Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister og en række andre love
(Ændring af reglerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.)
Af erhvervsminister (Brian Mikkelsen)
Til § 1
1.)
Nr. 11 affattes således:
»11.
§ 18, stk. 3-9,
ophæves, og i stedet indsættes:
»
Stk. 3.
Oplysning om navn for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer
offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister, medmindre Erhvervsstyrelsen
træffer anden beslutning. Dette gælder for både aktive og ophørte virksomheder.
Stk. 4.
Oplysning om adresse for fuldt ansvarlige deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer
offentliggøres til enhver tid i Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder for både aktive og
ophørte virksomheder. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at personer omfattet af 1. pkt.
efter ansøgning kan opnå adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister.
Stk. 5.
Opdatering af personoplysninger omfattet af stk. 3 og 4 for fuldt ansvarlige deltagere, ejere
og ledelsesmedlemmer ophører 10 år efter, at den pågældende person ophører med at være aktiv i
virksomheder, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister. Personoplysninger omfattet af
stk. 3 og 4 for stiftere opdateres ikke.
Stk. 6.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om
telefon- og telefaxnummer og e-mailadresse må videregives til private.
Stk. 7.
Oplysning om antal ansatte videregives til private i intervaller. Erhvervsstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger om antal ansatte i Det Centrale
Virksomhedsregister, herunder om videregivelse af en virksomheds præcise antal ansatte til private.
Stk. 8.
Offentlige myndigheder og institutioner, der har modtaget grunddata fra Det Centrale
Virksomhedsregister, skal ved en eventuel videregivelse af de modtagne data overholde de
bestemmelser, der er fastsat i stk. 2 og i § 19, stk. 3, samt regler fastsat i medfør af stk. 7.««
[Foreslåede ændringer vedrørende adressebeskyttelse på baggrund af adressebeskyttelse i Det
Centrale Personregister udgår, og der indsættes en bemyndigelse til, at erhvervsministeren kan
fastsætte regler om, at der kan opnås adressebeskyttelse i Det Centrale Virksomhedsregister efter
ansøgning. Den foreslåede ændring om, at navne og adresser opdateres i 3 år ændres, så navne og
adresse, ligesom efter gældende regler, opdateres i 10 år.]