Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 87:

Forslag til lov om ændring af lov om stormflod og stormfald. (Udvidelse af dækningsomfang ved stormflod og oversvømmelser fra vandløb og søer, ny organisering af oversvømmelsesordningen samt justering af stormfaldsordningen).

Af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 14.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Den første er hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Klimaforandringerne har medført mere ekstremt vejr og stormflod ved kysterne og oversvømmelser ved vandløb og søer og stormfald i vores skove. Det er alle sammen nogle fænomener, som kommer oftere, og som har store konsekvenser for de mennesker, som bliver berørt af det.

Det siger sig selv, at det er frygteligt for dem, der har fået ødelagt deres hjem, når uvejret raser, og derfor skal vi tage det her område meget alvorligt og sikre en mere retfærdig og klar lovgivning. Og når jeg siger klar og retfærdig lovgivning, så er det, fordi vi jo efter stormen Bodil så, hvordan mange husejere blev ramt af stormflod og oversvømmelser, og der var dækningen og processen frem til at få en afklaring på, om man var dækket, jo ikke lige god for alle skadelidte. Som medborger stod man somme tider og tænkte, om det var en fair behandling af folk i en svær situation, altså når der gik proces i det, og når folk skulle have anerkendt skaderne og have tilkendt erstatning, arrangeret genhusning, opmagasineret deres ting, var det sådan noget, der var meget tungt, og som kunne trække de sidste kræfter ud af folk, der i forvejen var i en kaotisk situation.

I Erhvervsudvalget har vi haft foretræde og høringer om emnet, og det har stået klart, at vi som lovgivere skulle få opdateret lovgivningen. I 2014 indgik vi under den tidligere regering en bred politisk aftale, som løste nogle af problemerne med lovgivningen. Som led i aftalen blev der også nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at komme med anbefalinger til forbedringer af de tre katastrofeordninger: Stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne. Rapporten kom her i foråret 2017, og lovforslaget, som vi behandler her, har sit udgangspunkt i dens anbefalinger.

Overordnet vil jeg sige, at lovforslaget jo bibeholder alle tre ordninger som katastrofeordninger med 20 års hændelseskriterium og en solidarisk finansiering fra alle brandforsikringskunder. Det er godt. Derudover er det store spørgsmål jo for borgere, som rammes af stormflod og oversvømmelse, hvad de kan få dækning for. Og her er svaret, at med det her lovforslag vil man kunne få mere dækket.

Jeg vil ikke gennemgå alle detaljerne, men jeg synes i hvert fald, at det er positivt, at vi udvider ordningen eller negativlisten, så vi sikrer, at der er flere, der kan få dækket deres udgifter.

Ud over hvad man kan få erstattet, er spørgsmålet om selvrisiko jo også væsentligt for de skadelidte borgere, og her drejer det sig i sagens natur om sammenhængen mellem selvrisiko og årlig præmie. Den er jo ikke til stede ved den her stormflods- og oversvømmelsesordning, da det ikke er en privattegnet forsikring, og derfor fastsættes minimum og maksimum for selvrisikoen med denne lov. Og jeg synes, at de niveauer, der lægges op til, ser ganske fornuftige ud.

Så er der et afsnit om, at udvalget er kommet frem til, at det er uklart, hvilke vandløb der er dækket af ordningen. Der er vi da selvfølgelig enige i, at ordningen bør styrke incitamentet til, at man forebygger mod oversvømmelser fra vandløb og søer. Ifølge forslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte de nærmere regler om, hvilke vandløb og søer der er omfattet af loven, idet der ifølge lovforslaget er behov for en mere teknisk definition af vandløb. Her skal vi under udvalgsbehandlingen have svar på, om ministeren har en deadline for formuleringen af den her tekniske definition. Det håber jeg der er, så vi hurtigst muligt kan bringe klarhed over, hvilke søer og vandløb der er dækket, så borgere ikke skal stå i en usikker situation, hvis der opstår oversvømmelser, inden ministeren har fået det tekniske på plads.

I forhold til organisering og sagsbehandling lægges der op til en mere ensartet behandling af oversvømmelsesskader, uanset om de kommer fra havet eller fra søer og vandløb, og det er ganske fornuftigt. Er der sket skader på både løsøre og bygninger, behandles sagen hos det forsikringsselskab, hvor bygningen er brandforsikret. Her er det vigtigt at understrege, at Stormrådet jo fører tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling af sagerne, og det er i øvrigt også et klageorgan for skadelidte vedrørende forsikringsselskabernes afgørelser. Og det er rigtig godt, fordi vi efter stormen Bodil så flere sager, hvor forsikringsselskaberne ikke ligefrem havde opført sig som guds bedste børn over for de skadelidte.

Som skadelidt er det jo vigtigt, at man har en mulighed for at klage, hvis man er utilfreds med det, som forsikringsselskaberne er kommet frem til, og hvordan de i øvrigt har håndteret sagen. Så det er ganske godt, at den klagemulighed foreligger.

Med hensyn til finansiering af ordningen synes jeg, at det er et godt princip, der indføres ved lov her, nemlig at det er brandforsikringskunderne, der betaler en afgift pr. police, og at den så kan reguleres op og ned, alt efter hvor stort et træk der har været på puljen. Sådan sikrer vi os, at der kommer nye penge ind til at hjælpe folk. Det er en god, pragmatisk løsning.

Så er der en stor del af lovforslaget, der handler om stormfald, og jeg synes overordnet, at det ser ud til, at de regler, der foreslås, er ganske fornuftige.

Afsluttende vil jeg sige, at vi kan støtte forslaget, men jeg vil samtidig understrege, at der er en lang række spørgsmål, som vi skal have afklaret under udvalgsbehandlingen, så vi får sikkerhed for, at vi kommer hele vejen rundt og sikrer borgerne en fair behandling, når katastrofen indtræffer næste gang.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Vi går videre til Dansk Folkeparti, og det er hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslaget her har til formål at sikre skaderamte bedre. Efter 2013, hvor stormen Bodil huserede og medførte en stormflod med meget store skader til følge – mange ejendomme stod under vand, bl.a. i Jyllinge Nordmark, og store dele af træerne i skovene i den vestlige del af Midtjylland væltede i stormen – nedsatte Folketinget et udvalg, der skulle evaluere stormflodsoversvømmelserne og stormfaldsordningerne.

Udvalget kom i marts 2017 med anbefalinger, som gennemføres med dette lovforslag. Der bliver derfor gennemført en bedre dækning i forbindelse med stormflod og oversvømmelser, så der indføres dækning af løsøre i kældre, som er godkendt til beboelse, og der gives bedre mulighed for dækning til opmagasinering af løsøre. Der gennemføres også en mere ensartet organisering ved behandlingen af skader ved stormflod og ved behandlingen af skader ved oversvømmelser fra åer og vandløb, som vil være til gavn for borgerne. Samtidig sker der en justering af stormfaldsordningen, så det bliver mere entydigt, når der angives områder med stormfald. Og som det sidste giver lovforslaget mulighed for, at kommunerne via Stormrådet kan medfinansiere køb af grunde, som er oversvømmelsestruede.

Vi er i Dansk Folkeparti en del af aftalen om ændringerne og støtter naturligvis forslaget, men vi er også åbne over for at diskutere det i udvalget, hvis der skulle være noget nyt, der lige pludselig dukker op, og som man ikke har fået med her i lovgivningen. Man skal aldrig sige, at der ikke er noget, der er blevet overset. Men ellers støtter vi forslaget.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Så er det hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget, som vi behandler her i dag, er der jo tale om en ændring af lov om stormflod og stormfald, som vi var nogle der var med til at lave efter dengang, hvor vi jo havde den voldsomme storm. Ændringerne tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne, og herved sker der en modernisering og en fremtidssikring af de tre ordninger om dækningsomfang, organisering og finansiering. Der er jo overvejende tale om en udvidelse af dækningsomfanget ved stormflod og oversvømmelser fra vandløb og søer, og derudover er der tale om en ny organisering af oversvømmelsesordningen samt en justering af stormfaldsordningen.

Med lovforslaget sikrer vi jo, at borgere, der er særlig udsat for oversvømmelse, vil opleve en mere overskuelig organisering af behandlingen af skader efter stormflod og oversvømmelse, og det er der sandelig også brug for. Med det, som man har set de mennesker har været udsat for – de af os, der fik lov til at følge det helt fra starten og selv har besøgt dem, har set, hvordan de blev behandlet gennem systemet og også gennem forsikringsselskaberne – efterlader det kun en klar tilkendegivelse om, at vi bør gøre noget ved det, og jeg synes, jeg godt vil rose ministeren for, at han i hvert fald har gjort det betydelig bedre med det her lovforslag. Så er det også sådan, at kommunerne vil få gavn af ændringerne, og det er jo af noget, som det har været tiltrængt at få rettet op på, men det nåede vi desværre ikke, sidst vi gennemførte en lovændring.

Jeg mener, at der alt i alt er tale om et godt lovforslag, der på stort set alle punkter er væsentlig bedre end den eksisterende lov. Der er nogle punkter hist og her, som jeg synes vi skal have nærmere belyst, og der er noget, som jeg også synes jeg vil sige til ministeren, og som jeg håber vi måske kan kigge lidt på, og det er lidt omkring nogle ikrafttrædelsestidspunkter, det er noget med § 1, nr. 23, tror jeg det er, hvor man ændrer stormfaldslovens § 13, stk. 2, 2. punkt, og siger noget om, hvornår det skal træde i kraft for lokalitetskortlægning og sådan noget, men det er alt sammen nogle små ting, som jeg er sikker på vi kan finde en fornuftig ordning på.

Så er der en enkelt ting, som jeg godt allerede nu vil adressere over for ministeren, og som jeg synes vi sammen skal prøve at kigge på, og det handler om den repræsentation, der bliver. Det har jo været sådan, at skovbruget altid har haft sin egen repræsentant der, og nu ved jeg godt, at der er mange ting, ministeren er godt bekendt med, men jeg ved i hvert fald også, at ministeren er godt bekendt med hele skovområdet, og derfor kunne vi måske prøve at kigge på, om der er nogle muligheder for, at der fortsat kan være en skovbrugsrepræsentant der, for der er både stormfald og så den anden del, og det er jo, som vi har diskuteret, ligesom to dele. Jeg ved ikke, om det giver mulighed for det, men det plejer at være sådan, at ministeren er meget åben over for at kigge på sådan nogle ting som de her, og vi er jo nede i nogle små ting, og jeg ved ikke rigtigt, om vi kan gøre noget ved dem. Men jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, når man har fulgt både de foretræder, der har været, og de mennesker, der har deltaget i dem, at vi både ser på dem, der er omfattet af den ene del af ordningen, og på dem, der er omfattet af den anden del, nemlig alle skovejerne.

Jeg vil så også godt kvittere her fra Folketingets talerstol for det, som brancheforeningen og især Dansk Skovforening har gjort på det område, fordi de har gjort en kæmpe indsats og har også været med til at prøve at løfte det her, også når det var ude af fokus. For det er jo tit sådan, at der er mange, der diskuterer det her, når det står på og alles øjne er rettet mod dem, men når vi så først forlader det og der er faldet ro over det igen i ordets bogstaveligste forstand, ja, så sker der jo det, at det er sværere at få opmærksomhed om det.

Det får mig så også til at sige, at jeg synes, det er godt at se, at ministeren har taget borgerne i disse områder, i hvert fald i nogle af områderne – for alle kan jo ikke være repræsenteret – med inde og kigge på, hvordan det her skulle løses. Så derfor vil jeg fra min side, selv om ministeren måske har hørt, jeg har nævnt er par små ting, slutte af med at sige, at helt overordnet bør ministeren hilse sine embedsfolk hjemme i Erhvervsministeriet og sige, at det dog var virkelig professionalisme, man mødte, når man undervejs stødte ind i nogle spørgsmål. Nu er vi jo derhenne, hvor vi er i gang med at lave en lovændring, men der har der hen til også været en periode, hvor der har været stillet forskellige spørgsmål enten på mail eller i forbindelse med besøg hos folk, og synes jeg, ministeren skal tage hjem og sige, at dem har de klaret rigtig godt. Så det er i hvert fald en kvittering herfra, også over for det embedsmandsapparat, som jeg synes har gjort en rigtig flot indsats.

Tak til ordføreren. Så er det fru Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten. Værsgo.

Enhedslisten støtter det her lovforslag, som jo er et resultat af den politiske aftale, vi alle er med i, fra 2014 i forlængelse af Bodilstormen i 2013. Der har under forarbejdet til lovforslaget været drøftet forskellige forhold, med hensyn til hvad der skal omfattes, og det her begreb katastrofesituation er blevet drøftet, altså hvad der skal til, for at det udløser stormflodshjælp. Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at vi foretager den foreslåede opjustering af, hvad stormflodsordningen dækker over.

Men et meget centralt element i lovforslaget er jo også, hvornår der er tale om en stormflodshændelse. Hele basis for stormflodsloven er, at det handler om hjælp i en katastrofesituation, og det er hidtil defineret som en såkaldt 20-årshændelse. Jeg er også enig i, at vi skal fastholde det her begreb, at det skal være en 20-årshændelse, for at det kan udløse hjælp. Men eftersom klimaforandringerne vil gøre, at den her 20-årshændelse vil ske oftere og oftere, må vi jo også, som det ligger i lovforslaget, løbende opjustere, hvad der skal til, for at der er tale om en 20-årshændelse. Det betyder igen, at hvad der udløste stormflodsdækning i går, måske ikke vil gøre det i morgen, fordi definitionen ændres hvert femte år baseret vandstandsmålinger.

Men inden vi helt slår søm i den linje, vil vi gerne i udvalgsarbejdet have vurderet, hvor hurtigt det her egentlig kan forventes at ændre sig, altså hvor ofte vi om 10-20 år vil opleve en storm, som i dag bliver betegnet som en 20-årshændelse, men som til den tid ikke vil blive dækket. Det er jo også for at gøre det tydeligt for mennesker, der lever i udsatte områder, hvad der om kort tid måske ikke vil blive dækket af den her ordning. Så med den bemærkning vil jeg blot gentage, at Enhedslisten støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er vi nået til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. Lovforslaget her, L 87, indeholder en række meget fornuftige ændringer, der alle er anbefalinger fra evalueringen af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne, som skal være med til at fremtidssikre disse ordninger. Bl.a. ændres og ensrettes reglerne for dækning, så principperne for dækning, selvrisiko og erstatning ved skader efter oversvømmelse og stormflod kommer til at ligne dem, man har i sit forsikringsselskab, og så forsikringsselskaberne faktisk kommer at behandle begge typer af sager. Bl.a. fjernes selvrisikoen på tiltag til skadesbegrænsning, hvilket kan være med til at give en langt hurtigere, bedre og mere effektiv skadesbegrænsning. Også stormfaldsordningen ændres til det bedre med en mere simpel og forståelig adgang til tilskud til genplantning af skov efter stormfald.

Holdt op imod de mange penge, der kan spares i erstatningsudbetalinger, giver det måske endda også meget god mening, at kommunerne og forsikringsselskaberne sammen kan opkøbe huse, som gentagne gange har været oversvømmet, og hvor foranstaltninger ikke kan forhindre fremtidige oversvømmelser, i hvert fald når de foretages i alt frivillighed, hvilket også er et tiltag i lovforslaget. Alt i alt er det et lovforslag, som Liberal Alliance i sin helhed støtter. (Fjerde næstformand (Leif Mikkelsen): Tak til Liberal Alliances ordfører). Hov, jeg glemte også at sige, at jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti, som også støtter lovforslaget.

Det er så hermed gjort. Så er det hr. René Gade, Alternativet.

Jeg vil helt kort sige, at selv om vi ikke var her i 2014, vil vi gerne bakke op om den udvidelse af aftalen, der blev indgået af Folketingets partier dengang. Derfor er vi positive over for forslaget.

Tak. Det går kvikt fremad nu. Fru Ida Auken, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Ja, det gik så hurtigt, og selv om jeg bevægede mig fra min plads, da ordføreren gik i gang, tog det lige et par minutter.

Jeg vil sige, at det er et godt lovforslag, der ligger her, med bedre dækning af løsøre i kældre, der oversvømmes, en justering af selvrisiko, og også en justering af stormfaldsordningen, som vi kan støtte.

Så er der altså en ting, som vi ikke har snakket så meget om her, men som jeg faktisk synes er ret interessant og værd at fremhæve, nemlig den her mulighed for, at kommuner og Stormrådet kan være med til at finansiere opkøb af grunde. Det lyder måske lidt teknisk, men sådan som jeg har forstået det, kunne det jo være sådan noget som det, man lavede i Sanderum på Fyn, hvor man i 2009 lod Odense Vandselskab – det nuværende VandCenter Syd – købe syv parcelhusgrunde, som var blevet oversvømmet igen og igen.

Det område var så hårdt ramt af oversvømmelser, at det, man så gjorde, i stedet for ligesom at prøve at grave sig ud af det eller lave faskiner eller lægge kloakrør, var at opkøbe det og etablere en sø. Og det gjorde, at de andre huse faktisk steg i værdi, fordi de ikke længere havde oversvømmelsesproblemer. Beboerne fik en sø, hvor de sådan set lige pludselig havde et rekreativt område. Og det var væsentlig billigere end at prøve at lave den infrastruktur, der skulle til for at dække de her syv huse, hvis ejere så selvfølgelig frivilligt lod deres ejendomme ekspropriere.

Så vi synes, det er en løsning, at man nogle steder prøver at tænke i, om der simpelt hen er områder, hvor det bedre kan betale sig opkøbe grunde og lave f.eks. vandreservoirer af forskellig art. Og hvis man så samtidig kan give borgerne en naturoplevelse, der kan få hele området til at stige i værdi, så har man forvandlet et problematisk område til et meget værdifuldt område. Så det vil vi meget gerne bakke op om, ligesom vi også lige vil pege på den mulighed, forsyninger og kommuner rundt i landet har for at tænke nyt på den her måde også. Det er ikke altid en kloak og et rensningsanlæg, der er svaret; nogle gange er det simpelt hen også at lave noget ny natur. Så vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken, og det er fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Som flere tidligere har nævnt, er det her lovforslag jo en udmøntning af det arbejde, der blev sat i gang, efter vi lavede en politisk aftale i marts 2014, og jeg vil egentlig i den henseende gerne rose ministeren og også processen.

Det her er jo noget, der rammer rigtig mange mennesker, og det kommer til at ramme endnu flere mennesker og endnu flere områder i fremtiden, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi både har et apparat, der er fremtidssikret, og hvor der bliver hjælp til dem, der bliver ramt, men at det også er noget, som vi ved at vi kan håndtere herindefra. Jeg tror, det var min kollega fra Enhedslisten, som påpegede, at vi bliver nødt til at kigge på katastrofebegrebet, altså hvordan det udvikler sig i forhold til 20 års hændelser, og på den måde er det her jo ikke et stykke lovgivning, som kan vare i 20 år. Det tror jeg ikke. Det vil være noget, vi vil komme til at kigge på igen og igen, afhængigt af hvordan det udvikler sig.

Men vi synes, det er godt, og det giver noget ro til specielt dem, der bor i udsatte områder, så vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og da LA har hilst fra Det Konservative Folkeparti, er vi nået frem til erhvervsministeren. Værsgo.

Tak, og tak for bemærkningerne og den helt entydigt positive modtagelse af forslaget. Også en tak og kvittering for det gode arbejde, der har været, specielt også til Venstres ordfører, hr. Hans Christian Schmidt, som har medvirket meget konstruktivt i hele det her forløb og været med til at sikre, at vi har fået et meget fornuftigt lovforslag.

Lovforslaget gennemfører anbefalingerne fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningen. Dette udvalg blev jo nedsat med henblik på at sikre robuste og fremtidsholdbare stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordninger, der bygger på en klar afstemning af, hvad der forventes af henholdsvis ordningerne og dem, der har lidt skade. Med lovforslaget moderniseres og fremtidssikres stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne i forhold til dækningsomfang, organisering og finansiering. Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at der er lagt vægt på at bevare de tre ordninger som katastrofeerstatningsordninger, der finansieres af alle med en brandforsikringspolice.

Lovforslaget lægger op til en ændring af reglerne for dækning af skader efter stormflod og oversvømmelser fra vandløb og søer, sådan at erstatningen efter en skade på en ejendom kommer til at ligne den, man kan få fra sit forsikringsselskab. Det bliver bl.a. muligt at få dækning for ødelagt løsøre i en kælder, der er godkendt til beboelse. Lovforslaget giver også mulighed for dækning for lovliggørelse af installationer m.v. efter en oversvømmelse og præciserer samtidig den eksisterende praksis på dette område. Der indføres desuden en mere tidssvarende selvrisikomodel, som er afbalanceret mellem en rimelig selvrisiko og incitament til forebyggelse, og for at sikre en smidig og hurtig skadesbegrænsning i forbindelse med oversvømmelse af en ejendom fjernes selvrisikoen på skadesbegrænsningen. Endvidere sikrer vi med lovforslaget, at der fremover er en mere ensartet behandling af skader efter stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer, ved at forsikringsselskaber nu får til opgave at behandle begge typer sager.

Når det gælder stormfaldsordningen, imødekommer vi skovejerne, ved at ordningen fremover vil være mere simpel og letforståelig for skovejerne, fordi tilskudsmulighederne for gentilplantning bliver enklere. Der indføres også en mere enkel og entydig måde at erklære stormfald på af hensyn til at sikre, at de ramte skovejere hurtigt vil vide, om de er omfattet af ordningen.

Lovforslaget indeholder endelig en hjemmel for kommunerne til sammen med forsikringsselskaberne og Stormrådet at købe særlig oversvømmelsesudsatte grunde, de såkaldte røde huse, som gentagne gange har været udsat for oversvømmelser og ikke kan beskyttes gennem forebyggende foranstaltninger. Forslaget vil således give boligejeren mulighed for at komme til at bo et nyt sted, der ikke er lige så udsat for oversvømmelsesrisiko, men selvfølgelig kun hvis boligejeren samtykker. Samtidig undgås gentagne fremtidige udbetalinger af erstatning. Med de ord ser jeg frem til en god og konstruktiv drøftelse af lovforslaget under udvalgsbehandlingen.

Tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.