L 87 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
L 87 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

14. november 2017

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om storm-

flod og stormfald

(ny organisering af oversvømmelsesordningen, udvi-

delse og justering af dækningsomfang ved stormflod og oversvømmelser

fra vandløb og søer samt justering af stormfaldsordningen) (Nov I)

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at fremtidssikre stormflods-, oversvømmel-

ses- og stormfaldsordningerne ift. dækningsomfang, organisering og fi-

nansiering under hensyn til, at de fortsat skal være katastrofeerstatnings-

ordninger.

Med lovforslaget skabes der en bedre og mere tidssvarende dækning af

stormflods- og oversvømmelsesramte. Dækningen tilnærmes yderligere

en forsikringsmæssig dækning, således at der til de gældende regler bl.a.

tilføjes dækning af løsøre i kældre godkendt til beboelse, fjernelse af

selvrisiko på skadesbegrænsning og bedre mulighed for dækning af op-

magasinering af løsøre.

Endvidere tilsigter lovforslaget, at der kommer en entydig og ensartet

organisering af behandlingen af skader efter stormflod og oversvømmelse

fra vandløb og søer, idet forsikringsselskaberne fremover vil behandle

skader både efter stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer.

Stormrådet vil dermed fremover alene være tilsyns- og klageinstans for

begge typer skader.

Med lovforslaget indføres der endvidere en mere enkel og tidssvarende

måde at erklære stormfald på, sådan at det kan erklæres både lokalt og i

hele landet. Dertil kommer en justering af tilskudsmulighederne ved gen-

tilplantning, der skaber en mere simpel og let forståelig ordning for skov-

ejerne.

Lovforslaget bygger på anbefalingerne fra Udvalget til evaluering af

stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne, der afrapporte-

rede i marts 2017.

Der indføres tillige hjemmel til at fastsætte nærmere regler for kommu-

nernes køb af oversvømmelsesudsatte ejendomme i samarbejde med for-

sikringsselskaber og Stormrådet.

L 87 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Lovforslagene blev sendt i høring den 25. september 2017 med frist for

høringssvar den 23. oktober 2017. Der er modtaget 11 høringssvar med

bemærkninger.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovforslagene gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle og tekniske æn-

dringer og præciseringer i lovtekst og bemærkninger. Disse ændrer ikke

ved substansen i de pågældende forslag til lovbestemmelser og omtales

derfor ikke nærmere i dette notat.

2. Generelle bemærkninger

De hørte parter er generelt positive over for lovforslaget, herunder at lov-

forslaget lægger sig tæt op af de anbefalinger, som Udvalget til evalue-

ring af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne har givet

i sin rapport af 29. marts 2017, og at alle tre ordninger bevares som kata-

strofeerstatningsordninger.

Endvidere findes det positivt, at kommunerne gives mulighed for at købe

oversvømmelsesudsatte grunde.

2.1 Forebyggelse mv.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at der indføres et system, hvor der frem-

tidigt kun vil være én instans, som boligejere, kommuner m.v. retter hen-

vendelse til om projekter, herunder også indsigelser mv.

Forsikring & Pension savner regler for en egentlig handlepligt i kommu-

nerne og/eller lodsejerne i planloven for så vidt angår forebyggelse mod

oversvømmelse.

Kommentar

Bemærkningerne fra både Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pensi-

on vedrører spørgsmål om forebyggelse mod oversvømmelse. Regeringen

har fokus på løbende at forbedre bygnings- og lodsejeres muligheder for

forebyggelse. Forebyggelse hører dog til i regi af kystbeskyttelseslovgiv-

ning og planlovgivning. Spørgsmål herom håndteres således i det løben-

de arbejde vedrørende planlov og kystbeskyttelseslov

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i opdelin-

gen anført nedenfor.

3.1 Lovens anvendelsesområde

3.2 Erstatning for skader forårsaget af stormflod og af oversvømmelse

fra vandløb og søer

3.3 Stormfald

L 87 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3.4 Ikrafttræden

3.1 Lovens anvendelsesområde

3.1.1 Kommunernes adgang til at købe private, oversvømmelsesudsatte

grunde (ny § 1a)

Kommunekredit anfører, at den gode intention med at give kommunerne

adgang til at købe private borgeres oversvømmelsestruede grunde kan

være vanskelig at realisere, når udgiften skal prioriteres sammen med de

øvrige og allerede budgetterede, skattefinansierede udgifter. Kommune-

kredit foreslår på den baggrund, at disse udgifter delvist kan lånefinansie-

res.

KL anfører en bekymring for, at lovforslaget direkte eller indirekte place-

rer ansvaret for klimatilpasning hos det offentlige, aktuelt kommunerne.

Endvidere udtrykker KL en bekymring for, om lovforslagets udformning

kan skabe en forventning fra berørte borgere om en kommunal indsats

–

proaktivt eller reaktivt

–

til beskyttelse mod oversvømmelse, og anfører

tillige, at lovforslaget kan skabe forventninger om, at der brydes med det

nytteprincip, som er bærende i både kystbeskyttelseslov og vandløbslov.

KL finder det essentielt, at lovens kan-bestemmelser er undergivet den

gældende ansvarsfordeling for oversvømmelser.

Kommentar

I § 1a foreslås det, at erhvervsministeren fastsætter de nærmere regler

om betingelser for køb af private grunde, jf. stk. 3. Bestemmelsen er en

udmøntning af statens aftale med KL om kommunernes økonomi for 2018.

Der er i lovforslaget lagt op til, at kommunernes adgang til at købe priva-

te borgeres grunde er frivillig for kommunerne. Det er således en mulig-

hed for kommunerne at købe en grund, når dette efter kommunens opfat-

telse kan lade sig gøre.

Den foreslåede bestemmelse i § 1 a er udtryk for kommunernes mulighed

for, men ikke pligt, til at kunne købe en privat borgers oversvømmelses-

udsatte grund, hvis særlige forhold taler for det. Forslaget ændrer ikke

på de principper, der er bærende for anden lovgivning, herunder kystbe-

skyttelseslov, vandløbslov eller planlov. Disse spørgsmål ligger således

uden for forslaget. Det vil i arbejdet med udformning af de nærmere reg-

ler om kommunernes muligheder for køb af oversvømmelsesudsatte grun-

de blive sikret, at der ikke indgår spørgsmål af denne art.

Arbejdet med at fastlægge de nærmere regler om betingelser for disse

køb, herunder eventuel lånefinansiering af køb af oversvømmelsesudsatte

grunde, vil ske i et samarbejde med KL, Forsikring & Pension og Storm-

rådet.

3.1.2 Udmelding om oversvømmelse

L 87 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Forsikring & Pension anfører, at det er essentielt, at processen om Storm-

rådets konkrete udmelding af oversvømmelse på ramte ejendomme går så

hurtigt som muligt, og optimalt set bør der sigtes imod en udmeldingsha-

stighed som ved stormflod, som ved de seneste stormfloder har været 1-2

dage. Forsikring & Pension finder de aktuelt fastsatte tidsfrister uaccep-

tabelt lange.

Kommentar

Af de gældende regler fremgår, at Stormrådet træffer afgørelse, om en

oversvømmelse fra vandløb eller sø er omfattet ordningen efter udtalelse

fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har maksimalt 22 arbejdsdage til at

afgive en sådan udtalelse. Gennem en løbende dialog mellem Stormrådet

og Miljøstyrelsen har Miljøstyrelsen generelt været hurtigere end den

maksimale frist. Der er dog forekommet enkelte undtagelser. Der kan

ikke som ved stormflod gives en udmelding om, om oversvømmelse fra

vandløb eller søer er omfattet af oversvømmelsesordningen på blot 1-2

dage. Dette skyldes især, at der ikke findes tilsvarende målerdata for

oversvømmelse fra vandløb og søer som dem, der er tilgængelige ved

stormflod. Oversvømmelse fra vandløb og søer er typisk et lokalt fæno-

men, og ofte findes der ikke målestationer på de områder, der oversvøm-

mes. Det betyder, at der skal indhentes data på anden vis og fra målesta-

tioner, der somme tider er længere væk end skadesstedet. Findes disse

målestationer heller ikke, skal der foretages beregninger mv. for at afgø-

re, om der er tale om en 20-års hændelse. Stormrådet og Miljøstyrelsen

bestræber sig på at samarbejde om at indhente data så hurtigt som mulig,

således at der kan træffes en afgørelse så hurtigt som muligt. Dette vil ske

med henblik på at gøre skadessituationen så lidt belastende som muligt

for de berørte. Det vurderes således ikke muligt at afgøre om en over-

svømmelse fra vandløb eller søer er omfattet af oversvømmelsesordnin-

gen på blot 1-2 dage. Der vil dog blive taget initiativ til en betydelig ned-

sættelse af fristen for den udtalelse, som Miljøstyrelsen skal afgive til

Stormrådet, så den stemmer overens med den periode, som det normalt

tager at afgive en udtalelse. Det vil indgå i arbejdet med udfærdigelse af

den bekendtgørelse, der skal udstedes på dette område.

3.1.3 Definition af stormfald

Skovdyrkerne bifalder, at ordningen er blevet mere præcis, idet landsde-

lene nu er eksakt definerede. Dog finder Skovdyrkerne, at anvendelsen af

NUTS 3 koder er uhensigtsmæssig. Skovdyrkerne anfører, at størrelsen af

skovarealet mellem landsdelene, og dermed også hugststørrelsen, er

yderst afvigende mellem landsdelene ifl. NUTS 3-opdelingen. Dette in-

debærer, at stormfald i en given størrelse i et af de små NUTS 3-områder

vil udløse stormfaldsordningen, mens et stormfald i et større NUTS 3-

område ikke vil udløse den. Skovdyrkerne foreslår, at der som tilføjelse

til det foreslåede kriterium indføres et fast minimum på 250.000 m

træ i

det enkelte NUTS 3-område.

L 87 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Kommentar

Det har været en specifik opgave for Udvalget til evaluering af storm-

flods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne at finde en klar defini-

tion af en landsdel i forbindelse med erklæring af stormfald. Det har der-

for været genstand for en intens drøftelse, og udvalget er kommet frem til,

at NUTS 3-koderne er den bedst egnede definition af en landsdel. Lands-

delene er, uanset hvilken definition, der bruges, af forskellig størrelse. Et

stormfald på 250.000 m

i et lille område vil have karakter af større kata-

strofe end et tilsvarende stormfald i et større område. Og som Skovdyr-

kerne påpeger, vil et stormfald på mere end 200.000 m

træ efter den

foreslåede definition fx udløse et stormfald på Fyn. Det er korrekt, at den

samme størrelse stormfald i to forskellige NUTS 3-områder har et for-

skelligt udfald i forhold til stormfaldsordningen. I forhold til området vil

det også have større eller mindre karakter af katastrofe. Det vil altid væ-

re en alvorlig hændelse for den enkelte skovejer at miste skov, men da

stormfaldsordningens bærende princip netop er katastrofe for et område,

herunder såvel landsdel som hele landet, og ikke for den enkelte, er

NUTS-3 koderne det bedst egnede instrument til at definere områdekata-

strofen, idet der er den samme relativitet i stormfald for alle områder.

3.2 Erstatning for skader forårsaget af stormflod og af oversvømmel-

se fra vandløb og søer

3.2.1 Erstatning af nybyggeri

Forsikring & Pension anfører, at det i udvalgsarbejdet nøje blev drøftet,

hvilke tiltag, der er nødvendige for at undgå, at der spekuleres i ordnin-

gen, herunder udstykkes i områder, hvor stormordningen reelt overtager

risikoen for skader.

Det fremgår af udvalgsrapporten, at udvalget henstiller til, at der foreta-

ges en kortlægning af mulighederne for udformningen af en bestemmelse

om en bedre incitamentsstuktur ved nybyggeri i kystnære områder.

”En

sådan bestemmelse skal samtidig indeholde en mulighed for alligevel at

opnå dækning for sådanne ejendomme, såfremt der er gennemført en til-

strækkelig forebyggende indsats, fx sådan at ejendommene kan modstå en

100-

årshændelse, enten i forbindelse med opførelsen eller efterfølgende.”

Forsikring & Pension er ikke bekendt med, at dette arbejde er iværksat,

og det afspejler sig heller ikke i lovforslaget. Forsikring & Pension anfø-

rer, at kortlægningen bør gennemføres hurtigst muligt, og der bør indsæt-

tes en hjemmel for ministeren til at sætte en sådan bestemmelse i kraft.

Kommentar

Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfalds-

ordningerne har drøftet det af Forsikring & Pension omhandlede

spørgsmål. Spørgsmålet rejser en række spørgsmål ift. de nuværende og

L 87 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

kommende muligheder i henhold til kystbeskyttelseslovgivningen, plan-

lovgivningen, byggelovgivningen, lokalplaner mv., der kræver en nærme-

re afklaring. Udvalget henstiller derfor i sin rapport til, at der foretages

en nærmere kortlægning af mulighederne for udformning af en bestem-

melse om afskæring af erstatning for nybyggeri. Denne kortlægning er

ikke foretaget endnu, men arbejdet forventes igangsat snarest.

En hjemmelsbestemmelse til ministeren om at sætte en sådan bestemmel-

se i kraft på et område, bør afvente til området er afdækket. Det vil være

naturligt, at en eventuel ændring af loven på dette punkt sker, når den

ovenstående afdækning er gennemført.

3.2.2 Dækning af omkostninger til lovliggørelse

Forsvarsministeriet anfører, at det i § 1, nr. 14 foreslås, at alene omkost-

ninger til lovliggørelse, som kan henføres til byggelovgivningen, kan

erstattes. Det betyder, at de særlige vilkår, der måtte stilles af Bered-

skabsstyrelsen, særligt til brandfarlige virksomheder og/eller oplag i hen-

hold til beredskabslovgivningen, ikke længere vil være dækket af ordnin-

gen.

Kommentar

Forslaget om at dække lovliggørelsesomkostninger kodificerer Stormrå-

dets hidtidige praksis, dog således, at omkostninger til lovliggørelse ale-

ne dækkes, hvis der er tale om krav efter byggelovgivningen. Endvidere

er det alene krav, som i øvrigt ikke har kunnet stilles inden en skade sker.

For så vidt angår krav, som stilles i henhold til beredskabslovgivningen,

ville disse skulle have været opfyldt, inden en skade sker. Er de ikke det,

vil en lovliggørelse heraf i givet fald betyde en berigelse for den pågæl-

dende, som er blevet stillet over for et sådant krav. En sådan berigelse vil

være imod intentionerne i stormflods- og oversvømmelsesordningerne.

3.2.3 Sanktioner

Forsikring & Pension peger på, at forslaget om yderligere sanktioner kan

blive for voldsomme. I tilfælde af større hændelser sker der fejl, herunder

fordi taksation indebærer en række skøn. Det er Forsikring & Pensions

opfattelse, at sanktioner, som kan koste forsikringsselskaberne flere

hundrede tusinde kroner, er for voldsomme. Sanktioner bør være ens for

alle, rimelige og besluttes af personer med viden om det pågældende om-

råde. Forsikring & Pension finder endvidere, at der i ordningen ved et

skærpet sanktionsniveau løbende bør tilbydes undervisning af taksatorer

og sagsbehandlere i forsikringsselskaberne, ligesom dækningsvejlednin-

gen, som Stormrådet har udgivet løbende skal ajourføres med afgørelser

og praksis.

L 87 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Kommentar

Forsikringsselskaberne er de eneste, der træffer afgørelser i regi af ord-

ningerne og dermed de eneste aktører, der pålægger stormflods- og over-

svømmelsespuljen udgifter. Sanktionerne er derfor alene rettet mod for-

sikringsselskaberne.

Forslaget om skærpede reaktionsmuligheder for Stormrådet er en del af

anbefalingerne fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmel-

ses- og stormfaldsordningerne. Anbefalingen er givet bl.a. med henvis-

ning til de fejl, der er sket ved stormfloden i 2013. I tilfælde af uregel-

mæssigheder, fejl eller lignende i sagsbehandlingen er det vigtigt, at

Stormrådet har en række differentierede reaktionsmuligheder. Stormrådet

har en række sanktionsmuligheder i dag, men disse afspejler ikke det be-

hov, der er for at kunne sanktionere de grove fejl med store omkostninger

for stormflods- og oversvømmelsespuljen.

Det er vigtigt, at det sikres, at der fremover er mulighed for, at grove fejl

kan sanktioneres med effektive, proportionale og mærkbare sanktioner.

F.eks. er det væsentligt, at en sagsbehandling, som ikke tager højde for

de eksplicitte undtagelser i stormflodsloven, herunder negativlisten, og

som medfører store omkostninger for stormflods-og oversvømmelsespul-

jen, bliver effektivt påtalt.

Det nærmere sanktionsregime vil blive fastsat i Stormrådets forretnings-

orden. Forinden vil alle aspekter blive analyseret sammen med bl.a. For-

sikring & Pension, således at det også sikres, at der er den nødvendige

ekspertise til at træffe afgørelser om sanktioner. Der kan i den forbindel-

se inddrages af forsikringseksperter, eller Stormrådets afgørelser kan

eventuelt indbringes for en voldgift.

Udvalget har i forbindelse med sin anbefaling bl.a. forudsat, at Stormrå-

det iværksætter løbende forbedringer i stormflods- og oversvømmelses-

ordningerne samt de nødvendige justeringer i den administrative organi-

sering, der skal til for at skabe effektive arbejdsgange og sagsbehandling.

Endvidere er det forudsætningen, at samarbejdet med forsikringsselska-

bernes taksatorer skal styrkes med henblik på sikring af et tilstrækkeligt

fagligt niveau i taksering og sagsbehandling. Dette arbejde foregår lø-

bende bl.a. ved årlige møder med forsikringsselskaberne og i øvrigt ved,

at der via Stormrådets tilsyn gives anvisninger til, hvordan regler skal

forstås. Som omtalt af Forsikring & Pension er der endvidere udgivet en

dækningsvejledning, som løbende opdateres, når der er anledning hertil.

Der gøres således allerede i dag tiltag på området som ønsket af Forsik-

ring & Pension.

3.3 Stormfald

3.3.1 Tilgang til forsikringsordningen

L 87 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Skovdyrkerne hilser forslaget om, at det bliver muligt i forbindelse med

generationsskifte at kunne tilmelde sig ordningen, velkommen. Skovdyr-

kerne ønsker tillige, at ordningen åbnes op for, at skovejere, som ikke er

tilmeldt ordningen i 2001, frit kan tilmelde sig denne. Alternativt ønsker

Skovdyrkerne, at der i en overgangsperiode gives adgang til ordningen

for de skovejere, som har erhvervet skovejendommen ved generations-

skifte siden 2001.

Kommentar

Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfalds-

ordningerne har anbefalet, at der ikke sker en generel åbning for adgang

til stormfaldsordningen. Dette vil efter udvalgets opfattelse mest af alt

have karakter af en ”fortrydelsesret”, idet de skovejere, der er ta

le om,

allerede har haft mulighed for at indtræde i ordningen. En generel åb-

ning er endvidere ikke vurderet mulig inden for ordningens nuværende

økonomiske rammer. Det er ikke hensigten, at en fri til- og framelding

bør være en mulighed, idet der på den måde vil kunne være spekulation i

at opnå tilskud uden at have bidraget hertil ved at have tegnet en basis-

forsikring i tide. Et generationsskifte indeholder derimod ikke samme

spekulationsovervejelser. I forhold til Skovdyrkernes forslag om en be-

grænsning i en evt. fri tilmelding til kun at gælde ejendomme erhvervet

ved generationsskifte siden 2001 gælder de samme hensyn som ved en

helt fri tilmelding. Endvidere kan denne løsning ikke holdes inden for de

gældende økonomiske rammer, der i givet fald ville skulle udvides med

yderligere afgift til stormfaldsordningen.

3.4 Ikrafttræden

Skovforeningen og Hededanmark anfører, at de ønsker et tidligere ikraft-

trædelsestidspunkt, fx fra 1. januar 2018.

Forsikring & Pension anfører, at de er meget tilfredse med en ikrafttræ-

den den 1. juli 2018, da det giver Stormrådet, sekretariatet og forsikrings-

selskaberne tid til at indrette sig på de ændrede regler.

Kommentar

Reglerne om ændringer i stormfaldsordningen har i væsentlig grad bag-

grund i evalueringen af stormfaldsordningen, som fandt sted i 2012, og

som Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og storm-

faldsordningerne i vidt omfang har lagt til grund for sine anbefalinger.

En enklere ordning har været et hovedtema i udvalgsarbejdet, hvilket er

afspejlet i de ændringer, som foreslås gennemført med lovforslaget. Lo-

vens ikrafttrædelse fastholdes til 1. juli 2018, men de ændringer, der er

begunstigende for de skovejere, som måtte blive ramt af stormfald inden

den 1. juli, foreslås at få virkning fra lovforslagets fremsættelse i Folke-

tinget.

L 87 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

For så vidt angår reglerne om stormflod og oversvømmelse er det væ-

sentligt, at forsikringsselskaberne har den rette tid til at indrette sig på de

nye regler om oversvømmelse fra vandløb og søer. Hensynet til dem, som

måtte blive ramt af stormflod og oversvømmelse, taler dog for, at der på

et så tidligt tidspunkt som muligt er klarhed om, hvilke regler der gælder

på området, især når det gælder dækningsomfang. Lovforslaget indehol-

der en række muligheder for yderligere dækning, som kunne komme dem

til gavn, som rammes af en stormflod eller en oversvømmelse fra vandløb

og søer inden lovens ikrafttræden. Det findes således hensigtsmæssigt, at

disse dækningsregler får et tidligere virkningstidspunkt, hvorfor forslaget

på den baggrund justeres, således at de foreslåede dækningsregler

–

lige-

som reglerne om stormfald

–

får virkning fra lovforslagets fremsættelse i

Folketinget.

Det vil alene være de ændringer til dækningsreglerne, som er begunsti-

gende for den skadelidte, som foreslås at få virkning fra fremsættelsen af

lovforslaget i Folkeringet. Det foreslås derfor blandt andet at fastholde

ikrafttrædelsestidspunktet til 1. juli 2018 fsva. ændringerne til reglerne

om selvrisiko, da der her vil ske en stigning i forhold til det nuværende

niveau og således en stramning af reglerne.

Hensynet til forsikringsselskabernes indretning på fremover at skulle

administrere reglerne om oversvømmelse fra vandløb og søer taler for

heller ikke at ændre på ikrafttrædelsestidspunktet for de ændrede organi-

satoriske regler, hvorfor det foreslås, at dette også fastholdes uændret til

1. juli 2017.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald

har i perioden fra den 25. september 2017 til den 23. oktober 2017 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

–

ABF,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-

sikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Boligselskaber-

nes Landsforening (BL), Børsmæglerforeningen, Danmarks Fiskerifor-

ening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Nationalbank, Danmarks Na-

turfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit

A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-

torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Gartneri, Dansk Industri (DI),

Dansk Investor Relations Forening

–

DIRF, Dansk Metal, Dansk Ornito-

logisk Forening, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Sejlunion, Dansk

Skoventreprenør Forening, Dansk Skovforening, Dansk Træforening,

Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Andelskassers Bank A/S,

L 87 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Danske Havecentre, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Pensi-

onsmæglere, Danske Planteskoler, Danske Regioner, Danske Skov- og

Landskabsingeniører, De Økonomiske Råd, Den Danske Aktuarforening,

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet),

DTU, Ejendomsforeningen, Entomologisk Forening, FDFA

–

Foreningen

af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, Ferskvandsfi-

skeriforeningen for Danmark, Finansforbundet, Finanshuset i Fredens,

borg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans Danmark, Finans og Leasing,

Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af

J.A.K. Pengeinstitutter, Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID),

FSR

–

danske revisorer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Forsik-

ring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen,

Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Frivilligrådet, FTF, Garan-

tiformuen, Hedeselskabet, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorgani-

sationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Institut for Geovidenskab og

Naturforvaltning, InvesteringsForeningsRådet, IT-branchen, Kommune-

Kredit, KL, Kuratorforeningen, Landboungdom, Landbrug og Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende Banker, Landsforeningen

for Bæredygtigt Landbrug, LO, Lejernes LO, Lokale Pengeinstitutter,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Parcelhusejernes Landsforening,

Plantning & Landskab, Landsforeningen, Rigsrevisionen, Sammenslut-

ningen af Danske Småøer, De Danske Skovdyrkerforeninger, Statens

Byggeforskningsinstitut (SBI), Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet, Stormrådet, Teleindustrien, VisitDenmark ,

Wood Supply, Økologisk Landsforening, Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet, Danmarks

Statistik, Datatilsynet, DMI (Danmarks Meteorologiske Institut), Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsministeriet,

Finansministeriet, Forbrugerombudsmanden, Forsvarsministeriet,

Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,

Kulturministeriet, Kystdirektoratet, Miljø- og Fødevareministeriet, Miljø-

styrelsen, Moderniseringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sik-

kerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Sundheds- og Æl-

dreministeriet, Søfartsstyrelsen, Transport-, Bygnings- og Boligministeri-

et, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet og Økonomi-

og Indenrigsministeriet

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

med indhold:



Kommunekredit

Skovforeningen

DMI

HedeDanmark

Forsvarsministeriet

Skovdyrkerne

L 87 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren



Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forbrugerrådet Tænk

Forsikring & Pension

Miljø- og Fødevareministeriet