Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 97:

Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Forenkling og justering af reglerne om fordeling og boligplacering af flygtninge og præcisering af personkreds for danskuddannelse m.v.).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 15.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Vi skal i dag behandle et lovforslag, der vil justere, hvordan der fordeles flygtninge mellem kommunerne, forhindre utilsigtede virkninger i forbindelse med boligplacering samt bringe vores lov om danskuddannelse i overensstemmelse med EU-retten. Jeg vil godt starte med at sige, at Socialdemokratiet kan støtte forslagene.

For os er det en meget vigtig og afgørende hjørnesten i dansk udlændingepolitik, at nyankomne flygtninge fordeles til kommuner, alt efter hvor der i forvejen bor flest med udenlandsk baggrund. Hvis integrationen skal lykkes bedre, er det meget vigtigt, at hele landet tager sin del af ansvaret. På Københavns Vestegn er der kommuner, der ikke har modtaget nyankomne flygtninge i snart 20 år – jeg bor selv i en af dem – mens andre kommuner som f.eks. Rudersdal eller Ringkøbing-Skjern har modtaget flygtninge de seneste mange år.

Vi har også altid støttet, at kommunerne frivilligt først skal have mulighed for at forhandle det kommende års fordelingskvote, før ministeriet eventuelt træder til med et diktat. Med de udsving, der har været i indrejsetallene, har der været unødigt store administrative opgaver med modtagelsen af de nyankomne i kommunerne. Vi er derfor glade for, at det er lykkedes at blive enig med Kommunernes Landsforening om en forenklet procedure, således at forhandlingen om regionskvoterne droppes, ligesom at ændringer i landstallet ikke udløser nye kommunale forhandlingsrunder, men blot vil betyde en relativ reduktion eller forøgelse af det allerede aftalte antal, som kommunen skal modtage det kommende år.

Det andet element i lovforslaget, der skal sikre, at familiesammenførte ikke søger asyl med henblik på at komme foran i boligkøen, virker selvfølgelig også fornuftigt, men jeg må indrømme, at jeg er i tvivl om, hvorvidt det her overhovedet er et større problem. Men i det omfang at nogle forsøger at snyde sig foran i boligkøen, er det selvfølgelig åbenlyst, at vi skal have stoppet det.

Endelig indeholder lovforslaget også en ny bestemmelse om, at danske statsborgere, der starter danskuddannelse, skal være omfattet af de samme regler om bl.a. økonomisk depositum, som gælder for udlændinge, der er kommet hertil for at arbejde eller studere. På den måde bliver udlændinge ikke diskrimineret i forhold til sociale ydelser, og dermed er lovgivningen ikke i strid med EU-retten. De danske statsborgere, der vil blive påvirket af det her, kan f.eks. være grønlændere, færinger eller folk, der er født i udlandet at danske forældre.

Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget i sin helhed.

Der er en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Hvis en mindreårig er kommet til Danmark uledsaget og så efterfølgende får familiesammenført forældrene, er der i dag i loven en mulighed for, at de familiesammenførte forældre kan skifte status og dermed få mulighed for at få en selvstændig bolig. Hvis jeg forstår det her lovforslag rigtigt – jeg vil stille nogle spørgsmål til det – er det sådan, at den mulighed, der i dag eksisterer i loven, forsvinder. Det synes jeg vil være et ret stort problem. For hvis en mindreårig kommer hertil og forældrene efterfølgende hentes hertil, er det jo sådan set rimeligt nok, at man finder en bolig, som passer til den familie. Hvis jeg har forstået lovforslaget rigtigt og det forholder sig sådan, kan socialdemokraterne så ikke se, at det er et problem at fjerne den mulighed?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige, at det også fremgår af lovforslaget, at der selvfølgelig er en undtagelsesbestemmelse. Når jeg har læst lovforslaget, har det faktisk ikke så meget været med sådan et eksempel i tankerne. Jeg må indrømme, at mine tanker mere gik i retning af de historier, der har været ude fra Tårnby. Jeg tror nok, der var et konkret eksempel på en familie eller en person, som var kommet hertil som familiesammenført, som så havde søgt asyl og var hoppet foran i en boligkøb, og det skabte selvfølgelig lidt diskussion. Det skabte også efterfølgende diskussion, om det nu var et reelt eksempel. Det er derfor, jeg har prøvet at finde ud af i forbindelse med forberedelsen af det her lovforslag, om der egentlig er et større problem, eller om vi reagerer på en enkeltsag ude i Tårnby, som der måske alligevel ikke var så meget i. Men jeg glæder mig da også til at se svaret på Enhedslistens spørgsmål.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Hvis det er korrekt forstået, at forældre, som familiesammenføres med et barn, der er kommet til Danmark uledsaget og har fået asyl, med det her lovforslag mister den mulighed, der i dag er i loven, for, at de kan få en bolig, som passer til familiens størrelse, på trods af at de er familiesammenført og altså ikke har fået asyl i første omgang, vil Socialdemokratiet så være med til at stille et ændringsforslag?

Ordføreren.

Jeg vil lige starte med at se svaret fra ministeren på, om det nu er korrekt forstået, før jeg forholder mig til det.

Men jeg vil sige helt generelt, at det jo ikke er sådan, at de bare ikke kan få en bolig. Det betyder bare, at de skal indgå i de almindelige regler, der er i vores samfund, som også gælder for alle andre borgere, som står i en situation, hvor de mangler en bolig og skal henvende sig på kommunen. Det her er jo en diskussion om, hvorvidt den særlige privilegerede adgang til en bolig, som nogle grupper har, også skal gælde for de her familiesammenførte eller for den her specifikke gruppe, som måske søger familiesammenføring af hensyn til lettere at kunne få en bolig. Så lad os nu lige starte med at læse det svar.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Forslaget indebærer, at en udlænding, der skifter opholdsgrundlag til flygtning, altså en udlænding, som allerede er her, selv fremadrettet må skaffe en bolig på lige fod med andre boligsøgende, og det kan Dansk Folkeparti naturligvis støtte, al den stund at vi tidligere har efterlyst, at man fik rettet op på lovgivningen på det her område; den er efter vores opfattelse åbenlyst urimelig. Vi opfordrer også ministeren til at afskaffe retskravet på en bolig for alle såkaldte flygtninge og ikke kun for en mindre gruppe, som er det, man lægger op til med det her. Men det ændrer ikke noget ved, at lovforslaget er et skridt i den rigtige retning.

Forslaget indebærer også, at en udlænding, der f.eks. på grund af begået kriminalitet har mistet eller er blevet nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse og herefter på ny meddeles opholdstilladelse som flygtning, selv må skaffe sig en bolig på lige fod med andre boligsøgende personer, og det er jo indlysende rigtigt, men det undrer mig, at regeringen mener, at kriminelle udlændinge i det her tilfælde skal have lov til at opholde sig i Danmark; det kunne man sådan set også godt overveje at gøre op med. Men det er naturligvis godt, at det offentlige ikke længere skal anvise boliger til kriminelle, men hvorfor skal vi overhovedet tillade, at de bor her? Det kan godt være svært at forstå.

Lovforslaget indeholder også en række ændringer i forhold til fordelingen af såkaldte flygtninge til de enkelte regioner og kommuner, og umiddelbart har vi ingen problemer med ændringerne, da de dybest set er ligegyldige i forhold til at begrænse tilstrømningen til Danmark. Allerhelst så Dansk Folkeparti, at flygtninge bliver på asylcentrene, indtil de kan hjemsendes, og det er vores udgangspunkt, at flygtninge ikke skal integreres, men at de skal vende tilbage til deres hjemland.

Med hensyn til ændringerne af reglerne for grønlændere, færinger og udenlandsdanskere, der ønsker danskundervisning, vil vi i udvalgsbehandlingen stille en række spørgsmål for at få skabt klarhed over, præcis hvad ændringerne dækker. Men der er tale om en række ganske rimelige opstramninger, opstramninger, som Dansk Folkeparti også tidligere selv har efterlyst, og derfor regner jeg bestemt med, at vi stemmer for forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Marcus Knuth, Venstre.

Vi har jo sådan set allerede været inde på det vigtigste i det her lovforslag, men bare lige for at understrege: Det altoverskyggende, vigtigste punkt for mig i det her lovforslag er, at man ikke skal kunne shoppe rundt i opholdsgrundlag, når man allerede er kommet til Danmark. Forslaget indebærer nemlig, at en udlænding, der skifter opholdsgrundlag til f.eks. asylansøger, og som ikke allerede har en bolig, fremover selv må skaffe sig en bolig på lige fod med andre boligsøgende.

Ordføreren fra Socialdemokratiet var lidt inde på det, men vi har jo det her eksempel fra Tårnby Kommune, der fint illustrerer, hvad det her lovforslag ønsker at forhindre. Her oplevede kommunen, at en uledsaget flygtning kom til Danmark og efterfølgende fik sin familie til Danmark gennem familiesammenføring. Da familien kom hertil – det vil sige, at de havde fået ophold i Danmark, de var i sikkerhed – skiftede de alle status fra familiesammenførte til asylansøgere. Og dermed opnåede de en række fordele, såsom at kommunen skal stille en permanent bolig til rådighed for dem foran andre i boligkøen. Og det er jo et klokkeklart misbrug af lovgivningen på et område og et klokkeklart misbrug af mennesker, som er kommet hertil for at få vores beskyttelse, og som derefter går ud og misbruger vores system. Derfor bakker vi i Venstre selvfølgelig op om, at der skal sættes en stopper for det her.

Så var ordføreren fra Socialdemokratiet lidt inde på, hvor mange mennesker det drejer sig om. Det er jo ikke bare den her ene familie i Tårnby Kommune; ifølge de tal, jeg har, er det op mod 20 pct. af dem, der søger asyl i Danmark, som allerede har et opholdsgrundlag i Danmark. Det vil sige, at man er kommet til Danmark og man er i sikkerhed, og alligevel er det op mod 20 pct., der ønsker at skifte opholdsgrundlag. Det synes jeg jo er ret absurd. Derudover letter lovforslaget den administrative byrde for kommunerne. Det giver større forudsigelighed for kommunerne i visiteringen af flygtningene, og kommunerne får bedre mulighed for selv at planlægge modtagelsen af nye flygtninge.

Så Venstre ser alt i alt det hele som en klar forbedring på området, og derfor bakker vi op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedlisten.

Lige indledningsvis en bemærkning til hr. Marcus Knuths tale. Nu handler det her lovforslag jo ikke om at forbyde mennesker at skifte opholdsgrundlag, altså om at forbyde mennesker, som er kommet hertil som familiesammenførte, at få en status som f.eks. enlige flygtninge og få asyl selv – og heldigvis for det. Jeg kan forstå, at hr. Marcus Knuth er meget fornærmet eller forarget over, at der er nogle, der gør det.

Jeg er vældig glad for, at f.eks. kvinder, der kommer hertil som familiesammenførte til en mand, som har fået asyl i Danmark, har mulighed for at få et selvstændigt opholdsgrundlag ved at få asyl. For ved at de får det selvstændige opholdsgrundlag, har de f.eks. mulighed for at forlade deres mand uden at blive smidt ud af Danmark. Hvis de kun er her i kraft af en familiesammenføring, vil de blive smidt ud af Danmark, når de bliver skilt fra deres mand.

Jeg synes, at man så tit hører bl.a. hr. Marcus Knuth tale om rettigheder i forhold til kvinder med f.eks. flygtningebaggrund. Man er fuldstændig blind for netop de kvinder, hvis man, som hr. Marcus Knuth lige gjorde, siger, at det er et problem, at de sikrer sig et selvstændigt opholdsgrundlag. Det selvstændige opholdsgrundlag betyder, at de ikke er et hundrede procent afhængige af deres mænd. Men det er ikke det, som det her lovforslag handler om.

For Enhedslisten er det vigtigste og afgørende element i det her forslag de foreslåede nye regler om boligplacering af flygtninge. Og anledningen er tilsyneladende en sag, der kom frem i BT i februar i år, hvor ministeren kaldte det, og jeg citerer, »krævementalitet, griskhed og mangel på taknemmelighed« at familien til en 9-årig syrisk pige i Tårnby benyttede sig af muligheden for at opnå flygtningestatus, efter at de havde fået familiesammenføring til Danmark. Og med den flygtningestatus fik de altså ret til at få anvist en familiebolig og kunne flytte fra den lejlighed, hvor de midlertidigt havde fået husly hos nogle slægtninge, og hvor de boede ti personer sammen på alt for lidt plads.

Udgangspunktet i Danmark i dag er, at familiesammenførte skal flytte ind hos den person, de er familiesammenført med. Men i ganske særlige tilfælde – f.eks. når forældre og søskende til en mindreårig flygtning bliver familiesammenført til Danmark – mener jeg helt klart, at det bør være myndighedernes opgave at finde en bolig til familien. Det skriver Dansk Flygtningehjælp i øvrigt også i deres høringssvar, og det er vi helt enige med dem i. Det virker, som om der er lidt uklarhed om det, men som vi forstår lovforslaget, forsvinder den mulighed, hvis det her lovforslag bliver vedtaget.

I bemærkningerne til lovforslaget står der, at lovændringen vil have begrænset praktisk betydning, fordi der er tale om et fåtal af sager. Jeg skulle hilse og sige, at jeg bestemt ikke mener, at det er et problem eller et udtryk for griskhed, når familien til den 9-årige pige ændrer status fra familiesammenført til flygtning og dermed får mulighed for at få en bolig. Det mener jeg da er helt oplagt, altså at sikre dem en passende bolig. Det er ikke griskhed, og jeg mener heller ikke, det er misbrug. Det er fornuftigt, at den mulighed eksisterer.

To andre elementer i lovforslaget er mindre problematiske. Regionsforhandlinger om fordeling af flygtninge i kommunerne finder ikke sted i praksis, og derfor er der heller ikke noget problem med at afskaffe dem. At danske statsborgere fremover skal betale depositum, hvis de deltager i danskuddannelse, ser vi i udgangspunktet ikke de store problemer i. Vi skal dog have afklaret, om det kan have nogle uheldige konsekvenser for danske statsborgere fra Grønland og Færøerne, som benytter sig af danskuddannelsestilbud i Danmark og har brug for danskuddannelsestilbud i Danmark. Så det vil vi også stille spørgsmål til i lovbehandlingen.

Til allersidst vil jeg sige, at jeg synes, det er en uskik at lave sådan nogle lovforslag som det her, hvor man blander alt muligt sammen, altså at vi står og diskuterer et lovforslag, som både handler om danskuddannelse og om boligplacering. For de to ting har ikke noget med hinanden at gøre, og det bliver en sjusket lovbehandling, når jeg f.eks. skal stå her og på 5 minutter udlægge vores holdning til så forskellige elementer. Jeg synes, det er ærgerligt, at vi bliver ved med at se de her bunkelovforslag. Det skaber simpelt hen dårlig kvalitet i lovbehandlingen.

Men det skal klares på 5 minutter. Der er også en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Mange tak. Og jeg beklager, hvis jeg ikke var klar nok i min ordførertale. Det, jeg synes er et problem, er, når folk skifter opholdsgrundlag med det formål at få flere goder, som de ellers ikke ville have haft ret til. Så lad mig spørge ordføreren direkte.

Lad os sige, at ordføreren var i en uheldig situation og stod i en kommune og manglede en bolig. Hvordan ville ordføreren så selv have det med, at der kommer personer hertil, som får beskyttelse, ophold og alt det, som Danmark tilbyder dem som familiesammenførte, og de så pludselig springer ordføreren over i boligkøen ved bare at skifte opholdsstatus?

Ordføreren.

Jeg kan godt forstå, at der er danske borgere, som er dybt frustrerede over, at de ikke kan få en bolig. Det kan jeg godt forstå, og det viser for mig at se, at vi i den grad mangler adgang til billige boliger, som mennesker kan betale.

Vi ved jo, at det særlig gælder for dem, der er ramt af regeringens kontanthjælpsloft og dens øvrige reformer, som har betydet meget for de danske borgere, der har meget, meget svært ved at finde en bolig, de kan betale. Det er særlig dem, der står i de her problemer, og jeg kan godt forstå, at de bliver frustreret. Og jeg synes samtidig, det er klogt, at når der kommer flygtninge til Danmark, siger vi ikke til dem, at de skal bo på gaden. Vi siger: Vi hjælper jer selvfølgelig med at skaffe en bolig. For søren hvor ville der opstå endnu større integrationsproblemer, hvis vi ikke hjalp mennesker med at finde en bolig, når de kommer hertil fra f.eks. Syrien. Og i dag giver lovgivningen mulighed for, at hvis et barn kommer hertil alene uden far og mor, så kan far og mor komme hertil, og så kan de skifte opholdsgrundlag fra familiesammenført til flygtningestatus og derved få mulighed for at få en bolig, som passer til den familie. Det er da fornuftigt.

Hr. Marcus Knuth.

Det vil sige, at ordføreren synes, det er helt i orden, at man kan springe boligkøen for danskere over. Altså, der er jo tale om mennesker, der ikke står på gaden. De her mennesker, som kommer hertil som familiesammenførte, har jo altså tag over hovedet. Vi taler om en anden form for mere sådan permanent bolig. Men det vil altså sige, at ordføreren synes, det er helt okay, at man ved at skifte opholdsstatus således kan springe danskerne over i køen.

Ordføreren.

Altså, flygtninge kan generelt springe danskere over i køen forstået på den måde, at hvis du kommer hertil som flygtning, er de danske myndigheder og kommunerne forpligtet til at finde et sted at bo til dig. Og jeg kan som sagt godt forstå, at man som dansker kan blive frustreret over det. Men jeg synes, det er klogt, at vi ikke lader flygtninge bo på gaden. Til gengæld synes jeg ikke, det er særlig klogt, at regeringen laver reformer som f.eks. kontanthjælpsloftet, som betyder, at en masse danske borgere altså får endnu sværere ved at finde et sted, som er til at betale, og hvor de kan bo.

Så er det hr. Mattias Tesfaye.

Jeg har taget ordet, fordi jeg synes, det kan fremstå sådan i debatten, at så kan de her mennesker ikke få noget sted at bo. Det, vi diskuterer, er, om de skal have anvist en bolig efter integrationslovens regler eller efter de almindelige boligsociale kriterier, der ligger i alle danske kommuner, og som alle borgere i landet er underlagt, hvis de mangler en bolig. Der vil alle familier, uanset hvor de kommer fra, så blive vægtet efter de samme hensyn og ud fra de samme kriterier, uanset om de er flygtninge, eller de har boet her i mange generationer. Jeg tror, det er vigtigt for opbakningen til vores flygtningepolitik i det her land, at vi ikke ender i en situation, hvor nogle mennesker kan skifte opholdsgrundlag med det formål at hoppe foran i boligkøen.

Så jeg vil bare spørge Enhedslisten, om det egentlig ikke er meget rimeligt, at de, hvis der er en 9-årig pige, der får sine forældre til Danmark, og de bor et sted, og de har et tag over hovedet, i det omfang, de skal bruge en passende bolig, så må stille sig op i den samme kø og vejes på den samme vægt som alle andre, henvende sig på rådhuset ligesom alle andre. Og så må man vurdere, om de har behov for en bolig, og hvor hurtigt de har behov for en bolig – ligesom det gælder for alle andre mennesker.

Ordføreren.

Altså, som jeg forstår sagen med den 9-årige pige, som blev kaldt grisk – jeg må sige, at det er helt vildt, at en minister kan finde på at kalde en 9-årig pige for grisk – så boede den familie hos nogle slægtninge. Det vil sige, at de boede ti mennesker på meget lidt plads. Det synes jeg ikke er klogt. Det tror jeg er et ualmindelig dårligt udgangspunkt for integration. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får skabt god integration, og det er meget vigtigt, at der bliver sat ind meget hurtigt. Derfor synes jeg også, det er klogt, at der i lovgivningen er en mulighed for, at man kan skifte opholdsgrundlag og dermed få adgang til en passende bolig. Og som jeg forstår det her lovforslag, er det den mulighed, der forsvinder. Den mulighed eksisterer i dag, altså bl.a. når et mindreårigt barn er kommet hertil alene, og det så får far og mor familiesammenført. Jeg må sige, at jeg synes, det er klogt, at den familie ikke bor hos nogle slægtninge, ti mennesker i en lejlighed, men at de får deres egen bolig.

Tak. Hr. Mattias Tesfaye ønsker ordet igen. Værsgo.

Jeg glemmer det her med, at man skal trykke sig ind igen. Jeg har ikke kaldt nogen grisk eller noget. Jeg siger bare, at hvis en familie bor ni mennesker eller ti mennesker sammen i en lejlighed og de møder op nede på rådhuset og siger, at vi bor ni eller ti mennesker sammen i en lejlighed, så vil de jo blive vægtet på samme måde som en familie, der har boet her i mange generationer, og som siger, at vi bor ni eller ti mennesker sammen i en lejlighed. Jeg forstår bare ikke, hvorfor den her specifikke familie så skal foran i køen. Og er det ikke vores ansvar som lovgivere at sikre, at borgere ikke bliver forskelsbehandlet? Det er jo det, som den eksisterende lovgivning desværre åbner mulighed for, og er det ikke netop det, som det her lovforslag prøver at tage hensyn til?

Ordføreren.

Vi har en lovgivning, som man kan sige forskelsbehandler. Vi har nemlig en lovgivning, som betyder, at hvis du får asyl i Danmark, skal kommunen finde en bolig til dig. Der er jo ikke en lovgivning, som betyder, at kommunen skal finde en bolig til alle andre mennesker. Der er en lovgivning, som sikrer, at hvis du har fået asyl i Danmark, så skal kommunen finde en bolig til dig. Grunden til, at vi har den lovgivning, er jo, at vi siger, at hvis du kommer fra f.eks. Syrien, så er det ualmindelig svært at finde en bolig selv, og derfor har man altså som flygtninge den ret. Jeg tror i øvrigt, at det er rigtig, rigtig klogt for os alle sammen, for jeg tror, det er et rigtig godt udgangspunkt for en integration, at man med det samme får et sted at bo.

Vi har så også en lovgivning, som betyder, at hvis du er kommet som uledsaget barn og får dine forældre familiesammenført, kan du skifte status, og så kan de også få en bolig. Jeg synes, det er klogt, at de ikke på noget tidspunkt kommer til at bo ti i en lejlighed, men at de får deres egen bolig.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Med det her forslag justerer man dels reglerne for fordelingen af flygtninge mellem kommunerne, dels reglerne for boligplacering.

Hvad angår fordelingen mellem kommunerne, har mange kommuner oplevet processen som administrativt tung, og derfor har man sammen med KL fundet frem til et enklere og mere smidigt system. Det er rigtig fornuftigt.

I forhold til boligplaceringen lægges der i forslaget op til, at man ikke skal boligplaceres, hvis man skifter opholdsgrundlag. Kommer man f.eks. til Danmark som familiesammenført, skal det offentlige ikke anvise en bolig. Med forslaget vil det så heller ikke være tilfældet, hvis den familiesammenførte efterfølgende søger om og meddeles asyl, og det synes vi i Liberal Alliance sådan set er fair nok.

Derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Det lovforslag, vi nu står med her, L 97, handler om ændring af både integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lovforslaget indeholder en række ændringer af integrationsloven, idet man vil justere kvotefordelingsreglerne og ændre boligplaceringsordningen, og jeg tager først boligplaceringsordningen. Man vil gøre det klart i loven, at hvis en udlænding skifter opholdsgrundlag ... Nej. Undskyld!

Jeg vil gerne først lige tage den første del af lovforslaget, som omhandler justering af kvotefordelingsreglerne, og sige, at den del synes vi lyder fornuftigt. Det med at afskaffe regionsforhandlingerne i forbindelse med flygtningefordelingen synes vi er positivt, ligesom vi synes, det er positivt, at man vil ændre udsvingningsrammen for landstallet, og den del har vi ingen bemærkninger til. Det er rigtig positivt.

Så kommer vi til boligplaceringsordningen. Man vil gøre det klart i loven, at hvis en udlænding skifter opholdsgrundlag, skal vedkommende ikke have mulighed for at få anvist bolig efter integrationslovens regler om boligplacering. Den del af lovforslaget synes vi faktisk er rigtig problematisk. Det er sådan i dag, at hvis en udlænding flytter fra en kommune til en anden, overtager den nye kommune integrationsansvaret, og udlændingen kan fortsætte sit integrationsprogram i tilflytningskommunen, men tilflytningskommunen er ikke forpligtet til at anvise bolig; integrationsloven tager ikke stilling til, om der skal anvises bolig, såfremt tilflytteren ikke har fået anvist permanent bolig i fraflytterkommunen. Det nye, der ligger i det her lovforslag, er, at man får frataget den mulighed. Det, som fremgår af Dansk Flygtningehjælps høringssvar – og det er nok det, jeg gerne vil problematisere her i min tale – er, at det er meget svært for flygtninge at finde fast bolig, da der er et begrænset antal boliger. Det kræver et netværk, boliger er ofte dyre, og integrationsydelsen er meget lav. Samtidig viser års erfaring ifølge Dansk Flygtningehjælp, at muligheden for at etablere sig i fast bolig er vigtigt for flygtningefamiliers integrationsproces. Derfor er vi meget kritiske over for den del af lovforslaget.

Den sidste del af lovforslaget om danskundervisningen synes vi også er problematisk, for så vidt angår danske statsborgere fra Grønland og Færøerne. Vi er selvfølgelig enige i, at man skal overholde EU-lovgivningen, sådan som det også fremgår af lovforslaget, men vi tænker, om man i virkeligheden ikke kunne vende det hele om, således at alle bliver sidestillet uden at skulle betale, i og med at det er en fordel, at alle lærer dansk hurtigst muligt.

Så vi er kritiske, og vi er ærgerlige over, at der er så mange elementer i det her lovforslag, der er rodet sammen. Vi vil gerne have forslaget skilt, og vi vil prøve at foreslå i udvalget, om man skal skille den første del fra det øvrige. Så vi er afventende i forhold til udvalgsbehandlingen.

Der er en kort bemærkning til hr. Mattias Tesfaye.

Tak. Jamen jeg vil bare følge op på et af de spørgsmål, som jeg også stillede til Enhedslistens ordfører. Nu siger Alternativets ordfører, at det er svært at finde en bolig, og det giver jeg jo hende ret i. Her i hovedstadsområdet står der jo ingen almene boliger tomme, og der er masser af folk, der mangler en bolig, som bor hos bekendte eller i midlertidig privat udlejning eller andet. Jeg tror godt, at folk har forståelse for, at nyankomne flygtninge, der får asyl, skal have en særlig ret til at få anvist en bolig af kommunen. Men jeg tror, at der er mange mennesker, der har lidt svært ved at forstå, at man – hvis man har et sted at bo og er blevet familiesammenført med nogle, der bor her, og har tag over hovedet, selv om man måske bor mange mennesker sammen – skal have en særlig ret til at hoppe alle andre mennesker over i boligkøen og få anvist en almen bolig af kommunen.

Altså, føler Alternativet ikke også et ansvar for at sikre, at de urimeligheder, som nogle danskere oplever at der er i asylpolitikken, bliver ryddet af vejen, så vi får et retfærdigt boligfordelingssystem? For jeg synes ikke, at det er retfærdigt, når jeg læser, at en familie – selv om de bor mange under samme tag, og selv om det ikke er fordelagtigt – skal have mulighed for at hoppe boligkøen over.

Ordføreren.

Det er et dilemma; det anerkender jeg fuldstændig. Og jeg synes jo, at det er et rimeligt spørgsmål at stille. Det, som jeg synes at man skal tage med i betragtning, når man så forsøger at svare på spørgsmålet, er jo, at vi ved, at der er særlige udfordringer, når man kommer hertil som fuldstændig ny borger i Danmark, når man ikke har de samme netværk, når man ikke har de samme tilgange til Danmark i forhold til at skaffe sig en bolig. Og vi ved, at det er meget, meget gavnligt for integrationen, at man kommer ud og bor i en kommune, og at man ikke bor ti mennesker sammen i en bolig. Og derfor synes jeg, at det er vigtigt, at man har en mulighed for at anvise de her flygtninge boliger, også hvis de skifter status.

Hr. Mattias Tesfaye.

Jeg vil give Alternativets ordfører ret i, at det kan være svært at finde en bolig for den her gruppe mennesker. Men det er det jo også for mange, der er på meget lave sociale ydelser, og for folk, der er fraskilte og gerne vil bo i nærheden af deres børn. Der er masser af mennesker, der har meget svært ved at finde en almen bolig. Jeg tror ikke, det her handler om særlig mange mennesker; jeg tror, det handler om ret få mennesker. Men det gør det ikke mindre vigtigt, vil jeg sige, at vi får en lovgivning, som ikke opleves som meget uretfærdig.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi får ryddet de her småsten af vejen, for ellers risikerer vi, at de her meget få eksempler hele tiden ender i aviserne, og at folk sidder og tænker: Hvad er det egentlig, der foregår i det her land? Det kan jeg godt forstå at de tænker, og derfor synes jeg, at det ville være fornemt, hvis også Alternativet kunne bakke op om at få justeret lovgivningen, så vi ikke ser de her urimeligheder.

Ordføreren, værsgo.

Jeg ser det nok på en lidt anden måde, for jeg er jo helt enig i, at der også er mange danskere, der har svært ved at finde en bolig. Det anerkender jeg jo fuldstændig. Og det synes jeg også er problematisk, og jeg kan sagtens forstå, hvis de mennesker i virkeligheden tænker: Hvorfor er der nogle, der har mulighed for at få anvist en bolig? Men igen skal vi huske os selv på, tror jeg, at hvis vi skal kunne integrere de her mennesker – og det er jo det, vi alle sammen gerne vil – er det også vigtigt, at vi giver dem mulighed for at blive integreret.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i rækken til fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg synes egentlig, det er en udmærket debat, vi har, som handler om det helt konkrete, kernen i det her, som også er det, Socialdemokratiets ordfører både selv fremførte og spurgte til. Der er meget få eksempler – vi kan faktisk ikke komme på andet end det ene eksempel, hvor ministeren desværre kaldte en 9-årig pige for grisk. Det er sådan en ærgerlig optakt til det her. Og som Socialdemokratiets ordfører, egentlig meget rammende synes jeg, siger – eller også siger jeg det i hvert fald på egne vegne, for nu skal jeg ikke lægge ord i munden på nogen – handler det i meget høj grad om, at vi ikke får en debat, hvor vi skyder flygtninge i skoene, over en kam, at de ønsker at udnytte huller i lovgivningen eller snyde i boligkøen, altså, at det ikke bliver det, som er rammen for debatten. For vi ser ikke kommuner, der råber op om, at der er problemer med flygtninge, der snyder i boligkøen. Det er jo ikke det, vi ser derude.

Så for mig og Radikale Venstre handler det egentlig meget grundlæggende om: Er det her sund fornuft? Er det et problem, vi løser? Laver vi en lovgivning, der gør en reel forskel? Hvem hjælper vi? Hvad er det, vi skal gøre op med? Er det bare for at kunne vise en symbolsk slagkraft, eller gør det en reel forskel?

Jeg er selv grundlæggende i tvivl. Det gør jo en reel forskel, hvis vi får aflivet myten om, at flygtninge er sådan nogle, der nasser og snyder. Det ville være utrolig rart. Men mon ikke der er andre, der fortsat vil bære brænde til det bål?

Vi er i Radikale Venstre åbne over for konklusionen i det her lovforslag. Jeg kan se argumenter både for og imod, og jeg synes, jeg har opridset nogle af dem her. Og andre ordførere har opridset en lang række andre argumenter. Hvis vi kan løse det spørgsmål, som Enhedslistens ordfører stillede til hr. Mattias Tesfaye, nemlig om, at der i særlige situationer må være mulighed for undtagelser, hvor det giver mening, hvor det er sund fornuft, at man får anvist en bolig, fordi vi ellers lægger sten i vejen for integrationen, for, at flygtninge kommer i arbejde, for de udfordringer, som vi godt ved vi står med, og hvor kommunerne godt selv kan finde ud af det – og det ville jeg egentlig have ønsket i højere grad var en mulighed – så vil vi gerne stemme for. Så det håber jeg at vi kan få svar på.

Jeg synes, det er uklart, om det er muligt at træffe de foranstaltninger, der giver mening for den enkelte kommune, som forhåbentlig gerne vil hjælpe med til at få så mange borgere som muligt, også flygtninge, i arbejde – og det kræver jo indimellem, at man faktisk flytter. Så det vil vi stille spørgsmål til. Og ellers er vi afventende positive, også i forhold til de to andre dele, hvor vi siger, i lighed med andre ordførere, at der jo faktisk er tre lovforslag i det her lovforslag, som ikke rigtig har noget med hinanden at gøre. Og det ville være rart at kunne skille tingene ad. Vi bakker op om fleksibiliteten i fordelingen, som også Kommunernes Landsforening bakker op om, og vi kan også sagtens se i forhold til målretningen af lov om danskuddannelse, at det giver mening, og vil ligesom Enhedslistens ordfører gerne høre svaret på, hvad det betyder for grønlandske og færøske statsborgere, som har brug for danskuddannelse. Men det går jeg ud fra kan afklares i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Holger K. Nielsen, SF.

Det er rigtigt, som det har været påpeget, at det her jo er et eksempel på et lovforslag, hvor man bunker forskellige punkter sammen. Det er noget, der praktiseres meget. Det er altid en uskik. Jeg har selv været med i en regering og har været skatteminister og vil ikke afvise, at det også skete på det tidspunkt, men det skal alligevel siges hver gang, at det er en uskik, når man har så mange forskellige elementer.

Vi er positive over for en del af det her lovforslag som udgangspunkt. Debatten handler jo meget om de der boligsociale problemstillinger, som har været påpeget, og muligheden for at skifte opholdsgrundlag, og hvad det giver af vanskeligheder. Jeg kan forstå, at det baserer sig på én sag, som har været oppe. Det er måske alligevel svagt at bruge det som udgangspunkt for at ændre lovgivningen. Jeg tror også, at man skal passe på med ligesom at tage som udgangspunkt, at når man ændrer opholdsgrundlag, så er det for at spekulere i sin boligsituation.

Men vi er villige til at se på det. Jeg er fuldstændig enig med dem, der siger, at det da ikke er rimeligt, at man, hvis man spekulerer i det, så kan få den fordel, som ligger i det, men jo også, at hele det her problem med boligkø og boligsociale problemstillinger ligger i, at der er mangel på billige boliger. Derfor kan man sige, at retligt – og det påpeges jo også i nogle af høringssvarene – burde det her kunne løses i den almindelige boligsociale indsats i kommunen. Det kan det også mange steder, helt sikkert. Derfor kan man også spørge sig selv, hvor stort det reelle problem er, og i det omfang, at der er et reelt problem, må man jo løse det gennem den boligpolitik, der bliver ført i kommunerne.

Men vi er heller ikke helt afklaret med hensyn til, hvad vi siger, og hvad vi stemmer ved tredjebehandlingen. Vi synes, der er udmærkede ting i det her lovforslag, og der er ting, som vi er lidt skeptiske over for, så vi afventer også.

Tak til ordføreren. Og så går vi videre til hr. Naser Khader, Konservative Folkeparti.

Der har de senere år været store udsving i antallet af flygtninge, der er kommet til Danmark, og det store udsving har givet kommunerne store udfordringer, især i forhold til boligplacering. Derfor skal vi forhindre ophobning af mange flygtninge i bestemte områder. Det er skidt, hvis områderne udvikler sig til ghettoområder. Det er vigtigt, at vi har en enkel og smidig proces, når flygtninge skal visiteres til kommunerne, for det er jo kommunerne, der står med den daglige integrationsopgave, i hvert fald de første 3 år. Derfor er det rigtig positivt, at ministeren har lyttet til kommunerne i dette spørgsmål. Vi ser med positive øjne på regeringens forslag om at forenkle reglerne. Det var den første del af forslaget.

Anden del handler om at hindre misbrug af reglerne, når man skifter opholdsgrundlag, dvs. når personer har skiftet opholdsgrundlag fra familiesammenført til flygtning for at kunne opnå at få tildelt en bolig. Med dette lovforslag forsøger vi at sætte en stopper for det. Så alt i alt et fornuftigt forslag, som vi støtter i Det Konservative Folkeparti. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. I Danmark har vi jo et kvotesystem, der sikrer, at nye flygtninge fordeles til hele landet. Det bidrager til, at integrationsopgaven deles imellem kommunerne, og at vi forebygger koncentrationen af flygtninge i bestemte områder med risiko for dannelse af parallelsamfund. Med det system, vi har i dag, bakker kommunerne op om integrationsopgaven, og det skal vi selvfølgelig værne om. Vi har derfor også lyttet til kommunernes ønsker om forenklinger af reglerne om boligplacering, så processen bliver enklere og systemet bedre kan håndtere større udsving i flygtningetilstrømningen. Og så sikrer vi med lovforslaget et opgør med de urimelige regler, hvor en kommune i dag skal ud og finde en bolig til en udlænding, fordi den pågældende skifter opholdsgrundlag.

I de seneste år har vi oplevet først en markant stigning og dernæst et markant fald i antallet af flygtninge, der skal visiteres til kommunerne. Det har betydet op til flere justeringer i tallene for, hvor mange flygtninge kommunerne skulle modtage. Den nuværende proces er både tidkrævende og også administrativt tung. Vi har derfor i dialog med Kommunernes Landsforening set på, hvordan vi fremadrettet kan sikre en mere smidig boligplacering i løbet af året, så der bedre kan tages højde for, at tallene kan gå op og ned. Det gør vi så nu med det her lovforslag.

Lovforslaget indeholder også nogle vigtige opstramninger af adgangen til at få en bolig. Danmark påtager sig et stort ansvar for at modtage flygtninge og sikre, at de på bedst mulig måde integreres i det danske samfund. I det ligger også, at vi tilbyder nogle gode vilkår i form af hjælp til at lære dansk og komme i arbejde, gratis skole til børnene og adgang til et godt sundhedssystem, og endelig tilbyder vi også flygtninge en bolig. Det er forhold, som vi kan være stolte over. Men vi skal også passe på, at vi ikke er direkte tossegode, så systemet udnyttes, ud over hvad det var tænkt til.

Det har aldrig været meningen, at forpligtelsen til at anvise en bolig også skulle gælde familiesammenførte, og det har heller aldrig nogen sinde været meningen, at man ved skift af opholdsgrundlag fra familiesammenført til flygtning skal kunne opnå en bedre ret til at få en bolig. Familiesammenførte må forventes at tage ophold hos den, som de er familiesammenført med. Er boligen så ikke egnet til det, ja, så må de familiesammenførte på linje med alle andre gøre en indsats for selv at skaffe en bolig. Det gælder også, hvis en familiesammenført efterfølgende opnår asyl.

Lovgivningen åbner i dag op for, at familiesammenførte og andre udlændinge, der allerede har en opholdstilladelse her i landet, i særlige tilfælde kan opnå en bedre ret til en bolig ved skift fra at være familiesammenført til flygtning. Den mulighed fjerner vi nu, så asylsystemet ikke udnyttes til at få utilsigtede fordele i forhold til at få en bolig. Man skal ikke kunne spekulere i sit opholdsgrundlag. Derfor strammer vi nu personkredsen for, hvem der skal boligplaceres, og hvem der skal anvises en bolig efter integrationsloven.

Med dette lovforslag gør vi det klart for alle, at udlændinge, der allerede har opnået ophold her i landet, ikke opnår nogen særlig adgang til en bolig ved at søge asyl. Med lovforslaget gør vi det også klart, at kommunernes pligt til at anvise en flygtning en bolig ikke gælder, hvis man flytter fra den kommune, som man først er fordelt til. Så groft sagt kan vi sige, at vi giver reglerne om boligplacering en makeover og lukker de smuthuller, der har været i forhold til særlige regler om boliger, der gælder for nye flygtninge. Grundlæggende er jeg godt tilfreds med, at vi nu får forenklet flygtningefordelingsordningen og strammet personkredsen for boliganvisning efter integrationsloven, så det ikke betaler sig at skifte opholdsgrundlag til flygtning med henblik på at få en bolig.

Med det er der jo kun at sige, at jeg selvfølgelig står til rådighed for de spørgsmål, der måtte være enten nu eller under udvalgsbehandlingen.

Det venter til udvalgsbehandlingen, så vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.