Tak.
Klimaforandringerne har medført mere ekstremt vejr og stormflod ved kysterne og oversvømmelser ved vandløb og søer og stormfald i vores skove.
Det er alle sammen nogle fænomener, som kommer oftere, og som har store konsekvenser for de mennesker, som bliver berørt af det.
Det siger sig selv, at det er frygteligt for dem, der har fået ødelagt deres hjem, når uvejret raser, og derfor skal vi tage det her område meget alvorligt og sikre en mere retfærdig og klar lovgivning.
Og når jeg siger klar og retfærdig lovgivning, så er det, fordi vi jo efter stormen Bodil så, hvordan mange husejere blev ramt af stormflod og oversvømmelser, og der var dækningen og processen frem til at få en afklaring på, om man var dækket, jo ikke lige god for alle skadelidte.
Som medborger stod man somme tider og tænkte, om det var en fair behandling af folk i en svær situation, altså når der gik proces i det, og når folk skulle have anerkendt skaderne og have tilkendt erstatning, arrangeret genhusning, opmagasineret deres ting, var det sådan noget, der var meget tungt, og som kunne trække de sidste kræfter ud af folk, der i forvejen var i en kaotisk situation.
I Erhvervsudvalget har vi haft foretræde og høringer om emnet, og det har stået klart, at vi som lovgivere skulle få opdateret lovgivningen.
I 2014 indgik vi under den tidligere regering en bred politisk aftale, som løste nogle af problemerne med lovgivningen.
Som led i aftalen blev der også nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at komme med anbefalinger til forbedringer af de tre katastrofeordninger:
Stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne.
Rapporten kom her i foråret 2017, og lovforslaget, som vi behandler her, har sit udgangspunkt i dens anbefalinger.
Overordnet vil jeg sige, at lovforslaget jo bibeholder alle tre ordninger som katastrofeordninger med 20 års hændelseskriterium og en solidarisk finansiering fra alle brandforsikringskunder.
Det er godt.
Derudover er det store spørgsmål jo for borgere, som rammes af stormflod og oversvømmelse, hvad de kan få dækning for.
Og her er svaret, at med det her lovforslag vil man kunne få mere dækket.
Jeg vil ikke gennemgå alle detaljerne, men jeg synes i hvert fald, at det er positivt, at vi udvider ordningen eller negativlisten, så vi sikrer, at der er flere, der kan få dækket deres udgifter.
Ud over hvad man kan få erstattet, er spørgsmålet om selvrisiko jo også væsentligt for de skadelidte borgere, og her drejer det sig i sagens natur om sammenhængen mellem selvrisiko og årlig præmie.
Den er jo ikke til stede ved den her stormflods- og oversvømmelsesordning, da det ikke er en privattegnet forsikring, og derfor fastsættes minimum og maksimum for selvrisikoen med denne lov.
Og jeg synes, at de niveauer, der lægges op til, ser ganske fornuftige ud.
Så er der et afsnit om, at udvalget er kommet frem til, at det er uklart, hvilke vandløb der er dækket af ordningen.
Der er vi da selvfølgelig enige i, at ordningen bør styrke incitamentet til, at man forebygger mod oversvømmelser fra vandløb og søer.
Ifølge forslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte de nærmere regler om, hvilke vandløb og søer der er omfattet af loven, idet der ifølge lovforslaget er behov for en mere teknisk definition af vandløb.
Her skal vi under udvalgsbehandlingen have svar på, om ministeren har en deadline for formuleringen af den her tekniske definition.
Det håber jeg der er, så vi hurtigst muligt kan bringe klarhed over, hvilke søer og vandløb der er dækket, så borgere ikke skal stå i en usikker situation, hvis der opstår oversvømmelser, inden ministeren har fået det tekniske på plads.
I forhold til organisering og sagsbehandling lægges der op til en mere ensartet behandling af oversvømmelsesskader, uanset om de kommer fra havet eller fra søer og vandløb, og det er ganske fornuftigt.
Er der sket skader på både løsøre og bygninger, behandles sagen hos det forsikringsselskab, hvor bygningen er brandforsikret.
Her er det vigtigt at understrege, at Stormrådet jo fører tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling af sagerne, og det er i øvrigt også et klageorgan for skadelidte vedrørende forsikringsselskabernes afgørelser.
Og det er rigtig godt, fordi vi efter stormen Bodil så flere sager, hvor forsikringsselskaberne ikke ligefrem havde opført sig som guds bedste børn over for de skadelidte.
Som skadelidt er det jo vigtigt, at man har en mulighed for at klage, hvis man er utilfreds med det, som forsikringsselskaberne er kommet frem til, og hvordan de i øvrigt har håndteret sagen.
Så det er ganske godt, at den klagemulighed foreligger.
Med hensyn til finansiering af ordningen synes jeg, at det er et godt princip, der indføres ved lov her, nemlig at det er brandforsikringskunderne, der betaler en afgift pr.
police, og at den så kan reguleres op og ned, alt efter hvor stort et træk der har været på puljen.
Sådan sikrer vi os, at der kommer nye penge ind til at hjælpe folk.
Det er en god, pragmatisk løsning.
Så er der en stor del af lovforslaget, der handler om stormfald, og jeg synes overordnet, at det ser ud til, at de regler, der foreslås, er ganske fornuftige.
Afsluttende vil jeg sige, at vi kan støtte forslaget, men jeg vil samtidig understrege, at der er en lang række spørgsmål, som vi skal have afklaret under udvalgsbehandlingen, så vi får sikkerhed for, at vi kommer hele vejen rundt og sikrer borgerne en fair behandling, når katastrofen indtræffer næste gang.