Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
4. januar 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 87
Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald. (Udvidelse af
dækningsomfang ved stormflod og oversvømmelser fra vandløb og søer, ny
organisering af oversvømmelsesordningen samt justering af stormfaldsordnin-
gen).
Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Spørgsmål 9
Er ministeren enig i, at definitionen på en 20 års hændelse løbende vil ændre
sig baseret på vandstandsopgørelser hvert 5. år, og vil ministeren med afsæt i
de eksisterende forventninger til hyppighed og styrke af kommende stormflo-
der, give en vurdering af, hvor ofte vi om 10 og 20 år vil opleve stormfloder,
som i dag ville blive betegnet som en erstatningspligtig 20 års hændelse, men
som ikke vil være det til den tid? Såfremt det inden for denne tidshorisont vi-
ser sig, at begrebet ”20 års hændelse” ændrer sig mærkbart, vil ministeren så
stille ændringsforslag, der etablerer en forpligtelse til, at myndighederne lø-
bende skal gøre borgerne opmærksom herpå, så borgerne ved, at kravet til
selv at sikre sig løbende stiger. I benægtende fald anmodes om teknisk bi-
stand til et sådant ændringsforslag.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Maria
Reumert Gjerding (EL).
På udvalgets vegne
Morten Bødskov
formand
1/1