Til lovforslag nr.
L 85
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 23. januar 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv
samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
(Uddannelsesparathedsvurdering)
[af undervisningsministeren (Merete Riisager)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2017 og var
til 1. behandling den 1. december 2017. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Undervisnings-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 31.
august 2017 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del – bi-
lag 146 (folketingsåret 2016-17). Den 9. november 2017
sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og
et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra LO og DA.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-
teret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til undervisningsministe-
ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
ALT) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling.
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget er
som udgangspunkt positivt indstillet over for ideen om at
indføre en form for praksisfaglig dimension i uddannelses-
parathedsvurderingen. En række centrale høringsparter har
imidlertid i deres høringssvar rettet en skarp kritik af lovfor-
slaget. Den foreslåede ordning beskrives som unødvendig,
bureaukratisk og ekstra arbejdskrævende, og der udtrykkes
bekymring for, at bedømmelserne af eleverne vil blive præ-
get af tilfældigheder. Enhedslisten og Alternativet kan der-
for ikke støtte lovforslaget, men vil anbefale, at stillingtagen
til indførelse af en praksisfaglig dimension i uddannelsespa-
rathedsvurderingen udskydes.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
nfmd.
Alex Ahrendtsen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Marie Krarup (DF) Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S)
AX021045