelse.
Side 12
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
National Videnskabsetiske Komité(NVK)
bemærker, at forsøgspatienter, der deltager i
lægemiddelforsøg, og som påføres erstatningsberettigende skade, bliver stillet væsentlig
ringere end ved gældende lovgivning, hvor bagatelgrænsen er 3.000 kr. NVK kan være
bekymret for, at en ringere mulighed for at opnå kompensation kan medføre en lavere
interesse i at deltage heri, og hermed kan medføre forringede muligheder for at
gennemføre lægemiddelforskning i Danmark.
Patienterstatningen
finder det betænkeligt, at ordningen via egetbidraget skal finansieres
af dem, som reelt er berettiget til erstatning. Patienterstatningen råder til at bibeholde
undergrænserne, idet omkostninger ved at behandle sager langt overstiger de
erstatninger, der udbetales. Patienterstatningen vurderer, at egetbidraget i realiteten vil
betyde, at der indføres en ny undergrænse på 7.300 kr. Patienterne vil desuden have
adgang til at kræve fradraget på 7.300 kr. fra den erstatningspligtige erstattet efter dansk
rets almindelige erstatningsregler, som ifølge foreningen vil medføre øgede
administrations- og advokatomkostninger.
Det bemærkes, at der fra politisk hold er enighed om at søge lovforslaget finansieret via
indførelse af et egetbidrag på 7.300 kr. i alle sager, hvor der udbetales erstatninger, der
overstiger dette beløb.
Ministeriet er enigt i, at der potentielt set kan komme flere klagesager og øgede
administrationsudgifter i forhold til behandlingsskader i lyset af, at undergrænsen på
10.000 kr. erstattes af et egetbidrag på 7.300 kr. Da egetbidraget i praksis må forventes at
ville fungere som en ny undergrænse, vurderes det alt andet lige, at merudgifterne som
følge heraf vil være meget begrænsede.
Ministeriet bemærker, at flere små erstatninger for behandlingssager vil komme til
udbetaling, fx erstatninger, der udgør et beløb på mellem 7.300 og 10.000 kr., hvor beløbet,
der er fratrukket 7.300 kr. vil blive udbetalt. For så vidt angår erstatninger for
lægemiddelskader vil færre erstatninger komme til udbetaling. Det drejer sig om
erstatninger på mellem 3.000 kr. og 7.300 kr.
Ministeriet bemærker vedrørende adgang til at søge egetbidraget dækket efter de
almindelige erstatningsregler (culpa), at muligheden herfor findes allerede i dag i sager,
hvor erstatningen udgør et beløb, der er mindre end undergrænserne.
Herudover bemærkes det, at ministeriet vil evaluere egetbidragets størrelse ca. 2 år efter
lovens ikrafttrædelse.
Endvidere finder ministeriet ikke grundlag for at ændre fastsættelsen af
administrationsbidrag til Patienterstatningen, idet det samtidig skal bemærkes, at en
eventuel nedsættelse af gebyret for visse sager, vil indebære at gebyret skal hæves for andre
sager.
Endelig bemærkes i forhold til psykiatriske patienter, at det er et bærende princip i dansk
erstatningsret, at skadelidte skal have lidt et økonomisk tab (fx tabt arbejdsfortjeneste,
erhvervsevnetab eller varigt mén) for at være berettiget til erstatning. Der gives ikke
erstatning fordi det synd for skadelidte. Da mange psykisk syge står uden for
arbejdsmarkedet, og derfor som følge heraf ikke vil have et tab af samme økonomiske
størrelsesorden som en person, der er i arbejde, vil størrelsen af den erstatning, der
udbetales til psykisk syge i mange tilfælde være lavere end for en person, der er i arbejde.
Side 13
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
4.
Bemærkninger vedr. tandskader
Ansatte Tandlægers Organisation
er af den opfattelse, at det generelle patientklage
–
og
patienterstatningssystem bør gælde for alle sundhedspersoner og for al sundhedsfaglig
virksomhed. Det gælder således også tandlægers sundhedsfaglige virke og
tandskadeerstatning, der bør være omfattet af de generelle bestemmelser og ikke
udliciteret til et særligt klagenævn for praktiserende tandlæger og en særlig
tandskadeerstatning for alle tandlægers sundhedsfaglige virksomhed.
Det bemærkes, at et sådant forslag, der som ministeriet forstår det, lægger op til, at det
særlige tandklagesystem, som drives af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning,
ophæves, ligger uden for rammerne af dette lovforslag.
Tandlægeforeningen
ønsker en mangeårig praksis vedr. behandling af mangelsansvar i
forbindelse med tandskadesager, lovfæstet.
Tandlægeforeningen ønsker herudover en begrundelse for, at der på tandskadeområdet
fastholdes en minimumsgrænse for erstatningen, og at der ikke indføres et egetbidrag,
som på øvrige erstatningsområder.
Tandlægeforeningen bemærker endvidere, at der i lovforslaget fortsat er en forskel i
undergrænserne i forhold til erstatningsadgang for de kontraktansatte i det militære
forsvaret og redningsberedskabet. Endvidere er der også forskel i undergrænserne i
forhold til de indsatte, hvis de får udført behandling, de ikke er berettigede til, i henhold til
bekendtgørelse herom.
Ministeriet er opmærksomt på problematikken vedrørende mangelsansvar, men det har
ikke har været muligt at imødekomme ønsket i forbindelse med dette lovforslag.
Endelig har ministeriet ikke fundet grundlag for at erstatte undergrænsen med et
egetbidrag i forhold til sager, hvor privatpraktiserende tandlæger påfører en patient en
behandlingsskade. Baggrunden herfor er, at disse sager behandles i et særskilt system.
.
Det har med dette lovforslag ikke været hensigten at ændre på tandlægesystemet, hvorfor
undergrænsen på 10.000 kr. fastholdes i forhold til erstatningssagerne på
tandlægeområdet.
Ministeriet er endvidere opmærksom på, at i de tilfælde, hvor en kontraktansat i det
militære forsvar eller redningsberedskab, eller en indsat får udført behandling, som den
indsatte ikke er berettiget til, vil undergrænsen for erstatning være 10.000 kr. Det
bemærkes, at de kontraktansatte og den indsatte, der får udført behandling, som den
pågældende ikke er berettiget til, vil have mulighed for at vælge, hvor de ønsker deres
behandling udført.
Det har med lovforslaget alene været hensigten at lade de værnepligtige og indsatte, som
ikke selv har mulighed for at vælge, hvor de ønsker deres behandling udført, omfatte af en
minimumsgrænse på 1.000 kr.
5.
Bemærkninger vedr. ændret sammensætning af Ankenævnet for
Patienterstatningen
Side 14
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Dansk Psykolog Forening
og
Kræftens Bekæmpelse
stiller sig positivt til forslaget.
Danske Regioner
vurderer, at kvaliteten i ankenævnets sagsbehandling er særdeles god,
og at den nuværende ordning, hvor de enkelte formænd primært er byretsdommere, og
ikke landsretsdommere, fungerer upåklageligt. Regionerne udtrykker bekymring over, at
der kan opstå vanskeligheder med at få stillingerne besat med tilstrækkelig antal
landsretsdommere, hvilket vil få sagsbehandlingstiden til at stige.
Ministeriet bemærker, at baggrunden for den foreslåede lovændringen var en henstilling
fra Justitsministeriet i skrivelse nr. 9898 af 10. august 2010 om ikke at anvende en
for uleri g o , at edle
er e i et æv t ”ka være do
ere fra de overord ede
retter”,
” ka være la dsdo
ere”
el. lign., og at der i loven i stedet bør tages stilling til,
om dommermedlemmer skal være landsdommer, præsident eller vicepræsident for Sø- og
Handelsretten. Ifølge retsplejelovens § 47a, stk. 2, må hverv som medlem af et offentligt
nævn kun varetages af dommere fra de overordnede retter, hvis det er bestemt ved lov
eller godkendt af Bibeskæftigelsesnævnet.
6.
Bemærkninger vedr. lovforslagets økonomiske konsekvenser
Dansk Erhverv
og
Sundhed Danmark
finder det misvisende, at der i lovforslagets
bemærkninger står, at forslaget ikke vil påføre erhvervslivet større økonomiske
omkostninger.
Dansk Erhverv og Sundhed Danmark bemærker, at forslaget om at ophæve den
nuværende undergrænse på 10.000 kr. i sager om behandlingsskader vil medføre en
omkostning for privathospitaler og klinikker. Det er efter Dansk Erhvervs vurdering højst
usandsynligt, at der med indførelse af et egetbidrag på 7.300 kr. vil kunne skabes en
nulsums-situation på privathospitalernes andel af sagerne. Dansk Erhverv og Sundhed
Danmark vurderer, at egetbidraget vil tilføre privathospitalerne en samlet ekstra
omkostning på ca. 1 mio. kr. Dansk Erhverv og Sundhed Danmark bemærker, at det skal
være den enkelte virksomhed, der skal have et nulsum og ikke branchen samlet set. Det er
efter Dansk Erhvervs vurdering ligeledes usandsynligt, at lovforslaget reelt ikke giver
erhvervslivet store ekstra omkostninger. Dansk Erhverv bemærker, at det vil påvirke den
enkelte virksomhed direkte, da stort set alle afgjorte sager ligger under de fleste
privathospitalers selvrisiko. Lovforslaget vil også give indirekte omkostninger i form af
forhøjede præmiesummer. Når man fastholder en forsikringsforpligtelse over for
privathospitaler, der tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed, er det problematisk,
at der tegnes et regnestykke, der bygger på de store tals lov for en hel branche. Dansk
Erhverv kan ikke af høringsmaterialet læse, om finansiering af udvidelsen er tilstrækkelig,
og ser med bekymring på, om den offentlige merudgift vil blive pålagt de enkelte
virksomheder og institutioner. Dansk Erhverv foreslår, at lovforslaget i sin endelige form
og såfremt det vedtages, følges op af en letforståelig vejledning.
Danske Regioners
forudser, at lovforslaget vil få vidtgående økonomiske konsekvenser,
som ikke tilnærmelsesvis kan rummes inden for det foreslåede egetbidrag. Foreløbige
vurderinger viser ifølge Danske Regioner, at udgiften bliver mellem 60
–
90 millioner
kroner.
Foreningen af kommunale social- sundheds og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
bemærker, at forslaget potentielt kan have stor konsekvens for kommunernes økonomi,
da også almindeligt personale på plejehjem m.v. omfattes af ordningen. Ud fra det
foreliggende er det svært at vurdere, om et egetbidrag på 7.300 kr. i et tilstrækkeligt
Side 15
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
omfang kan bidrage til at finansiere det ekstra økonomiske ansvar, der kommer til at
påhvile kommunerne.
Forsikring og Pension
undrer sig over, hvordan man er kommet frem til, at
omkostningerne for erhvervslivet er under én million kroner om året. Det anføres, at
egetbidraget ikke tilnærmelsesvis vil dække de øgede udgifter, som fredningsforslaget
medfører for forsikringsselskaberne. Det anføres endvidere, at lovforslagets del om
fredning af udbetalte erstatninger vil øge præmien på den lovpligtige patientforsikring,
som private sygehuse, speciallægepraksisser og klinikker skal have. Det bemærkes
herudover, at lovforslaget alene synes at have fokus på den offentligt finansierede del af
ændringerne og ikke tager højde for den privatfinansierede del, som ifølge foreningen
adskiller sig betragteligt fra den offentligt finansierede del.
KL
bemærker, at det må forventes, at der fremadrettet kommer langt flere klager, der
vedrører kommunerne, eftersom ordningen bliver udvidet meget bredt i kommunerne.
Udover selve administrationsgebyret, får kommunen også et stigende antal udgifter til
erstatninger.
Ministeriet bemærker, at det i 2016 alene var 2,5 procent af de anerkendte sager i
Patienterstatningen, der var dækket af en forsikring. På den baggrund vurderes det, at de
samlede ekstra omkostning for private erstatningspligtige, der er omfattet af
forsikringspligt, er meget begrænset og ligger noget under 1 mio. kr. Det skal samtidig
bemærkes, at det ikke er muligt at etablere en ordning, der sikrer, at den enkelte
virksomhed hverken får flere eller færre udgifter som følge af lovforslaget. Der vil således
kunne forekomme udsving fra virksomhed til virksomhed.
For så vidt angår Forsikring og Pensions bemærkninger om, at egetbidraget ikke vil dække
de udgifter, der knytter sig til forslaget om at frede erstatninger, bemærkes det, at der som
ovenfor nævnt vil ske en tilretning af lovforslaget således at alene erstatninger, der ikke er
anket, fredes.
Herudover stiller ministeriet stiller sig uforstående over for Danske Regioners skøn over
lovforslagets økonomiske konsekvenser. Ministeriet har efterspurgt beregninger, der
underbygger regionernes udgiftsskøn, men er ikke blevet præsenteret for sådanne. Som
det fremgår af lovforslagets bemærkninger vurderes forslaget at medføre udgifter for
skønsmæssigt 20,4 mio. kr. årligt. Udgiften finansieres via det foreslåede egetbidrag, som
den erstatningspligtige (regionen, kommunen, forsikringsselskabet eller staten) fratrækker
erstatningen, inden den kommer til udbetaling.
7.
Bemærkninger vedr. evaluering
Forbrugerrådet Tænk
foreslår, såfremt finansieringen af ændringerne fastholdes, en
evaluering af egetbidraget inden 2 år.
KL
foreslår, at ordningens omfang evalueres efter 2 år, så det er muligt at justere for
uhensigtsmæssigheder.
Ministeriet er enigt i, at egetbidragets størrelse bør evalueres ca. 2 år efter lovens
ikrafttrædelse.
8.
Bemærkninger vedr. Patienterstatningens sagsbehandling
Side 16
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
Danske Regioner
finder, at forslaget om, at Patienterstatningen skal underrettes om
årsagen til fristoverskridelse til at indsamle materiale, indebærer en uhensigtsmæssig
administrativ byrde. En generel underretningspligt er efter regionernes opfattelse ikke i
tråd med regeringens tiltag om regelforenkling og afbureaukratisering.
Forsikring og Pension
finder det positivt, at lovforslaget styrker Patienterstatningens
arbejde. Forsikring og Pension bemærker, at Patienterstatningen også indhenter
funktionsattester. Det bemærkes, at det med fordel kan præciseres i bemærkningerne, at
den, der udfylder en sådan attest, fortsat honoreres for udfyldelsen.
Ministeriet bemærker, at det af hensyn til patienter eller efterladte til patienter findes
hensigtsmæssigt, at der fastsættes en frist for indsendelse af materiale til brug for
oplysning af de igangværende sager, for at fremme sagsbehandlingen. Ministeriet
vurderer, at hensynet til patienter eller efterladte til patienter opvejer den eventuelle byrde
regionerne pålægges.
Ministeriet bemærker videre, at det ikke har været hensigten at ændre på honoreringen i
forbindelse med indhentelsen af funktionsattester, og at det ikke er fundet nødvendigt at
præcisere nærmere.
Forsikring og Pension
og
Patienterstatningen
har gennem en årrække oplevet tvivl hos
forsikrings- og pensionsselskaberne om rækkevidden af Patienterstatningens hjemmel til
at indhente oplysninger. Det foreslås derfor præciseret i lovforslaget, at
Patienterstatningen også har ret til at indhente oplysninger fra forsikrings- og
pensionsselskaber. Der henvises i den forbindelse til, at dette er i overensstemmelse med
gældende praksis.
Ministeriet har tilrettet lovforslaget i overensstemmelse hermed.
Patienterstatningen
er tilfreds med forslaget om, at der sættes en frist på 1 måned for
indsendelse af oplysninger til Patienterstatningen, og at det foreslås fastsat i loven, at
oplysningerne skal indsendes vederlagsfrit.
Tandlægeforeningen
ønsker, at der bliver indført en sanktion, hvis 30-dages fristen for
indsendelse af oplysninger ikke overholdes.
Ministeriet finder ikke grundlag for at sanktionere manglende overholdelse af den
foreslåede frist for indsendelse af oplysninger til Patienterstatningen, der også vil gælde
for sagsbehandlingen i Tandlægeforeningens Tandskadesystem.
9.
Bemærkninger vedr. ikrafttrædelse
Danske Regioner
anbefaler, at der arbejdes for utvetydige ikrafttrædelsesbestemmelser,
der regulerer retsstillingen fremadrettet.
Forsikring og Pension
kan på ingen måde støtte, at lovforslagets dele om udvidelse af
ordningens dækningsområde og fredning af erstatninger skal gælde for skader, der er
forårsaget på datoen for fremsættelse af lovforslaget eller senere. Det bemærkes, at dette
vil indebære, at der lovgives med tilbagevirkende kraft, hvilket strider mod de almindelige
forsikrings- og erstatningsprincipper. Derudover er det ifølge foreningen urealistisk, at
Side 17
 L 98 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren
forsikringsselskaberne kan nå at foretage de nødvendige tilpasninger af
forsikringsbetingelserne og præmierne, inden lovforslaget fremsættes.
Kræftens Bekæmpelse, National Videnskabsetiske Komité og Jordmoderforeningen
støtter forslaget om at lade lovforslaget gælde for skader, der har fundet sted efter
lovforslagets fremsættelse, fremfor at afvente den kommende lovs ikrafttrædelse.
Patienterstatningen
finder, at den foreslåede ikrafttrædelsesdato, hvorefter loven skal
omfatte skader forårsaget efter lovens ikrafttrædelse, er uhensigtsmæssig, fordi den vil
føre til en meget langsom indfasning af lovforslaget. Foreningen vurderer, at der efter
lovforslaget
–
i op til 30 år - vil skulle gælde to parallelle systemer med manglende
fredning af tidligere erstatninger.
Patienterstatningen vurderer, at hvis anker over Patienterstatningens afgørelser tillægges
opsættende virkning, vil det være muligt at operere med en skarp ikrafttrædelsesdato,
således at loven finder anvendelse på alle sager, hvori der træffes afgørelse 1. juli 2018
eller senere. Dette vil ifølge foreningen indebære, at lovændringen vil få virkning også for
verserende sager allerede fra dagen for lovens ikrafttræden, og man undgår at operere
med to forskellige regelsæt.
Tandlægeforeningen
bemærker, at det ville være ønskværdigt med ensartede
ikrafttrædelsesbestemmelser af hensyn til den administrative håndtering af loven.
Lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse er tilrettet således, at det fremgår, at loven vil
gælde for alle sager, hvori der træffes afgørelse på datoen for den foreslåede lovs
ikrafttræden den 1. juli 2018 eller senere. Det indebærer, at den også vil gælde for skader,
der er forårsaget inden denne dato, men endnu ikke er anmeldt til eller afgjort af
Patienterstatningen.
Side 18