Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
den 15. august 2017
Høring over forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning (Standardisering af
regnskabsføring og dataindberetning mv. for varmeforsyningsvirksomheder til brug
for ny økonomisk regulering)
Energistyrelsen har den 30. juni 2017 sendt forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning
(Standardisering af regnskabsføring og dataindberetning mv. for varmeforsyningsvirksomheder
til brug for ny økonomisk regulering) i høring med anmodning om bemærkninger til forslaget.
Lovforslaget har til formål at skabe grundlaget for, at en ny økonomisk regulering af fjernvar-
mesektoren kan udvikles på baggrund af de politiske stemmeaftaler af hhv. 7. april 2016 og 2.
juni 2017. Lovforslaget gennemfører herved aftalernes punkter om standardiserede omkostnin-
ger og skaber hjemmel til, at der bl.a. kan stilles krav til virksomhedernes indberetning af om-
kostninger i standardiseret form
–
herunder standardisering af regnskabsår.
De foreslåede ændringer vedrørende varmeselskabernes regnskabsår, vil få betydelige konse-
kvenser for den almene sektor.
Den almene boligsektor består af ca. 560.000 boliger, der alle vil blive omfattet af disse ændrin-
ger, og det vil - alene i forhold til omkodning af målerne i hvert enkelt lejemål - medføre bety-
delige udgifter for boligselskaberne.
Ændringerne vil ligeledes have store konsekvenser i forhold til ressourcer og administrationen i
forbindelse med udarbejdelse af forbrugsregnskaber til de enkelte beboere, da disse skal udar-
bejdes inden for den samme periode
–
og ikke fladt ud over hele året. Dette vil medføre en be-
tydelig administrativ byrde, der formentlig vil kræve ekstra personale i spidsbelastningsperio-
den, for at boligselskabet ikke overskrider de fastsatte frister. De almene boligorganisationer
har mulighed for at fastlægge deres regnskabsår individuelt, men mange har valgt at følge ka-
lenderåret. Til gengæld ligger tidspunktet for udarbejdelsen af varmeregnskaber typisk i midten
af året, og herved kan arbejdsopgaver fordeles hen over året. Gennemføres det foreliggende
forslag, vil varmeregnskaber skulle udarbejdes samtidig med boligorganisationernes og afdelin-
gernes regnskaber og umuliggøre en hensigtsmæssig arbejdsplanlægning.
I afdelinger, der endnu ikke har fjernaflæste målere, vil desuden opstå den usikkerhed, der er
forbundet med at fysisk aflæsning af mange målere kun kan foretages over et forløb på flere
dage, ofte et par uger. Det betyder ikke så meget, hvis det foregår i sommerperioden med et
lavt varmeforbrug, men det vil skabe større usikkerhed ved aflæsninger i vinterperioden, hvor
forbruget er væsentligt højere. Varmeregnskabernes præcision vil derfor blive svækket i disse
situationer.
Sidst med ikke mindst vil ændringerne betyde øgede udgifter til ændring af IT- og afregningssy-
stemer, da boligorganisationernes nuværende systemer ikke er gearede til at håndtere den fo-
reslåede afregningsmodel.