Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18, Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 95 Bilag 5, L 95 A Bilag 5, L 95 B Bilag 5
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 95
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 30. januar 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager og ophævelse af den særlige, lette adgang
til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 2-6, og Alternativets medlemmer af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Æn-
dringsforslaget om deling er tiltrådt af udvalget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. november 2017 og var
til 1. behandling den 30. november 2017. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 15. september 2017 dette udkast til udvalget, jf.
UUI alm. del – bilag 252 (folketingsåret 2016-17). Den 16.
november 2017 sendte udlændinge- og integrationsministe-
ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til udlændinge- og inte-
grationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
3. Indstillinger
Udvalget
vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling
af lovforslaget.
Et
flertal
i udvalget (S, V, LA og KF) indstiller de under
A og B nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
det under A nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret.
Min-
dretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
forkas-
telse
ved 3. behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) indstiller de under A
og B nævnte lovforslag til
vedtagelse
med de stillede æn-
dringsforslag. Hvis de af mindretallet stillede ændringsfor-
slag til det under A nævnte lovforslag ikke vedtages, vil
mindretallet stemme imod det under A nævnte lovforslag
ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(ALT), tiltrådt af et
flertal
(det øvrige ud-
valg):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A.
»Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Forlæn-
gelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesam-
menføringssager)« omfattende § 1, nr. 1, § 2, stk. 1 og 2, og
§ 3.
AX021057