Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 9
Offentligt
1826376_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 9 endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
8. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 9 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Ek-
sportudvalget den 23. oktober 2017 efter ønske fra Pelle Dragsted
(EL).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til en model, hvorefter adressebeskyttelse i
CVR-registret kun kan tilkendes efter ansøgning, og når beskyttelseshen-
syn af ansøger vurderes at være væsentligere end hensynet til offentlig-
hed og åbenhed om personers tilknytning til virksomheder?
Svar:
Bemærkningerne til § 6 i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v.
af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen indeholder nærmere fortolk-
ningsbidrag til, hvornår et forhold er at anse som så tungtvejende, at per-
sonoplysninger om den registrerede kan undtages fra offentliggørelse i
medfør af persondataloven.
Det følger blandt andet heraf, at undtagelse fra offentliggørelse af per-
sonoplysninger helt undtagelsesvis og i enkeltstående tilfælde kan ske,
såfremt der er et særligt beskyttelsesværdigt hensyn at tage til den regi-
strerede. Som eksempel på et særligt beskyttelsesværdigt hensyn nævnes
tilfælde, hvor en person efter politiets vurdering kan være i fare, såfremt
de pågældende personoplysninger offentliggøres.
Erhvervsstyrelsens praksis for undtagelse af personoplysninger fra offent-
liggørelse i CVR er restriktiv. Det indebærer, at styrelsen kræver, at der
fremlægges dokumentation for, at der i en konkret sag består et beskyttel-
sesværdigt hensyn. I praksis er det som oftest en politiudtalelse, domsud-
skrift eller lignende, der tjener som dokumentation.
I mange tilfælde kan den registrerede imidlertid ikke fremskaffe den for-
nødne dokumentation
fx hvor den pågældende ikke ønsker at eskalere
en konflikt ved at rette henvendelse til politiet. Dette er ofte tilfældet i sa-
ger med et familiært islæt. Ligeledes vil den registrerede ikke kunne
fremskaffe den fornødne dokumentation, hvor der alene er tale om en ri-
siko, som ønskes forebygget, fx hvor personen varetager arbejdsopgaver,
som vurderes at indebære en særlig risiko, men hvor denne risiko endnu
ikke har medført konkrete, farlige episoder, på baggrund af hvilke det kan
fastslås, at der foreligger et særligt beskyttelsesværdigt hensyn. Endelig
vil en registreret person ikke kunne fremskaffe den krævede dokumenta-
tion, hvis den registrerede blot ønsker at værne om sine personoplysnin-
ger og ikke ønsker dem stillet offentligt til skue på internettet.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 9 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om ministerens bemærkninger til lovforslaget, til erhvervsministeren
2/2
For at kunne administrere en model, som den der spørges til, vil det efter
min vurdering kræve, at der fastlægges nogle kriterier for, hvornår hen-
synet til den pågældendes ønske om at beskytte sin adresse mod offent-
lighed vejer tungere end hensynet til åbenhed. Det vil efter min opfattelse
være svært at fastsætte sådanne objektive kriterier for denne afvejning,
der både imødekommer de behov, der er for at imødekomme ansøgninger
om adressebeskyttelse, og som samtidig er muligt at administrere efter.
Når det samtidig kan lægges til grund, at privatadresser for personer regi-
streret i CVR ikke er afgørende for at kunne fastlægge en persons histori-
ske og aktuelle tilknytninger til virksomheder i CVR, så synes jeg, at vi
med forslaget om at give alle mulighed for adressebeskyttelse i CVR har
fundet en fornuftig model.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen