Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. november 2017
J nr. 2017-585
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes Energistyrelsens høringsnotat, der
sammenfatter høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag
til ændring af lov om varmeforsyning (Standardisering af regnskabsføring og
dataindberetning mv. for varmeforsyningsvirksomheder til brug for ny økonomisk
regulering).
Lovforslaget var i høring fra den 30. juni til den 10. august 2017. Høringsnotatet og
høringssvarene er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at skabe datagrundlaget for, at en ny økonomisk
regulering af fjernvarmesektoren kan udvikles på baggrund af de politiske aftaler af
7. april 2016 og 2. juni 2017. Det er en forudsætning for udviklingen af den nye
økonomiske regulering og eftervisning af effektiviseringer fjernvarmesektor, at der
tilvejebringes et tilstrækkeligt datagrundlag og sammenlignelige data fra
varmeforsyningsvirksomhederne, herunder såvel decentrale som centrale værker.
Nærværende lovforslag gennemfører alene aftalernes punkter om tilvejebringelse
af dette datagrundlag og standardiserede omkostninger, og indfører således ikke
ny økonomisk regulering på nuværende tidspunkt. Dette følger af et selvstændigt
lovforslag, der udarbejdes, når datagrundlaget er tilvejebragt.
Lovforslagets bemærkninger er efter høringen bl.a. præciseret på følgende punkter:
At formålet med indberetningen af standardiserede data er at kunne udvikle en
ny økonomisk regulering på baggrund af stemmeaftalerne, herunder
indtægtsrammeregulering, eftervise effektiviseringer, sammenligne effektivitet
og fastsætte individuelle effektiviseringskrav på baggrund af benchmarking, for
de virksomheder der er omfattet heraf.
At der ved en standardkontoplan forstås en konteringsvejledning, og at
Energitilsynet ikke skal fastsætte krav til, hvordan virksomhederne
implementerer standardkontoplanen i deres regnskabssystem.
At udarbejdelsen af standardkontoplanen skal ske i dialog med branchen,
ligesom det forudsættes, at Energitilsynet ikke pålægger virksomhederne
unødige omkostninger, og at Energitilsynet i øvrigt tager hensyn til forskelle i
sektoren
Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger er opdateret, så de
nu afspejler de erhvervsøkonomiske konsekvenser for hele sektoren.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk