Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 93:

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning. (Standardisering af regnskabsføring og dataindberetning m.v. for varmeforsyningsvirksomheder til brug for en ny økonomisk regulering).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 15.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Fru Karin Gaardsted, Socialdemokratiet.

Tak for det. Lovforslaget handler om forarbejdet til økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, og lovforslaget fremsættes på baggrund af to aftaler om en sådan økonomisk regulering. Den første aftale blev indgået i april måned sidste år mellem V, S, RV, SF og KF, mens den anden blev indgået i sommer mellem de samme partier plus Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Der er altså bred enighed om, at det er nødvendigt med en ny regulering.

For at den nye regulering kan ske, er det nødvendigt med indsamling af data, og lovforslaget udmønter ikke direkte aftaler, men er et produkt af dem. Lovforslaget skal tilvejebringe et tilstrækkeligt datagrundlag til, at Energitilsynet kan udvikle elementerne i den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren, som blev besluttet med de to aftaler. Lovforslaget er dermed en forudsætning for at kunne implementere de tiltag i de to aftaler, der skal realisere en målsætning om årlige effektiviseringer for 2,3 mia. kr. i fjernvarmesektoren fra 2025.

Socialdemokratiet kan støtte lovforslaget, men der er dog nogle udfordringer, som jeg gerne vil adressere her fra talerstolen i dag. Lovforslaget har skabt en bekymring i branchen om de data, som de som følge af forslaget skal indberette. Dele af bekymringen er imødekommet i høringsprocessen, men vi kan forstå, at der stadig er en vis bekymring for konsekvenserne af lovforslaget. Derfor vil vi i Socialdemokratiet i udvalgsbehandlingen forsøge at få større klarhed over, præcis hvilke data fjernvarmeværkerne skal levere, ligesom vi både vil spørge ind til klarhed over, hvornår og hvordan de forventes at aflevere oplysningerne. Det nytter ikke noget, at vi ender i en situation, hvor værkerne skal investere i dyre nye it-systemer for at efterkomme de krav, der bliver stillet til dem om indberetning af data.

Jeg er egentlig ikke så bekymret for, om fjernvarmeværkerne har data – det tror jeg de har – men jeg forstår til fulde deres bekymring for, at Energitilsynet vil kræve dem leveret i et it-system, som de ikke har på værkerne. Det er derfor en helt legitim bekymring, de udtrykker, for, hvordan data skal afleveres til tilsynet. Og ministeren må vedgå ansvaret for, at denne dataindsamling kommer til at foregå på en måde, hvor vi ikke udsætter værkerne for udgifter, som de ellers ikke ville have haft.

Derudover vil vi gerne understrege, at det for Socialdemokratiet er vigtigt, at alle, både decentrale og centrale værker, skal aflevere data. Med forventning om at disse områder bliver afklaret under udvalgsbehandlingen, bakker Socialdemokratiet op om forslaget. Og jeg skal hilse fra De Radikale og sige, at de er meget enige med os.

Ja, men det er ikke sikkert, at hr. Søren Egge Rasmussen er det, for nu har han i hvert fald muligheden for en kort bemærkning.

Jamen jeg synes, at det er fint i en udvalgsbehandling at få sat fokus på, hvad det er for nogle administrative byrder, fjernvarmesektoren bliver pålagt med det her lovforslag. Jeg synes lidt, at det er et mærkeligt lovforslag, fordi det jo ligesom siger, at nu skal der være noget datagrundlag, så man kan komme frem til, at man har mulighed for at lave det indgreb over for fjernvarmesektoren, hvor man påstår via McKinseyrapporter, at der er nogle løse fugle på taget, så man kan spare 2,3 mia. kr.

Jeg synes, det er ærgerligt, at der udelukkende er økonomisk fokus i det her lovforslag, at man ikke forsøger at integrere, at vi står over for gerne at skulle nå frem til at have en fjernvarmeforsyning, som har en høj forsyningssikkerhed, og hvor man skal lave en omstilling til det bæredygtige på den billigst mulige måde. Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det er korrekt, at Socialdemokratiet endnu ikke har indgået en aftale om, at der skal spares 2,3 mia. kr. i fjernvarmesektoren.

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige til spørgeren, at det lovforslag, som vi står med i dag, ikke handler om, hvor mange penge der skal spares, eller hvordan de skal spares, eller om det skal være en bæredygtig indsats, der skal være, for den diskussion hører til på et andet tidspunkt. Det her lovforslag handler om, at der skal indsamles data til, at man kan lave en beslutning om, hvordan den her regulering skal foregå. Så det er ikke rigtigt af spørgeren at stille det spørgsmål, spørgeren gør nu. Det skal vi tage i en anden sammenhæng.

Spørgeren.

Det, spørgeren spørger om, er altid det rigtige spørgsmål. Det, som jeg sætter fokus på her, er jo, at det her lovforslags mangler er, at det udelukkende har fokus på ren økonomi, at det har ikke fokus på, hvordan vi får mest mulig CO 2 -reduktion for pengene. Det kunne jo være interessant. Hvis nu man kunne bruge 2,3 mia. kr. på at omstille sektoren, ville det så ikke være et rimeligt aspekt at have med i det hele, hvis man ligesom skal se på helheden i fjernvarmen og skal se på, hvad det er for nogle investeringer, man laver, der skal kunne holde i 40 år? Kan ordføreren ikke se, at det er rimeligt, at man ser på andet end kold økonomi i det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg kan svare spørgeren, at hvis det havde handlet om bæredygtighed, ville jeg have haft det med i min ordførertale, men det handler ikke om det. Den diskussion er meget vigtig, og den deltager Socialdemokratiet naturligvis helhjertet i. Der er ikke noget, vi ønsker mere, end at varmeforsyningen i Danmark vil kunne gå over til vedvarende energi, så vi kan få kullene og olien ud af vores fjernvarmeforsyning.

Så der er jeg enig med spørgeren. Men det her lovforslag handler om dataindsamling.

Tak til fru Karin Gaardsted. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Lovforslaget her handler delvis om udmøntningen af de to aftaler, som er indgået om effektivisering af fjernvarmesektoren. Dansk Folkeparti var ikke med den første aftale, der blev indgået i april 2016, men vi er med i den aftale, der blev indgået her i juni i år. Formålet med de her aftaler og med det her lovforslag er at skabe en så effektiv fjernvarmesektor som overhovedet muligt.

Det er sådan, at varmeregningen altså fylder en del i husstandsbudgettet for de fleste danske familier, og de færreste kan undvære varme. Derfor er det altså også vigtigt, at den varmeregning, som man er nødt til at betale, ikke er unødig høj, for er varmeregningen for høj, jamen så går det ud over den mængde penge, man har tilbage, til at betale de ting, som er noget sjovere, end det er at betale varmeregningen. Så vi har et politisk ansvar for at sørge for, at fjernvarmesektoren kører effektivt, og at danskerne altså ikke har en højere regning til varme, end det er nødvendigt.

Formålet med lovforslaget er jo mere konkret at sørge for, at det bliver standardiseret, hvordan fjernvarmeselskaberne opgør deres økonomi, og at de indberetter de her data til myndighederne, sådan at der kan foretages en grundig sammenligning og analysering af, hvordan de enkelte fjernvarmeselskaber præsterer, og hvordan de driver deres økonomi. På den måde kan man jo se, hvem det er, der ikke er effektiv, hvem der bruger for mange penge på unødvendige udgifter, og på den måde i den yderste konsekvens kan være med til, at man kan kræve effektiviseringer. Det skal altså munde ud i, at danskerne får en lavere varmeregning, og det er bestemt et formål, som Dansk Folkeparti bakker op om.

Så jeg skal sige, at vi bakker op om lovforslaget her, fordi det er et godt skridt i den rigtige retning, og vi forventer helt bestemt at stemme for ved tredjebehandlingen.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg er helt enig i, at det selvfølgelig har betydning for, hvad vores fjernvarmepriser er. Det her lovforslag har så udelukkende fokus på økonomi, men vi ved jo, at DONG har meddelt, at de udfaser kul på to kraft-varme-værker i 2023, og at ministeren har været i Bonn og underskrevet en aftale om, at kul helt skal udfases senest i 2030. Det betyder jo, at på Fynsværket og Nordjyllandsværket skal kul ud af fjernvarmeforsyningen i 2030, og hvad koster det for fjernvarmeforbrugerne? Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke han kan se, at der er nogle aspekter, som mangler i det her lovforslag.

Altså: Der er nogle konsekvenser af, at man udfaser kul, og hvad betyder det for økonomien? I stedet for er det her bare et forslag om, at man vil forberede sig på det, så det i en eller anden McKinseyrapport kan konkluderes, hvorhenne ministeren vil lave en reduktion i udgifterne på fjernevarmeområdet på 2,3 mia. kr. Men måske er det sådan set klogere, at de penge investeres på anden vis. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Jeg tror, at vi i bund og grund har en interesse, som Enhedslisten vel også deler, i, at danskernes varmeregning ikke skal være unødig høj. Det, som jeg ser som formålet med lovforslaget, er, at man kan analysere fjernvarmeselskabernes økonomi og se, om der er nogen, som desværre har et for højt forbrug målt på nogle faktorer, som er med til at gøre, at varmepriserne er for høje. Det er den skinbarlige sandhed om, hvad formålet med lovforslaget er, og det regner jeg da også med at Enhedslisten synes er et skridt i den rigtige retning.

Så kan vi diskutere, om kul skal udfases, og hvor hurtigt det skal ske, men jeg er egentlig lidt overrasket over, at det er noget, som Enhedslisten gør sig bekymringer om, altså om kul bliver udfaset af varmeforsyningen. Men sådan kan man jo ændre standpunkt.

Spørgeren.

Vi er ikke bekymret for det med, at kul skal udfases af fjernvarmeforsyningen, det skal ske hurtigst muligt, og det er jeg sådan set glad for at ministeren har underskrevet en aftale om. Men hvad betyder det så konkret for de to kraft-varme-værker, hvor det skal ske, og som er kommunalt ejede? Det er da interessant at se. Og så studser jeg lidt over ordførerens kommentarer, fordi udgifterne til fjernvarme har byrådsmedlemmerne jo indflydelse på, og det har de vel også i Hvidovre, når de skal forholde sig til rammevilkårene for den lokale fjernvarme. Der har ordføreren som byrådsmedlem vel mulighed for at være med til at have fokus på, at udgifterne ikke er for høje. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Det er klart, at der er rigtig mange fjernvarmeselskaber, som er kommunale, og så er der mange, der er forbrugerejede. Det er selvfølgelig også der, hvor alting i den bedste af alle verdener ville blive styret fra, og hvor tingene var effektive på den måde. Men det er bare påvist, at der er nogle fjernvarmeselskaber, som ikke er så effektive, som de godt kunne være, og det her lovforslag skal bruges til at analysere, hvor man kan sætte ind og kræve noget mere.

Så jeg betragter lovforslaget her som en form for komplettering af det system, vi har, hvor det er forbrugerejede og kommunalt ejede selskaber, som driver det, men man hjælper dem lige i den rigtige retning med lovforslaget her.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Vi går videre til fru Marianne Bredal, Venstre.

Tak for det. Med lovforslag nr. L 93 udmøntes den første del af den nye økonomiske regulering af fjernvarmesektoren. Lovforslaget giver hjemmel til indsamling af det nødvendige datagrundlag, som sikrer en ensretning af økonomistyringen hos fjernvarmevirksomhederne, hvilket skal gøre det lettere for Energitilsynet at sammenligne virksomhedernes omkostninger. Et ensrettet datagrundlag er således afgørende for at kunne indhente det unikke effektiviseringspotentiale på 2,3 mia. kr. fra 2025. Derfor støtter Venstre naturligvis op om lovforslag nr. L 93.

Tak til fru Marianne Bredal. Og vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Formålet med lovforslag nr. L 93 er at give Energitilsynet en hjemmel til at tilvejebringe et datagrundlag, der kan anvendes til at udvikle en ny økonomisk regulering af fjernvarmesektoren, hvor ministeren som eneste har mål har, at der skal reduceres 2,3 mia. kr. i fjernvarmeudgifter. Men der er ikke indgået en aftale om dette, ligesom der ikke er indgået en aftale om at forringe kommunernes fornuftige mulighed for lokalt at brænde affald af og lade det være en del af den lokale fjernvarmeforsyning.

Kunne man forvente et lovforslag, som har andre bundlinjer end det rent økonomiske? Ja, det synes jeg godt. Energiministeren har under COP23 i Bonn underskrevet en aftale om, at kul skal udfases af energiforsyningen senest i 2030. Jeg synes, det er rigtig godt, at kul udfases hurtigst muligt. DONG har meddelt, at det sker på to kraftværker senest i 2023. Så har vi to kommunalt ejede værker, Fynsværket og Nordjyllandsværket, og de mangler en plan for udfasning af kul. Det bliver interessant at se, hvordan det skal ske: Hvordan gøres det bedst, hvordan kommer vi bedst frem til at reducere CO 2 -udslippet hurtigst muligt, så vi kommer frem til at have en CO 2 -neutral fjernvarme? Det er også rimeligt at se på, hvordan det gøres billigst muligt. Der er sikkert mange måder at erstatte kullene med andre brændsler på, og hvordan gøres det billigst for fjernvarmeforbrugerne?

Her har vi så et lovforslag, som udelukkende har fokus på, at man vil se på at have et eller andet økonomistyringssystem, hvor man kan komme frem til at lave en benchmark, hvor man så vil reducere, så man kommer frem til at reducere udgifterne med 2,3 mia. kr. Jeg synes, det er mere rimeligt at se på, hvordan vi bedst udfaser kullene fra vores kraftvarmeværker, om der er andre brændsler, som burde drosles ud, og hvordan vi kommer frem til den bæredygtighed, som jo er hensigten med at udfase kullene på vores kraftvarmeværker.

Der står klart i den skriftlige fremsættelse: Lovforslaget er dermed en forudsætning for at kunne udvikle den nye økonomiske regulering, der skal bidrage til at realisere målsætningen om at effektivisere fjernvarmesektoren for 2,3 mia. kr. fra 2025. Her har man altså et lovforslag, som følger op på de fugle på taget, som McKinseyrapporten forsøgte at beskrive, og hvor der jo var en rimelig og heftig debat om det grundlag for den rapport, og hvor det ikke var muligt for Energiudvalget at komme frem til at holde høringer, hvor McKinsey ville møde op, og det var ikke muligt at få en offentlig høring, hvor regeringen ville troppe op og forsvare de tal, som de havde bestilt og fået af McKinsey.

Nu får vi så et lovforslag, som vil gå videre efter de her frie fugle på taget, som vi ikke har fået dokumenteret virkeligheden af, altså om de stadig er der, eller om de er fløjet bort, og det her lovforslag skal så pålægge fjernvarmesektoren at lave om på deres regnskabsførelse og pålægge dem udgifter for at kunne klargøre sig til det, som regeringen endnu ikke har et flertal til. Det er lidt besynderligt. Jeg synes, det er rimeligt at se på, hvad det er for nogle kommentarer, som kommer fra fjernvarmesektoren, for hvorfor skal man lave om på en masse, når der ikke er vished for, at der er et flertal, som vil implementere McKinsey-rapporten og fange de her fugle på taget?

Det er på den baggrund, at Enhedslisten ikke kan støtte lovforslaget. Vi går selvfølgelig ind for, at vi har fjernvarme i Danmark, som er effektiv, og det er også min betragtning, at vi har rigtig mange dygtige og gode selskaber, som er rigtig gode til at drive fjernvarmen, og som har fokus på at reducere sine omkostninger og har fokus på, at de investeringer, de laver, er langsigtede. Jeg tror altså ikke, man kan finde ret meget fryns og store julefrokoster, selv om det selvfølgelig godt kan være, at der er enkelte steder, hvor man kunne reducere med 100.000. Det har der dog været et enkelt eksempel fremme på her under kommunalvalgkampen. Så jeg synes ikke, det er rimeligt, at man pålægger sektoren så mange udgifter.

Jeg synes, det ville være meget mere rimeligt, at man laver en planlægning, hvor det er CO 2 -reduktioner og udfasning af kullene, som er i fokus, og finder ud af, hvordan vi gør det bedst og billigt med den højst mulige forsyningssikkerhed. Men det gør man ikke, og det er derfor, vi ikke kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Når vi taler om fjernvarmesektoren sådan helt generelt, taler vi reelt set om en række små enevældige kongeriger eller monopoler. Det kan godt være, at det lyder meget flot med forbrugereje og et hvile i sig selv-princip, men i sidste ende er der tale om små lokale monopoler, og monopoler skal holdes i kort snor.

Det er jo ikke sådan, at en eller anden driftig personkreds ude i landet kan få lov til at bygge et konkurrerende fjernvarmeværk, hvis de pludselig skulle få lyst til det. På et frit og åbent marked, hvor forbrugerne har et reelt frit valg til selv at bestemme, hvor de vil købe deres varme, kan man godt lade virksomhederne og markedet løbe linen ud. Men når forbrugerne er tvunget til at være kunde hos en bestemt virksomhed, bliver vi som ansvarlige politikere nødt til at holde sektoren i kort snor.

For at kunne gøre det bliver vi nødt til at have regulatorisk benchmarking af hele fjernvarmesektoren, så vi kan holde styr på, om forbrugernes penge bliver brugt så effektivt som overhovedet muligt. Til det formål har vi selvfølgelig brug for data i et ensartet og overskueligt format, hvor det ikke som i dag er sådan, at det ikke er til at gennemskue de enkelte fjernvarmevirksomheders drift og økonomi. Og det her lovforslag skal jo så sikre, at vi får data, som vi kan bruge til at holde fjernvarmesektoren op på sin forpligtelse til at levere varme til forbrugeren mest muligt effektivt.

Liberal Alliance støtter lovforslaget, fordi vi ønsker at effektivisere fjernvarmesektoren, og fordi vi gerne vil holde de små lokale monopoler i en meget kort snor.

Ifølge stemmeaftalen fra 2016, som er en del af baggrunden for lovforslaget her, og som Liberal Alliance oprindelig ikke var en del af, undtages industrivirksomheder, der levere overskudsvarme til fjernvarme helt fra regulering, da de i forvejen er konkurrenceudsatte og derfor har incitament til effektiv drift.

Ifølge et høringssvar fra Dansk Erhverv bør undtagelsen fra regulering være sektorneutral, og den bør derfor udvides til at gælde alle virksomheder, der levere overskudsvarme, fordi erhvervslivet sådan helt generelt er kendetegnet ved at være konkurrenceudsat og effektivt drevet.

Det er et synspunkt, som Liberal Alliance bakker op om, og jeg vil derfor tage det op til drøftelser i udvalget. Som tidligere nævnt støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Liberal Alliances ordfører betragtede det sådan, at der er sådan nogle enevældige kongeriger i driften af fjernvarmeforsyningen. Nu har vi jo lige haft et kommunalvalg og valgt nye byråd, og de byråd har typisk en mulighed for at godkende investeringsrammerne for den lokale fjernvarmeforsyning, som mange steder er kommunalt ejet og kommunalt styret. Så jeg synes ikke, det er en rimelig betragtning at kalde det for enevældige kongeriger.

Vi har jo at gøre med en energiforsyning, hvor det – som ordføreren også måtte erkende – er bedst kun at have et ledningsnet til vores fjernvarme, altså at der ikke kan være total liberalisme og to fjernvarmenet ud til alle forbrugerne på de små villaveje. Og jeg er da glad for, at den erkendelse også findes hos selv Liberal Alliance, altså at der er grænser for, hvad liberalismen kan medføre af lyksaligheder for borgerne ude i kommunerne.

Jeg synes ikke, det er rimeligt at betragte det her som enevældige kongedømmer. Vil ordføreren ikke erkende, at der sådan set er en kommunal tilsynspligt og en kommunal styring af de lokale varmeværker?

Ordføreren.

Jo, det vil ordføreren meget gerne erkende. Det er fuldstændig korrekt, at der jo er en vis grad af tilsyn og lokalt demokrati i forsyningssektoren. Selvfølgelig er der det, og det skal der også være. Som jeg også sagde, er der tale om lokale monopoler. Der er ikke tale om et åbent, frit marked her, hvor forbrugerne kan gå til et andet konkurrerende fjernvarmeværk. Og det er lige præcis derfor, at det er nødvendigt at have de her reguleringer og den regulatoriske benchmarking, som det her lovforslag omhandler; i hvert fald datagennemgangen i forhold til det.

Spørgeren.

Ordføreren var inde på aspekterne omkring overskudsvarme fra industrien og i hvilket omfang det vil komme ind i fjernvarmesystemet. Ser ordføreren nogle muligheder for, at der skal modelleres på det her lovforslag for at komme frem til, at der kan anvendes mere overskudsvarme i vores fælles fjernvarmeforsyning?

Ordføreren.

Det er jeg ikke et hundrede procent sikker på vil være nødvendigt. I lovforslaget her er der vist også indlagt en bagatelgrænse, og jeg vil tro, at de servicevirksomheder som supermarkeder og andet, som Dansk Erhverv hentyder til her, og som ikke nødvendigvis er nævnt specifikt – kun industrivirksomheder er nævnt specifikt – går under den bagatelgrænse og dermed ikke er omfattet af reguleringen. Men det er selvfølgelig noget, vi lige skal have opklaret et hundrede procent.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Christian Poll, Alternativet.

Normalt er jeg jo tilhænger af en stor gennemsigtighed og en ensartethed i sådan noget som data om f.eks. fjernvarmeanlæg, som det her handler om. Her er jeg dog lidt i tvivl om, om det tegner den rigtige vej, altså om der egentlig er behov for det her.

Jeg har indstillet til min gruppe, at vi forholder os afventende i forhold til det her forslag, fordi der faktisk er en række af høringssvarene, hvoraf det fremgår, at der er mange bekymringer om detaljerne. Det handler f.eks. om, at kravene ikke virker velgennemtænkte, at de kan skabe ulighed, skævvridning imellem energibranchens aktører, samt at omkostningerne ved at indføre de systemer, lovforslaget beskriver, slet ikke står mål med fordelene.

Så selv om Alternativet generelt ønsker en forenkling og en åbenhed omkring data og synes, at ideen med at lave en mere gennemsigtig benchmarking sådan set kunne være god nok, så virker det her, som om der er tale om et system, som er ved at blive bygget op, og som i virkeligheden kan skabe det modsatte i en eller anden grad, altså en skævhed mellem og en ulige behandling af de forskellige aktører.

Derfor vil vi godt i udvalgsarbejdet høre lidt nærmere om, hvad ideen er med f.eks. at sætte bagatelgrænser og holde de store fri for visse ting i det her lovforslag. Jeg synes, det er uklart og upræcist, hvad det egentlig vil give af fordele.

Tak for det. Vi går videre til fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. Det er altid spændende at få lov til at låne et ordførerskab. Lige præcis på det her område tror jeg bare jeg vil hilse fra ordføreren for SF og sige, at jeg har fået en dosmerseddel med. Men den prøver jeg så lige at klare mig med i dag.

Det her forslag handler om udmøntning af de aftaler vedrørende fjernvarme, som vi selv har været med til at indgå. Det drejer sig om at indsamle data til benchmarking. Det er ganske vist ret dyrt at sikre disse data, men de danner grundlag for en betydelig større effektiviseringsgevinst, selv om man kan diskutere, om det nu rent faktisk også bliver så dyrt på den lange bane.

Benchmarkingen skal sikre en effektiv fjernvarmesektor, og man kunne forestille sig, at alternativet ville være fri konkurrence, som kunne føre til højere priser, fordi nogle kunder springer fra og vælger individuelle varmeløsninger, hvorefter det så også ville blive dyrere for de resterende kunder, og det ville kunne føre til en rigtig ond spiral.

Derfor er vi også for lovforslaget, som er en del af en aftale.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken til hr. Orla Østerby fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Det, vi behandler i dag med L 93, er jo reguleringen af fjernvarmesektoren, den fremtidige regulering, som jo skal effektivisere sektoren med – ud fra det, som vi kender lige nu – 2,3 mia. kr. i 2025. Med loven giver vi jo Energitilsynet de redskaber, der skal tilvejebringe det datagrundlag, som skal bruges til at udvikle den økonomiske regulering af sektoren. De data, der er i dag, er jo ikke gode nok til, at Energitilsynet kan lave den her ensartethed, og det er så det, vi skal bruge lovforslaget til.

Konkret er det nødvendigt at tilvejebringe et datagrundlag for at kunne udvikle indtægtsrammer, effektiviseringssammenligninger, eftervise effektiviseringer i sektoren og udvikle en benchmarkingmodel. Med lovforslaget får Energitilsynet bemyndigelse til at stille krav til fjernvarmevirksomheder om at indberette standardiserede omkostningsdata og øvrige relevante data.

Det er jo sund fornuft, at vi får en ensartethed her, der gør, at vi kan gå ind at se på effektiviteten af de her værker, fordi det, det egentlig drejer sig om, er forbrugeren, og vi er jo på forbrugerens side, og det vil sige, at vi skal have så effektiv en sektor som overhovedet muligt.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak for det. Så går vi videre til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for deres kommentarer til lovforslaget. Den 7. april 2016 besluttede regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier, at den danske fjernvarmesektor i fremtiden skulle underlægges en ny økonomisk regulering. Den 2. juli 2017 blev den første stemmeaftale fulgt op af en ny stemmeaftale. Tilsammen sætter de to stemmeaftaler klare rammer for den fremtidige regulering af fjernvarmesektoren. Den nye regulering skal bidrage til at effektivisere sektoren for 2,3 mia. kr. i 2025 til gavn for forbrugerne. Med dette lovforslag tager vi det første skridt i implementeringen af disse aftaler, idet vi skal give Energitilsynet redskaberne til at tilvejebringe et datagrundlag, som skal bruges til udvikle en ny økonomisk regulering af sektoren.

Det er dermed også første skridt mod at sikre de bedst mulige rammer for, at fjernvarmesektoren effektiviseres og udvikler sig til gavn for både de danske varmeforbrugere og virksomheder. De data, der i dag indberettes til Energitilsynet, har desværre ikke det omfang, der skal til, og den kvalitet og ensartethed, der er nødvendig for at kunne udvikle centrale elementer i den nye økonomiske regulering. Konkret er det nødvendigt at tilvejebringe et datagrundlag for at kunne udvikle bl.a. indtægtsrammer, foretage effektivitetssammenligninger, eftervise effektiviseringer i sektoren og udvikle en benchmarkingmodel.

Derfor giver vi med lovforslaget Energitilsynet bemyndigelse til at stille krav om, at fjernvarmevirksomhederne skal indberette standardiserede omkostningsdata og øvrige relevante data. De nye krav til dataopgørelse og dataindberetning er desværre ikke uden omkostninger for virksomhederne. Det samme vil gøre sig gældende for omstillingen til ny regnskabsperiode for de virksomheder, der ikke allerede i dag følger kalenderåret. De administrative byrder, som sektoren vil opleve i forbindelse med at omstille til de nye krav, vil i al væsentlighed være engangsomkostninger. Engangsomkostningerne skal dog sammenholdes med, at lovforslaget er en forudsætning for at realisere den aftalte målsætning om 2,3 mia. kr. i varige effektiviseringer fra 2025.

Jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt for mig, at reguleringen ikke bebyrder virksomhederne unødigt. Dette henser jeg derfor også til præciseres i lovforslaget. Som I ved, er fjernvarmesektoren kompleks, og derfor er det også vigtigt, at udmøntningen og den videre udvikling af reguleringen, som følger efter dette lovforslag, kommer til at foregå med tæt inddragelse af branchen. Jeg er rigtig glad for, at vi med dette lovforslag tager det første skridt mod udviklingen af den nye økonomiske regulering, som skal sikre forbrugerne en bedre og endnu mere effektiv fjernvarmesektor.

Jeg vil afslutningsvis gerne takke for den interesse, der er blevet vist for lovforslaget her i Tinget i dag, og jeg ser frem til at fortsætte den konstruktive drøftelse om de enkelte elementer i udvalget, og jeg håber på og anmoder om en velvillig behandling af lovforslaget.

Foreløbig tak til ministeren. Vi har et par korte bemærkninger. Først er det fru Karin Gaardsted.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ministeren, om han vil påtage sig ansvaret for, at den dataindsamling, der skal foregå nu, kommer til at foregå på en måde, så værkerne ikke udsættes for unødvendige udgifter f.eks. til indkøb af andre it-systemer.

Ministeren.

Tak til fru Karin Gaardsted for spørgsmålet. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan. Jeg er meget enig i det, der ligger i spørgsmålet her. Vi skal gøre det på en måde, så vi sikrer, at det her sker på en så effektiv måde som overhovedet muligt. Jeg er selvfølgelig også klar til en dialog med fru Karin Gaardsted om, hvordan vi gør det så effektivt som muligt, og uden at vi pålægger værkerne unødige omkostninger.

Fru Karin Gaardsted.

Det er jeg rigtig glad for at høre, og jeg tænker, at det også er en god idé lige at tale med branchen om, hvordan man bedst kan gøre det her, så vi får oplysningerne ind til ministeriet, på en måde, så branchen ikke pålægges unødige udgifter. Tak.

Ministeren.

Tak for det, og tak for et godt samarbejde om det her også. Jeg er meget opmærksom på, at vi er i en tæt dialog med branchen om det her. Det er selvfølgelig klart, at branchen også har forskellige synspunkter på det her, men vi er i en god og tæt dialog om det, og det er regeringens hensigt at gøre det her på en måde, så vi ikke pålægger værkerne unødige omkostninger.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, hvad angår omkostningerne, er det estimeret, at det er et eller andet sted mellem 42 og 184 mio. kr., som man pålægger sektoren i den her proces. Jeg synes, det kunne være væsentligt at få belyst i udvalgsbehandlingen, i hvilket omfang man kan gå efter, at det bliver det laveste beløb.

Nu nævnte ministeren, at det er vigtigt at have en effektiv fjernvarmesektor. Jeg er enig. Men vi har jo også en forsyningssikkerhed. Vi har jo også nogle mål om at omstille vores fjernvarme til noget mere bæredygtigt. Ministeren har selv underskrevet en aftale om, og kullene i vores energiforsyning i Danmark skal udfases senest i 2030. Jeg synes, det ville være rimeligt også at forholde sig til, hvordan man laver den omstilling billigst muligt, og at det ikke bare er et spørgsmål om at have nogle regnskabspraksisser, som følger det samme kalenderår, så man kan lave en hård benchmarking, men at man også har fokus på, hvordan man laver den bæredygtige omstilling på den billigste måde. Kan ministeren ikke se, at der sådan set er en blind vinkel i det her lovforslag, især efter at ministeren på Bonnklimatopmødet har underskrevet udfasningen af kullene inden 2030?

Ministeren.

Tak til Søren Egge Rasmussen for spørgsmålet. Jeg er faktisk enig i Enhedslistens kommentarer her. Vi har sådan set fokus på at gøre det her så billigt som overhovedet muligt, så vi får mest mulig grøn omstilling. Jeg vil også sige, at vi har fokus på at sikre det her, selvfølgelig under forudsætning af, at forsyningssikkerheden er helt i top – og det gælder jo også bæredygtighed og miljø og sundhed.

I forhold til aftalen, vi har lavet, om at udfase kul senest i 2030 vil jeg gå i dialog med de to værker i Aalborg og Odense. Jeg havde i øvrigt i sidste uge en god dialog med formanden, som er fra hr. Søren Egge Rasmussens parti, Enhedslisten, i Aalborg om rammerne og mulighederne for, at værket i Aalborg udfaser. Jeg kan også forstå, at man i Aalborg rent faktisk er langt fremme med planer om at udfase kul før år 2030.

Spørgeren.

Tak for svaret. Det siger jo, at det sådan set er det fokus, som er væsentligt. Og det har måske endnu større betydning for, hvad det er for en fjernvarmepris, vi har i fremtiden, om vi formår at integrere mere el i vores fjernvarmesystem, om vi formår at lave de store investeringer i geotermi, som kan gøre, at vi kan hente den gratis varme op af undergrunden i stedet for at man skal importere flis fra Afrika, og hvad man ellers kan finde på, og importere kul. Jeg synes, fokus er et forkert sted i det her lovforslag. Kan ministeren ikke se, at vi også skal have den her bæredygtige omstilling ind i de prioriteringer, der laves?

Ministeren.

Det her lovforslag handler jo alene om at sikre datagrundlaget for reguleringen af sektoren, dvs. muligheden for at indsamle de her data. Alt det andet, som spørgeren er inde på, er jo ting, som vi forhandler om og diskuterer i andre sammenhænge.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.