L 85 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
L 85 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr. 17/12586

Undervisningsministeriet

Oktober 2017

Høringsnotat

Til

Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-

dannelse, beskæftigelse m.v.

(Uddannelsesparathedsvurdering)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden den 30. august 2017 til den 27. september 2017 været sendt i

ekstern høring hos 67 myndigheder og organisationer. Herudover er der modtaget høringssvar fra

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening. Lovudkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 28 høringssvar, hvoraf 24 indeholder bemærkninger til lovudkastet. En oversigt

med angivelse af hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt. Derudover har ministeriet modtaget

et enkelt uopfordret høringssvar.

I nærværende høringsnotat er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene vedrørende

lovforslaget.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har ikke givet anledning til indholdsmæssige ændringer i lovudkastet, men

der er foretaget ændringer i udkastet af lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Hovedparten af de organisationer, foreninger m.v., som har afgivet bemærkninger, er positive over

for, at praksisfaglighed skal have en større vægt i uddannelsesparathedsvurderingen.

Følgende organisationer m.v. har anført, at de generelt er enige i intentionerne i lovforslaget:

Danske Skoleelever, Skole og Forældre, Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for social-

og sundhedsskoler, UU Danmark, Frie Skolers Lærerforening, Danmarks Private Skoler

–

grundsko-

ler & gymnasier, LO, Håndværksrådet, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

–

Lederne og Danske

Erhvervsskoler og Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danmarks Lærerforening, KL, DI, DA, Efterskole-

foreningen, Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (REU) og Foreningen af Frie

Fagskoler.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening har bemærket, at den foreslåede lovændring er meget

velkommen, hvorfor foreningen varmt støtter udvidelsen af UPV’en.

DI, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og REU pointerer vigtigheden af, at kravene til at påbe-

gynde og gennemføre en erhvervsuddannelse ikke må slækkes med lovforslaget.

UU Danmark finder det vanskeligt at se ud fra lovforslaget, hvad det præcist er, der skal vurderes,

og især af hvem. Det fremgår således ikke tydeligt, om det er skolen eller UU, der har ansvaret for

vurderingen eller med hvilken baggrund, vurderingen skal foretages.

Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og Frie Skolers Lærerforening finder, at lovforslaget

indebærer øget bureaukrati for lærere og UU-vejledere,

og at UPV’en kan blive

en kompliceret og

tidkrævende opgave.

L 85 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr. 17/12586

Danmarks Private Skoler bemærker, at der i lovudkastet refereres til folkeskolen, men at arbejdet

med folkeskolens elementer såsom åben skole, understøttende undervisning, valgfag m.v. ikke direk-

te kan overføres til de frie grundskoler. Det bemærkes, at der bør tages hensyn hertil i den kommen-

de vejledning.

Foreningen af Frie Fagskoler finder, at lovforslaget er et stort skridt i den rigtige retning, men ikke

tilstrækkeligt til for alvor at ændre grundskoleelevers førstevalg af gymnasiale uddannelser. Det anfø-

res endvidere, at vurderingen af UPV bør basere sig på erhvervsskolernes vurderingskriterier.

Undervisningsministeriet bemærkninger:

Flere har i høringssvarene givet udtryk for bekymring over, at lovforslaget skulle medføre en svæk-

kelse af kravene til at påbegynde en erhvervsuddannelse. Det har på ingen måde været hensigten

med forslaget. Adgangskravene til ungdomsuddannelserne, herunder kravet om mindst 02 i hen-

holdsvis dansk og matematik til erhvervsuddannelserne, berøres ikke af dette forslag. Ministeriet er

opmærksomt på, at opfattelsen af, at der kunne slækkes på kriterierne for at blive vurderet uddannel-

sesparat, skal ses i sammenhæng med bemærkningerne i høringsudkastet om, at en elevs høje prak-

sisfaglige forudsætninger vil kunne ændre en vurdering om ikke-uddannelsesparathed til uddannel-

sesparathed, hvis den manglende uddannelsesparathed skyldtes utilstrækkelige sociale eller personli-

ge forudsætninger.

Som nævnt i lovudkastet forventer ministeriet imidlertid, at modellen kun i helt marginalt omfang

kan trække antallet af uddannelsesparate op.

Ad Frie Fagskolers

bemærkninger: Det er ikke forventningen, at forslaget om at indføre en praksisfag-

lig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen i sig selv vil medføre et massivt ændret fokus i

forhold til elevernes valg af henholdsvis gymnasial ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse.

Det forventes imidlertid, at både elever, undervisere, vejledere og forældre vil rette større opmærk-

somhed mod værdien af praksisfaglige kompetencer hos alle elever, uanset valg af ungdomsuddan-

nelse.

Ad UU Danmarks

bemærkninger kan oplyses, at lovforslaget ikke ændrer på proceduren for uddan-

nelsesparathedsvurderingen. Efter de gældende regler er det skolens leder, som skal sikre, at det

fremgår af elevplanen, hvorvidt en elev i 8. og 9. klasse i folkeskolen opfylder de sociale og personli-

ge forudsætninger for at begynde på en ungdomsuddannelse. For elever på øvrige skoler skal skolens

leder sikre, at oplysningerne er tilgængelige. Med lovforslaget vil proceduren være den samme, såle-

des at vurderingen af elevens praksisfaglighed tillige skal fremgå af elevplanen og være tilgængelige.

For så vidt angår bemærkningerne om øget bureaukrati er det ministeriets opfattelse, at det forhold,

at alle elevens kompetencer fremover skal vurderes, ikke naturligt medfører øget bureaukrati, idet

proceduren i forhold til vurdering af uddannelsesparathed, som nævnt, vil være den samme som

hidtil.

I relation til

Danmarks Private Skolers

bemærkning kan oplyses, at ministeriet i sin kommende vejled-

ning om de praksisfaglige elementer vil tage højde for, at vejledningsloven gælder for såvel folkesko-

ler som frie grundskoler.

4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkast til lovforslag

4.1. Praksisfaglighedens betydning i vurderingen sammenlignet med de øvrige vurderings-

dimensioner (faglige, sociale og personlige) samt vurdering af praksisfaglighed i kategori-

erne ”høj” og ”middel”

Danske Skoleelever, DI, KL og UU Danmark finder, at praksisfagligheden skal sidestilles med og

vægtes lige så højt som de øvrige aspekter i UPV’en.

L 85 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr. 17/12586

Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Danmarks Lærerforening og KL finder det mærk-

værdigt, at vurderingen omfatter niveauerne høj og middel, men ikke lav. Det anses desuden for

uklart, hvilke forventninger der er til, at lærere og UU-vejledere hæver niveauet fra ikkeuddannelses-

parat i den øvrige del af UPV’en til uddannelsesparat ved en høj praksisfaglig UPV.

KL foreslår, at der laves et forsøg med en ligelig vægtning

mellem i tre parametre i UPV’en.

Danmarks Lærerforening og Efterskoleforeningen finder, at det burde være muligt at korrigere en

negativ UPV ud fra en helhedsvurdering, som også omfatter karaktergennemsnittet. Dette af hensyn

til elever med dysleksi, som ofte får lave karakterer i dansk, men kan have særdeles gode praksisfag-

lige evner.

Danmarks Vejlederforening

anfører, at når den praksisfaglige dimension alene kan supplere UPV’en,

medfører det en rangordning i forhold til hvilke kompetencer, der er de bedste kompetencer at be-

sidde.

Skolelederforeningen anfører, at indførelsen af en to-trinsskala med bedømmelsen høj eller middel

bestemt ikke er et genkendeligt ønske fra skolelederne på de danske folkeskoler.

Håndværksrådet pointerer, at for at gennemføre en erhvervsuddannelse har eleven brug for både

praksisfaglige, boglige, sociale og personlige kompetencer.

LO kan ikke bakke op om, at UU kan ændre skolens vurdering i kraft af en høj score på praksisfag-

lighed. LO finder, at et sådant forslag bygger på en fejlagtig opfattelse af, at de mere praksisfaglige

ungdomsuddannelser, herunder erhvervsuddannelserne, skulle kræve færre personlige og sociale

kompetencer end andre ungdomsuddannelser. Hvis et sådant forslag kom i anvendelse, finder LO,

at det kan være med til at modarbejde ønsket om at forbedre erhvervsuddannelsernes image.

Danske Erhvervsskoler og Gymnasier

–

Lederne og Danske Erhvervsskoler og Gymnasier -

Bestyrelserne kan ikke støtte, at UU tildeles kompetencer til at ændre folkeskolens UPV fra ikke-

uddannelsesparat til uddannelsesparat. Såfremt denne mulighed opretholdes, opfordres til, at det

alene kan ske i enighed med den modtagende erhvervsskole.

DA finder det uacceptabelt, at UU skal kunne ændre skolens vurdering fra ikke-uddannelsesparat til

uddannelsesparat for elever, som har solide praksisfaglige færdigheder, idet de personlige og sociale

kompetencer er afgørende for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

DI kan ikke tilslutte sig, at en høj praksisfaglig vurdering kan bruges til at løfte en elev fra ikke-

uddannelsesparat til uddannelsesparat og finder, at det bør understreges, at en høj praksisfaglig vur-

dering på ingen måde må erstatte de fastsatte faglige krav. Ligeledes er tilstrækkelige personlige og

sociale kompetencer meget væsentlige i ungdomsuddannelserne, og disse bør ikke undermineres i

forhold til en praksisfaglig vurdering. Endvidere ser DI gerne, at der i den praksisfaglige vurdering

indgår en angivelse af, inden for hvilke typer af praksisfaglighed, eleven har evner.

Danske SOSU-skoler, Bestyrelsesforeningen for social og sundhedsskoler og REU er betænkelige

ved, at Ungdommens Uddannelsesvejledning tildeles beføjelser til egenhændigt at ændre en status

som ikkeuddannelsesparat til uddannelsesparat for elever, som ikke besidder de fornødne personlige

og sociale kompetencer.

Undervisningsministeriet bemærkninger:

Nogle bemærkninger har centreret sig om det forhold, at der med lovforslaget kunne være mulighed

for, at elever, der får en høj score på praksisfaglighed i deres UPV, ville kunne flyttes fra at være

ikkeuddannelsesparate til at være uddannelsesparate. Bemærkningerne omhandler især det forhold,

L 85 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr. 17/12586

at elever, der ikke i tilstrækkeligt omfang har de personlige og/eller sociale forudsætninger for at

blive vurderet uddannelsesparate, i nogle tilfælde via en høj score på det praksisfaglige kan blive vur-

deret uddannelsesparate. Argumenterne for ikke at ville åbne for denne mulighed er, at de personlige

og sociale forudsætninger er vigtige at besidde for den unge, uanset hvilken ungdomsuddannelse den

unge ønsker at påbegynde. Det anses derfor som uheldigt, at høje praksisfaglige forudsætninger skul-

le kunne rykke ved den samlede vurdering.

Det er ministeriets vurdering, at en ændring i vurderingen fra ikke-uddannelsesparat til uddannelses-

parat på denne baggrund alene vil forekomme i få tilfælde. Et eksempel kan være en elev, som på

grund af vanskeligheder af enten skolemæssig eller personlig art har udvist manglende mødestabilitet

og haft et for højt fravær, men hvor der er væsentligt belæg for at antage, at de personlige eller socia-

le kompetencer vil blive udfoldet tilstrækkeligt, når den pågældende elev får mulighed for i større

omfang at anvende sin praksisfaglige kunnen.

Ministeriet finder, at der i særlige tilfælde som fx det nævnte bør være mulighed for, at elever, som er

vurderet ikke-uddannelsesparate, efterfølgende af UU i samarbejde med skolen kan vurderes uddan-

nelsesparate. Ministeriet kan således ikke imødekomme de indvendinger, der har vist sig mod lov-

forslagets bemærkninger herom.

Det følger af lovforslaget, at der skal foretages en separat vurdering af de praksisfaglige forudsætnin-

ger, som kan indgå i enten kategorien ”høj” eller ”middel”. Denne

kategorisering kan efter ministeri-

ets opfattelse yderligere medvirke til at skabe interesse for og forståelse af praktiske evners betyd-

ning. Vurdering af praksisfaglighed vil kunne være et pejlemærke til den unge om særlige styrker,

som det kan være relevant at bringe i spil i et fremtidigt uddannelsesforløb. At der ikke indgår en

vurdering i kategorien ”lav” skal ses på baggrund af, at en ”lav” score i givet fald alene kunne virke

motivationshæmmende for eleven.

4.2. Hvad begrebet praksisfaglighed omfatter og definition på praksisfaglighed

Danske SOSU-skoler og Bestyrelsen for social- og sundhedsskoler er betænkelig ved, at begrebet

praksisfaglighed alene omfatter praktisk og kreativ kunnen. De relationelle kompetencer bør efter

foreningens opfattelse inddrages, idet disse udgør grundlaget for varetagelse af en række af de er-

hverv og professioner, der er baseret på en direkte kontakt med aftagere, borgere, kunder eller sam-

arbejdspartnere i øvrigt.

UU Danmark foreslår, at der formuleres 3-5 objektive vurderingskriterier med tydelige parametre

for, hvilke praksisfaglige kompetencer, det forventes, at en elev i 9. og 10. klasse skal kunne demon-

strere for at kunne vurderes henholdsvis ”høj” eller ”middel”.

KL finder, at de anførte kriterier for praksisfaglighed i alt for høj grad er målrettet de klassiske

håndværksfag. Det er vigtigt at få alle aspekter med af den praktiske dimension også for at undgå et

skævt kønsperspektiv. Endvidere finder KL, at der bør ske en revurdering af de nævnte kriterier for

praksisfaglighed. Det anføres, at der fx er et overlap mellem arbejdspladsfærdigheder og værksteds-

færdigheder, ligesom virketrang/kreativitet handler mere om innovation end om praksisfaglighed.

DA og REU bemærker, at de praktiske færdigheder, som kræves i blandt andet erhvervsuddannelser,

er en helt anden type praktiske færdigheder end dem, folkeskolens kreative fag er baseret på. Samti-

dig varierer det fra uddannelsesområde til uddannelsesområde inden for fx eud, hvilke praksisfaglige

kompetencer, der er væsentlige.

Efterskoleforeningen finder, at de foreslåede kriterier for praksisfaglighed er et anvendeligt ud-

gangspunkt for vurderingen.

L 85 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr. 17/12586

Undervisningsministeriet bemærkninger:

I relation til

DA’s og REU’s

bemærkninger gøres opmærksom på, at ved indførelsen af studievalgs-

portfolio (vejledningslovens § 2 c, stk. 8,) er der lagt op til, at eleven i udskolingen skal have arbejdet

systematisk med sammenhængen mellem skole, uddannelse og arbejdsmarked. I bekendtgørelse om

vejledning om valg af uddannelse og erhverv er det fastsat, at Ungdommens Uddannelsesvejledning

som led i den kollektive vejledning skal understøtte elevernes arbejde med studievalgportfolioen, og

at dette arbejde endvidere understøttes af undervisning i uddannelse og job.

Der er endvidere med indførelsen af den åbne skole givet bedre muligheder for, at der indgås sam-

arbejde mellem virksomheder og institutioner for erhvervsrettet uddannelse

–

særligt i udskolingen.

Samarbejdet mellem virksomhed og skole kan styrke elevernes anvendelsesorienterede læring og

koble teori til praksis. Dette kan således bidrage til vurderingen af elevernes praksisfaglighed.

For så vidt angår definitioner af praksisfaglighed, er det ministeriets opfattelse, at der er mange for-

skellige elementer, som kan være med til at definere begrebet. Det er ministeriets vurdering, at fx

relationelle kompetencer, som efterspørges i

Danske SOSU-skolers og Bestyrelsesforeningen for social- og

sundhedsskolers

høringssvar, kan indeholdes i de begreber, der er foreslået i lovforslagets bemærknin-

ger. Relationelle færdigheder vil fx kunne indeholdes i arbejdspladsfærdigheder og værkstedsfærdig-

heder. Ministeriet finder endvidere, at kreativitet og innovation ikke nødvendigvis knytter sig til en

teknisk-håndværksmæssig praksis, men derimod til en bredere praksis, som forekommer i mange

forskellige typer af jobs og arbejdsfunktioner.

De i lovforslaget nævnte elementer af begrebet praksisfaglighed foreslås at blive fastsat i den kom-

mende bekendtgørelse på området, og begreber og elementer vil blive udfoldet nærmere i en vejled-

ning. Det bemærkes, at bekendtgørelsen forud herfor vil blive sendt i høring. Den kommende vej-

ledning vil endvidere omhandle, hvordan de pågældende begreber kan observeres i de obligatoriske

fag, i valgfag og i vejledningsaktiviteter i grundskolen.

Ministeriet er opmærksomt på, at der i de anførte færdigheder vil være grænseflader mellem forskel-

lige områder, og at relevansen afhænger af den konkrete uddannelse eller de konkrete jobområder,

som der sigtes mod. Derudover vil nogle praksisfaglige færdigheder tillige kunne indgå som sociale

færdigheder,. Dette gælder for fx relationelle færdigheder.

5. Andre bemærkninger

Skole og Forældre finder, at vurderingsgrundlaget for praksisfaglighed skal omfatte de praktiske og

kreative kompetencer, som er udfoldet gennem hele skoleforløbet, og som bør være nedfældet i den

løbende elevplan. Foreningen finder endvidere, at vurderingerne skal udarbejdes som en del af sam-

arbejdet med forældrene og eleven om dennes uddannelsesparathed.

KL finder, det stiller skolerne i en uhensigtsmæssig situation, at forhandlingerne i folkeskolens for-

ligskreds om praksisfaglige elementer i udskolingen først igangsættes efter lovens ikrafttræden, idet

der herved mangler konkrete bud på og redskaber til, hvordan opgaven skal løftes

REU finder, at det bør overvejes, hvorvidt timingen af lovforslaget er rigtig

–

også set i lyset af even-

tuelle kommende justeringer på udskolingsområdet og den måske kommende reform af det forbere-

dende uddannelsesområde.

Foreningen af Frie Fagskoler ønsker, at der fremover arbejdes mere målrettet med at tydeliggøre de

praktisk-kreative fag gennem hele skoleforløbet og muliggøre den praktiske dimension i prøveafhol-

delse i 10. klasse.

L 85 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr. 17/12586

Danske Skoleelever anfører, at en højere vægtning af praksisfaglighed skal ske sammen med en reel

opkvalificering af elevernes praktiske kompetencer, herunder flere praktiske fagtimer og samarbejder

med både erhvervsliv og erhvervsuddannelser i lokalområdet.

KL anbefaler, at der indarbejdes praksisnære og anvendelsesorienterede elementer i de af folkesko-

lens fag, hvor det vurderes muligt. Disse elementer bør efter KL’s opfattelse skrives ind i Fælles Mål

for de relevante fag og integreres i prøverne.

Håndværksrådet er fortaler for en model, hvor de faglige udvalg samt virksomheder involveres i

praktikforløb, hvor virksomhederne på en enkel måde kunne udtale sig om elevens praktiske færdig-

heder.

Danske Skoleelever, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark og Håndværksrådet peger på en

udfordring i, at det reelle udbud af praktisk-musiske fag og værkstedsprægede aktiviteter er meget

lille i folkeskolens overbygning.

UU Danmark henviser til indhentet kommentar fra skolerne i Hvidovre, der oplever det som en

vanskelig opgave at give en praksisfaglig vurdering, da skolen i høj grad er indrettet som en boglig,

fagfaglig skole.

Danmarks Vejlederforenings overordnede bekymring er, at folkeskolens/grundskolens fagrække i

udskolingen ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at bedømme elevernes praksisfaglighed, og at un-

derviserne dermed ikke har reelle muligheder for at afgive en begrundet bedømmelse. Desuden an-

føres, at de forskellige vejledningsaktiviteter som erhvervspraktik, introduktionskurser og brobyg-

ning ikke forudsætter lærerens deltagelse, og at læreren derfor ikke vil kunne foretage en vurdering

på baggrund af aktiviteterne.

Danmarks Lærerforening finder det uklart, på hvilket grundlag lærerne skal foretage den praksisfag-

lige UPV, herunder hvilke konkrete kriterier og hvilken tilknytning til folkeskolens fagrække.

DA og REU udtrykker, at grundlaget for at foretage en praksisfaglig vurdering er usikker, og anfø-

rer, at hvis der fremover skal være et tilstrækkeligt grundlag at vurdere alle elevers praksisfaglige

kompetencer på, vil det kræve, at praktisk arbejde i højere grad bliver en integreret del af undervis-

ningen i grundskolen. Endvidere stilles spørgsmål ved, om folkeskolelærere og UU-vejledere i al-

mindelighed har praksisfaglige erfaringer og indsigt til at foretage en praksisfaglig UPV i forhold til

erhvervsuddannelserne.

Efterskoleforeningen finder, at det vil være naturligt for deres skoler at skulle vurdere den praksis-

faglige dimension, idet efterskoleformen betyder, at eleverne opleves i forskellige praktiske situatio-

ner, og flere efterskoler udbyder praksisorienterede og erhvervsrettede fag. Foreningen udtrykker

dog bekymring for, om alle skoler vil have et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere eleverne på

dette område, da vægtningen af den praksisfaglige dimension er meget forskellig på det samlede

grundskoleområde.

Undervisningsministeriet bemærkninger:

Disse høringssvar vedrører undervisningen i folkeskolens udskoling og ligger derfor uden for lov-

forslagets konkrete indhold. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 1, vil der

efter forhandlingerne om en ny forberedende grunduddannelse blive indledt drøftelser med folke-

skoleforligskredsen af de praksisfaglige elementer i undervisningen i udskolingen. De anførte syns-

punkter har relevans i forhold til vurdering af elevernes praksisfaglighed og vil indgå i ministeriets

overvejelser.