Ministeren anmodes om teknisk bistand til ændringsforslag med dette indhold:
a) erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde man skal kunne få tilladelse til, at ens adresse ikke offentliggøres i CVR. Bemyndigelsen skal udmøntes på en sådan måde, at tilladelse som udgangspunkt kan gives som efter de i dag gældende regler - dvs. at det fortsat er undtagelsen og kun hvor særlige hensyn tilsiger det – men således, at ministeren kan bestemme en lempeligere praksis end i dag, så Erhvervsstyrelsen fremover også kan give tilladelse til, at adressen ikke offentliggøres i CVR i de situationer, hvor Erhvervsministeriet/Erhvervsstyrelsen har vurderet, at det ville have været rimeligt at give de pågældende adressebeskyttelse, men hvor gældende regler og den nuværende restriktive praksis ikke åbner op herfor.
b) forslaget om, at reglerne om offentliggørelse af ikke-beskyttede privatadresser kun opdateres og offentliggøres i 3 år efter en person sidst har været knyttet til en virksomhed i CVR., udgår, således at de gældende 10 år bevares.
Dato: 08-12-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne:
erhvervsdrivende virksomhed