Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 87 Bilag 6
Offentligt
1839149_0001.png
NOTAT
18. december 2017
Ændringsforslag stillet den [ ]. december 2017
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Lov om ændring af lov om stormflod og stormfald
(Udvidelse af dækningsomfang ved stormflod og oversvømmelser fra vandløb og søer,
ny organisering af oversvømmelsesordningen samt justering af stormfaldsordningen)
[af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)]
Af
erhvervsministeren,
tiltrådt af (…):
Til § 1
1)
Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 4, stk. 2, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 3-6«.«
[Henvisning til yderligere dækningsberettigede indirekte skader]
2)
I den under
nr. 2
foreslåede ændring af § 9, ændres »Behandling af
stormflodssager og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer« til:
behandling af stormflodssager og om betaling for taksation i sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer«.
[Korrektion af tekst, der ændres]
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1
Af den gældende § 4, stk. 2, fremgår det, at erstatning ikke ydes til in-
direkte tab, jf. dog stk. 3 og 4. Det gældende stk. 3 vedrører erstatning til
privatpersoner for omkostninger i tilknytning til genhusning, herunder
opmagasinering og flytning, mens det gældende stk. 4, der bliver stk. 6,
L 87 - 2017-18 - Bilag 6: Ændringsforslag fra erhvervsministeren
vedrører erstatning til privatpersoner for omkostninger som følge af
skimmelsvamp opstået i forbindelse med stormflod eller oversvømmelse.
Det foreslås, at der også henvises til det nye stykke 4 og 5, som fore-
slås indsat ved forslagets § 1, nr. 11. Stk. 4 vedrører erstatning for opma-
gasinering uden samtidig genhusning, og stk. 5 vedrører erstatning for
ekstra byggeomkostninger, hvis disse er nødvendige for at opfylde de
krav, som stilles af byggemyndigheder i henhold til byggelovgivningen,
når en beskadiget bygning skal genopføres eller repareres.
§ 4, stk. 2, vil herefter henvise til de i loven eksplicitte bestemmelser,
hvorefter der ydes erstatning for indirekte tab, idet der fortsat henvises til
det gældende stk. 4, der bliver stk. 6. På den måde sikres det, at det i lo-
ven er klart, hvilke omkostninger, der er indirekte tab.
Til nr. 2
I den foreslåede ændring af § 9 er der ved en fejl ikke kommet al den
tekst med i den gældende bestemmelse, der skal ændres. Formålet med
forslaget er, at der skal gælde det samme for stormflodssager og sager om
oversvømmelse fra vandløb og søer.
Det foreslås, at der rettes op herpå ved at indsætte den manglende
tekst, således at der fremover gælder det samme for både stormflodssager
og sager om oversvømmelse fra vandløb og søer med hensyn til fastsæt-
telse af betaling for sagsbehandling og taksation.
2