L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
L 88 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

19. oktober 2017

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag

til lov om ændring af arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats (Et nyt dagpengesystem

for fremtidens arbejdsmarked)

J.nr. 17/07275

1. Indledning

Høringsnotatet vedrører forslag til lov om ændring af arbejdsløshedsforsik-

ring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Et nyt dagpengesystem for

fremtidens arbejdsmarked).

Lovforslaget blev sendt i ekstern høring mandag den18. september 2017

med høringsfrist mandag den 12. oktober 2017.

Lovforslaget har været sendt i høring til de myndigheder og organisationer

m.v., der fremgår af bilag 1.

Fra de organisationer m.v., lovforslaget er sendt i høring til, er der modtaget

høringssvar fra: LO, FTF og Akademikerne, DA, Danske A-kasser (DAK),

ASE, Lederne, Kristelig A-kasse, KL, FA, Datatilsynet, Viborg kommune,

ATP/Udbetaling Danmark, Ankestyrelsen

Der er derudover modtaget høringssvar fra: Landbrug og Fødevare, Virk-

somme Kvinder, Danske Fysioterapeuter, Danske Artistforbund og Dansk

Skuespillerforbund.

De modtagne høringssvar vedlægges.

Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar således, at der første gen-

nemgås de overordnede og politiske bemærkninger, og dernæst bemærknin-

gerne til de enkelte elementer i lovforslaget, så vidt muligt opdelt efter den

struktur, der er i Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejds-

marked. Der er desuden indsat overskrift for overskuelighedens skyld. Un-

der hvert emneområde angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter

samt Beskæftigelsesministeriets kommentar hertil.

Der er ikke modtaget bemærkninger fra følgende: Rigsrevisionen, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense,

Odsherred, Vejle og Vesthimmerland Kommuner.

2. Overordnede og politiske bemærkninger

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.1. Overordnede bemærkninger, der ikke giver anledning til kommentar

LO, FTF og Akademikerne anerkender, at udkastet til lovforslag medtager

ændringer i lovgivningen for efterløn, herunder udskydelsesregel og præ-

mieoptjening mv., selvom efterlønslovgivningen ikke er indeholdt i arbejds-

gruppens rapport eller i den politiske aftale.

DA støtter i sin helhed konklusionerne fra arbejdsgruppen om et nyt dag-

pengesystem for fremtidens arbejdsmarked. Den politiske aftale lægger sig

fuldstændig op af arbejdsgruppens anbefalinger, hvorfor DA også støtter det

lovforslag, der nu er sent i høring.

Forslaget til et nyt dagpengesystem indebærer både en forenkling og en mo-

dernisering. Der sker en forenkling ved, at det fremtidige dagpengesystem i

højere grad bygger på objektive, registerbaserede og digitale løsninger.

Der sker en modernisering blandt andet ved, at ledige ikke længere er selv-

stændige eller lønmodtagere i dagpengesystemet, men hvert individ kan

medregne forskellige typer arbejdsindkomst til at opnå rettigheder i dagpen-

gesystemet.

Det er

DA’s

opfattelse, at forslaget til et nyt dagpengesystem er et eksempel

på en omlægning af det danske samfund, der gør Danmark parat til at kunne

håndtere nye og ændrede beskæftigelsesformer. Det ændrede dagpengesy-

stem er derfor også et spørgsmål, som der er grundlag for at inddrage i Dis-

ruptionrådets arbejde, som et eksempel på en omstilling af det danske ar-

bejdsmarked til fremtidens udfordringer.

Danske A-kasser er grundlæggende enige i, at der er behov for en opdate-

ring af den del af dagpengesystemet, der handler om de selvstændige. Det

giver rigtig god mening at give selvstændige og medlemmer med forskellige

sammensatte beskæftigelsesformer de samme rettigheder som andre med-

lemmer i dagpengesystemet herunder, at det bliver nemmere at etablere sig

og ophøre med selvstændig virksomhed igen.

Danske a-kasser er selvfølgelig enige i intentionerne om at forenkle syste-

met. Der er tale om en helt ny tilgang til selvstændige og medlemmer med

sammensatte beskæftigelsesformer. Og om grundlæggende nye definitioner

ift. tidligere. Der er samtidig tale om brug af helt nye data og datakilder i

administrationen, ny kompleksitet ved kombinationen af eksisterende regel-

sæt med nye regelsæt

–

og tale om endnu en IT-udvikling af systemer, der

fortsat er under tilpasning/optimering efter implementeringen af den største

omlægning af dagpengesystemet i nyere tid. A-kasserne påtager sig selvføl-

gelig gerne denne implementeringsopgave.

Lederne finder det overordnet positivt, at vi nu får et mere fleksibelt optje-

ningssystem til gavn også for de selvstændige og dem, der har flere typer af

beskæftigelse. Det harmonerer bedre med det moderne arbejdsliv, hvor

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

mange veksler imellem forskellige jobtyper. De nye regler modvirker, at

medlemmerne bliver fastlåst i et ufleksibelt system, hvor man skal defineres

som enten lønmodtager eller selvstændig.

Lederne peger på, at det fremover bliver lettere at dokumentere, at man har

lukket sin virksomhed. Det vil blot kræve en kvittering på afmeldelse på

Virk.dk og et

”ophørsbevis”

fra Skat. Det er positivt.

Kristelig A-kasse finder det overordnet meget positivt, at man ved lov-

forslaget er lykkedes med at tilpasse dagpengesystemet, så det i større grad

afspejler den udvikling som samfundet og arbejdsmarkedet har været igen-

nem de seneste år, herunder at dagpengesystemet i større grad bliver i stand

til at håndtere de medlemmer, der er atypisk ansatte eller som har en kombi-

nation af lønarbejde og selvstændig virksomhed.

Kristelig A-kasse finder det yderst positivt, at små virksomheder uden cvr-

nr. bliver undtaget den begrænsede dagpengeret på 30 uger, da medlemmer-

ne får mulighed for at bibeholde mindre aktiviteter uden de bliver betragtet

som selvstændig erhvervsdrivende.

FA bemærker, at der er behov for at agilt dagpengesystem, der rummer både

lønmodtagere og selvstændige. I et arbejdsmarked, der er under forandring,

er det nødvendigt, at dagpengesystemet kan håndtere en mere fleksibel ar-

bejdsstyrke. Derfor kan FA

–

overordnet set

–

støtte forslaget om det nye

dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. FA noterer sig, at forslaget

ikke forventes at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Danske Fysioterapeuter støtter ambitionen om et mere fleksibelt dagpenge-

system, der kan håndtere atypiske, skiftende og sammensatte beskæftigel-

sesformer, og er positive overfor, at dagpenge med forslaget skal beregnes

og optjenes ved en summering af al A- og B-indkomst og overskud i selv-

stændig virksomhed. Det vil skabe større ligestilling mellem den typiske

lønmodtager og gruppen af fysioterapeuter med blandede ansættelsesformer

og flere samtidige jobs eller korte ansættelser.

Dansk Skuespillerforbund noterer med glæde, at der lægges op til en bedre

håndtering af skiftende og sammensatte beskæftigelsesformer, som er reglen

mere end undtagelsen for Dansk Skuespillerforbunds medlemmer, herunder

at dagpengene fremover optjenes ved en summering af indkomst på både A-

og B-indkomstvilkår, og at forslaget vil harmonisere reglerne for honorar-

modtagere og lønmodtagere, således at den hidtidige skønsmæssige vurde-

ring af, om man kan betragtes som selvstændig i dagpengemæssig henseen-

de forsvinder.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Dansk Skuespillerforbund ser samlet set de nye regler på dagpengeområdet

som skridt i den rigtige retning, men set i forhold til ændringerne på ar-

bejdsmarkedet i retning af at flere og flere grupper arbejder som udøvende

kunstnere i skiftende ansættelsesforhold og periodevist som henholdsvis

lønmodtagere/honorarmodtagere/selvstændige ser forbundet frem til, at sy-

stemet løbende tilpasses yderligere til disse gruppers behov.

ATP/Udbetaling Danmark gør opmærksom på, at som praksis er på nuvæ-

rende tidspunkt, skal Udbetaling Danmark ved udbetaling af barselsdagpen-

ge manuelt beregne en sats for et medlem af en a-kasse, hvis medlemmet

ville være dagpengeberettiget og a-kassen ikke har beregnet en sats selv. De

foreslåede ændringer af beregning af dagpengesatsen forventes at ville på-

virke Udbetaling Danmarks drift og kan bevirke driftsudgifter i forbindelse

med en større arbejdsopgave i de manuelle beregninger hos Udbetaling

Danmark.

Viborg kommune giver udtryk for, at de foreslåede ændringer ikke får den

store betydning for kommunens arbejde i forhold til beregning af satsen for

syge- og barselsdagpenge, da kommunerne benytter sig af a-kassernes be-

regning af arbejdsløshedsdagpengesatsen.

Viborg kommune peger på, at det kan være svært for Jobcentrene at gen-

nemskue den enkeltes ledighed, da det er blevet ret kompliceret at lave disse

beregninger. I forhold til selvstændig erhvervsdrivende bemærkes, at der har

været meget lange ventetider før de har kunnet få deres dagpenge beregnet.

Viborg kommune ser en klar forbedring i harmoniseringen mellem lønmod-

tagere og selvstændige, samt at B-indkomsten kan medregnes til dagpenge-

satsen og til optjening af dagpenge.

2.2. Overordnede bemærkninger med kommentar

2.2.1. Lovforslagets brug af bemyndigelsesbestemmelser

LO, FTF og Akademikerne finder, at lovforslaget i store træk omsætter den

politiske aftale og arbejdsgruppens forslag til et nyt dagpengesystem. Af

samme grund lægger LO, FTF og Akademikerne vægt på, at udmøntninger

af loven sker i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger og efter

drøftelse med parterne i Beskæftigelsesrådet, samt at bemyndigelsen hertil

bringes i anvendelse straks ved lovens ikrafttræden.

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at lovforslaget indeholder et meget

stort antal bemyndigelser til beskæftigelsesministeren om udarbejdelse af

regler. Hovedorganisationerne vil gerne advare mod, at arbejdsløshedsfor-

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

sikringen igen udvides med et utal af regler, der detailstyrer fortolkningen af

loven

–

det er ikke i ånd med regelforenkling. Derfor bør det drøftes med

parterne i Beskæftigelsesrådet, om der i hvert tilfælde skal udarbejdes særli-

ge regler, hvor det er muligt jf. bemyndigelserne i loven.

Dansk Skuespillerforbund bemærker, at lovforslaget i vidt omfang lægger

op til, at beskæftigelsesministeren skal udarbejde nærmere regler på områ-

det. Dansk Skuespillerforbund opfordrer til, at hjemlen til at udarbejde de-

tailregler mindskes mest muligt, da det er nødvendigt med et enkelt og gen-

nemskueligt dagpengesystem primært bygget på tillid i stedet for kontrol

Kommentar:

Reglerne om selvstændiges ret til dagpenge vil som noget nyt komme til at

fremgå direkte af loven. Det anses derfor at være nødvendigt, at der gives

det fornødne antal hjemmelsbestemmelser til at kunne regulere området,

herunder ikke mindst set i lyset af, at der er tale om en ny ordning for selv-

stændiges adgang til arbejdsløshedsdagpenge. Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering vil være opmærksom på, at der kun udstedes det antal ad-

ministrative regler, som der er behov for. Udarbejdelsen af disse regler vil

ske i tæt samarbejde med Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg og øvrige hø-

ringsparter

2.2.2. Ændring af de skatteretlige regler for indberetning af B-indkomst

LO, FTF og Akademikerne finder, at det bør fremgå af bemærkningerne, at

selvindberettet B-indkomst tæller med i beregningen af dagpengenes stør-

relse og retten til dagpenge og at det forudsættes, at der skal være bedre mu-

ligheder for løbende selvindberetning, end der er i dag. Det er derfor vigtigt,

at det gøres eksplicit, at selvindberettet B-indkomst tæller med, og at mulig-

hederne for at selvindberette bliver bedre, end de er i dag.

Kommentar:

Det fremgår direkte af lovforslaget, at ikke indberetningspligtig B-indkomst,

hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, kan medregnes ved opgørel-

sen af indkomst- og beskæftigelseskravet samt indgå i beregningen af dag-

pengesatsen. Det ligger uden for nærværende lovforslags rammer at ændre

på skattereglerne for egen indberetning af B-indkomst.

2.2.3. Lovforslagets

sammenhænge med ”Platformsøkonomi”

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at det

”indskrives”

i lovbemærkninger-

ne, at der i kommende, relevante vejledninger hertil formuleres et afsnit om

definitionerne på aktiviteter, hvor platformsøkonomiske aktiviteter beskri-

ves med klare og dækkende eksempler på, hvad der skal regnes for lønmod-

tageraktiviteter, selvstændig virksomhed og formueforvaltning.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Som følge af opfølgning på regeringens deløkonomiske strategi, vil der blive

udarbejdet en vejledning herom.

2.2.4. Evaluering af effekten af lovforslaget

LO, FTF og Akademikerne lægger vægt på, at lovgivningens effekter skal

evalueres senest 2021 og forventer, at Beskæftigelsesministeriet vil etablere

datasæt, der viser udviklingen i dagpengeret, satsberegning, ophørsmetoder-

ne, medlemsudvikling og beskæftigelseseffekterne.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmar-

ked, at forligspartierne er enige om at mødes to gange årligt for at drøfte

implementeringen af reformen, herunder it-understøttelsen og de økonomi-

ske konsekvenser. Første møde bliver i 2020 efter evalueringen af Aftale om

et tryggere dagpengesystem.

Senest i 2021 udarbejdes en evaluering af aftalen omhandlende effekterne af

temaerne i aftalen, herunder beskæftigelseseffekter. De fire nævnte temaer

er 1) Nye regler for optjening og 2) satsberegning, 3) bibeskæftigelsesreg-

ler, herunder tidsbegrænsningen samt 4) ophørsreglerne. Desuden skal eva-

lueringen særligt sætte fokus på definitionen af fritidsbeskæftigelse, herun-

der omfanget og udviklingen i definitionens anvendelse og modregningen

for aktiviteten, samt på de ændrede bibeskæftigelsesreglers betydning for

iværksætteri.

2.2.5. Forslag om drøftelse af lovforslagets ikrafttrædelsestidspunkt samt

ikrafttrædelsestidspunktet af reglerne om supplerende dagpenge

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at ikrafttrædelse bør drøftes nærmere

med parterne i Beskæftigelsesrådet og med Danske A-kasser i forbindelse

med implementeringen af dagpengereformen pr. 1. juli 2017. Derfor bør be-

skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte ikrafttræden efter nærme-

re drøftelse med de politiske aftalepartier, parterne i Beskæftigelsesrådet og

Danske A-kasser.

Danske A-kasser

peger på, at d

et er vigtigt, at implementeringen af det nye

selvstændigsystem bliver en succes. En forudsætning herfor er der sikres til-

strækkelig tid til at omsætte politiske intentioner og aftaler til administrerbar

virkelighed.

Danske a-kasser henviser til erfaringerne med implementering af dagpenge-

reformen pr. 1. juli 2017, hvor der var mere end ét års varsel til løsningen af

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

implementeringsopgaven herunder at regelgrundlaget var kendt. Sådan er

det imidlertid ikke med implementeringen af de kommende regler om selv-

stændige i dagpengesystemet.

Danske A-kasser peger på, at de nye lovregler vil blive vedtaget �½ år forud

for ikrafttræden tilsvarende de administrative regler

–

eller senere. Dette er

problematisk, da udvikling af nye IT-systemer vil skulle ske i et samspil

med mange eksterne aktører og dataejere, som a-kasserne fremover skal

hente nye data fra, herunder STAR, SKAT og Erhvervsministeriet mv.

–

vil alt andet lige tage tid. Dette skal ske samtidig med IT-udviklingen til de

sidste, udestående regler i det nye dagpengesystem og mens man retter IT-

systemerne til for at sikre en mere effektiv administration af det nye dag-

pengesystem og komme tilbage til en høj automatiseringsgrad.

Danske A-kasser anbefaler på vegne af a-kasserne, at ikrafttræden af regler-

ne i det nye selvstændigsystem udsættes, fx til 1. oktober 2018 eller senere,

så a-kasserne sikres den fornødne tid til implementeringen.

Danske A-kasser anbefaler desuden, at der sikres samtidighed i ikrafttræden

af de udestående regler om supplerende dagpenge, som skal træde i kraft

den 1. januar 2018 og de nye regler om selvstændige erhvervsdrivendes mu-

lighed for supplerende dagpenge, som ifølge lovforslaget skal træde i kraft

den 1. juli 2018, jf. dog anbefalingen ovenfor om ikrafttrædelsestidspunktet.

Danske A-kasser peger på, at sandsynligheden for fejl bliver for stor, hvis

man skal udvikle på noget, man reelt ikke har set i fuld drift endnu

–

fortsat er i gang med at tilrette og optimere på. Og sker der fejl, vil det kun-

ne ramme medlemmerne, hvilket ingen ønsker og ingen, heller ikke a-

kasserne, vil finde acceptabelt.

Kristelig A-kasse foreslår, at ikrafttrædelsestidspunktet den 1. juli 2018 ryk-

kes, så det ikke kolliderer med sommerferieperioden, og foreslår, at reglerne

kunne træde i kraft den 1. september 2018.

Kristelig A-kasse foreslår videre, at ændringerne om ophør med selvstændig

virksomhed, træder i kraft på et tidligere tidspunkt, end der er lagt op til i

lovforslaget. Der er ikke behov for tekniske ændringer, og da der er tale om

en mere smidig behandling af ophør end efter de eksisterende regler, er der

ikke grund til at vente med ikraftsættelsen.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmar-

ked, maj 2017, at elementerne i aftalen træder i kraft den 1. juli 2018. Dog

kan B-indkomst, der er lønmodtagerbeskæftigelse, og som ikke indberettes

til eIndkomst, allerede fra den 1. januar 2018 indgå i indtægtsgrundlaget til

optjening af ret til dagpenge og satsberegning.

Beskæftigelsesministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 272 af 22. marts

2017 om ikrafttrædelsen af bl.a. de nye regler om supplerende dagpenge.

Bekendtgørelsen er udmøntningen af § 14, stk. 4, i lov nr. 624 af 8. juni

2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med flere love

(Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dag-

penge m.v.), hvor ministeren fik hjemmel til fastsætte tidspunktet for ikraft-

trædelsen af bl.a. de nye regler om supplerende dagpenge. Det følger af be-

kendtgørelsen, at de nye regler om supplerende dagpenge skal træde i kraft

den 1. januar 2018. Bekendtgørelsen er tiltrådt af partierne bag Aftale om

et tryggere dagpengesystem, oktober 2015.

Det ligger derfor uden for såvel Aftale om et tryggere dagpengesystem af

oktober 2015, og den lovmæssige opfølgning herpå, samt Aftale om et nyt

dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked af maj 2017, at udskyde tids-

punktet for ikrafttrædelsen af reglerne om supplerende dagpenge samt det

kommende lovforslag om selvstændiges ret til dagpenge.

2.2.7. Målrettet kommunikationsindsats overfor jobcentrene

KL bemærker, at der vil være behov for en målrettet kommunikationsindsats

overfor jobcentrene, således at medarbejderne er klar til at håndtere de nye

regler. Dette begrundes med, at de forsikredes rettigheder i dagpengesyste-

met er afgørende for den beskæftigelsesrettede indsats. Det vil kræve, at

medarbejderne får en grundlæggende forståelse af og indblik i, hvordan de

lediges rettigheder i dagpengesystemet er gjort op.

KL forventer at blive inddraget, når der skal tilrettelægges den nødvendige

kommunikation til jobcentrene.

Kommentar:

Kommunerne og jobcentrene samt a-kasserne vil i overensstemmelse med

normal praksis løbende blive holdt orienteret om de kommende regler. Det

sker via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside, samt

ved, at interessenterne vil modtage orienteringsbreve om, at lovforslaget er

vedtaget og interessenterne vil blive inddraget i arbejdet med den admini-

strative udmøntning af lovforslaget

–

som en del af høringsprocessen. Dette

vil også gælde for KL, der er medlem af Beskæftigelsesrådet, der ved lov-

givningen er givet en særlig rolle, idet administrative regler kun kan udste-

des efter nærmere forhandling med Rådet.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

2.2.8. Mulighed for supplerende kontanthjælp

Dansk Artistforbund vurderer, at a-kasserne gradvist kan miste honorarløn-

nede a-kasseforsikrede medlemmer til fordel for højere kommunale ydelser,

til trods for at lovforslagets målsætning om en modernisering af dagpenge-

systemet i forhold til denne type medlemmer. Det vil derfor være nødven-

digt at se på muligheden for at supplere dagpengesatsen med kontanthjælp

også set i forbindelse med de nye regler for supplerende dagpenge pr. 1. ja-

nuar 2018.

Kommentar:

Der er som efter de gældende regler mulighed for at supplere arbejdsløs-

hedsdagpenge med kontanthjælp, hvis dagpengesatsen af en eller anden

grund er lavere end den kontanthjælpssats, den pågældende ville være be-

rettiget til. Det er en betingelse for at udbetale supplerende kontanthjælp, at

de almindelige betingelser for at modtage kontanthjælp er opfyldt.

Dette indebærer bl.a., at den pågældende ikke skal have andre muligheder

for forsørgelse fx fra en ægtefælle, at personen (og en evt. ægtefælle) skal

stå til rådighed for fuldtidsarbejde og beskæftigelsesfremmende tilbud, og at

der ikke må være formue over 10.000 kr. (20.000 kr. for ægtepar). Der kan

maksimalt suppleres op til den kontanthjælpssats, som den pågældende (og

en evt. ægtefælle) ville være berettiget til, og andre indtægter

–

både egne

og en evt. ægtefælles - fratrækkes i kontanthjælpen krone for krone, dog så-

ledes at der ikke sker fratræk for 26,25 (2017-niveau) pr. time, hvis der er

tale om arbejdsindtægter.

3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget

3.1. Nye definitioner af selvstændig virksomhed m.v., herunder sondring

mellem selvstændig hoved- og bibeskæftigelse

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at det fremgår direkte af lovteksten, at

man ikke er selvstændig, hvis indkomst fra en CVR-registreret aktivitet be-

skattes som lønmodtagerindkomst.

Kommentar: På baggrund af forslaget er det præciseret i lovforslaget, at en

aktivitet ikke anses for selvstændig virksomhed, hvis indkomsten herfra er

beskattet som lønmodtagerindkomst. Dette gælder dog ikke, hvis indkomsten

er udbetalt af en virksomhed, hvori medlemmet har bestemmende indflydel-

se.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at formuleringen i lovteksten vedrøren-

de selvstændig virksomhed som medarbejdende ægtefælle omformuleres.

Kommentar:

På baggrund af forslaget er det præciseret i lovforslaget, at en aktivitet an-

ses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

med en virksomhed, og aktiviteten er udført af medlemmet som medarbej-

dende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.

Kristelig A-kasse bemærker, at vurderingen af, om et medlems selvstændige

virksomhed skal anses for bibeskæftigelse, skal ske ved ledighedens indtræ-

den, men at det fremgår af bemærkningerne, at vurderingen skal ske når

medlemmet indplaceres.

Kommentar:

Det bemærkes, at vurderingen af, om et medlem driver en selvstændig virk-

somhed som bibeskæftigelse eller hovedbeskæftigelse skal ske på det tids-

punkt, hvor medlemmet indplaceres i en dagpengeperiode. Det følger af Af-

tale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. Det fremgår

desuden af arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemets rapport, at

kravet om 80 løntimer kun gælder ved indplacering. Dette er præciseret

yderligere i lovforslaget.

Kristelig A-kasse foreslår, at perioder med uddannelse, der aktuelt ikke har

givet rettigheder som dimittend, selvom uddannelsen er gennemført, også

kan indgå i vurderingen af, om en selvstændig virksomhed kan betragtes

som bibeskæftigelse.

Kommentar: Det fremgår af arbejdsgruppens rapport, at ret til dimittend-

dagpenge også (ud over løntimer) vil give ret til, at en eventuel selvstændig

bibeskæftigelse, som man har haft ved siden af studierne, kan videreføres.

Dermed følger lovforslaget arbejdsgruppens rapport om, at det kun er i de

tilfælde, hvor uddannelsen har givet ret til dimittenddagpenge, der kan ind-

gå i vurderingen af om en selvstændig virksomhed kan betragtes som bibe-

skæftigelse.

3.2. Optjening af ret til dagpenge

LO, FTF og Akademikerne har foreslået, at hvis et medlem med afsluttet

selvstændig virksomhed ledigmelder sig i et indkomstår, inden virksomhe-

dens overskud fra året tidligere er dokumentet på årsopgørelsen, skal skatte-

oplysninger fra det forrige indkomstår kunne indhentes via medlemmet, så

indtægten fra indkomståret kan anvendes som dokumentation for optjening

af dagpengeret.

LO, FTF og Akademikerne har henvist til, at det fremgår af lovforslagets

generelle bemærkninger om, at forskydningen af indkomstår for B-indkomst

og overskud af selvstændig virksomhed betyder, at et medlem, der ledig-

melder sig i 7. måned i et givet indkomstår, kan anvende indkomstoplysnin-

ger om overskud af selvstændig virksomhed i de tre foregående år, fordi

skatteoplysningerne foreligger i SKAT. Hvis et medlem med tidligere selv-

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

stændig virksomhed ledigmelder sig i f.eks. 2. måned et givet indkomstår, så

vil skatteoplysningerne ikke være selvangivet fra det forrige indkomstår.

Kommentar:

Aftalen om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked bygger

blandt andet på, at der er større overensstemmelse mellem kategoriseringen

i skattesystemet og i dagpengesystemet, og at dagpengesystemet i højere

grad baseres på objektive, registerbaserede og kontrollerbare oplysninger.

Dette er en helt central del af reformen og er udførligt behandlet i rappor-

ten fra arbejdsgruppen for selvstændige i dagpengesystemet.

Med lovforslaget er der givet mulighed for, at B-indkomst, der ikke er ind-

beretningspligtig til indkomstregisteret, og som først skal indberettes til

SKAT i forbindelse med årsopgørelsen, undtagelsesvis kan medregnes i de

måneder, arbejdet er udført i.

Ud over denne mulighed ligger aftalen ikke op til, at det i videre omfang end

efter gældende regler, skal være muligt at medregne indkomst, som ikke er

indberettet til indkomstregisteret ved opgørelsen af indkomst- og beskæfti-

gelseskravet. Efter gældende regler er det undtagelsesvis muligt at medreg-

ne indkomst og løntimer til optjening- og genoptjening af dagpengeretten,

hvis de timer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden ind-

træder, har betydning for dagpengeretten.

Det betyder, at overskud af selvstændig virksomhed først kan medregnes,

når det fremgår af årsopgørelsen fra SKAT. Baggrunden for dette er, at der

skal være tale om kontrollerbare oplysninger, hvilket betyder, at indtægten

skal fremgå af årsopgørelsen.

Danske A-kasser finder, at det grundlæggende er godt, at det fremover bli-

ver muligt at optjene dagpengeret på baggrund af alle typer af indkomst,

men henviser til lovforslaget, hvor er der beskrevet et eksempel på forskyd-

ning af indkomstår for B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed.

Danske A-kasser har desuden henledt opmærksomheden på udfordringerne

med at håndtere de forskellige periodiseringsproblemer, herunder at data-

vedrørende afsluttede indkomstår ofte slet ikke er tilgængelige på det tids-

punkt, hvor medlemmerne ledigmelder sig.

Danske A-kasser ser derfor et behov for, at der udover det typeeksempel,

der fremgår af lovforslaget om forskudte optjeningsperioder, også tegnes en

række nye og mere ”skæve” eksempler op,

og at det præciseres, at med-

lemmer, der har optjent (dokumenterbare) rettigheder, ikke vil blive ramt af

periodiseringsproblematikker og manglende tilgængelighed i data på det

tidspunkt, hvor de melder sig ledige, og at der i udmøntningen vil blive taget

højde herfor.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ASE bemærker, at de skattemæssige oplysninger, som a-kasserne skal an-

vende, først er tilgængelige, når regnskabsåret er gået, regnskabet er færdig-

gjort af revisor, og oplysningerne er indberettet til SKAT. Denne ”forsinkel-

se” udfordrer anvendelsen af de foreslåede regler.

ASE foreslår på denne baggrund, at det i loven tilføjes, hvorledes a-kasserne

skal opgøre drift af selvstændig virksomhed i den periode, hvor skatteoplys-

ningerne ikke er tilgængelige. Loven er i modsat fald vanskeligt anvendelig

i praksis særligt ved opgørelse af udskydelsesregel og skattefri præmie.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmar-

ked, at optjening af retten til dagpenge optjenes på baggrund af en summe-

ring af al A-indkomst og B-indkomst (hvoraf der skal betales arbejdsmar-

kedsbidrag) og overskud i selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra sel-

skaber, hvor pågældende har en afgørende indflydelse), herunder selvstæn-

dig bibeskæftigelse.

Ved opgørelsen af indtægts- og beskæftigelseskravet kan man kun medtage

indtægt eller timer, der er indberettet til indkomstregisteret eller fremgår af

årsopgørelsen for afsluttede indkomstår.

Det er med aftalen forudsat, at indkomst eller timer i afsluttede indkomstår,

hvor der på beregningstidspunktet foreligger en årsopgørelse, dokumente-

res dels fra registreringer i Indkomstregisteret (A-indkomst) og dels fra re-

gistreringer på årsopgørelsen (B-indkomst og overskud af selvstændig virk-

somhed).

I ikke-afsluttede indkomstår eller i indkomstår, hvor årsopgørelsen endnu

ikke foreligger, dokumenteres indkomsten ved indberetninger til Indkomst-

registeret (A og B-indkomst) og for ikke-indberetningspligtig B-indkomst

ved at medlemmet fremlægger dokumentation for indtægten

For så vidt angår B-indkomst vil hovedreglen således være, at indtægten

dokumenteres ved oplysningerne på årsopgørelsen.

Da B-indkomst fra årsopgørelsen først vil være tilgængelig med mellem �½

og 1�½ års forsinkelse, vil den i de tilfælde, hvor B-indkomst er optjent i ikke

afsluttede indkomstår eller i indkomstår, hvor årsopgørelsen ikke foreligger

på opgørelsestidspunktet, dokumenteres ved indberetninger til indkomstre-

gisteret eller medlemmets dokumentation.

Herved vil det også være muligt at lade B-indkomst, der ikke er dokumente-

ret på en årsopgørelse, indgå i opgørelsen af indtægts- og beskæftigelses-

kravet. Det er en forudsætning, at medlemmet på tro og love over for a-

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kassen oplyser, at B-indkomsten ikke indgår som en del af en virksomheds

over- eller underskud.

Ud over denne mulighed ligger aftalen ikke op til, at det i videre omfang end

efter gældende regler, skal være muligt at medregne indkomst, som ikke er

indberettet til indkomstregisteret ved opgørelsen af indkomst- og beskæfti-

gelseskravet. Efter gældende regler er det undtagelsesvis muligt at medreg-

ne indkomst og løntimer til optjening- og genoptjening af dagpengeretten,

hvis de timer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden ind-

træder, har betydning for dagpengeretten. Det betyder, at overskud af selv-

stændig virksomhed først kan medregnes, når det fremgår af årsopgørelsen

fra SKAT.

Der henvises i øvrigt til kommentaren til LO, FTF og Akademikerne.

Endelig bemærkes, at der i følge lovforslaget vil ske en forskydning af opgø-

relsesperioden for så vidt angår de tilfælde, hvor både A-indkomst, B-

indkomst og overskud af selvstændig virksomhed dokumenteres ved årsop-

gørelsen. Det skyldes, at der kan medregnes alle former for indkomst til op-

tjening i 3-årsperioden.

For at opgørelsesperioden, der - som efter de gældende regler er fastsat til

3 år - ikke samlet set skal strække sig ud over 3 år, er perioden efter lov-

forslaget opdelt således, at perioden, der dokumenteres via årsopgørelsen,

og perioden, der dokumenteres ved indkomstregisteret, begge dækker tre år.

I det omfang delperioderne samlet set bliver længere end tre år fratrækkes

B-indkomst, der på opgørelsestidspunktet alene er indberettet til indkomst-

registret og ikke indberetningspligtig B-indkomst, som er dokumenteret af

medlemmet, som ligger mere end 3 år forud for ledigheden.

Eksempel:

Et medlem melder sig ledig den 1. marts 2020. På opgørelsestidspunk-

tet foreligger der ikke årsopgørelse for 2019. Medlemmet har forud for

ledigheden fået indberettet B-indkomst til indkomstregisteret i perioden

1. januar 2019

–

29. februar 2020. Medlemmet har endvidere drevet

selvstændig virksomhed i perioden 1. januar 2017

–

29. februar 2020,

hvor han har solgt virksomheden. Sideløbende med den selvstændige

virksomhed har medlemmet haft lønarbejde, der er indberettet til ind-

komstregisteret.

Ved opgørelsen af indtægtskravet kan medlemmet medtage



A-indkomst indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. marts

2017

–

29. februar 2020



B- indkomst indberettet til indkomstregisteret (og ikke indberet-

ningspligtig B-indkomst dokumenteret på anden vis) i perioden 1.

januar 2019- 29. februar 2020.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren



Overskud af selvstændig virksomhed i årene 2017 og 2018, som det

fremgår af årsopgørelserne, der foreligger medio 2018 og 2019.

B-indkomst i årene 2016- 2018, som det fremgår af årsopgørelserne

(årsopgørelsen for 2016 foreligger primo april 2017), fratrukket B-

indkomst, der er indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. ja-

nuar 2016

–

28. februar 2017.

Derimod vil der ikke kunne medregnes overskud af selvstændig virksomhed

for 2019, da det på opgørelsestidspunktet endnu ikke fremgår af en årsop-

gørelse.

Eksemplet vil blive indsat i lovforslaget.

For så vidt angår opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelses-

reglen og optjening af skattefri præmie henvises til kommentaren under pkt.

3.4.

Danske A-kasser har peget på, at det er et generelt problem, at a-kasserne

skal administrere/kontrollere optjente rettigheder på baggrund af forskellige

datakilder, som ikke altid stemmer overens

–

dels indberetninger i Ind-

komstregisteret, dels (som noget helt nyt) årsopgørelser. Eksempelvis er det

et problem, at et medlems rettelser, fx ved flytning af B-indkomst fra ét ind-

komstår til et andet, kun slår igennem i årsopgørelsen og ikke i Indkomstre-

gisteret. Når der så skal anvendes oplysninger fra 2 forskellige kilder, der

ikke længere er ens, vil det således kunne resultere i, indkomst der efter reg-

lerne tæller dobbelt med og indkomst, der slet ikke tæller med.

Derudover vil det være et større teknisk problem, at indberettet B-indkomst,

som a-kasserne har hentet ind i deres systemer fra Indkomstregisteret, og

beriget, berigtiget og eventuel anvendt, på et senere individuelt tidspunkt

skal sorteres fra igen, når årsopgørelsen kommer.

Danske A-kasser ser gerne, at det sikres, at der i den videre udmøntning kan

tages højde for, at det ikke altid er hensigtsmæssigt at basere administrati-

on/kontrol på for mange forskellige datakilder, og at data fra nogle kilder, fx

medlemmets berigtigede indkomstdata, i visse situationer må tillægges stør-

re vægt end data fra andre kilder.

Kommentar:

Det fremgår af forslaget til § 90 b, at administrationen af forsikringssyste-

met i videst muligt omfang skal ske på grundlag af relevante registeroplys-

ninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der

fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, SKATs oplys-

ninger om momsbevægelser og Det Offentlige Ejer-register, og nødvendige

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

oplysninger hos skattemyndigheder om overskud/ underskud ved selvstæn-

dig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at a-kasserne kun skal undersøge forholdene nærmere i det

omfang, kasserne bliver opmærksom på, at der er fejl eller mangler i ind-

komstregisteret. I andre tilfælde vil man kunne lægge oplysninger fra offent-

lige myndigheder til grund for administrationen

ASE har peget på, at indkomstkravet og satsberegning opgøres på grundlag

af oplysninger på årsopgørelsen. For et medlem, som har drevet selvstændig

virksomhed i kun 1 år forud for ansøgning om en ydelse, vil der ikke fore-

ligge en årsopgørelse, der kan lægges til grund for en beregning.

Kommentar:

Der er efter lovforslaget ikke muligt at dokumentere selvstændig virksomhed

på anden vis end ved hjælp af årsopgørelsen, jf. svar til Danske A-kasser og

ASE ovenfor

ASE har endvidere spurgt om et selskabs underskud indgå i opgørelsen som

et underskud eller som nul kr. ved sammenlægning med A-indkomst, udbe-

talt til ejeren.

Kommentar:

Det fremgår af arbejdsgruppens rapport, at underskud i én selvstændig

virksomhed modregnes i eventuelle overskud fra personens andre selvstæn-

dige virksomheder inden for året. På samme måde skal et selskabs resultat

og A-indkomst, udbetalt til ejeren, skulle ses under ét.

Dette vil udmøntes i de administrativt fastsatte regler.

ASE har endvidere spurgt om B-indkomsten kan medregnes på grundlag af

medlemmets erklæring på tro og love, hvis indkomsten ikke fremgår af års-

opgørelsen

Kommentar:

I afsluttede indkomstår, hvor der på beregningstidspunktet foreligger en

årsopgørelse, dokumenteres B-indkomsten på baggrund af oplysningerne på

årsopgørelsen.

I ikke-afsluttede indkomstår eller i indkomstår, hvor årsopgørelsen endnu

ikke foreligger, dokumenteres indkomsten ved indberetninger til Indkomst-

registeret og for ikke-indberetningspligtig B-indkomst ved at medlemmet

fremlægger dokumentation for indtægten og på tro og love erklærer, at ind-

komsten ikke senere vil indgå i en selvstændig virksomhed.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

3.3. Genoptjening af ret til dagpenge

Kristelig A-kasse peger på, at det ikke fremgår klart, hvordan a-kasserne

skal sikre, at B-indkomst, der er medregnet på tro og love, ikke efterfølgen-

de genanvendes ved en senere genindplacering, når indkomståret er afslut-

tet.

Kommentar:

Det fremgår af arbejdsgruppens rapport og gældende regler, at indkomst og

løntimer, der delvist har været brugt til en indplacering, ikke kan indgå i en

ny opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis timerne har været brugt til en tid-

ligere indplacering.

Det princip videreføres med de foreslåede regler.

I det omfang a-kassen ved en ny beregning skal medregne B-indkomst fra et

afsluttet indkomstår fratrækkes B-indkomst, der er indberettet til indkomst-

registret, og ikke indberetningspligtig B-indkomst, som er dokumenteret af

medlemmet, hvis timerne har været brugt til en tidligere indplacering.

Der vil med hjemmel i lovens § 53, stk.12, som efter nærværende forslag

bliver til stk. 19, blive fastsat nærmere regler herom.

ASE har spurgt, om den nye lave omregningssats finder anvendelse på om-

regning af indtægt den 1. juli 2018 eller senere, uanset om indtægten er ind-

berettet/erhvervet forud for denne dato.

Kommentar:

Indtægt fra tidligere år, som er blevet omregnet med den dagældende om-

regningssats, skal ikke genberegnes med den nye omregningssats.

Den foreslåede lavere omregningssats finder anvendelse på omregning af

indtægt mv. den 1. juli 2018 eller senere, uanset om indtægten m.v. er ind-

berettet til indkomstregisteret eller i øvrigt er erhvervet forud for denne da-

to.

Fremadrettet betyder det, at indtægter som i dag bliver omregnet med den

til enhver tid gældende omregningssats i de år, indtægten fremgår af ind-

komstregisteret/årsopgørelserne.

Dette er præciseret i lovforslaget

3.4. Ukontrollabelt arbejde/aktiviteter ved genoptjening

Danske A-kasser finder det problematisk, at der er et samlet loft over den

indkomst, der kan omregnes og medregnes til genoptjening pr. måned ved

ukontrollabelt arbejde. Hermed bliver det sværere at genoptjene en ny dag-

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

pengeret, hvis indkomsten ikke er den samme måned for måned. når udsky-

delsesreglen er opfyldt, kan medgå til optjening af præmie.

Danske A-kasser mener ikke, at et loft for dagpengemodtagere skal ses på

månedsbasis, men på årsbasis svarende til indkomstloftet.

Kommentar:

Baggrunden for indkomstloftet for, hvor stor en ukontrollabel indkomst samt

B-indkomst, der kan omregnes til timer ved genoptjening af dagpengeretten,

er, at der ved optjening af dagpengeretten ved opfyldes af indkomstkravet i

forvejen gælder samme maksimale indtægtsgrænse pr. måned og dermed

også pr. år. Derved er der de samme optjeningsvilkår ved såvel optjening

som genoptjening af dagpengeretten, hvilket er en forudsætning i anbefalin-

gerne fra arbejdsgruppen om et nyt dagpengesystem for fremtidens ar-

bejdsmarked og den efterfølgende politiske aftale. Det bemærkes, at indtæg-

ten omregnes til måneder ved at dividere med 12.

Opmærksomheden henledes desuden på, at omregningssatsen nedsættes fra

230,08 kr. (2017 niveau) til 116,13 kr. (2017 niveau). Det betyder, at en gi-

ven indtægt alt andet lige vil medføre et højere timetal til medregning af

genoptjeningskravet, og det fastholdes, at der skal være en genoptjeningspe-

riode på minimum 12 måneder.

Danske A-kasser anfører også, at loftet for den indkomst, der kan omregnes

og medregnes, får afledte konsekvenser for efterlønsordningen, idet det også

bliver sværere at opfylde udskydelsesreglen og optjene skattefri præmie.

Sidstnævnte er nu defineret til, at der i hele perioden skal være indberettet

indkomst hver eneste måned svarende til 160,33 timer, mens en enkelt må-

neds forskydning i indberetningen vil afskære medlemmet fra at få en præ-

mieportion. Dette bryder med princippet om, at al beskæftigelse efter over-

gang til efterløn, når udskydelsesreglen er opfyldt, kan medgå til optjening

af præmie.

Danske A-kasser mener ikke, at loftet skal finde anvendelse ift. efterløns-

reglerne.

Kommentar:

Danske A-kassers forslag vil betyde, at der brydes med den generelle hen-

visning til reglerne om genoptjening af dagpengeret i forbindelse med op-

fyldelse af udskydelsesregel og optjening af skattefri præmie.

Nedsættelsen af omregningssatsen til ca. det halve i forhold til den gælden-

de omregningssats vil i sig selv betyde, at der optjenes det dobbelte i skatte-

fri præmie ved en given indtægt. Dette vil, uden et loft for den indtægt, der

kan medregnes, kunne medføre væsentlige merudgifter til skattefri præmie,

idet der hurtigere vil kunne optjenes en fuld skattefri præmie uden en ekstra

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

arbejdsindsats. Og dette kan virke modsat i forhold til incitamentet til at ar-

bejde i optjeningsperioden.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at et loft fastsat pr. måned i forhold til

opgørelsesperioden for beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen og

optjening af skattefri præmie kan føre til uhensigtsmæssige situationer. Det-

te skyldes, at der ikke ved opgørelsen- på samme måde som ved opgørelsen

af beskæftigelseskravet i dagpengereglerne- er en referenceperiode.

På den baggrund er lovforslaget ændret, således at loftet ved opgørelsen af

beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen og optjening af skattefri

præmie, opgøres på årsbasis, også i den periode, hvor indtægten dokumen-

teres ved indberetning til indkomstregisteret. Hvis opgørelsesperioden ikke

dækker et år, opgøres loftet forholdsmæssigt i forhold til antal måneder i

året. Det vil sige, at udsving i de enkelte måneder ikke vil få selvstændig be-

tydning for opfyldelse af udskydelsesreglen og optjening af skattefri præmie.

Der henvises i øvrigt til kommentaren vedrørende loftet for medregning af

indtægt, der skal omregnes, i forbindelse med opfyldelse af genoptjenings-

kravet for dagpenge.

3.5. Beregning af dagpengesats

Landbrug & Fødevarer bakker overordnet op om de foreslåede ændringer

om, at optjening af ret til dagpenge og satsberegning sker på baggrund af en

summering af al indtægt fra både selvstændig virksomhed og lønmodtager-

aktiviteter.

Landbrug & Fødevarer er dog bekymret for, at den foreslåede model for

satsberegning vil ramme nogle selvstændige, herunder landmænd, hårdt,

specielt når mindstesatsen afskaffes. De nye regler betyder også, at en del

ældre landmænd og ægtefællebedrifter vil komme i klemme, når efterløns-

satsen skal beregnes. Som reglerne er udformet vil selvstændige, der bliver

ledige inden den 1/7 i året risikere, ikke at få en satsberegning på 2 hele år.

Dette stiller selvstændige væsentlig ringere end lønmodtagere, der altid har

2 års beregningsgrundlag.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at selvstændige i stedet kan vælge, om

de vil have beregnet satsen efter trin 1 eller trin 2, så der altid er en mulig-

hed for at få udregnet satsen på baggrund af de 2 bedste år inden for de se-

neste 5 års afsluttede regnskabsår. På samme måde som reglerne er i dag.

For så vidt angår mindstesatsen på 82 % opfordrer Landbrug & Fødevarer

til, at den bevares i den kommende bekendtgørelse således, at selvstændige

fortsat har mulighed for at få udbetalt dagpenge og efterløn med en mindste-

sats frem for en individuelt beregnet sats.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Fællesudvalget for selvstændige og medarbejdende ægtefæller har peget på,

at når der kun medregnes overskud fra selvstændig virksomhed, som frem-

går af en årsopgørelse, vil der på grund af tiden, der går fra indkomstårets

afslutning til årsopgørelsen foreligger, være færre måneder at beregne dag-

pengesatsen. Fællesudvalget har endvidere peget på, at det kan have negati-

ve konsekvenser, når mindstesatsen afskaffes.

ASE vurderer, at langt størstedelen af de selvstændige opfylder beskæftigel-

seskravet på trin 1. Muligheden for en satsberegning på baggrund af de 2

bedste regnskabsår indenfor de sidste 5 år vil blive markant mindre.

ASE foreslår, at muligheden for en satsberegning på trin 2 gøres valgfri og

uafhængig af, hvorledes beskæftigelseskravet er opfyldt.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmar-

ked, at satsberegningen tager udgangspunkt i de samme typer af indtægter,

som indgår i optjeningsgrundlaget. Satsen beregnes som efter reglerne for

lønmodtagere, det vil sige de 12 måneder med de højeste indtægter inden

for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden.

Personer, der optjener dagpengeretten alene på baggrund af selvstændig

virksomhed i en 5-årig periode, får beregnet satsen som et gennemsnit af de

2 år med de højeste indkomster inden for de seneste 5 afsluttede ind-

komstsår forud for ledigheden.

Samtidig afskaffes mindstesatsen for personer, der i de seneste 3 år umid-

delbart forud for ledigheden har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt

omfang. Det er parallelt til det nye lønmodtagersystem, hvor mindstesatsen

også er afskaffet.

Personer, der har optjent retten til dagpenge i en treårig optjeningsperiode

har således ikke ret til at få beregnet dagpengesatsen på baggrund af de 2

bedste år inden for de seneste 5 års afsluttede regnskabsår.

Dagpengenes størrelse skal efter aftalen beregnes på baggrund af indberet-

tet indtægt til indkomstregistret/årsopgørelser. I det omfang, der ikke fore-

ligger oplysninger om overskud af selvstændig virksomhed i beregningspe-

rioden, vil indtægten ikke kunne indgå i beregningsgrundlaget.

Dette gælder også for lønmodtagere, der ikke altid vil have et beregnings-

grundlag på fulde to år, hvilket er tilfældet, når en del af indtægtsgrundla-

get for selve retten til dagpenge ikke ligger inden for de seneste 2 år forud

for ledighedens indtræden eller endnu ikke er indberettet.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det bemærkes, at det fremgår

af Arbejdsgruppens rapport, at ”satsbereg-

ningen bliver ikke nødvendigvis baseret på den seneste økonomiske aktivitet

i virksomheden, idet satsberegningen baseres på afsluttede indkomstår og

ikke igangværende indkomstår

”

Landbrug og Fødevarers forslag ligger dermed uden for den politiske aftale

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at medarbejdende ægtefæller, der får

overført et beløb i regnskabet, anses som selvstændige og skal dele over-

skuddet 50/50 ved beregning af dagpengesatsen, og at de som minimum kan

vælge at få beregnet på baggrund de 2 bedste ud af 5 regnskabsår af de be-

løb, der er overført til medarbejdende ægtefæller, ellers forudser de, at der

vil være nogle medarbejdende ægtefæller, der vil komme i klemme.

Kommentar: Det fremgår af aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens

arbejdsmarked, at en aktivitet, som er udført af medarbejdende ægtefælle

uden lønaftale efter kildeskatteloven, anses som selvstændig virksomhed.

Dagpengenes størrelse vil blive beregnet på baggrund af de overførte beløb.

Efter aftalen vil det derfor ikke være muligt at blive beregnet på baggrund

af et højere beløb end det beløb, der kan overføres ifølge skattelovgivnin-

gen, ca. max 230.600 kr. (2017).

Personer, der opfylder indkomstkravet i de seneste tre år forud for ledighe-

den, har ikke mulighed for at få foretaget en beregning af dagpengesatsen

alene på bagrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 5 år.

Det ligger således uden for den politiske aftale, at beregning kan ske med et

højere beløb eller på baggrund af 2 bedste ud af 5 regnskabsår af de beløb,

der er overført til medarbejdende ægtefæller.

Fællesudvalget for selvstændige og medarbejdende ægtefæller har endvidere

peget på, at medarbejdende ægtefæller, der får overført overskud, anses for

at være selvstændige og vil få beregnet dagpengesats.

Dette beløb berettiger ikke til maksimale dagpenge. Fællesudvalget foreslår

at reglerne ændres, således at medarbejdende ægtefæller med overført ind-

komst også kan modtage maksimale dagpenge.

Kommentar:

Efter aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked er det

ikke muligt at blive beregnet på baggrund af et højere beløb end det beløb,

der kan overføres ifølge skattelovgivningen, ca. max 230.600 kr. (2017).

Der henvises i øvrigt til kommentaren til Landbrug og Fødevarer.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget ligger uden for aftalen.

Dansk Artistforbund finder, at elementet om satsberegning for honorarløn-

nede bryder med intentionen om at ligestille artister og solister med øvrige

dagpengeforsikrede.

Det skyldes, at lønmodtagere med ukontrollabel arbejdstid skal have hono-

rarer omregnet til timer via en omregningssats. Lovforslagets foreslåede

omregningssats er kr. 116,13, dvs. væsentligt lavere end den nuværende sats

på kr. 230,08. Dette er i udgangspunktet en positiv og rimelig forbedring for

honorarlønnede, som i praksis vil betyde, at når der omregnet er 1924 timer,

så er der genoptjent ny dagpengeret og der skal dernæst beregnes ny dag-

pengesats.

Hvad angår selve dagpengesatsberegningen, får den foreslåede lave omreg-

ningssats imidlertid store økonomiske konsekvenser for honorarlønnede,

idet a-kassen beregner dagpengesatsen ud fra indkomsten i de sidste 24 må-

neder før ledighed, og bruger de 12 måneder, hvor der var højeste indkomst,

til at beregne satsen.

Det betyder, at hvis et medlem af en a-kasse kun lønnes med honorarer, har

genoptjent sin dagpengeret og skal have beregnet en sats, kan den maksima-

le dagpengesats dermed aldrig blive højere end kr. 15.417, med mulighed

for at satsen endda bliver meget lavere, efter de gældende regler for bereg-

ning af dagpengesats.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmar-

ked, at satsberegningen tager udgangspunkt i de samme typer af indtægter,

som indgår i optjeningsgrundlaget. Satsen beregnes efter reglerne for løn-

modtagere, det vil sige de 12 måneder med de højeste indtægter inden for de

seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden.

Ved opgørelsen af indkomst og beskæftigelseskravet kan der højest medreg-

nes 18.619 kr. pr. måned (pl 2017). Dette loft finder ikke anvendelse ved

satsberegning.

Det betyder, at dagpengenes størrelse kan blive højere end 15.417 kr. Det

skyldes, at der ved beregningen af satsen kan indgå et højere omregnet be-

løb end 18.619 kr. pr. måned, sammenholdt med, at B-indkomst i ikke-

afsluttede indkomstår eller i indkomstår, hvor årsopgørelsen endnu ikke fo-

religger, også kan medregnes.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Dansk Skuespillerforbund finder det problematisk, at der kræves en mini-

mumsindtægt på 22.226 kr. (2017) for at opnå den højeste dagpengesats.

Skuespillerforbundets medlemmer er generelt lavtlønnede og mange vil der-

for ikke kunne opnå højeste sats.

Kommentar: Der henvises til ovenstående kommentar til Dansk Artistfor-

bund.

3.6. Modtagelse af dagpenge samtidig med selvstændig bibeskæftigelse

–

Tidsbegrænsning, fradrag og iværksætteri

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at den gældende regel om, at der altid

skal ske fradrag med en halv time pr. dag for selvstændig bibeskæftigelse

med pasning af dyr afskaffes. Der bør i stedet ske et fradrag ud fra konkrete

forhold og alene for den ægtefælle, der udfører arbejdet. Endvidere bør der

ikke ske fradrag ved sæsonarbejde som fx biavl og i perioder, hvor der ikke

er produktion.

Kommentar:

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmar-

ked, at der modregnes i dagpengene for de timer, medlemmet har arbejdet i

den selvstændige virksomhed. Gældende regler for modregning i dagpenge-

ne som følge af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed og B-indkomst

fastholdes.

Efter gældende regler medfører drift af selvstændig virksomhed som bibe-

skæftigelse fradrag. Fradrag for selvstændig bibeskæftigelse sker for de fak-

tiske timer, som medlemmet har brugt på alt arbejde, der vedrører driften af

virksomheden, herunder administration og transport. Ved animalsk produk-

tion skal der oplyses mindst �½ timer om dagen.

Der er hverken i aftalen eller i arbejdsgruppen for selvstændige i dagpenge-

systemets rapport taget nærmere stilling til fradrag for et medlem, der har

animalsk produktion som en del af virksomheden..

Ved den administrative udmøntning af regler vil der blive taget stilling til

problemstillingen.

Danske A-kasser bemærker, at formuleringen i lovforslagets § 60 vedrøren-

de uger, der indgår i tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge, ikke om-

fatter drift af selvstændig bibeskæftigelse, hvis medlemmet ikke har haft ar-

bejdstimer i virksomheden.

Kommentar:

Det fremgår af lovforslaget til en ny § 59, stk. 1, at supplerende dagpenge

kan udbetales til et medlem, der driver selvstændig virksomhed. I lovforsla-

gets § 60 henvises hertil og det fremgår, at der for et medlem, der driver

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

selvstændig virksomhed, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået

udbetalt dagpenge, i opgørelsen af tidsbegrænsningen, uanset om der har

været fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Derudover er

det på baggrund af bemærkningen præciseret i lovforslaget, at retten til

supplerende dagpenge udløber, når et medlem har arbejdet på nedsat tid el-

ler drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de sene-

ste 104 uger i måneder. Dette er tilsvarende præciseret i lovforslaget til §

73, stk. 1 og 2, vedrørende deltidsforsikrede.

LO, FTF

og Akademikerne bemærker, at det bør fremgå af bemærkninger-

ne, hvorvidt fradrag i dagpengene på grund af timer til afvikling af en selv-

stændig virksomhed, medregnes til forbrug af uger med supplerende dag-

penge.

Kommentar:

På baggrund af bemærkningen er der præciseret i de specielle bemærknin-

ger til lovforslagets § 57 b, at timer, der bruges på at afvikle en virksomhed,

jf. § 57 b, stk. 2, nr. 2, sidestilles med fritidsbeskæftigelse. Det betyder, at

timerne medfører fradrag i dagpengene. Til gengæld vil afviklingen af virk-

somheden ikke forbruge af de 30 uger inden for de seneste 104 uger med

supplerende dagpenge.

Kristelig A-kasse bemærker, at det er uklart, hvad der menes med formule-

ringen i § 59, stk. 2, ”Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende

dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker det under hensyn til

arbejdslønnen”.

Kommentar:

Det bemærkes, at der er tale om en videreførelse af formuleringen i de gæl-

dende regler, og at der ikke er lagt op til en ændring af gældende regler. På

baggrund af høringssvaret er det dog præciseret, at ”indtægten ved arbejdet

omregnes til timer, jf. § 52”.

Kristelig A-kasse foreslår, at uger med en samlet belægning på 37 timer el-

ler mere ikke skal forbruge af den begrænsede dagpengeret, og at forbruget

ved opstart/ophør i en måned også kun bør være med de uger, hvor virk-

somheden er etableret i modsætning til det foreslåede, hvor der altid forbru-

ges en hel måned (4,33 uger) uanset om virksomheden er opstartet under-

vejs i måneden, eller medlemmet har dokumenteret ophør af virksomheden.

Kommentar:

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmar-

ked, at alle måneder med dagpenge indgår i opgørelsen af forbruget af tids-

begrænsningen, uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selv-

stændige bibeskæftigelse. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, ind-

går ikke i opgørelsen af forbruget af tidsbegrænsningen. Det bemærkes der-

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

udover, at det fremgår af lovforslaget, at en uge ikke indgår i tidsbegræns-

ningen, hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst

37 timer vedrørende ugen.

ASE har en række lovtekniske bemærkninger og spørgsmål til lovforslaget

og lovforslagets bemærkninger vedrørende bibeskæftigelse.

Kommentar:

Der er ved udarbejdelsen af lovforslaget taget højde for bemærkningerne og

spørgsmålene i det omfang, det har været muligt inden for aftalens rammer.

3.7. Tidsbegrænsningen for selvstændig bibeskæftigelse og supplerende

dagpenge

Danske A-kasser er bekymret for, at forbrug af måneder med selvstændig

bibeskæftigelse fremover kombineres og summeres med forbrug af uger

med supplerende dagpenge til 30 uger i alt inden for 104 uger.

Danske A-kasser peger på, at det vil betyde, at flere vil opbruge retten til

supplerende dagpenge, de 30 uger er opbruges hurtigere, de medlemmer, der

opbruger retten til supplerende dagpenge, vil blive ramt hårdt, og medlem-

merne vil potentielt blive ramt længere tid. DAK mener ikke, at dette giver

tryghed for medlemmerne eller skaber et godt fundament for et fleksibelt og

velfungerende arbejdsmarked samt for iværksætteri mv.

Danske A-kasser anbefale derfor, at der sker en løbende monitorering af

konsekvenserne af ovennævnte, hvilket nemt vil kunne ske gennem a-

kassernes indberetning af

”tæller-data” til DFDG, og at der sættes hurtigt

ind, hvis flere ledige end forventet bliver ramt.

Lederne mener, at det er en ulempe, at medlemmer med selvstændig bibe-

skæftigelse fremover kan få dagpenge i 30 uger modsat i dag, hvor det er

muligt i op til 78 uger. Til gengæld må man fremover have en bibeskæfti-

gelse med henblik på at gøre den til sin hovedbeskæftigelse. Lederne havde

gerne set, at de to ordningen kunne løbe parallelt afhængig af virksomhe-

dens omfang.

Landbrug og Fødevare finder, at de foreslåede ændringer om ret til supple-

rende dagpenge i 30 uger inden for de seneste 104 uger en væsentlig forrin-

gelse i forhold til gældende ret, hvor der er ret til at drive selvstændig bibe-

skæftigelse samtidig med modtagelse af dagpenge i op til 78 uger.

Landbrug & Fødevarer bakker op om dagpengekommissionens rapport om

selvstændige i dagpengesystemet, der har peget på, at man kan ophæve be-

grænsningen, hvis man har haft en selvstændig virksomhed som bibeskæfti-

gelse i 12 måneder forud for ledigheden.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Landbrug & Fødevarer opfordrer derfor til, at al bibeskæftigelse med selv-

stændig virksomhed holdes helt uden for dagpengebegrænsningen herunder

i forhold til deltidslandmænd.

Kommentar:

Den lovmæssige udmøntning af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremti-

dens arbejdsmarked er i overensstemmelse med aftalen. Det fremgår videre

af aftalen, at der senest i 2021 udarbejdes en evaluering af bl.a. tidsbe-

grænsningen for ret til supplerende dagpenge. Der henvises videre til be-

mærkningerne i pkt. 2.2. vedr. samme emne rejst af LO, FTF og Akademi-

kerne.

Danske A-kasser peger på, at de principper og metodikker, der finder an-

vendelse ift. de supplerende dagpenge, og som systemerne nu er udviklet til,

også finder anvendelse ift. de nye regler om selvstændig bibeskæftigelse,

hvilket gerne ses præciseret i lovforslaget.

Kommentar:

Det er præciseret i lovforslagets specielle bemærkninger, at det i videst mu-

ligt omfang vil være de principper og metodikker, der er udviklet til behand-

lingen af supplerende dagpenge, der vil finder anvendelse for supplerende

dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende.

Danske Fysioterapeuter oplyser, at fysioterapeuter, der under studiet har op-

rettet en lille virksomhed, tvinges til at lukke virksomheden for at blive ar-

bejdssøgende på fuld tid (og dermed modtage dagpenge). Der peges på, at

det trækker i modsat retning frem for selvforsørgelse, og at det i stedet bur-

de være nemmere at få supplerende dagpenge i en periode, indtil de får fuld-

tidsarbejde eller har en virksomhed, de kan leve af.

Kommentar:

En virksomhed af den beskrevne art vil efter de foreslåede regler have ka-

rakter af selvstændig bibeskæftigelse, som det vil være muligt at fortsætte ef-

ter studiets afslutning med ret til supplerende dagpenge, hvis betingelserne

for dagpenge i øvrigt er opfyldt. Det følger af lovforslaget til § 57 a, stk. 3,

at der ved opgørelsen af, om et medlem ved indplaceringen driver selvstæn-

dig bibeskæftigelse medregnes perioder, hvor medlemmet har været under

uddannelse, og hvor uddannelsen har givet ret til dagpenge på dimittendvil-

kår.

3.8. Fleksibel forlængelse af periode med ret til supplerende dagpenge

Kristelig A-kasse bemærker, at der på baggrund af formuleringen i lov-

forslaget til § 60, stk. 3, er tvivl om, hvorvidt medlemmet ved en forlængel-

se af retten til supplerende dagpenge både kan anvende perioder som løn-

modtager og perioder som selvstændig.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Bestemmelsen i § 60, stk. 2, skal forstås sådan, at der for hver periode, der

danner grundlag for 4 ugers forlængelse, kun kan medregnes enten lønar-

bejde eller selvstændig virksomhed. Det betyder bl.a., at lønarbejde og selv-

stændig virksomhed i den samme kalendermåned ikke kan sammenlægges

og dermed give ret til yderligere 4 uger med supplerende dagpenge.

3.9. Genoptjening af ny periode med ret til supplerende dagpenge

Kristelig A-kasse finder det ikke hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget er

lagt op til, at kravet til genoptjening af retten til supplerende dagpenge skal

være markant skrappere for selvstændig erhvervsdrivende end til lønmodta-

gere. Henset til at en del af formålet med lovforslaget er at sidestille arbejde

som lønmodtager med beskæftigelse som selvstændig, så ville det derimod

give mere mening, at sidestille kravene, så der alene

var krav om seks måneders drift af selvstændig virksomhed med et overskud

på minimum 111.714 kr. (2017).

Kristelig A-kasse finder kravet om at der ikke må være udbetalt dagpenge i

skatteåret urimeligt, og at det i yderste konsekvens kan medføre, at et med-

lem skal drive selvstændig virksomhed op imod to hele skatteår for at kunne

genoptjene retten til supplerende dagpenge.

Kommentar:

Det følger direkte af aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens ar-

bejdsmarked, at retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes ved en

samlet indtægt (A- og B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed i

et år på 218.616 (PL 2016) uden, at personen får dagpenge det pågældende

år. Lovforslaget er udmøntet i overensstemmelse hermed.

3.10. Ophør med drift af selvstændig virksomhed

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at det skal fremgå af bestemmelsen i §

57 b, at det alene er dagpenge til et medlem, der har drevet selvstændig

virksomhed som

hovedbeskæftigelse,

der er betinget af, at medlemmet er

ophørt med virksomheden. Det foreslås ligeledes, at det skal fremgå af be-

stemmelsen, at jobsøgningsperioden på 6 måneder kun omfatter medlem-

mer, der er ophørt med hovedbeskæftigelse. Det foreslås derudover, at det

præciseres, hvilke punkter i § 57 b, stk. 2, der kan danne grundlag for vurde-

ring af ophør.

Kommentar:

Det er præciseret i lovforslaget til § 57 b, stk. 1, at dagpenge til et medlem,

der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, kun kan

udbetales, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed. Der er lige-

ledes præciseret i lovforslaget til § 57 b, stk. 3, at jobsøgningsperioden ale-

ne gælder efter ophør med hovedbeskæftigelse. Derudover er der præcise-

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ret, at kun én af forholdende i § 57 b, stk. 2, skal være opfyldt for at et med-

lem skal kunne anses for ophørt.

ASE har en række lovtekniske bemærkninger og spørgsmål til lovforslaget

og lovforslagets bemærkninger vedrørende ophør, herunder til arbejdsgrup-

pen for selvstændige i dagpengesystemets anbefalinger, der er gengivet i

lovforslaget.

Kommentar:

Der er ved udarbejdelsen af lovforslaget taget højde for bemærkningerne og

spørgsmålene i det omfang, det har været muligt inden for aftalens rammer.

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at det skal fremgå af bemærkningerne

til lovforslaget, at et deltidsforsikret medlem forbruger af dagpengeperioden

med 130 timer pr. måned, hvis pågældende ikke kan dokumentere sit ophør

efter 6 måneder.

Kommentar:

På baggrund af forslaget er det præciseret i lovforslaget, at dagpengefor-

bruget fra udløbet af 6 måneders perioden og indtil tidspunktet for det do-

kumenterede ophør, opgøres som 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsik-

rede og 130 timer pr. måned for deltidsforsikrede. Dette gælder i alle tilfæl-

de uanset det faktiske omfang af medlemmets arbejde.

Danske a-kasser bemærker, at det ikke er rimeligt, at et medlem forbruger af

sin dagpengeperiode, hvis pågældende ikke kan dokumentere sit ophør med

et ophørsbevis efter 6 måneder, herunder hvis årsagen f.eks. er lange sags-

behandlingstider eller IT-problemer i det offentlige. Danske a-kasser anbe-

faler derfor, at der etableres en dispensationsadgang, hvor der tages højde

for situationer, hvor det ikke er medlemmets forhold, men andres forhold,

der bevirker, at der ikke ligger et ophørsbevis efter de 6 måneder.

Lederne finder, at det er urimeligt, hvis sagsbehandlingstid hos offentlige

myndigheder bevirker, at medlemmet reelt får en effektiv karantæne herfor,

hvis sagsbehandlingstiden

–

uden at medlemmet kan bebrejdes dette

–

over-

stiger 6 måneder.

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmar-

ked, at personer, som ikke umiddelbart kan ophøre ved et ophørsbevis, kan

udfylde en tro- og loveerklæring om, at virksomheden er ophørt. Efter ud-

fyldelsen af erklæringen har personen 6 måneder til at få et ophørsbevis, el-

lers mistes resten af dagpengeperioden. Denne mulighed indebærer netop,

at et medlem kan modtage dagpenge i op til 6 måneder samtidig med afvik-

lingen af virksomheden. Et medlem har i kraft af forslaget således mulighed

for at modtage dagpenge, selv om virksomheden ikke kan anses for ophørt,

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

herunder hvis det manglende ophør skyldes lange sagsbehandlingstider el-

ler IT-problemer i det offentlige. Der lægges ikke op til, at perioden på 6

måneder udvides, og der lægges dermed ikke op til en dispensationsadgang.

Danske a-kasser undrer sig over, at der i det nye selvstændigsystem er be-

hov for en ”uopsigelighedsperiode” for bortforpagtning, da der ved bortfor-

pagtning ikke længere er drift af en virksomhed. Hvis en ”uopsigelighedspe-

riode” fortsat bevares, ønsker Danske a-kasser,

at kravet om 3 års uopsige-

lighed kun skal gælde for bortforpagter, da det ofte er svært at få en forpag-

ter til at binde sig for en periode på 3 år. Danske a-kasser foreslår, at perio-

den fra forpagters side f.eks. kan være på 1 år.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der ikke stilles krav til forpagtnings-

kontraktens varighed. Landbrug & Fødevarer finder det urimeligt, at for-

pagtningsaftalen skal være 5-årig, hvis man fx ophører med hovedbeskæfti-

gelsen som 64-årig og kan gå på folkepension som 65-årig. En kortere for-

pagtningsperiode vil samtidig gøre det mere fleksibelt ved generationsskifte

af virksomheder, der kan indebære behov for ændringer inden for en kortere

periode.

Kommentar:

Det foreslås i lovforslaget, der udmønter Aftale om et nyt dagpengesystem

for fremtidens arbejdsmarked, at den periode, hvor en bortforpagtningskon-

trakt skal være uopsigelig, nedjusteres fra 5 år til 3 år. Perioden, hvor bort-

forpagtningskontrakten skal være uopsigelig, skal ses i lyset af, at ophør ved

bortforpagtning er en undtagelse fra hovedreglen om, at virksomheden skal

være ophørt, idet ejeren ved bortforpagtning fortsat har den faktiske og ret-

lige rådighed over virksomheden med den begrænsning, der følger af for-

pagtningsaftalen.

Efter gældende regler kan Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring

godkende en lavere tidsgrænse for brancher, hvor det er sædvanligt med af-

taler af kortere varighed. Efter denne regel kan medlemmer, der driver selv-

stændig virksomhed ved salg og servering af spise- og drikkevarer og som

skal have et fødevarenæringsbrev af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, få di-

spensation fra kravet om gensidig 5 års uopsigelighed, bl.a. hvis forpagter

er bundet af et opsigelsesvarsel på mindst 6 måneder. Disse regler viderefø-

res.

ASE bemærker i forhold til bortforpagtningsperioden ved selvstændig bibe-

skæftigelse, at der efter de gældende regler alene stilles krav om, at virk-

somheden bortforpagtes i ydelsesperioden. ASE foreslår, at disse regler

fastholdes, da det ellers er en skærpelse af reglerne.

Kommentar:

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmar-

ked, at forligspartierne er enige om, at de nye ophørsformer skal gælde bå-

de for hoved- og bibeskæftigelse. Generelt betyder de nye ophørsformer, at

det bliver nemmere og mere overskueligt at dokumentere, at man er ophørt

med en selvstændig hovedbeskæftigelse, selv om det på enkelte punkter er en

stramning i forhold til ophør med selvstændig bibeskæftigelse. Til gengæld

betyder de nye ophørsregler en forenkling, idet der i det nuværende dag-

pengesystem er et sæt ophørsregler, hvis virksomheden har været ens ho-

vedbeskæftigelse og et andet sæt regler, hvis virksomheden har været ens

bibeskæftigelse.

Kristelig A-kasse bemærker, at der af lovforslagets bemærkninger fremgår,

at de nuværende regler om 5 års bortforpagtning videreføres.

Kommentar:

Slåfejlen er blevet rettet.

Lederne mener,

at begrebet ”formueforvaltning” begrænser

formålet med

bestemmelsen til ét bestemt ord.

Kommentar:

Den omtalte bestemmelse er udmøntet i overensstemmelse med Aftale om et

nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. Det følger af den tilhø-

rende hjemmelsbestemmelse, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærme-

re regler bl.a. om hvornår et medlem anses for ophørt. Der vil således i for-

bindelse med udmøntningen af de administrative regler blive mulighed for

at fastlægge det

nærmere indhold af begrebet ”formueforvaltning”.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at der ved ophør med minkavl, som i

dag, fortsat bør være muligt at ophøre, hvis skindet er deponeret ved Danske

Pelsauktioner. Selvom man er ophørt går der oftest op til 1 år eller mere før

skindene er solgt, og selv om det i denne periode kan være nødvendigt at

forblive CVR-registreret. Det samme gælder i forhold til udbetaling af an-

delshaverkonti og personlig ansvarlige konti fra selskaber som bl.a. Danish

Crown og Arla, da disse i henhold til deres vedtægter skal pålægges 25 %

moms, hvorfor tidligere landmænd i en periode på 3-5 år, hvor kontiene ud-

betales, skal opretholde deres CVR-registrering. På den baggrund opfordrer

Landbrug & Fødevarer til, at der indsættes særregler, der gør det muligt, at

dispensere for kravet om CVR afmelding.

Kommentar:

Det følger af lovforslaget, der udmønter Aftale om et nyt dagpengesystem

for fremtidens arbejdsmarked, at personer, som ikke umiddelbart kan ophø-

re ved et ophørsbevis, kan ophøre ved at medlemmet på tro og love erklærer

ikke at drive virksomheden udover, hvad der kan anses for afvikling, og

medlemmet inden for 6 måneder er registreret som ophørt hos Erhvervssty-

relsen. Denne mulighed indebærer netop, at et medlem har mulighed for at

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

modtage dagpenge i op til 6 måneder samtidig med afviklingen af virksom-

heden, herunder selv om virksomheden ikke er afmeldt CVR-registeret.

Efter gældende regler stilles der krav om, at medlemmet er afmeldt offentli-

ge registre som selvstændig erhvervsdrivende, medmindre det godtgøres, at

registreringen ikke skyldes fortsat drift af selvstændig virksomhed.

Manglende afmelding fra offentlige registre accepteres kun, hvis medlemmet

dokumenterer, at den manglende afmeldelse er begrundet i efterfølgende ik-

ke-erhvervsmæssige dispositioner. Det kan f.eks. være revisors regnskabsaf-

slutning eller udbetaling af løn til fratrådte medarbejdere med opsigelses-

varsel. Manglende momsafmelding kan dog som hovedregel kun accepteres

i op til 6 måneder fra ophørsdatoen.

Forslaget lægger uden for den politiske aftale, hvorfor der ikke lægges op

til, at perioden på 6 måneder udvides.

3.11. Opstart af selvstændig virksomhed

LO, FTF og Akademikerne efterspørger en beskrivelse i selve loven om be-

tingelserne for opstart af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse sam-

tidig med modtagelse af dagpenge.

Kommentar:

Det foreslås i forslaget til § 59, stk. 1, at et ledigt medlem kan modtage dag-

penge under opstart af selvstændig virksomhed. Reglerne i dagpengelovgiv-

ningen forudsættes i øvrigt at være opfyldt, dvs. opfylder betingelserne om

rådighed, tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge mv. En

nærmere beskrivelse af opstartsmuligheder er ikke et element, som bør/skal

fremgå af loven, men der vil kunne fastsættes nærmere administrative regler

herom, jf. forslag til bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 60, stk. 7,

hvor af bl.a. fremgår, at der kan fastsættes regler om betydningen af drift af

selvstændig virksomhed.

Danske A-kasser har svært ved at forstår, hvad der menes med, at man kun

kan ophøre én gang inden for hver dagpengeperiode efter første indplace-

ring, og ønsker dette præciseret i bemærkningerne til lovforslaget, gerne

med et eksempel.

Kommentar:

Det er i lovforslagets specielle bemærkninger præciseret, hvad der menes

med

”

ophør én gang i hver dagpengeperiode

”

, og det er illustreret med et

eksempel.

Danske Fysioterapeuter mener det er problematisk, at man kun kan ophø-

re/lukke en virksomhed én gang pr dagpengeperiode, da arbejdsmønsteret

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

hos fysioterapeuter, som lejer sig ind i en klinik, typisk er at åbne og lukke

deres virksomheder.

Kommentar:

Udmøntningen er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Arbejdsgrup-

pen om et nyt dagpengesystem for fremtidens dagpengesystem og den politi-

ske aftale herom. Baggrunden for reglen er, at det fremover bliver nemmere

at ophører med drift af selvstændig virksomhed og (gen)opstart af selvstæn-

dige virksomhed. Samtidig bliver der bl.a. mulighed for at kunne modtage

supplerende dagpenge ved siden af drift af selvstændig virksomhed herun-

der mulighed for løbende genoptjening af og forlængelse af retten til sup-

plerende dagpenge. Formålet med bestemmelsen er således at forhindre af

dagpenge til selvstændige direkte eller indirekte kommer til at virke som er-

hvervsstøtte.

3.12. Karens ved ophør med drift af selvstændig virksomhed

LO, FTF og Akademikerne foreslår, at det skal fremgå af bemærkningerne,

at hvis et medlem dokumenterer at være ophørt inden der er gået 2 måneder,

skal karensperioden reduceres tilsvarende, dog fastholdes som minimum 3

ugers karens.

Kommentar:

På baggrund af forslaget er der præciseret i de specielle bemærkninger til §

63, stk. 2, at hvis et medlem dokumenterer at være ophørt med sin virksom-

hed efter § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden de 2 måneder, vil medlemmet kunne

modtage dagpenge fra ophørstidspunktet. Dog kan der ikke udbetales dag-

penge i de første 3 uger efter det tidspunkt, medlemmet ophørte på tro og

love.

Kristelig A-kasse peger på, at der i forslaget til § 63, stk. 2, tilsyneladende

er gledet en del af gældende regler om kun 1 uges karens ved konkurs og

tvangsauktion ud af forslaget.

Kommentar:

Det er korrekt, at karens på 1 uge ved konkurs og tvangsauktion ved en fejl

er gledet ud af bestemmelsen. Dette er rettet til i lovforslaget og bemærk-

ningerne hertil.

Danske Fysioterapeuter mener, at 3 ugers karens bør betinges af, at fysiote-

rapeuter, der lejer sig ind på en klinik, selv opsiger samarbejdet, og at ka-

rensen ikke udløses uanset hvem, der opsiger samarbejdet.

Kommentar:

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmar-

ked, at der generelt er 3 ugers karens ved ophør med selvstændig virksom-

hed. Det gælder uanset hvem, der opsiger et samarbejde.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Forslaget fra Danske Fysioterapeuter ligger dermed udenfor aftalen.

Landbrug & Fødevarer finder det ærgerligt, at medarbejdende ægtefæller

har en karensperiode på 3 uger ved opsigelse, på trods af, at arbejdet i virk-

somheden betragtes som lønmodtageraktivitet, og opfordrer til, at karenspe-

rioden afskaffes for medarbejdende ægtefælle der opsiges fra virksomheden.

Kommentar:

Ifølge Arbejdsgruppens anbefalinger er medarbejdende ægtefæller med løn-

aftale omfattet af 3 ugers karens, da de i et vist omfang selv bestemmer,

hvornår de stopper lønudbetalingen/arbejdet i virksomheden (ophører).

Hermed bliver de i relation til karens/karantæne sidestillet med selvstændi-

ge erhvervsdrivende. Dette er præciseret i lovforslaget.

Det bemærkes, at hvis en medarbejdende ægtefælle med lønaftale skulle føl-

ge lønmodtagerreglerne vil det betyde, at pågældende vil blive omfattet af

reglerne om selvforskyldt ledighed, og at det dermed skal vurderes om på-

gældende skal tildeles en effektiv karantæne på 3 uger i forbindelse med ar-

bejdsophør.

3.13. Arbejdskrav ved selvforskyldt ledighed

LO, FTF og Akademikerne

foreslår, at indkomstkravet ved generhvervelse af

retten til dagpenge efter et pålagt arbejdskrav som følge af selvforskyldt ledig-

hed gradueres således at det tilpasses arbejdskravet på de 300 timer. Det vil

svare til et indtægtskrav på kr. 34.838 (2017).

Det fremgår af lovforslaget, at hvis et medlem er blevet pålagt et arbejdskrav

pga. selvforskyldt ledighed, så kan selvstændige generhverve dagpengeretten

ved at dokumentere både lønmodtagerindtægter som A- og B-indkomst samt

overskud ved selvstændig virksomhed på kr. 223.428 kr. (2017) i et skatteår.

Denne regel indeholder et større arbejdskrav end det generelle arbejdskrav for

lønmodtageraktiviteter, som pålægger en fuldtidsforsikret lønmodtager et ar-

bejdskrav på 300 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måne-

der.

LO, FTF og Akademikerne peger på, at der ikke er belæg for denne stramning,

hverken i arbejdsgruppens anbefalinger eller i den politiske aftale.

Kristelig A-kasse peger på, at det er unødigt hårdt, at stille krav om et helt

års beskæftigelse som selvstændig for at opfylde et arbejdskrav der kan op-

fyldes på 12 ugers lønarbejde og har i øvrigt henvist til de afgivne bemærk-

ninger til genoptjeningskravet vedrørende retten til supplerende dagpenge

Kommentar:

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det følger af gældende regler, at hvis et medlem inden for de sidste 12 må-

neder har været selvforskyldt ledig to gange, er dagpengeretten betinget af

opfyldelse af et arbejdskrav på 300 løntimer inden for 3 måneder.

Efter gældende regler kan genoptjeningen desuden ske på grundlag af

mindst 26 ugers uafbrudt selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt om-

fang (mere end 30 timer pr. uge).

Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked eller rappor-

ten fra arbejdsgruppen om selvstændig tager ikke direkte stilling til kravene

til genoptjening af ret til dagpenge efter selvforskyldt ledighed på baggrund

af selvstændig virksomhed (de 26 uger).

Derimod er der taget stilling til genoptjening af en ny periode med ret til

supplerende dagpenge, som er meget lig genoptjeningskravet ved selvfor-

skyldt ledighed (26 ugers selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentlig om-

fang). I den forbindelse er der taget stilling til, at genoptjeningskravet kan

ske som en kombination af løntimer og indtægt ved selvstændig virksomhed

og at der kan ses på den samlede A- og B-indkomst samt overskud af selv-

stændig virksomhed, som skal være på mindst 223.428 kr. (2017) uden, at

personen får dagpenge det pågældende år. For deltidsforsikrede foreslås

beløbet at være 2/3 heraf svarende til 148.956 (2017), hvilket svarer til op-

tjeningskravet for ret til dagpenge, jf. forslaget til § 53, stk. 2, nr. 2.

De bagvedliggende krav ved arbejdskravet og genoptjening af supplerende

dagpenge er, at der i en periode har været en vist omfang af beskæftigelse,

der kan bevise medlemmet står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet enten

som fuldtids- eller deltidsforsikret.

Det er forudsat i Aftalen om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejds-

marked, at dagpengeretten, beregning af dagpengesats mv. skal kunne ske i

en kombination mellem lønmodtageraktiviteter og aktiviteter ved selvstæn-

dig virksomhed. Overskud af selvstændig virksomhed kan kun opgøres i hele

regnskabsår.

3.14. Nye jobsøgningsperioder før opstart

Danske a-kasser er bekymrede for om jobsøgningsperioden på 6 måneder,

hvor et medlem ikke må påbegynde en ny selvstændig virksomhed, betyder,

at nogle medlemmer kan komme i klemme i forhold til opstart af

en helt ny

type

virksomhed. Det er Danske a-kassers opfattelse, at hensigten med job-

søgningsperioden er at sikre, at et medlem, der er ophørt med en virksom-

hed, ikke starter den samme virksomhed op igen eller reelt viderefører virk-

somheden på dagpenge.

Lederne mener, at det problem, man søger at adressere med jobsøgningspe-

rioden ikke allerede i dag kan løses med de almindelige ophørs- og rådig-

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

hedsregler. Samtidig kan reglen have den negative effekt, at den hæmmer

muligheden for iværksætteri i begyndelsen af en ledighedsperiode.

Danske Fysioterapeuter bemærker, at det er et problem for deres medlem-

mer, der er ophørt efter at have lejet sig ind på en klinik, at de ikke kan få

dagpenge, hvis de i jobsøgningsperioden på 6 måneder bliver tilbudt et vika-

riat på f.eks. 3 måneder som selvstændig.

Kommentar:

Med Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked forenk-

les reglerne for ophør, så det bliver nemmere og mere overskueligt at do-

kumentere, at man er ophørt med virksomheden og dermed er ledig. Lov-

forslaget, der udmønter aftalen, betyder at det vil være lettere at ophøre

fremadrettet. Omvendt er jobsøgningsperioden før opstart af virksomhed en

stramning i forhold til gældende regler.

Hensigten med jobsøgningsperioden på 6 måneder fra ophøret, hvor med-

lemmet ikke må starte en ny selvstændig virksomhed, er, at dagpenge til

selvstændige kan virke som direkte eller indirekte erhvervsstøtte, hvis den

selvstændige ikke er endeligt ophørt med at drive virksomhed. Jobsøgnings-

perioden skal sikre, at udbetaling af dagpenge ikke er i strid med EU-

reglerne på området for erhvervsstøtte.

ASE bemærker vedrørende forslaget om en jobsøgningsperiode på 6 måne-

der, at lovgivning, der generelt lægger hindringer i vejen for iværksætteres

mulighed for at påbegynde selvstændig virksomhed, bør undgås. Derudover

mener ASE, at forslaget går imod intentionerne i det nye dagpengesystem

om at øge tilskyndelsen til beskæftigelse, og at jobsøgningsperioden derfor

bør fjernes.

Kommentar:

Det følger af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmar-

ked, at et medlem ikke må påbegynde en ny selvstændig virksomhed i en

jobsøgningsperiode på 6 måneder fra ophør med en selvstændig hovedbe-

skæftigelse. Det er således kun i løbet af de første 6 måneder, medlemmet

ikke må påbegynde en selvstændig virksomhed ved siden af dagpengene. Til

gengæld har medlemmet mulighedet for i resten af dagpengeperioden at

starte en selvstændig virksomhed op og samtidig modtage dagpenge med det

formål på sigt at kunne leve af det. Hensigten er at understøtte iværksætteri.

3.15. Fleksibel genoptjening af dagpengeretten og karens hver 4. måned

Danske A-kasser peger på, at selv om man fremover ønsker at ligestille

selvstændige og medlemmer med sammensatte beskæftigelsesformer med

andre medlemmer tager man alligevel ikke helt skridtet fuldt ud, hvilket ik-

ke er rimeligt.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Danske A-kasser mener, at medlemmerne skal ligestilles også ift. karens og

forlængelse af retten til dagpenge via selvstændig virksomhed eller bibe-

skæftigelse

–

efter de principper der i øvrigt finder anvendelse her.

Danske A-kasser anerkender, at der ift. selvstændig virksomhed ikke er

samme mulighed for kontrol, men mener samtidig, at det selvfølgelig er mu-

ligt at fastsætte betryggende krav til dokumentation for præsterede timer,

hvis disse ønskes anvendt til at undgå karens eller til at forlænge dagpenge-

retten med..

Kommentar:

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem, maj 2015 (dagpenge-

reformen), at fleksibel genoptjening (forlængelse af dagpengeperioden og

undgå karens) alene kan ske på baggrund af løntimer indberettet til ind-

komstregisteret, der er registreret på den enkeltes beskæftigelseskonto efter

indplaceringen i dagpengeperioden.

Indtægt ved selvstændig virksomhed indberettes ikke til indkomstregistret og

kan alene opgøres en gang årligt på baggrund af årsopgørelsen. Det vil

derfor først når resultatet for virksomheden foreligger, være muligt at opgø-

re, hvor mange timer der i givet fald vil kunne medregnes.

Arbejdsgruppen har anbefalet, at de gældende regler om forlængelse og ka-

rens fastholdes således, at indkomst fra selvstændig virksomhed, ikke kan

indgå i opgørelsen af timer til forlængelse af dagpengeretten og til løbende

at opfylde beskæftigelseskravet ved karens.

Udmøntningen sker således i overensstemmelse med Arbejdsgruppens rap-

port og anbefalinger.

3.16. Efterløn

Danske A-kasser antager i forbindelse med ophør på tro og love, at

”så læn-

ge”-reglen

med forbrug ved manglende ophørsbevis

–

det vil sige, at "så

længe"-perioden sidestilles med udbetaling af efterløn

–

ikke vil finde an-

vendelse ift. efterlønsreglerne, da dette ellers vil få store og utilsigtede kon-

sekvenser for medlemmernes præmieoptjening.

Kommentar:

Efter reglerne om optjening af skattefri præmie nedsættes optjeningen, hvis

der er udbetalt efterløn eller dagpenge i optjeningsperioden. Da der i "så

længe"-perioden ikke udbetales efterløn, vil "så længe"-perioden ikke få

konsekvenser for optjeningen af skattefri præmie.

Landbrug og Fødevarer anfører, at forpagtningsaftalen kun bør have en

længde svarende til efterlønsperioden. Der henvises til 400-timers ordnin-

gen, hvor forpagtningen skal svare til efterlønsperioden.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ASE finder i forbindelse med bortforpagtning det formålsløst, at medlem-

merne skal være bundet af en kontrakt ud over den periode, de kan få ydel-

ser fra a-kassen. ASE foreslår, at det bliver indskrevet i reglerne, at bortfor-

pagtning/udlejning kun skal være gensidig uopsigelig indtil udgangen af den

måned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, hvis dette tidspunkt lig-

ger mindre end 3 år efter ophøret.

Kommentar:

Efter lovforslaget er det en betingelse for at kunne gå på efterløn fra selv-

stændig virksomhed, at personen ophører med virksomheden efter de op-

hørsregler, der gælder for dagpengemodtagere. Ved bortforpagtning eller

udlejning er det efter lovforslaget en betingelse, at dette sker ved gensidig

og uopsigelig kontrakt i mindst tre år.

Det forekommer ikke hensigtsmæssigt at stille krav i reglerne om efterløn

om, at en bortforpagtning eller udlejning mindst skal være gensidigt uopsi-

gelig i tre år, hvis der er kortere tid til folkepensionsalderen. Der er derfor

indsat en bestemmelse i reglerne om ophør med selvstændig virksomhed i

forbindelse med overgang til efterløn, at bortforpagtningen eller udlejnin-

gen skal være gensidig uopsigelig i medlemmets efterlønsperiode.

ASE anfører i forhold til periodisering af indtægt til opfyldelse af beskæfti-

gelseskrav, at de nye regler er udfordret af det faktum, at de skattemæssige

oplysninger, som a-kasserne skal anvende, først er tilgængelige, når regn-

skabsåret er gået, regnskabet er færdiggjort af revisor, og oplysningerne er

indberettet til SKAT. Denne ”forsinkelse” udfordrer anvendelsen af de

fore-

slåede regler særligt ved opgørelse af udskydelsesregel og skattefri præmie.

Da et medlem skal kunne overgå til efterløn eller have skattefri præmie ved

ansøgningstidspunktet, skal der udformes regler, der løser dette problem.

Kommentar:

Idet der i øvrigt henvises til kommentaren til ASEs bemærkninger under pkt.

3.4. kan det oplyses, at opgørelsen af beskæftigelse til opfyldelse af udsky-

delsesreglen og optjening af skattefri præmie efter lovforslaget fortsat skal

foretages efter reglerne om beskæftigelseskrav for genoptjening af ret til

dagpenge. I modsætning til genoptjeningen af ret til dagpenge er der ikke en

referenceperiode for optjeningen i forbindelse udskydelsesreglen og skatte-

fri præmie. Det vil sige, at opgørelsen sker på grundlag af beskæftigelsen

inden for den definerede udskydelsesperiode eller optjeningsperiode for

skattefri præmie.

Det vil kunne forekomme, at ikke alle oplysninger være tilgængelige på op-

gørelsestidspunktet, da oplysninger om overskud fra selvstændig virksom-

hed ofte først vil foreligge på et senere tidspunkt.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Det vil blive præciseret i de administrativt fastsatte regler, at en person, der

overgår til efterløn på det tidspunkt, hvor udskydelsesreglen tidsmæssigt er

opfyldt (som udgangspunkt tre år før folkepensionsalderen), får foretaget en

foreløbig beregning af efterlønssatsen, når



personen har drevet selvstændig virksomhed og regnskabsåret ikke er

slut på opgørelsestidspunktet, og



personens evt. øvrige beskæftigelse ikke er tilstrækkelig til at opfylde ud-

skydelsesreglen.

Efterlønnen vil i den forbindelse blive udbetalt med en sats på 91 pct. af

dagpengenes højeste beløb, indtil alle oplysninger foreligger. Hvis personen

var berettiget til en højere sats, når alle oplysninger foreligger, efterbetaler

arbejdsløshedskassen efterløn for perioden.

Tilsvarende vil det blive præciseret i forhold til skattefri præmie, at der i til-

fælde, hvor regnskabsåret ikke er slut ved udløbet af optjeningsperioden

(folkepensionsalderen), og personen i øvrigt ikke har tilstrækkelig beskæfti-

gelse til at optjene fuld skattefri præmie, foretages en foreløbig opgørelse af

den optjente skattefrie præmie. Når alle oplysninger foreligger foretager

arbejdsløshedskassen en endelig opgørelse og efterbetaler evt. yderligere

skattefri præmie.

ASE anfører, at deres erfaringer med 962- og 18�½-timersordningerne er, at

det generelt er meget vanskeligt for medlemmerne at opfylde betingelserne

for at kunne dokumentere arbejdstidsnedsættelsen. Ansøgningsprocessen er

ledsaget af et omfattende papirarbejde, samtidig med, at en statsautoriseret

eller registreret revisor skal inddrages. ASE har som følge af dette kun 3

medlemmer på 962-ordningen og ingen medlemmer på 18�½-timers-

ordningen. ASE anbefaler, at det overvejes, om disse ordninger bør opret-

holdes eller lempes. En fjernelse af ordningerne vil medføre en væsentlig

afbureaukratisering.

Kommentar:

Arbejdsgruppen, som har anbefalet ændringer af reglerne for dagpenge i

forbindelse med selvstændig virksomhed, har i sit arbejde ikke forholdt sig

til efterløn, og der er i Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens Ar-

bejdsmarked heller ikke taget stilling til ændringer i efterlønsordningen.

Der er således ikke taget stilling til mulighederne for selvstændig beskæfti-

gelse samtidig med efterløn. De ændringer af 18�½-times ordningen og 962

timers ordningen, der er foreslået i lovforslaget, er alene justeringer i for-

hold til den månedsopgjorte efterløn.

ASE bemærker, at der indføres i § 74f et loft for, hvor mange løntimer med-

lemmet må have haft inden overgangen til efterløn, når der videreføres selv-

stændig virksomhed. ASE spørger, hvorfor er antallet af timer angivet i []?

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Kommentar:

Efter de gældende regler er det blandt andet en betingelse for tilladelse til

at videreføre en virksomhed i efterlønsperioden under 18�½-times ordningen

og 962 timers ordningen, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i

væsentligt omfang i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgan-

gen til efterløn. Ændringerne i dagpengesystemet vil have den konsekvens,

at begrebet "væsentligt omfang" bortfalder. Det betyder, at der er behov for

at fastsætte et andet krav for omfanget af virksomheden forud for overgan-

gen til efterløn for, at der kan gives tilladelse til at fortsætte med at drive

virksomheden i efterlønsperioden.

Forslaget om, at det er en betingelse for at få tilladelse til at videreføre en

selvstændig virksomhed under de to ordninger, at medlemmet ikke har haft

lønarbejde, som overstiger 30 timer om måneden i hver måned i de seneste

tre hele regnskabsår inden overgangen til efterløn, svarer til den gældende

definition af "væsentligt omfang". Det forudsættes i den forbindelse, at med-

lemmet har drevet virksomheden i mindst 130,33 timer om måneden.

ASE spørger, om det månedlige fradrag på hhv. 80 og 52 timer i 18�½-times

ordningen og 962 timers ordningen nedsættes, hvis medlemmet overgår til

efterløn med selvstændig virksomhed midt i en måned, i forhold til, hvor

mange dage medlemmet er på efterløn i måneden?

Kommentar:

Det vil i de administrativt fastsatte regler blive fastsat, at der i overgangs-

måneden skal ske en forholdsmæssig deling af de månedlige fradrag på hhv.

80 og 52 timer.

ASE spørger, om der skal gives tilladelse til at starte/videreføre virksomhe-

den samtidig med efterløn, hvis virksomheden defineres som fritidsbeskæf-

tigelse efter de nye definitioner.

Kommentar:

De gældende regler for selvstændig bibeskæftigelse samtidig med efterløn

(400-timers ordningen) bevares uforandret. De ændrede definitioner af

selvstændig beskæftigelse, herunder definitionen af fritidsbeskæftigelse, be-

tyder, at der ikke skal gives tilladelse til at have en virksomhed ved siden af

efterlønnen, når virksomheden anses for at være fritidsbeskæftigelse. På

samme måde som i dagpengesystemet vil der dog ske fradrag i efterlønnen

for fritidsbeskæftigelse.

4. Fælles definitioner og metode for opgørelse af tællere mv., der stilles

til rådighed på tværs af arbejdsløshedskasserne, medlemmet om kom-

muner

4.1. Indberetning af tællere

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Danske A-kasser bemærker, at der fra 1. juli 2017 bliver indberettet "tæller-

data" i stort omfang, bl.a. om de lediges indplacering og indplacerings-

grundlag, sats, dagpengeforbrug, karens, timer til forlængelse af dagpenge-

retten m.v., som anvendes i visninger og visualiseringer til de ledige om de-

res dagpengerettigheder, ligesom de anvendes til monitorering og kontrol.

A-kasserne kan se mange fordele - ikke mindst for medlemmerne - i at ska-

be transparens om rettighederne i dagpengesystemet, men opgaven med at

implementere de mange nye indberetninger og "tæller-data" har vist sig en

hel del større end forventet.

Danske A-kasser bemærker, at der skal findes en balance mellem en korrekt

visning og en visning, der giver mening for medlemmerne, og at det er end-

nu for tidligt at sige noget om, hvorvidt der er kommet den ønskede effekt

ud af de mange tællere og visninger. Derfor anbefaler Danske A-kasser, at

man holder igen med nye indberetninger, visninger og "tæller-data", indtil

vi har høstet nogle erfaringer med de eksisterende. Særligt ift. de suppleren-

de dagpenge er det vigtigt at sikre den rette balance, så visningen giver me-

ning for medlemmerne.

Danske A-kasser går ud fra, at nye indberetninger og visninger af "tæller-

data" kun sættes i gang efter nærmere aftale med a-kasserne - for at sikre, at

nye tiltag ikke resulterer i et uforholdsmæssigt stort ressourcetræk gennem

løbende indberetninger og visninger af data fra ikke-automatiserede/ikke-

automatiserbare sager, og for primært at sikre, at visningerne reelt giver

medlemmerne et bedre grundlag for at forstå deres dagpengerettigheder.

Kommentar:

STAR er enig i, at opgørelse og visning af forskellige ”tællere” for med-

lemmerne skal give mening for medlemmerne

–

og bidrage til deres forstå-

else af egne dagpengerettigheder og muligheder.

Implementeringen af tællere vedrørende forlængelse og genoptjening af ret-

ten til supplerende dagpenge samt om, hvilke oplysninger der i tilknytning

til eksisterende tællere og nye tællere skal indberettes til det fælles it-

baserede datagrundlag (DFDG) i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring vil, jf. lovforslagets afsnit 2.12.1.13, ske inden for rammerne af eksiste-

rende bemyndigelser.

Det er indarbejdet i bemærkningerne i afsnit 2.12.1.3, at den konkrete fast-

læggelse af nye tællere og ændringer til eksisterende tællere foreslås at ske i

samarbejde mellem Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Danske

A-kasser og a-kasserne. Dette svarer samarbejdet om implementeringen af

tællere pr. 1. juli 2017 i forbindelse med dagpengereformen.

4.2. Kontrol

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Danske A-kasser anbefaler, at man holder lidt igen med at bygge et enormt

kontrolapparat op, som der kun kommer ganske, ganske lidt ud af.

Dansk A-kasser peger på, at man tidligere har bundet sig lovmæssigt op på

bestemte krav til, hvor ofte og hvordan der skal ske kontrol

–

krav som det

senere er svært at justere, selv om det viser sig, at kontrolkravene/formen

ikke giver mening. Vi vil derfor anbefale brede hjemler her

–

og fastsættelse

af nærmere kontrolkrav i administrative regler på et senere tidspunkt.

Kommentar:

STAR er enig med Danske A-kasser i, at den kontrol a-kasserne skal gen-

nemføre i forbindelse med implementeringen af den nye lovgivning, skal gi-

ve mening. Udmøntningen af de hjemler, der er i lovgivningen i forhold til

kontrol, sker på bekendtgørelsesniveau og vil på sædvanlig vis blive forelagt

i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, hvor også Danske A-kasser har sæde.

4.3. Testcases og revisorgodkendelse

Danske A-kasser bemærker at test-afvikling og revisorgodkendelser kan

”times” bedre, fx ved at ligge efter nye reglers ikrafttræden, men forud for

deres anvendelse

–

eller senere. Det vil i mange situationer give bedst me-

ning. Og det er alle systemer gearet til.

Det er Danske A-kassers opfattelse, at der kun skal fastsættes krav om revi-

sorgodkendelser, hvor der reelt er behov herfor.

Kommentar:

Det er afgørende, at arbejdsløshedskassernes it-systemer regner rigtigt og

ens. Der er derfor fastsat regler om, at når der fx gennemføres ny lovgiv-

ning, skal a-kasserne gennemføre et antal testcases, der viser, at a-

kassernes automatiserede processer regner rigtigt og ens. Det skete første

gang i forbindelse med implementeringen af dagpengereformen 1. juli 2017.

I lyset af de erfaringer vil STAR tilrettelægge anvendelsen af testcases og

evt. revisorerklæring fremadrettet i forhold til ændrede regler, satser mv.

5. Øget anvendelse af registeroplysninger i arbejdsløshedskassernes

administration

5.1. Adgang til de forudsatte data

LO, FTF og Akademikerne peger på, at det er afgørende vigtigt, at a-

kasserne får adgang til valide data vedr. selvstændige, og at a-kasserne kan

bygge en korrekt og effektiv administration op omkring dem. Alle data, om

fx ejerforhold, selskabstyper og moms skal bygges ind i registre, a-kasserne

har adgang til. LO, FTF og Akademikerne henviser på dette punkt til hø-

ringssvar fra Danske A-kasser.

Danske A-kasser bemærker, at det er vigtigt, at a-kasserne i forhold til det

nye selvstændigsystem får adgang til de forudsatte data om bl.a. ejerforhold,

selskabstyper og moms - og at data er gode nok til, at a-kasserne kan bygge

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

en korrekt og effektiv administration op omkring dem. Danske a-kasser be-

mærker videre, at eventuelle manglende data skal indarbejdes i de pågæl-

dende registre, og at det er vigtigt at komme hurtigt i gang med at få afdæk-

ket, om der i eksisterende registre er de forudsatte data - eller om der skal

nye data til. Herudover at få afdækket, hvor hurtigt de fornødne adgange til

data kan etableres, og få aftalt et fornuftigt forløb omkring implementering,

dataaftaler og test. Og endelig at få drøftet, hvordan a-kasserne skal admini-

strere, indtil adgange til nye data er på plads, hvis disse ikke er på plads til

ikrafttræden.

Kommentar:

A-kasserne har siden 1. januar 2017 haft adgang til oplysninger om selv-

stændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Danske A-kasser deltager i SKATs udvikling af den Generelle Udstillings-

løsning, kaldet GUL, sammen med STAR og andre interessenter. Således

har Dansk A-kasser sæde i såvel den nedsatte følgegruppe som den nedsatte

teknikergruppe. SKAT forventer, at løsningen kan sættes i værk fra 1. juli

2019.

Indtil GUL kan sættes i værk vil arbejdsløshedskassernes administration

med hensyn til oplysninger fra SKAT fortsætte uændret. Medlemmet vil være

ansvarlig for at fremlægge den nødvendige dokumentation. A-kasserne har

dog via DFDG adgang til momsoplysninger.

Danske A-kasser anbefaler, at adgang til data fra nye registre sker via

DFDG. Hermed sikres, at data er samlet et sted og hos en dataansvarlig -

STAR. Danske a-kasser bemærker, at dette dels vil lette den it-mæssige im-

plementering, dels give et bedre overblik over anvendelsen af data. Og det

vil endelig sikre STAR nemmere adgang til at følge med i a-kassernes ad-

ministration, herunder i kontrolmæssig sammenhæng. Hvis dataadgang skal

etableres direkte fra de enkelte registre, vil vi anbefale, at de ansvarlige mi-

nisterier hurtigt ser på, om der er de tilstrækkelige dataaftaler og webser-

vices. Vi går ud fra, at a-kasserne selvfølgelig ikke skal betale for adgang til

nye data.

LO, FTF og Akademikerne bemærker, at det er afgørende vigtigt, at a-kasserne

får adgang til valide data vedr. selvstændige, og at a-kasserne kan bygge en

korrekt og effektiv administration op omkring dem. Alle data, om fx ejerfor-

hold, selskabstyper og moms skal bygges ind i registre, a-kasserne har adgang

til. LO, FTF og Akademikerne henviser på dette punkt til høringssvar fra Dan-

ske A-kasser.

Lederne peger på, at a-kasserne fremover henter oplysninger om indtægter

fra lønmodtagerjobs og selvstændig virksomhed direkte fra SKAT, således

at administrationen bliver automatiseret mest muligt. Det er yderst positiv,

men kræver, at alle relevante systemer, herunder de offentlige systemer, ind-

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

rettes hensigtsmæssigt med dette for øje. Det vil derfor stille store krav til

udvikling og vedligeholdelse heraf, ligesom det vil stille store krav til sags-

behandlingstiden hos eksempelvis SKAT.

Kommentar:

Det er STARs vurdering, at a-kasserne selv bør forestå indhentningen af op-

lysninger om bl.a. ejerforhold i Det Centrale Virksomhedsregister og skatte-

og momsoplysninger fra skattemyndighedernes registre.

Det er således Erhvervsstyrelsen, der som dataansvarlig videregiver oplys-

ninger om ejerforhold til a-kasserne, der bliver (ny) dataansvarlig for den

videre behandling af de videregivne oplysninger. Erhvervsstyrelsen oplyser,

at der er allerede findes en eksisterende web-service, der indeholder de re-

levante oplysninger.

Der gælder tilsvarende vedrørende de foreslåede, nye adgange til oplysnin-

ger om årsopgørelse og selvangivelser via GUL-løsningen hos skattemyn-

dighederne. STAR har ikke behov for oplysningerne om bl.a. ejerforhold i

DFDG

–

og må efter databeskyttelsesreglerne derfor ikke behandle oplys-

ningerne i DFDG.

Arbejdsløshedskasserne er private foreninger, der har opnået statsanerken-

delse til at udbetale ydelser, og arbejdsløshedskasserne opkræver et med-

lemsbidrag bl.a. til dækningen af kassens udgifter forbundet med admini-

strationen, herunder også til dækning af nødvendige udgifter forbundet med

adgangen til data til administrationen af lovgivningen.

KL bemærker, at lovudkastets bemærkninger udelukkende forholder sig til

at få korrekt beregnet data ind i det fælles datagrundlag (DFDG), men ikke

til, hvordan data skal gøres tilgængelige for jobcentrene. KL forudsætter, at

dette aspekt så tidligt som muligt inddrages i den løbende dialog om samspil

med jobcentrenes forretningssystemer.

Kommentar:

Oplysninger om nye tællere vedrørende genoptjening og forlængelse af ret-

telsen til supplerende dagpenge forventes at blive tilgængeliggjort fra

DFDG til jobcentrene på samme måde som de tællere, der blev idriftsat pr.

1. juli 2017.

STAR har haft en indledende orientering af KL og leverandørernes af job-

centersystemerne om dette den 20. september 2017. Dialogen vil fortsætte,

når dataindhold m.v. i de nye tællere er aftale med Danske A-kasser og a-

kasserne.

5.2. Adgang til ægtefælle oplysninger

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

ASE spørger til, om a-kasserne også får adgang til oplysningerne for med-

lemmets ægtefælle i de tilfælde, hvor medlemmet har arbejdet i virksomhed

ejet af ægtefællen?

Kommentar:

Det fremgår af forslaget til § 90 b, at administrationen af forsikringssyste-

met skal i videst muligt omfang ske på grundlag af relevante registeroplys-

ninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der

fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, de oplysninger

der fremgår af oplysninger om moms fra skattemyndigheden og Det Offent-

lige Ejer-register, og nødvendige oplysninger hos skattemyndigheder om

overskud/ underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

6. Øget anvendelse af registeroplysninger i Ankestyrelsens Beskæftigel-

sesudvalgs behandling af konkrete klagesager og tvivlsspørgsmål om

dagpengegodtgørelse

6.1. Forholdet til persondatareglerne

Datatilsynet bemærker, at det i de almindelige bemærkninger i bl.a. pkt.

2.12.1.4 (pkt. 2.12.2 i det fremsatte lovforslag) beskrives, hvordan den fore-

slåede ordning forholder sig til databeskyttelsesforordningen. Datatilsynet

bemærker, at formuleringen

”det er videre en betingelse” i følgende afsnit

umiddelbart kan opfattes således, at en behandling kun er lovlig, hvis den

–

foruden et samtykke

–

også har hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra

b-f.

”Det

fremgår af forordningen, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne

og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse

formål, jf. forordningens artikel 5, stk. 1, litra b), og at behandling kun er lovlig, hvis f.eks.

den registrerede har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et eller flere

specifikke formål, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra a). Det er videre en betingelse, at

behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataan-

svarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c), eller hvis behandlingen er nødvendig af

hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. forordningens artikel 6,

stk. 1, litra e).”

Datatilsynet bemærker, at en behandling af personoplysninger omfattet af

artikel 6 er lovlig, hvis og i det omfang mindst en af betingelserne i artikel

6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt.

Datatilsynet bemærker, at det således ikke er et krav, at alle de øvrige betin-

gelser i litra b-f er opfyldt, hvis der er indhentet et samtykke fra de registre-

rede, og omvendt

–

hvis en af de øvrige betingelser i litra b-f er opfyldt, er

det ikke et krav, at der indhentes et samtykke fra de registrerede.

Datatilsynet opfordrer derfor til, at beskrivelsen af en lovlig behandling i

punkt 2.12.1.4 (pkt. 2.12.2 i det fremsatte lovforslag) omformuleres, således

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

at der ikke kan opstå tvivl om, hvornår en behandling er lovlig efter artikel

Kommentar:

Bemærkningerne i lovforslagets pkt. 2.12.2 er ændret således, at de ikke kan

opfattes således, at en behandling kun er lovlig, hvis den

–

foruden et sam-

tykke

–

også har hjemmel i forordningens artikel 6, stk. 1, litra b-f.

Datatilsynet bemærker for en god ordens skyld, at det følger af persondata-

lovens § 57, at tilsynets udtalelse skal indhentes ved udarbejdelse af be-

kendtgørelser og andre generelle retsforskrifter, der har betydningen for be-

skyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Kommentar:

STAR er opmærksom på, at tilsynets udtalelse i overensstemmelse med

praksis og persondatalovens § 57 skal indhentes i de anførte situationer.

STAR er endvidere opmærksom på, at en tilsvarende forpligtelse til at ind-

hente en udtalelse forventes at fremgå af § 28 i Justitsministeriets kommen-

de Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttel-

se af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og

om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)] , der for-

ventes at træde i kraft 25. maj 2018.

KL bemærker, at det forudsættes, at Beskæftigelsesministeriet i forhold til behand-

lingen af personoplysninger også vurderer, i hvilket omfang kommunernes anven-

delse af oplysninger kan ske i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordnin-

gen, jf. i den forbindelse lovudkastets almindelige bemærkninger i afsnit 2.13.4

med Beskæftigelsesministeriets vurdering i forhold til arbejdsløshedskasserne.

Kommentar:

Det er STARs vurdering, at jobcentrene vil kunne anvende nye tæller-

oplysninger om genoptjening og forlængelse af retten til supplerende dag-

penge på linje med behandlingen af oplysninger om de eksisterende tællere,

der indberettes fra 1. juli 2017.

Det er indarbejdet i lovforslagets afsnit 2.12.2, at det vurderes, at videregi-

velsen af tæller-oplysninger fra DFDG til jobcentrene og jobcentrenes be-

handling af oplysningerne vurderes jobcentrenes behandling vil kunne ske i

medfør databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.1, litra c), jf. artikel 6,

stk. 3, idet videregivelsen af oplysninger om de indberettede tællere fra

DFDG til jobcentrene vil blive reguleret i bekendtgørelse om det fælles it-

baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesom-

rådet.

Datatilsynet opfordrer til, at det i bemærkninger i afsnit 2.12.1.4 (afsnit

2.12.2 i det fremsatte lovforslag) i relation til forslaget til, at STAR og An-

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til brug for administrationen af forsik-

ringssystemet og til brug for behandlingen af konkrete klagesager kan få

terminaladgang til de nødvendige oplysninger i de registre, nærmere beskri-

ves om behandlingen af oplysninger vil ske med den registreredes samtykke

(databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a)) eller om der benyt-

tes en anden behandlingshjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6.

Kommentar:

Det er præciseret i bemærkningerne i lovforslagets afsnit 2.12.2 og i be-

mærkningerne til § 1, nr. 71, (§ 90 b, stk. 1 og 2), at det vurderes, at Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af oplysninger kan ske i

overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra

c).

Det er præciseret i bemærkningerne i lovforslagets afsnit 2.14.3, at det er

Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-

valgs behandling af data kan ske i overensstemmelse med forordningens ar-

tikel 6, stk. 1, litra c).

6.2. Nødvendig terminaladgang

Datatilsynet bemærker, at tilsynet ikke ser det som fuldt afklaret, hvorfor det

er nødvendigt at give terminaladgang til yderligere registre til hhv. Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering og Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-

valg. Datatilsynet anfører, at det er et grundlæggende krav, at offentlige

myndigheder mv. ikke må behandle eller have adgang til oplysninger, som

de ikke har behov for i forbindelse med deres myndighedsudøvelse. Datatil-

synet understreger vigtigheden af, at det konkret overvejes, hvorvidt det er

sagligt og nødvendigt med en generel adgang til registrene, og om man in-

den for de enkelte områder kan nøjes med at give en begrænset adgang til

oplysninger.

Kommentar:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings administration af forsikrings-

reglerne omfatter såvel klagesagsbehandling i 1. instans som tilsynsvirk-

somhed med a-kasserne og a-kassernes medlemmer. Til brug for admini-

strationen er det afgørende, at styrelsen har adgang til samme registre, som

a-kasserne har adgang til.

Forslaget om terminaladgang til yderligere registre til Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er i

øvrigt en naturlig følge af den praksis, som blev grundlagt ved indførelsen

af indkomstregister i dagpengelovgivningen i forbindelse med L 404 af 8.

maj 2006, vedtagelse af lovforslag 120 af 11. januar 2006.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Anvendelsen af registre sker kun i det omfang, det er sagligt og nødvendigt i

forbindelse med myndighedsudøvelsen, og der sker logning efter gældende

regler. Adgangen til registre er begrænset til få personer.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har som 2. klageinstans behov svaren-

de til styrelsens i forhold til at kunne oplyse klagesager.

6.3. Udvidet samkøring i kontroløjemed

Datatilsynet bemærker vedrørende bemærkningerne til den forslåede æn-

dring af § 90 b, stk. 3, at lovændringen vil medføre, at der fremadrettet kan

indhentes flere oplysninger om den ledige, bl.a. med henblik på register-

samkøring i kontroløjemed. Tilsynet forudsætter, at ændringen sker i over-

ensstemmelse med Datatilsynets praksis i forhold til sammenstilling og

samkøring i kontroløjemed.

Kommentar:

Udvidelsen af antallet af registre, som a-kasser, Styrelsen for Arbejdsmar-

ked og Rekruttering samt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg får adgang

til afspejler, at loven udvides til at omfatte gruppen af ledige med selvstæn-

dig virksomhed. Oplysninger om denne gruppes indtægtsforhold fremgår af

andre registre end de hidtidigt tilgængelige. For at vurdere omfanget af den

selvstændige virksomhed, og hvorvidt den har et omfang, der berettiger til

dagpenge, er det nødvendigt med adgang til data med momsangivelser i

virksomheden. Det er ligeledes vigtigt i administrationen af forsikringssy-

stemet at opnå viden om ejerforhold i virksomheder, da dette også kan være

afgørende for retten til dagpenge.

Det vurderes, at anvendelse af samtykke ikke er hensigtsmæssigt i forhold til

anbefalingerne fra arbejdsgruppen om selvstændige i dagpengesystemet om

at administrationen baseres på objektive, registerbaserede og digitale løs-

ninger. Anvendelsen af de nye registre uden samtykke ligger i forlængelse af

anvendelsen af indkomstregisteroplysningerne og oplysningerne fra CPR og

CVR-registre. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne ovenfor om forhol-

det til persondataloven og den kommende databeskyttelsesforordning.

L 88 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1. Høringsliste til udkast til forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. (Et nyt dagpengesystem for fremtidens

arbejdsmarked)

Høringspart

Ankestyrelsen

ATP

Arbejdsløshedskassen for Selvstæn-

dige Erhvervsdrivende

Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg

Danske A-kasser

Datatilsynet

Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening

Fredensborg Kommune

Fredericia Kommune

Gentofte Kommune

Gladsaxe Kommune

Kristelig Arbejdsgiverforening

Kristelig Fagbevægelse

Odense Kommune

Odsherred Kommune

Rigsrevisionen

Vejle Kommune

Vesthimmerland Kommune

Viborg Kommune