L 9 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 9 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

26. september 2017

17/07727

Høringsnotat vedrørende udkast til lov om ændring af lov om Det Cen-

trale Virksomhedsregister og en række andre love (Ændring af reg-

lerne om offentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.).

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at ændre reglerne om offentliggørelse af pri-

vatadresser for personer med tilknytning til virksomheder i Det Centrale

Virksomhedsregister (CVR). Forslaget betyder bl.a., at hvis en person har

registreret navne- og adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister

(CPR) efter reglerne herom i lov om Det Centrale Personregister (CPR-

loven) vil det medføre, at adressen ikke offentliggøres i CVR. Herudover

foreslås det, at adressen på personer knyttet til virksomheder i CVR frem-

over kun vil blive opdateret og offentliggjort indtil 3 år efter personens

sidste tilknytning til en virksomhed i CVR er ophørt. Endvidere foreslås

det bl.a. at ændre reglerne om reklamebeskyttelse, at forenkle definitionen

af produktionsenheder og at give Erhvervsstyrelsen mulighed for at indgå

aftale med skattemyndighederne om at indhente og offentliggøre oplysnin-

ger fra indkomstregisteret om det præcise antal ansatte i virksomheder re-

gistreret i CVR. Endelig foreslås en række mindre ændringer af CVR-lo-

ven.

Forslaget indeholder herudover mindre ændringer af revisorloven og re-

staurationsloven.

Lovforslaget er sendt i høring den 10. juli 2017 med høringsfrist den 16.

august 2017 til i alt 125 organisationer, foreninger, m.v.

Der er modtaget høringssvar fra 22 af de hørte organisationer, foreninger,

m.v. Heraf har 10 haft konkrete bemærkninger til udkastet til lovforslag.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

2. Generelle bemærkninger

Der er bred opbakning til forslaget om, at personer med tilknytning til virk-

somheder i CVR får mulighed for at beskytte deres adresse mod offentlig-

gørelse i virksomhedsregisteret. Samtidig er der fra private datadistributø-

rer udtrykt kritik af forslaget generelt. Der er desuden udtrykt en vis kritik

af forslaget om at begrænse offentliggørelsesperioden for ikke-beskyttede

adresser i CVR til 3 år.

L 9 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

To organisationer støtter positivt forslaget til ændring af revisorloven, der

dels bringer reglerne om revisionsudvalg i overensstemmelse med EU-reg-

lerne og dels udnytter en option i EU-reglerne til at tillade, at et nomine-

ringsudvalg kan varetage opgaven med indstilling til valg af revisor i sel-

skaber af interesse for offentligheden.

Der er alene modtaget to høringssvar i relation til ændringerne af restaura-

tionsloven. Begge svar forholder sig umiddelbart kritisk over for ændrin-

gerne, som vedrører en ændring af bevillingsnævnets sammensætning i

Københavns Kommune samt en ændring af tidspunktet for beskæftigelse

af unge under 18 år.

3. Bemærkninger til lovforslagets konkrete indhold

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

opdeling:

3.1. Lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven)

3.1.1. Ændrede regler om offentliggørelse af privatadresser i CVR

3.1.1.1. Mulighed for adressebeskyttelse i CVR

3.1.1.2. Opdatering og offentliggørelse af ikke-beskyttede adresser i CVR

3.1.2. Ændrede regler om produktionsenheder

3.1.3. Ændrede regler om offentliggørelse af antal ansatte

3.2. Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

3.3. Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

3.3.1. Bevillingsnævnets sammensætning

3.3.2. Nedsættelse af alderskravet for unges beskæftigelse

3.1. Lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven)

3.1.1. Ændrede regler om offentliggørelse af privatadresser i CVR

3.1.1.1. Mulighed for adressebeskyttelse i CVR

DE, DI, FTF, ITD, Landbrug & Fødevarer, Coop Danmark A/S og HEJM

Advokater tilkendegiver, at de bakker op om at beskytte personer registre-

ret i CVR i overensstemmelse med beskyttelsen i CPR. Danske Medier

udtrykker forståelse for, at der kan være et særligt hensyn at tage til perso-

ner, der ønsker oplysninger om deres privatadresse hemmeligholdt.

FTF anfører, at forslaget kan imødekomme et behov for beskyttelse af re-

gistrerede personer, der er beskæftiget indenfor brancher, hvor der kan fo-

religge en særlig risiko, herunder fx psykiatrien, virksomheder der håndte-

rer værdier samt personer med kriminelle klienter.

Flere af de høringsparter, der har udtrykt sig positivt om forslaget, påpeger

samtidig vigtigheden af at kunne tilgå de beskyttede adresser uden unødige

hindringer.

L 9 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

FTF udtrykker i øvrigt ønske om, at det indføres i lovbemærkningerne, at

udlevering af adresseoplysninger til en faglig organisation altid kan ske,

uden at der tilvejebringes yderligere dokumentation. FTF tilføjer desuden,

at det bør overvejes at lade beskyttelsen omfatte telefonnummer, telefax-

nummer samt e-mailadresse.

HEJM Advokater påpeger, at der ikke er grundlag for at offentliggøre op-

lysninger om navn og adresse på CVR, når navne- og adressebeskyttelsen

ophører i CPR. Endvidere anfører HEJM Advokater, at det bør være muligt

at beskytte en virksomhedsadresse, hvor denne er sammenfaldende med en

beskyttet privatadresse, idet de foreslåede ændringer ellers i mange tilfælde

vil være formålsløse. HEJM Advokater foreslår som alternativ til fuldstæn-

dig udeladelse af virksomhedsadressen ved sammenfald med en persons

privatadresse, at virksomhedsadressen alene offentliggøres med bynavn el-

ler postnummer, således at hensynet til statistiske formål og lignende fort-

sat varetages.

Experian A/S samt CVR API vurderer, at de foreslåede ændringer om be-

grænsning i adgangen til beskyttede adresser fra CVR vil vanskeliggøre

–

og i visse tilfælde umuliggøre

–

den nødvendige og påkrævede entydige

identifikation i CVR af de personer, som reglerne omfatter.

Experian A/S anfører i forbindelse hermed, at offentliggørelsen af virk-

somhedsdeltageres privatadresser tjener et beskyttelsesværdigt ordenshen-

syn, og at offentliggørelsen er en naturlig konsekvens af, at man vælger at

indtræde i en given virksomhed med de forpligtelser, som følger heraf. Ex-

perian A/S er således af den holdning, at hensynet til den enkelte registre-

rede bør vige for førnævnte ordenshensyn, særligt henset til, at der allerede

i dag kan meddeles adressebeskyttelse i CVR, hvor det vurderes nødven-

digt.

Endvidere anfører Experian A/S, at den begrænsede offentliggørelse af pri-

vatadresser i CVR vil medføre en unødig besværliggørelse af kundekend-

skabsprocedurer i henhold til hvidvaskreglerne, hvilket ligeledes gør sig

gældende i forbindelse med kreditor- og retsforfølgelse mere generelt. Ex-

perian A/S bemærker i forbindelse hermed, at erhvervslivet i stigende grad

underlægges krav om behørigt kundekendskab og lignende til bekæmpelse

af hvidvask, terrorfinansiering m.v., og at lovforslaget mangler sammen-

hæng til de øgede krav hertil.

Experian A/S er i øvrigt af den opfattelse, at det nye regelsæt pålægger

erhvervslivet unødvendige og ikke ubetydelige administrative byrder, idet

der fremover vil skulle rettes henvendelse til en anden myndighed, såfremt

en beskyttet adresse ønskes udleveret.

L 9 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Endelig vurderer Experian A/S, at den stigende opmærksomhed på beskyt-

telse af private data mere generelt kan medføre, at et stigende antal perso-

ner vil lade deres adresse beskytte i CPR, hvilket vil medføre yderligere

øgede administrative byrder for brugere af CVR.

CVR API foreslår, at Erhvervsstyrelsen i CVR viderefører et datafelt, der

angiver, at personen har adressebeskyttelse, og at det pålægges virksom-

heder, der aftager og videredistribuerer data fra CVR, at respektere adres-

sebeskyttelsen og ikke offentliggøre beskyttede adresser. CVR API opfor-

drer i den forbindelse Erhvervsstyrelsen til at undersøge, hvilke datadistri-

butører, der har et virkeligt behov for privatadresser, og hvis behovet ikke

er til stede, at begrænse disses adgang til privatadresser. CVR API påpeger,

at det med de foreslåede regler ikke vil være muligt at sikre entydig iden-

tifikation på tværs at datasæt, idet der ikke offentliggøres CPR-numre eller

andet entydig identifikationsnummer.

Kommentar

De foreslåede regler indebærer, at en person, der er tilknyttet en virksom-

hed registreret i CVR, fx en direktør, ikke vil få offentliggjort sin privat-

adresse i CVR, hvis personen har registreret navne- og adressebeskyttelse

i CPR.

Offentlige myndigheder vil fortsat have adgang til beskyttede adresser fra

CVR

–

dog ikke ved direkte opslag på CVR, men enten ved henvendelse til

Erhvervsstyrelsen eller ved opkobling til særlige distributionsløsninger,

som udbydes af Erhvervsstyrelsen.

Private borgere og virksomheder, der ønsker oplysning om en adresse, der

er beskyttet i CVR, vil fremover skulle henvende sig til en kommune og

anmode om udlevering af den beskyttede adresse efter reglerne herom i lov

om Det Centrale Personregister(CPR-loven). Der henvises til lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3. Det fremgår bl.a. heraf, at en

kommunes behandling af en anmodning om udlevering af oplysninger om

en person fra CPR forudsætter, at ansøgeren kan identificere vedkom-

mende person overfor kommunen. Til brug herfor vil oplysninger om fød-

selsdato og tidligere adresse på en person, der er registreret i CVR, kunne

opnås ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen.

FTF mener, at det bør overvejes ligeledes at lade beskyttelsen omfatte te-

lefonnummer, telefaxnummer samt e-mailadresse på personer registreret i

CVR. Det bemærkes hertil, at der efter gældende regler ikke er pligt til at

registrere disse oplysninger i CVR, hvorfor man blot kan undlade at regi-

strere oplysningen, hvis man ikke ønsker oplysningerne offentliggjort.

HEJM Advokater finder, at de beskyttede adresseoplysninger i CVR ikke

bør offentligøres i CVR ved eventuel efterfølgende bortfald af navne- og

L 9 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

adressebeskyttelse i CPR. Det bemærkes dertil, at for at sikre, at adresse-

beskyttelse i CVR ikke opretholdes længere end nødvendigt eller længere

end ønskeligt for den pågældende, er det efter regeringens opfattelse hen-

sigtsmæssigt, at adressebeskyttelsen har en relativ kort tidsmæssig ud-

strækning. Dette er baggrunden for, at adressebeskyttelsen i CVR foreslås

at have samme tidsmæssige udstrækning som adressebeskyttelsen i CPR,

dvs. som udgangspunkt 1 år.

Det skal i øvrigt bemærkes, at en kommune kan tildele en person navne-

og adressebeskyttelse i CPR ud over den 1-årige navne- og adressebeskyt-

telse, hvis kommunen finder, at helt særlige forhold berettiger dertil. I så-

danne tilfælde vil adressebeskyttelsen i CVR blive opretholdt i samme pe-

riode.

HEJM Advokater finder, at det bør være muligt at beskytte en virksom-

hedsadresse, hvor denne er sammenfaldende med en adresse for en regi-

streret person tilknyttet virksomheden. Alternativt foreslår HEJM Advoka-

ter, at der i sådanne tilfælde alene offentliggøres et postnummer eller et

bynavn for virksomheden fremfor hele adressen. Det bemærkes dertil, at

en virksomhedsadresse vil blive offentliggjort på CVR, selvom adressen

samtidig er privatadresse for en person tilknyttet en virksomhed, der er

registreret i CVR. At der foreligger et sådant sammenfald vil dog ikke

kunne udledes på baggrund af de offentliggjorte oplysninger på CVR. Re-

geringen finder det væsentligt at sikre, at alle virksomhedsadresser fortsat

vil være offentligt tilgængelige på CVR.

Experian A/S samt CVR API vurderer, at de foreslåede ændringer om be-

grænsning i adgangen til beskyttede adresser fra CVR vil vanskeliggøre

–

og i visse tilfælde umuliggøre

–

den nødvendige og påkrævede entydige

identifikation i CVR af de personer, som reglerne omfatter.

Som beskrevet ovenfor vil det med de foreslåede regler, ved hjælp af op-

lysning om personens navn og fødselsdato eller navn og tidligere adresse,

fortsat være muligt at identificere registrerede personer, der er knyttet til

virksomheder registreret i CVR.

Experian A/S er i øvrigt af den opfattelse, at det nye regelsæt pålægger

erhvervslivet unødvendige og ikke ubetydelige administrative byrder, idet

der fremover vil skulle rettes henvendelse til en anden myndighed, såfremt

en beskyttet adresse ønskes udleveret.

Experian forventer herudover, at den stigende opmærksom om beskyttelse

af private data vil medføre, at et stigende antal personer vil få registreret

navne- og adressebeskyttelse i CPR og dermed opnå beskyttelse af adres-

sen i CVR.

L 9 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Regeringen er opmærksom på, at det med de foreslåede regler ikke læn-

gere vil være muligt at hente adresseoplysninger direkte via CVR, hvis den

pågældende person har registreret adressebeskyttelse i CPR.

Offentlige myndigheder vil fortsat have adgang til beskyttede adresser fra

CVR ved henvendelse til Erhvervsstyrelsen eller ved opkobling til særlige

distributionsløsninger, som udbydes af Erhvervsstyrelsen.

For private virksomheder og borgere, der ønsker at indhente oplysninger

om beskyttede adresser, vil forslaget betyde mindre ulemper. Private, der

ønsker en beskyttet adresse udleveret fra CPR, vil skulle anmode herom

hos en kommune. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,

afsnit 2.1.3. for en nærmere beskrivelse af behandlingen af anmodninger

om udlevering af beskyttede adresser fra en kommune. Regeringen er af

den opfattelse, at der med den forslåede løsning er fundet en fornuftig ba-

lance mellem behovet for gennemsigtighed om adresseoplysninger og hen-

synet til privatpersoners ønske om at hemmeligholde deres private adresse.

Endvidere er det Erhvervsministeriets vurdering, at der er tale om et be-

grænset antal virksomheder, der vil have behov for at indhente adresseop-

lysninger om personer, der har adressebeskyttelse, og at de deraf følgende

byrder vil være begrænsede.

Experian anfører tillige, at den begrænsede offentliggørelse af privat-

adresser i CVR vil medføre en unødig besværliggørelse af kundekend-

skabsprocedurer i henhold til hvidvaskreglerne.

Det følger af hvidvaskloven, lov nr. 651 af 8. juni 2017 § 11, stk. 1, nr. 1,

litra a, at virksomheder, der er omfattet af loven (banker, realkreditinsti-

tutter, udbydere af betalingstjenester m.fl.) skal indhente kunders identi-

tetsoplysninger. Disse omfatter, hvor kunden er en fysisk person, navn,

cpr-nummer eller lign., og fødselsdato, hvis personen ikke har et CPR-nr.

eller lign. Ifølge den tidligere gældende hvidvakslov skulle også personens

adresse indhentes. Med den nye lov er der således ikke længere krav om,

at en virksomhed omfattet af hvidvaskloven skal kende privatadressen på

sine kunder.

3.1.1.2. Opdatering og offentliggørelse af ikke-beskyttede adresser i

CVR

Experian A/S anfører, at den nugældende tidsperiode for opdatering af

adresseoplysninger i CVR (10 år) bør bibeholdes. Det anføres til støtte her-

for, at opdateringen af personoplysninger i CVR bør svare til den absolutte

forældelsesfrist, som i henhold til forældelsesloven er 10 år.

Coop Danmark A/S anfører, at hensynet bag forslaget om udvidet adgang

til adressebeskyttelse, jf. ovenfor i afsnit 3.1.1.1., efter deres opfattelse ikke

retfærdiggør forslaget om, at ikke-beskyttede adresser fremover kun vil

L 9 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

være tilgængelige på CVR indtil 3 år efter personens sidste tilknytning til

en virksomhed i CVR er ophørt. Coop Danmark A/S anfører, at 3 år er alt

for kort tid og 10 år er mere passende i de mange sager, hvor indviklede

historiske forhold gør sig gældende.

Danske Medier finder det af hensyn til navneforandringer samt ændringer

i civilstand betænkeligt, at opdatering af navneoplysninger ophører 3 år

efter, at en persons sidste tilknytning til en virksomhed, der er registreret i

CVR, er ophørt, idet identifikationen af de registrerede da besværliggøres.

Danske Medier finder det i øvrigt ikke godtgjort, at der foreligger et pres-

serende behov for at forkorte den nuværende 10-årige periode for opdate-

ring.

Kommentar

Forslaget om, at opdatering og offentliggørelse af privatadresser skal op-

høre 3 år efter personens sidste tilknytning til en virksomhed i CVR er op-

hørt, skal ses i sammenhæng med de generelle forældelsesfrister. Foræl-

delseslovens udgangspunkt er, at forældelsesfristen er 3 år, medmindre an-

det følger af andre bestemmelser.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der kun i relativt begrænset om-

fang er interesse for opdaterede adresseoplysninger efter udløbet af de 3

år. I tilfælde hvor det er relevant, vil det være muligt at få oplyst historiske

adresseoplysninger fra CVR, og med sådanne oplysninger vil det være mu-

ligt via CPR at indhente aktuelle adresseoplysninger. Dertil kommer, at

krav opstået i forbindelse med erhvervsvirksomhed som udgangspunkt skal

gøres gældende mod den juridiske enhed, og at virksomhedsadresser som

hidtil vil blive offentliggjort i CVR uden tidsbegrænsning, uanset om virk-

somhedsadressen er sammenfaldende med en registreret persons privat-

adresse.

Danske Medier har anført, at det er problematisk, at navneoplysninger i

CVR ifølge forslaget kun opdateres indtil 3 år efter, at en given persons

sidste tilknytning til en virksomhed, der er registreret i CVR, er ophørt. Det

er vurderingen, at de foreslåede ændrede regler om opdatering af navne-

oplysninger alene vil få begrænset negativ betydning i forhold til mulighe-

den for at identificere personer med tilknytning til virksomheder i CVR

3.1.2. Ændrede regler om reklamebeskyttelse af juridiske enheder i

CVR

DE, DI, og Experian A/S bakker op om forslaget om, at der kan aftages

samt videredistribueres CVR-data, herunder data om reklamebeskyttede

virksomheder, uden forudgående indhentning af en erklæring fra den mod-

tagende part med det formål at lette distributionen af data.

L 9 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Danske Medier har ingen indvendinger mod de forslåede ændringer under

henvisning til, at reklamebeskyttelsen fortsat ikke kan gøres gældende i de

tilfælde, hvor de beskyttede oplysninger er tilgængelige andre steder end i

CVR. Danske Medier påpeger, at de støtter, at der ved videregivelse af

kontaktoplysninger om reklamebeskyttede enheder til tredjemand skal fo-

retages en markering af disse.

3.1.2. Ændrede regler om produktionsenheder

ITD og Landbrug & Fødevarer støtter, at CVR-lovens produktionsenheds-

begreb forenkles.

Landbrug & Fødevarer udtrykker i den forbindelse tilfredshed med, at der

ikke længere sondres mellem hoved- og biaktiviteter.

3.1.3. Ændrede regler om offentliggørelse af antal ansatte

DE samt FTF bakker begge op om ændringen, hvormed Erhvervsstyrelsen

får mulighed for at offentliggøre en given virksomheds præcise antal an-

satte.

DE lægger dog i den forbindelse vægt på, at ændringen ikke må medføre

øgede administrative byrder for virksomhederne, herunder øgede indberet-

ningskrav og lignende.

3.2. Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

DI støtter en udnyttelse af optionen i EU-reglerne til at tillade, at et even-

tuelt nomineringsudvalg kan varetage revisionsudvalgets opgave vedrø-

rende indstilling til valg af revisor i virksomheder af interesse for offent-

ligheden.

ITD støtter, at det tilstræbes at bringe lovgivningen i overensstemmelse

med EU-reglerne, uden at lovgivningen overimplementeres.

3.3. Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

3.3.1. Bevillingsnævnets sammensætning

Dansk Erhverv støtter umiddelbart ikke forslaget. Dansk Erhverv anfører,

at virksomhedernes retsstilling og retssikkerhed er vigtig, og derfor mener

Dansk Erhverv, at det giver god mening, at der sidder en uafhængig jurist

eller advokat i bevillingsnævnet. Dette gør sig særligt gældende i Køben-

havn, hvor der behandles mange sager.

Kommentar

Grundet en lovteknisk fejl blev kravet om udpegning af en uafhængig jurist

eller advokat ændret for alle kommuner, undtagen Københavns Kommune.

L 9 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

For at sikre, at Københavns Kommune, som den eneste kommune, ikke unø-

digt tilføres større økonomiske og administrative konsekvenser ved, at der

stilles krav om, at der skal være en uafhængig jurist eller advokat i bevil-

lingsnævnet, foreslås det, at dette krav udgår. På den måde vil kravene til

sammensætningen af bevillingsnævn være ens i hele landet. Det vurderes

ikke, at virksomhedernes retsstilling eller retssikkerhed svækkes, da bevil-

lingssagerne i Københavns Kommune sagsbehandles af bevillingsnævnet

sekretariat forud for bevillingsnævnets møder.

3.3.2. Nedsættelse af alderskravet for unges beskæftigelse

Dansk Erhverv støtter den foreslåede ændring. Samtidig bemærker Dansk

Erhverv, at bestemmelsen med fordel kan træde i kraft allerede ved lovens

vedtagelse.

FTF anfører, at ændringen om at unge under 18 år, som er børn og børne-

børn af værten, kan servere stærke drikke uden voksent opsyn, vil medføre

en væsentlig potentiel skade for de unges arbejdsmiljø. FTF bemærker

samtidig, at baggrunden for ændringen er ikke at være velbegrundet, henset

til de allerede foreliggende muligheder for beskæftigelse af unge, jf. § 27,

stk. 2, nr. 2.

Kommentar

Ændringen betyder, at de tidligere regler om beskæftigelse af denne

gruppe unge genindføres. Baggrunden for reglen omkring værtens børn

eller børnebørn er, at det vurderes, at den unge vil være underlagt en

større beskyttelse, når den ansvarlige, som skal sikre trygge arbejdsvilkår,

er et familiemedlem.

Ændringen foretages på baggrund af henvendelser fra brancheorganisati-

onerne, herunder 3F, Horesta og Danmarks Cafeer og Restaurationer.

Branchen finder, at ændringen af tidsrummet for beskæftigelse af tjener-

elever under 18 år, som trådte i kraft 1. juli 2017, vil begrænse branchens

muligheder for at optage og tiltrække elever.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer (1/1 og 1/7),

hvorfor det ikke vurderes, at der er grund til, at forslaget skal træde i kraft

før den øvrige del af lovforslaget. Lovforslaget foreslås at træde i kraft den

1/1-18.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

3F, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Alkohol & Sam-

fund, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægs Pen-

sion (ATP), Arbejdstilsynet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Blå

Kors, BUPL, Bryggeriforeningen, Børnerådet, Børsmæglerforeningen,

L 9 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, Coop Danmark A/S, Co-

penhagen Business School, Danish Venture Capital and Private Equity As-

sociation, Danmarks Nationalbank, Danmarks Restauranter og Cafeer,

Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgi-

verforening, Dansk Byggeri, Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre

Afhængighedssygdomme (DCAA), Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Erhverv, DI, Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk

Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning

–

Videncenteret for

Landbrug, Dansk Management Råd, Dansk Standard, Dansk Supermarked,

Dansk Sygeplejeråd, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Advoka-

ter, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime,

Danske Rederier, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Køb-

mænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den

Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det

Kooperative Fællesforbund, Det Nationale Netværk af Virksomhedsle-

dere, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, Finans Dan-

mark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First

North, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af J.A.K.

Pengeinstitutter, Foreningen af Socialchefer, Foreningen Danske Reviso-

rer, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Foreningen Freelance Boghol-

dere, Foreningen God Alkoholkultur (GODA), Forsikring & Pension, FSR

–

Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Selvstyre, HK, HK

Handel, HORESTA, Håndværksrådet, IFR

–

Investeringsforeningsrådet,

Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, IT-bran-

chen, KFUM’s Sociale Arbejde i Danmark,

Komiteen for god Selskabsle-

delse, Komiteen for Sundhedsoplysning, Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening

(KL), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens

Bekæmpelse, Kuratorforeningen, Københavns Kommune, Københavns

Politi, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Råd-

givningscenter, Landscentret, Landsdækkende Banker, Landsforeningen

Lænken, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,

Liberale Erhvervs Råd, Ligebehandlingsnævnet, Lokale Pengeinstitutter,

Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, NASDAQ OMX Copen-

hagen A/S, OXFAM IBIS, Politidirektørforeningen, Red Barnet, Realkre-

ditrådet, Revisortilsynet, Regionale Bankers Forening, Revifora

–

forenin-

gen for revision, økonomi og ledelse, Rigsombuddet på Færøerne, Rigspo-

litiet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sex og Samfund, Sikkerhedsbran-

chen, SKAT, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kri-

L 9 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

minalitet, Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Telekommunikati-

onsindustrien i Danmark, VP Securities og værdipapircentralen, XBRL

Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til

lovforslaget:

Coop Danmark A/S, CVR API, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske

Medier, Experian, FTF

–

Hovedorganisation for 450.000 offentligt og pri-

vate ansatte, HEJM Advokater, ITD

–

Brancheorganisation for den danske

vejgodstransport og Landbrug & Fødevarer.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har afgivet høringssvar

uden bemærkninger:

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Den Danske Dommerfor-

ening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden,

Forhandlingsfællesskabet, FSR

–

danske revisorer, Institut For Menneske-

rettigheder, Ligebehandlingsnævnet, Rigspolitiet, Rigsrevisionen og Soci-

alchefforeningen.