L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 96 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Øget kontrol på udlændingeområdet)

1. Hørte myndigheder og organistrationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 25. september til den 23. oktober

2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advo-

katrådet, Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Ankestyrelsen,

Asylret, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business School

(Juridisk Institut), Danmarks Biblioteksforening, Danmarks lærerforening, Dan-

marks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk

Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Han-

dicaporganisationer, Danske Medier, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den

Danske Præsteforening, Den katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd,

Det Etiske Råd, Det Kriminalpræventive Råd, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fagligt

Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Finanstilsynet, Flygtningenævnet, FOA

–

Fag og

Arbejde, Foreningen af fængsels- og arresthuspræster, Foreningen af Socialchefer

i Danmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingerets-

advokater, Færøernes Landsstyre, HK Danmark, HK/kommunal, HK Landsklubben

for Danmarks Domstole, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, HK Landsklub-

ben for Politiet, Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital, Indvan-

drerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KFUMs Sociale Ar-

bejde, KL, Kriminalforsorgsforeningen, Kristelig fagbevægelse, Københavns Uni-

versitet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af kvindekrisecentre

–

LOKK,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen af Socialpædagoger,

Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen,

7. november 2017

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Freia Kirkeskov-Hansen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 43

[email protected]

2017 - 12502

295237

Side

1/13

L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Offerrådgivningerne i Danmark, PRO-Vest,

Plejefamiliernes Landsforening, Politidirektørforeningen, Politiets Efterretnings-

tjeneste, Politiforbundet i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsiden-

ten for Østre Landsret, RCT

–

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre,

Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Samtlige by-

retter, SOS mod Racisme, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Sø- og Handels-

retten, TABUKA, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Udlændingenævnet, Ung-

dommens Røde Kors, Ungdommens Vel, Ungdomsringen, UNHCR Regional Repre-

sentation for Northern Europe, UNICEF Danmark, Ægteskab uden grænser, Aal-

borg Universitet, Aarhus Universitet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Aalborg Universitetet, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den katolske Kirke, Fagligt

Fælles Forbund (3F), Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, Institut for Men-

neskerettigheder, KL, Københavns Byret, Politiforbundet, Refugees Welcome,

Retspolitisk Forening, Rigspolitiet, Røde Kors, SOS mod Racisme, Tilsynet med

Efterretningstjenesterne, Udlændingenævnet og UNCHR Regional Representation

for Northern Europe.

Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for Østre Landsret har oplyst, at

de ikke ønsker at udtale sig om lovforslaget.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-

se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Bekæmpelse af misbrug af rejselegitimation

Refugees Welcome

anfører, at det ikke kan udelukkes, at fremmedpas eller kon-

ventionspas i nogle tilfælde misbruges, men at den øgede brug af biometri i frem-

tiden vil begrænse denne mulighed betragteligt, og at de foreslåede stramninger

er unødvendige og for nogle personer vil udgøre en urimelig belastning. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det forhold, at et pas er bortkommet to gange inden

for fem år, ikke giver anledning til mistanke om misbrug.

Side

2/13

L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Retspolitisk Forening

bemærker, at indskrænkninger i den enkeltes ret til at få

udstedt pas eller rejselegitimation nøje skal overvejes, men at lande naturligvis

kan fastsætte procedurekrav mv., således som det eksempelvis gælder i dag i

Danmark i udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen.

Rigspolitiet

forudsætter, at lovændringen ikke giver anledning til, at der skal fore-

tages tekniske ændringer i Det Centrale Pasregister, hvor oplysning om udstedelse

af fremmedpas og konventionspas registreres.

Røde Kors

udtrykker forståelse for, at det er nødvendigt at forebygge og bekæm-

pe misbrug af rejselegitimation, men peger samtidig på, at hensynet til retten til

fri bevægelighed også må anerkendes, og at nægtelse af udstedelse af rejselegiti-

mation er særdeles indgribende i den enkeltes livsførelse. I den forbindelse frem-

hæves det, at flygtningefamilier har et særligt anerkendelsesværdigt behov for at

gennemføre rejser af familiemæssige hensyn, og at dette bl.a. er begrundelsen for

de særlige regler om udstedelse af rejsedokumentation i flygtningekonventionen

og statsløsekonventionen.

Røde Kors finder det positivt, at der i forhold til mistanke om misbrug vil blive

taget højde for undskyldelige omstændigheder, men det ville skabe større klarhed

og forudsigelighed for borgerne, hvis der ville blive fastsat et objektivt konstater-

bart kriterium for, hvornår der er tale om misbrug, og at kriteriet bør være mere

rimeligt og realistisk end det foreslåede.

Røde Kors ser i øvrigt gerne en uddybning af, hvorfor de eksisterende regler ikke

er tilstrækkelige til at bekæmpe misbrug af rejselegitimation, ligesom Røde Kors

savner en nærmere redegørelse for, hvorfor det alene er misbrug med udlændin-

ges rejselegitimation

–

og ikke blot pas i almindelighed

–

der er målgruppe for

initiativet.

SOS mod Racisme

anfører, at det ikke er dokumenteret, at bortkomsten af ud-

lændinges rejselegitimation skyldes bevidst misbrug, hvor dokumenterne sælges,

udlejes eller giver dem væk. En anden mulighed kunne i stedet være, at sådanne

dokumenter hyppigere bliver stjålet fra udlændinge end andre personer, idet

asylansøgere er nemme ofre for røveri og tyveri både under flugten og i asylcen-

trene, og at dokumenter tillige kan gå tabt i forbindelse med enten de flytninger,

asylansøgerne oplever, når asylcentre lukkes, eller når dem med opholdstilladelse

ofte indkvarteres i midlertidige boliger i kommunerne.

UNHCR

finder det positivt, at hjemlen til at nægte udstedelse af rejsedokumenter

til flygtninge eller fremmedpas indsættes i udlændingeloven.

Som anført i pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget finder Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, at der er behov for et effektivt redskab til at

adressere udlændinges misbrug af rejselegitimation, herunder tiltag, der begræn-

ser antallet af dansk udstedte rejsedokumenter for flygtninge og fremmedpas i

omløb, da udlændinge, der indrejser eller opholder sig her i landet, og som gør

Side

3/13

L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

brug af en falsk identitet, eller som har ukendt baggrund og identitet, vanskeliggør

myndighedernes varetagelse af en effektiv kontrol på udlændingeområdet. Dette

vil potentielt også kunne udgøre en sikkerhedsrisiko. Selv om det ikke er muligt at

fastlægge det præcise omfang af dette misbrug, er der ikke tvivl om, at misbrug

finder sted. Det vurderes, at problemet med misbrug af dansk udstedte pas gør sig

særligt gældende for rejselegitimation for udlændinge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at de gældende regler ikke er

tilstrækkelige til at adressere problemet med misbrug af dansk udstedt rejselegi-

timation, idet der f.eks. ikke er en øvre grænse for, hvor mange gange en udlæn-

ding kan få udstedt ny rejselegitimation. Efter de gældende regler er det alene på

grund af sikkerhedsmæssige grunde eller af hensyn til statens omdømme, at ud-

stedelse af rejsedokumenter til flygtninge eller fremmedpas kan nægtes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at det er nødvendigt, at nægtelse

af udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas ligeledes kan ske på

grund af, at rejselegitimation flere gange er bortkommet, eller hvis det skønnes

nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige orden eller statens

omdømme. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at det foreslås,

at nægtelsen vil bero på en konkret vurdering af de samlede oplysninger i hver

enkelt sag. Den konkrete vurdering i hver enkelt sag bør efter ministeriets opfat-

telse ske på baggrund af de samlede omstændigheder i sagen, herunder om der

foreligger tilstrækkelige oplysninger til at danne grundlag for en mistanke om mis-

brug, der kan begrunde at udstedelse af rejselegitimation kan nægtes.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal desuden bemærke, at det alene vil

være bortkommet dansk udstedt rejselegitimation, der vil indgå i afgørelsen om

nægtelse af udstedelse af rejselegitimation som følge af misbrug eller mistanke

om misbrug.

2.1.1. Perioden for nægtelse af udstedelse

Retspolitisk Forening

peger på, at kriterierne i lovteksten og bemærkningerne for,

hvornår der er tale om misbrug, er meget restriktive og elastiske samt retssikker-

hedsmæssigt betænkelige, hvorfor det anbefales, at reglerne ændres, således at

kriterierne fremstår klarere.

Røde Kors

finder, at en karensperiode på fem år er meget indgribende, og at den

tidsmæssige udstrækning ikke står mål med forseelsen, nemlig at en udlænding

gentagne gange inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegitimation.

Røde Kors lægger endvidere til grund ud fra ordlyden af den foreslåede bestem-

melse, at karensperioden på fem år ikke gælder i tilfælde, hvor rejselegitimation

nægtes med henvisning til hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige or-

den eller statens omdømme. Det anbefales i den forbindelse, at det præciseres i

bestemmelsen, hvad der i så fald gælder i disse situationer.

Side

4/13

L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

UNHCR

konstaterer

–

med henvisning til forarbejderne til Konventionen af 28. juli

1951 om flygtninges retsstilling

–

at midlertidigt ophør af udstedelse af rejsedo-

kumenter alene er muligt under hensyntagen til de samme undtagelser som be-

skrevet i artikel 28, nemlig tvingende hensyn til national sikkerhed og den offent-

lige orden. Perioden for nægtelse af udstedelse af rejsedokumenter skal således

ophøre, når hensynet til national sikkerhed eller den offentlige orden ikke længe-

re er til stede.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal henvise til pkt. 2.3. i de almindelige

bemærkninger til lovforslaget, hvoraf det fremgår, at det beror på en konkret vur-

dering af de samlede omstændigheder i hver enkelt sag, om der foreligger til-

strækkelige oplysninger til at danne grundlag for en mistanke om misbrug, der kan

begrunde, at udstedelse af rejselegitimation kan nægtes.

Perioden på fem år, hvor udlændinge ikke kan få udstedt ny rejselegitimation, kan

fraviges, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, f.eks. i tilfælde, hvor

afgørende familiemæssige hensyn taler for, at den pågældende bør have adgang

til at foretage en specifik rejse ud af landet. Udlændinge- og Integrationsministeri-

et finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre på perioden på fem år.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal desuden bemærke, at det fremgår af

den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 7, og bemærkningerne

hertil, at det alene er nægtelse af udstedelse af særlig rejselegitimation med hen-

visning til, at rejselegitimationen er bortkommet, der kan begrunde, at udlændin-

gen som udgangspunkt ikke vil kunne få udstedt ny rejselegitimation i fem år. Mi-

nisteriet skal hertil bemærke, at såfremt nægtelse af udstedelse af særlig rejselegi-

timation er sket med henvisning til andre forhold, end at rejselegitimationen er

bortkommet, vil afgørelsen alene kunne opretholdes, indtil de forhold, der danne-

de grundlag for nægtelsen, ikke længere er til stede.

2.1.2. Ganske særlige omstændigheder

Retspolitisk Forening

finder det kritisabelt fra et retssikkerhedsmæssigt perspek-

tiv, at det i høj grad vil afhænge af de administrerende myndigheders forvaltning

og skøn, hvorvidt der foreligger

”ganske

særlige omstændigheder”

for at udstede

rejselegitimation.

Røde Kors

finder det positivt, at rejselegitimation kan udstedes til foretagelse af

en specifik rejse, idet Røde Kors finder, at en sådan mulighed er særligt vigtig i

lyset af den lange karensperiode samt for at sikre overholdelse af Danmarks in-

ternationale forpligtelser. Røde Kors opfordrer imidlertid til en mindre restriktiv

ordning end

de foreslåede, idet Røde Kors fi der krave e o ”ga ske særlige

o stæ digheder” og he sy , der taler ” ed afgøre de vægt” for,

at rejsen gen-

nemføres, unødvendigt indgribende.

Som det fremgår af pkt. 2.3.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, skal

der ed ”ga ske særlige o stæ digheder” bl.a. forstås tilfælde, hvor afgøre de

Side

5/13

L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

familiemæssige hensyn taler for, at den pågældende bør have adgang til at fore-

tage en specifik rejse ud af landet, selv om der ikke er forløbet fem år fra afgørel-

sestidspunkt for nægtelse af udstedelse af rejselegitimation som følge af mistanke

om misbrug. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der opstår dødsfald eller al-

vorlig sygdom hos et nærtstående familiemedlem.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke anledning til at ændre den fo-

reslåede bestemmelse.

2.1.3. Retten til privatliv og retten til bevægelsesfrihed

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at en afgørelse om ikke at udstede

konventions- og fremmedpas vil udgøre et indgreb i retten til privatliv efter den

Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og bevægelsesfri-

heden i EMRK Tillægsprotokol 4, artikel 2, og at disse rettigheder ikke er behand-

let i lovforslaget. Institut for Menneskerettigheder finder det imidlertid positivt, at

adgangen til at nægte at udstede rejselegitimation på grund af mistanke om mis-

brug hjemles ved lov, idet borgerne derved får mulighed for at overskue og forud-

sige konsekvenserne af reglernes anvendelse, ligesom borgerne beskyttes mod

vilkårlige indgreb. Institut for Menneskerettigheder erklærer sig herudover enig i,

at den foreslåede bestemmelse om bekæmpelse af misbrug med rejselegitimation

følger et legitimt formål.

Røde Kors

anfører bl.a., at de anerkender myndighedernes behov for at kunne

kontrollere personers ind- og udrejse af landet, samt at misbrug af rejselegitima-

tion og anden form for personelfalsk er en alvorlig strafferetlig forseelse. Røde

Kors finder imidlertid, at den foreslåede ordning går videre, end hvad der må an-

ses for nødvendigt, og Røde Kors anbefaler, at der redegøres nærmere for og ta-

ges klart stilling til, om den foreslåede ordning er i overensstemmelse med Dan-

marks internationale forpligtelser. Røde Kors bemærker, at hensynet til retten til

bevægelsesfriheden, herunder retten til at kunne forlade et hvilket som helst

land, må anerkendes, og at det er en rettighed, der tilkommer alle personer i hen-

hold til artikel 2, stk. 2, i Tillægsprotokol nr. 4 til EMRK.

UNHCR

anfører, at besiddelse af rejselegitimation er essentielt for, at en person

kan udøve sine menneskerettigheder, herunder sin bevægelsesfrihed, og at næg-

telse af udstedelse af rejselegitimation kan være et indgreb i retten til bevægel-

sesfrihed, retten til familie og retten til privatliv.

Det følger af artikel 8 i EMRK, at enhver har ret til respekt for sit privat og familie-

liv. Endvidere følger det af artikel 2, stk. 2, i 4. tillægsprotokol, at enhver har frihed

til at forlade et hvilket som helst land, herunder sit eget. Ingen af de nævnte ret-

tigheder er absolutte, men kan underlægges begrænsninger, hvis begrænsninger-

ne er saglige og proportionale, jf. nærmere EMRK artikel 8, stk. 2, og artikel 2, stk.

3, i 4. tillægsprotokol.

Side

6/13

L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at de hensyn, der er

nærmere redegjort for i lovforslagets pkt. 2.3, herunder hensynet til at bekæmpe

misbrug af rejselegitimation og kontrollere personers ind- og udrejse af landet

–

som også anført af Institut for Menneskerettigheder

–

er legitime. Det er samtidig

Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at reglerne ikke går videre end

nødvendigt for at varetage disse hensyn. I den forbindelse kan bl.a. henvises til, at

det efter lovforslaget vil bero på en konkret vurdering af de samlede omstændig-

heder i hver enkelt sag, om der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at danne

grundlag for en mistanke om misbrug, der kan begrunde, at udstedelse af rejsele-

gitimation kan nægtes. Tilsvarende vil det bero på et konkret skøn, der foretages

af udlændingemyndighederne, om der i den enkelte sag er grund til at antage, at

en udlænding har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan in-

debære eller forøge en fare for den nationale sikkerhed, en trussel mod den offent-

lige orden eller skade statens omdømme. Det bemærkes i øvrigt, at ordningerne

indeholder en række undtagelsesmuligheder. Herudover giver den foreslåede ord-

ning mulighed for, at Udlændingestyrelsen under ganske særlige omstændigheder

alligevel kan udstede rejselegitimation og give tilladelse til at foretage en specifik

rejse til en person, som er blevet nægtet udstedelse af rejselegitimation, ligesom

Udlændingestyrelsen har mulighed for i konkrete tilfælde at undlade at træffe

afgørelse om afslag på en ansøgning om rejselegitimation.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på baggrund af det anførte, at lov-

forslagets bestemmelser er i overensstemmelse med EMRK. Ministeriet finder ikke

anledning til at præcisere dette nærmere i lovforslaget.

2.2.4. Flygtningekonventionen og Statsløsekonventionen

Flygtningenævnet

bemærker, at lovforslagets § 1, nr. 1, regulerer forholdene for

konventionsflygtninge, statsløse og andre udlændinge i samme bestemmelse,

uanset at de pågældendes rettigheder i relation til udstedelse af pas er reguleret i

forskellige internationale aftaler, herunder flygtningekonventionen af 28. juli 1951

og statsløsekonventionen af 28. september 1954. Efter Flygtningenævnets opfat-

telse bør det derfor overvejes rent lovteknisk, at reguleringen heraf foretages i

forskellige bestemmelser i udlændingeloven med bemærkninger, der nærmere

beskriver muligheden for at nægte at udstede rejselegitimation inden for ram-

merne af de omhandlede konventioner.

Retspolitisk Forening

finder, at bestemmelsen om, at udstedelse af rejselegitima-

tion kan nægtes, hvis det vurderes, at en udlænding vil skade statens omdømme

ved sine handlinger i udlandet, bør udgå, idet kriteriet er retssikkerhedsmæssigt

betænkeligt og går videre end flygtningekonventionen og statsløsekonventionen.

Røde Kors

finder det positivt, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,

at det ikke foreslås, at en flygtning eller en statsløs, selv hvor der er mistanke om

tidligere misbrug til personelfalsk, ikke vil kunne rejse uden for Danmarks område.

Røde Kors anbefaler imidlertid, at dette fremgår direkte af lovbestemmelsen.

Side

7/13

L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS mod Racisme

finder, at lovforslagets overholdelse af Danmarks internationa-

le forpligtelser vil afhænge af, hvordan loven vil blive administreret i praksis, idet

undtagelsestilfældene, der er i forbindelse med nægtelse af udstedelse af pas

eller rejselegitimation, ikke er udtømmende nok.

UNHCR

anfører, at det fremgår af artikel 28 i flygtningekonventionen, at de kon-

traherende stater skal udstede rejsedokumenter til flygtninge, der lovligt bor in-

denfor deres område, medmindre tvingende hensyn til den nationale sikkerhed

eller den offentlige orden tilsiger andet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af høringssvarerne fra

Flygtningenævnet, Retspolitisk Forening og UNHCR fundet anledning til at dele

den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1, op i flere stykker for at tyde-

liggøre, at rejsedokumenter for flygtninge og fremmedpas til statsløse personer

alene kan nægtes, hvis tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller den of-

fentlige orden tilsiger det.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på denne baggrund, at det med

ændringen tydeliggøres, at bestemmelserne om nægtelse af særlig rejselegitima-

tion til flygtninge og statsløse personer skal administreres i overensstemmelse

med flygtningekonventionen og statsløsekonventionen.

2.1.5. Statens omdømme

Institut for Menneskerettigheder

finder, at det er uklart, hvad der menes med, at

y digheder e ka ægte at udstede et pas af he sy til ”state s o dø

e”,

hvorfor det anbefales, at det i lovforslaget nærmere præciseres, hvilke situationer

der vil kunne være o

fattet af ”state s o dø

e”.

Røde Kors

fi der, at udtrykket ”state s o dø

e” er et vagt og

forældet udtryk,

der ikke bør videreføres i den foreslåede bestemmelse, og at det vil være mere

korrekt at a ve de udtrykket ”forholdet til a dre la de”, der bruges i de ye

offe tlighedslov. Røde Kors be ærker i idlertid hertil, at he sy et ed ”forhold

til a dre la de” efter artikel , stk.

, i Tillægsprotokol nr. 4 til EMRK ikke kan be-

grunde et indgreb i bevægelsesfriheden.

SOS mod Racisme

er enige i, at det kan være rimeligt at nægte udstedelse af rej-

sedokumentation, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale sikker-

hed eller den offentlige orden. SOS mod Racisme finder imidlertid ikke, at der bør

nægtes udstedelse af rejsedokumentation, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn

til statens omdømme, og at dette hensyn bør udgå som grund til at nægte udste-

delse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at

bruge af ”state s

o dø

e” er e videreførelse af gælde de praksis, hvorefter Udlæ di gestyrel-

sen kan nægte at udstede rejsedokumenter for flygtninge eller fremmedpas, så-

fremt det skønnes nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde eller af hensyn til

Side

8/13

L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

state s o dø

e. Begrebet ”state s o dø

e” sigter bl.a. od de situatio ,

hvor en person ansøger om rejsedokument for flygtninge eller fremmedpas alene

med det formål at skade Danmarks omdømme i udlandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke, at formuleringen

”forholdet til

a dre la de” vil være korrekt i de e sa

e hæ g.

2.1.6. Deponering af pas hos Udlændingestyrelsen

SOS mod Racisme

finder, at deponering af udlændinges pas ikke bør ske hos Ud-

lændingestyrelsen, idet styrelsens uhensigtsmæssige organisering af arbejdet med

dokumenter kan betyde, at dokumenter kan bortkomme, eller at en udlænding

evt. ikke vil kunne få udleveret sin rejselegitimation i tide, hvis den pågældende

med kort frist vil skulle bruge passet til en rejse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal bemærke, at rejsedokument for flygt-

ninge og fremmedpas udstedes af Udlændingestyrelsen, og at det derfor er natur-

ligt, at deponering af pas sker hos styrelsen.

2.1.7. Spærring af en udlændings rejselegitimation

Refugees Welcome

finder, at det godt kan forsvares at spærre en udlændings

rejselegitimation, hvis der foreligger beviser for, at udlændingen har et nationali-

tetspas, og at den pågældende nægter at deponere det.

Rigspolitiet

forudsætter, at spærring af fremmedpas mv. ikke giver anledning til

tekniske ændringer i Det Centrale Pasregister, idet spærring kan ske ved at opda-

tere en udlændings rejselegitimation

so ”bortko

et/ istet” sa

t tilføje en

anmærkning om årsagen til opdateringen på passet i registret. Rigspolitiet be-

kræfter desuden, at et dansk udstedt pas, herunder konventionspas og fremmed-

pas, vil blive indberettet til Schengeninformationssystemet (SIS II) og Interpol, hvis

eldes ” istet/bortko

et” i pasregistret.

Røde Kors

finder umiddelbart, at den foreslåede hjemmel til spærring af et rejse-

dokument er saglig og uproblematisk, idet spærringen vil ske på baggrund af ob-

jektivt konstaterbare registreringer og ikke vil finde anvendelse i forhold til stats-

løse personer.

UNHCR

anfører, at det fremgår af lovforslaget, at f.eks. selv mindre udeblivelser

fra møder med myndighederne og undladelse af registrering af ny adresse kan

medføre, at rejsedokumentet for flygtninge eller fremmedpasset bliver spærret.

UNHCR anbefaler, at spærring alene skal ske på grund af klare og udtømmende

kriterier, og at

–

såfremt det skal ske på baggrund af, at udlændingen er udrejst

–

skal være baseret på oplysninger fra udlændingen selv.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det med de foreslåe-

de regler sikres, at udlændingen ikke længere kan benytte sit rejsedokument for

Side

9/13

L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

flygtninge eller sit fremmedpas til at rejse, såfremt udlændingen ikke ønsker at

deponere enten sit dansk udstedte rejsedokument for flygtninge/fremmedpas eller

sit nationalt udstedte pas hos Udlændingestyrelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal endvidere bemærke, som det fremgår

af pkt. 2.3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger, at spærringen af et ud-

stedt rejsedokument for flygtninge eller et fremmedpas i Det Centrale Pasregister

efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 8, alene vil ske på

baggrund af en konstatering af, at udlændingen er i besiddelse af to pas, men ikke

ønsker at deponere det ene pas hos Udlændingestyrelsen. Endvidere vil der ikke

være tale om, at udlændingen derved afskæres fra at kunne få udstedt rejsedoku-

ment for flygtninge eller et fremmedpas, men alene tale om, at den pågældende

dermed må anvende sit nationalitetspas til at rejse eller deponere det i Udlændin-

gestyrelsen.

Det bemærkes endvidere, at spærringen af et udstedt fremmedpas i Det Centrale

Pasregister alene vil ske efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §

39, stk. 9, når udlændingen er registreret som udrejst i CPR og således ikke længe-

re har bopæl i Danmark. Spærringen vil således finde sted på baggrund af objek-

tivt konstaterbare registreringer.

2.2. Genindførelse af straf for overtrædelse af den oplysningspligt, der kan på-

lægges en person, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for

behandlingen af en udlændingesag

Datatilsynet

har ikke bemærkninger til selve lovforslaget, men forudsætter, at

den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger iagt-

tages i forbindelse med eventuelle behandlinger af personoplysninger som følge

af bestemmelserne i lovforslaget.

Institut for

Menneskerettigheder anbefaler, at der i lovforslaget redegøres for

betydningen af vidnefritagelsesreglerne i blandt andet retsplejelovens § 171, her-

under om vidnefritagelsesreglerne kan betyde, at det ikke er muligt at gennem-

tvinge den foreslåede straffesanktion ved domstolene.

Refugees Welcome

anfører, at forslaget er udtryk for et unødigt fokus på misbrug

og straf. Refugees Welcome anfører endvidere, at lovforslaget fuldstændig savner

eksempler på, hvornår oplysningspligten ikke i sig selv er tilstrækkelig, og hvilke

overtrædelser der fremover skal udløse en straf.

Røde Kors

har forståelse for, at det er vigtigt, at en given sag er opfyldt fyldestgø-

rende, men finder, at der er visse problemstillinger knyttet til anvendelsen af en

generel strafsanktioneret oplysningspligt i forhold til tredjemand. Røde Kors er

bl.a. af den opfattelse, at der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention sætter grænser for, i hvilket omfang administrati-

ve myndigheder kan pålægge tredjemand at tilvejebringe oplysninger med risiko

Side

10/13

L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

for strafforfølgning. Røde Kors bemærker i den forbindelse, at det bør sikres, at

oplysningspligten administreres i overensstemmelse med konventionens (EMRK)

artikel 6 og 10. Røde Kors mener, at der bør tages udtrykkeligt stilling til, hvilke

tredjemænd der kan pålægges en strafbelagt oplysningspligt.

SOS mod Racisme

tager kraftigt afstand fra denne del af lovforslaget og mener, at

forslaget vil gøre det strafbart ikke at stikke en udlænding og reelt vil være umu-

ligt at administrere og dømme efter.

UNHCR

anbefaler, at det sikres, at en asylansøgnings fortrolige karakter ikke kom-

promitteres af lovændringen.

Som det fremgår af afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, ønsker

Udlændinge- og Integrationsministeriet at sende et klart signal om, at udlændin-

gemyndighederne skal meddeles de oplysninger, som er nødvendige til brug for

bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til udlændingeloven kan gives, inddra-

ges eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i

landet, uanset om oplysningerne hidrører fra den person, sagen vedrører, eller

andre personer, som udlændingemyndighederne har pålagt oplysningspligt.

Med lovforslaget foreslås det at genindføre straf for overtrædelse af den oplys-

ningspligt, der kan pålægges en person, der skønnes at kunne bidrage med oplys-

ninger til brug for sagens behandling efter udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt.

Det betyder, at en person, der i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt., er

pålagt oplysningspligt, vil kunne straffes med bøde, hvis den pågældende person

nægter at afgive de oplysninger, som vedkommende er blevet pålagt at oplyse. I

tilfælde, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, er det præciseret i be-

mærkningerne til lovforslaget, at det forudsættes, at en overtrædelse af oplys-

ningspligten vil kunne straffes med fængsel indtil 4 måneder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der ikke med lovforslaget

ændres ved den persongruppe, der kan pålægges oplysningspligt efter udlændin-

gelovens § 40, stk. 1, 4. pkt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser til lovforslagets almindelige be-

mærkninger afsnit 3.2 og bemærkningerne til den foreslåede ændring i udlændin-

gelovens § 60, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvor der er anført eksempler på

tilfælde, der vil kunne være omfattet af lovforslaget.

Som det fremgår af afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, finder

retsplejelovens regler om vidnefritagelse og vidneudelukkelse ikke anvendelse i

forbindelse med afgivelse af oplysninger til udlændingemyndighederne efter ud-

lændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt. Oplysningspligten skal administreres i overens-

stemmelse med § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af

tvangsindgreb og oplysningspligter. Efter § 10, stk. 1, i lov om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter gælder bestem-

melser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden

Side

11/13

L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

ikke, hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende person har begået en

lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de op-

lysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den

formodede lovovertrædelse. I forhold til andre end den mistænkte gælder be-

stemmelser i lovgivningen om oplysningspligt, i det omfang oplysningerne søges

tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf,

jf. § 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsind-

greb og oplysningspligter.

I forbindelse med en straffesag mod en person, som ikke har efterkommet sin op-

lysningspligt, jf. udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt., finder retsplejelovens regler

anvendelse, herunder bl.a. retten til ikke at udtale sig, jf. retsplejelovens § 752, stk.

1, og § 754, stk. 1, jf. § 752, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at retsplejelo-

vens § 171 angår vidnefritagelse for en parts nærmeste, f.eks. ægtefæller, i forbin-

delse med afgivelse af forklaring for retten. Bestemmelsen er således ikke til hin-

der for at pålægge en person, der ikke efterkommer en oplysningspligt efter ud-

lændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt., et strafansvar, da denne person vil være den

tiltalte i den pågældende straffesag, og således ikke omfattes af vidnefritagelses-

reglerne.

Det forudsættes i øvrigt, at den foreslåede bestemmelse i lovforslaget administre-

res i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder for-

buddet mod selvinkriminering, som det følger af artikel 6 i Den Europæiske Men-

neskerettighedskonvention.

Det forudsættes endvidere, at oplysningspligten, herunder videregivelse af oplys-

ninger, i udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt., altid skal ske i overensstemmelse

med de grundlæggende databeskyttelsesretlige regler.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget adskiller sig på følgende punkter fra det lovforslag, der blev sendt i

høring den 25. september 2017:

Lovforslagets § 1, nr. 1, således som det blev sendt i høring, er udgået af

lovforslaget. Lovforslagets daværende § 1, nr. 1, indeholdt et forslag til

ændring af udlændingelovens § 32, stk. 1, 2. pkt., om beregning af et ind-

rejseforbud. Den foreslåede ændring havde til formål at tilrette bestem-

melsen således, at den bringes i overensstemmelse med praksis efter EU-

Domstolens dom i sag C-225/16 Ouhrami. Denne del er efter høringsperi-

oden blevet taget ud af lovforslaget, idet der fortsat pågår overvejelser

vedrørende eventuelle mulige bagudrettede konsekvenser af dommen.

Det forventes, at den foreslåede ændring i stedet vil indgå i forslag til lov

om ændring af udlændingeloven (Indkvartering og forsørgelse af flygtnin-

ge og asylansøgere og advisering af kommunerne om visse afgørelser i

Side

12/13

L 96 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

klagesager). De modtagne høringssvar til nærværende lovforslags hidtidi-

ge § 1, nr. 1, vil blive adresseret i den forbindelse.

I lovforslagets § 1, nr. 1, er der foretaget ændringer i den foreslåede be-

stemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 6. Det foreslåede stk. 6 er blevet

delt op i to stykker, således at det tydeliggøres, at rejsedokumenter for

flygtninge og fremmedpas for statsløse personer alene kan nægtes, hvis

tvingende hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige orden til-

siger det. Alle de foreslåede stykker i lovforslagets § 1, nr. 1, indsættes ef-

ter stk. 4 i udlændingelovens § 39, hvorfor det nuværende stk. 5 i § 39

herefter bliver til stk. 10.

Der er blevet foretaget en ændring i lovforslagets § 2, hvoraf det nu følger

af stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2017. Der er endvidere ble-

vet indsat et stk. 2, hvoraf det fremgår, at regler fastsat i medfør af ud-

lændingelovens § 39, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober

2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010, forbliver i kraft,

indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af loven.

Der er herudover foretaget mindre ændringer af lovteknisk, redaktionel og kor-

rekturmæssig karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring. Lov-

forslagets almindelige og specielle bemærkninger er flere steder blevet præciseret

og uddybet.

Side

13/13