L 83 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
L 83 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr. 17/12956

Undervisningsministeriet

Oktober 2017

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag

(Øget søgning til erhvervsuddannelse for voksne m.v.)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden den 30. august 2017 til den 27. september 2017 været sendt i eks-

tern høring hos [xx] myndigheder og organisationer. Fire organisationer modtog dog først lovforslags-

udkastet den 7. september 2017. Herudover er der modtaget høringssvar fra Ungdomsuddannelsernes

Vejlederforening (UUVF). Lovforslagsudkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 29 høringssvar, hvoraf 22 indeholder bemærkninger til lovudkastet. En oversigt med

angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.

I nærværende høringsnotat er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene vedrørende

lovforslaget.

2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer af det fremsatte lovforslag i for-

hold til det udkast, der har været i høring:



Det er i lovforslagets almindelige bemærkninger tilkendegivet, at erhvervsuddannelser, som efter

gældende regler er fritaget for afkortning af skoleundervisningen i erhvervsuddannelse for voksne,

også fremover vil være fritaget.



De foreslåede bestemmelser om forlængelse af uddannelsesaftaler er yderligere tydeliggjort.



Vurderingen af lovforslagets ligestillingsmæssige positive konsekvenser for kvinder ændres således,

ordet ”begrænsede”

udgår i afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Der er endvidere foretaget en række ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Dansk Industri henviser i det hele til Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar.

4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag

4.1. Erhvervsuddannelse voksne

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) kvitterer for de mange positive ele-

menter i lovforslaget, som tager sigte på at sikre en øget søgning til erhvervsuddannelse for voksne

(euv). REU finder det afgørende vigtigt at øge tilgangen til euv for at indfri ambitionen med erhvervs-

uddannelsesreformen om at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne med henblik på at sikre tilstrække-

lig faglært arbejdskraft til virksomhederne.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er positive over for, at der er blevet lyttet til den kritik, der bl.a. fra

DA’s side har været

rejst i forhold til erhvervsuddannelser for voksne. DA ser med stor bekymring på

det kraftige fald i tilgangen af voksne til erhvervseuddannelser og har en forhåbning om, at de justerin-

ger, som aftalekredsen har aftalt, skaber øget tilgang til ordningen og øget fleksibilitet, bl.a. i kraft af at

elev og virksomhed ikke påtvinges en restriktiv afkortning af uddannelsesperioden.

L 83 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr. 17/12956

DA støtter, at euv-elever fortsat vil have ret til, men ikke længere pligt til afkortning på baggrund af in-

dividuel godskrivning på både grund- og hovedforløb, ud over afkortningen på 10 pct. af skoleunder-

visningen i euv1 og euv2, og forudsætter, at denne ændring også omfatter den afkortning af praktikud-

dannelsen, som indgår i de standardiserede hovedforløb i euv1 og euv2 , dvs. at der fremover ikke er

pligt til afkortning af praktikuddannelsen i henhold til meritskemaer i uddannelsesbekendtgørelser. DA

bemærker samtidig, at lovforslagets bemærkninger alene henviser til skoleundervisningen i forbindelse

med de standardiserede hovedforløb, og at det kan give anledning til tvivl om, hvorvidt ændringen fra

pligt til mulighed også omfatter afkortning af praktikuddannelsen i de standardiserede hovedforløb.

DA finder endelig, at der fortsat er behov for yderligere justeringer af euv-uddannelsens struktur, hvor

eleverne bliver placeret på ét af tre faste spor (euv1, euv2, euv3), hvilket betegnes som ufleksibelt og

uigennemskueligt for den enkelte voksne og for virksomhederne.

Landsorganisationen i Danmark (LO) kvitterer for de foreslåede ændringer i forhold til erhvervsuddan-

nelse for voksne, som findes vigtige og nødvendige.

Akademikerne, Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler/Danske SOSU-skoler, Danske Er-

hvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Handelsskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet

finder, at den obligatoriske standardafkortning på 10 pct. på alle EUV-forløb bør ændres, således at

skolerne kan tilbyde alle voksne, der har behov for det, et forløb svarende til det der tilbydes unge samt

voksne uden forudgående relevant erhvervserfaring. Det anføres, at mange voksne kan opleve afkort-

ningerne som store udfordringer og barrierer både i relation til optagelse til og gennemførsel af en er-

hvervsuddannelse.

Danmarks Vejlederforening tager positivt imod lovforslaget og udtrykker håb om, at det vil bidrage til,

at det bliver lettere for flere voksne at tage en erhvervsuddannelse.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) bakker op om de foreslåede ændringer vedrø-

rende erhvervsuddannelse for voksne (euv), der vil bidrage til et mere fleksibelt euv, og som rummer

muligheden for en højere euv-aktivitet.

Erhvervsskolernes ElevOrganisation finder det positivt, at der sættes fokus på erhvervsuddannelse for

voksne og elevers ret til forlængelse af uddannelse ved lovligt fravær og udtrykker håb om, at initiati-

verne vil få flere til at påbegynde og afslutte en erhvervsuddannelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at finansuddannelsen er fritaget for afkortning af sko-

leperioder for euv-elever. Denne ret ønskes bevaret.

FTF finder det vigtigt, at der fortsat vigtigt at følge udviklingen på erhvervsuddannelse for voksne med

henblik på at sikre, at uddannelsen fremadrettet kommer til at spille den tiltænkte rolle i forhold til at

sikre, at flere får en erhvervsuddannelse.

Handelsskolernes Lærerforening bemærker, at man længe set frem til en justering af erhvervsuddannel-

se for voksne, og at man i det store hele kan bakke op om lovforslaget, der med de forslåede ændringer

øger sandsynligheden for at flere voksne påbegynder og gennemfører en erhvervsuddannelse.

Håndværksrådet støtter muligheden for, at maksimumsgrænsen på to års praktikuddannelse ophæves,

da dette ofte italesættes som et problem fra virksomhedernes side. Derudover støttes ophævelsen af

den obligatoriske afkortning, at realkompetencevurderingen ikke fratrækkes i undervisningstiden, at de

faglige udvalg får mulighed for at få dækket udgifter til svendeprøver for euv-elever og at der etableres

mulighed for at følge undervisningen og afslutte certifikatfag fra grunduddannelsen på hovedforløbet i

en erhvervsuddannelse.

L 83 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr. 17/12956

Kommunernes Landsforening (KL) ser positivt på de foreslåede nye rammer for erhvervsuddannelser

for voksne. Det bemærkes, at et tilstrækkelig faglært arbejdsudbud forudsætter attraktive erhvervsud-

dannelser - også for voksne, og at det markante fald i tilgangen af voksne til erhvervsuddannelserne

gennem længere tid har vækket bekymring i både kommunerne og i KL. KL bemærker dog samtidig, at

man gerne havde set det forskningsmæssige belæg for, at voksne lærer og tilegner sig fagligt stof hurti-

gere end unge, da dette har været efterlyst af kommunerne. Særligt på de kommunale arbejdspladser in-

den for ældre- og sundhedsområdet kan forudsætningen om, at alder i sig selv giver en højere lærings-

hastighed, ikke genkendes.

Uddannelsesforbundet finder det yderst problematisk, at den forventede meraktivitet inden for er-

hvervsuddannelse for voksne finansieres af erhvervsskolernes udviklingsmidler.

Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening (UUVF) støtter varmt de foreslåede ændringer indenfor er-

hvervsuddannelse for voksne, idet det bemærkes, at de nuværende regler har været uden forståelse for

den mangfoldighed, som voksnes forudsætninger repræsenterer, herunder lovens generelle forventning

om, at alder i sig selv gør en voksen i stand til at gennemføre skoledelen på kortere tid.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet finder det positivt, at så mange hilser lovforslagets elementer vedrørende er-

hvervsuddannelse for voksne velkomne.

Med hensyn til Dansk Arbejdsgiverforenings tilkendegivelser vedrørende afkortning af skoleundervis-

ning hhv. praktikuddannelse bemærkes, at de af de justeringer af erhvervsuddannelse for voksne, som

kredsen af partier bag aftalen om erhvervsuddannelsesreformen er enige om, fremgår, at elever med en

praktikuddannelse på mere end to år ikke skal have afkortet deres praktikuddannelse. Det fastslås dog

samtidig, at de almindelige regler om godskrivning af praktikuddannelsen vil finde anvendelse. Det

fremgår endvidere, at det er den obligatoriske individuelle afkortning af skoleundervisningen, som op-

hæves. Med udgangspunkt heri vedrører lovforslaget dermed kun godskrivning på baggrund af den in-

dividuelle, skønsmæssige vurdering (dvs. afkortning ud over det, der er givet som led i den objektive

vurdering) og ikke godskrivning på baggrund af den objektive generelle vurdering (meritskemaerne i

bekendtgørelserne).

Undervisningsministeriet har endvidere noteret sig Dansk Arbejdsgiverforenings synspunkter vedrø-

rende strukturen inden for erhvervsuddannelser for voksne, men bemærker, at dette ligger uden for

rammerne for dette lovforslag.

De fremsatte ønsker om at ændre bestemmelserne om standardafkortning for voksne i lov om er-

hvervsuddannelser giver ikke anledning til at ændre lovforslaget. Dels er dette ikke en del af den aftale,

som kredsen af partier bag aftalen om erhvervsuddannelsesreformen er nået til enighed om i forhold til

erhvervsuddannelse for voksne (euv), dels ville der, hvis forslaget blev imødekommet, reelt ikke længere

være forskel på erhvervsuddannelse for voksne og for unge.

Med hensyn til bemærkningen fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening vil det i lovforslaget blive tyde-

liggjort, at erhvervsuddannelser, som efter gældende regler er fritaget for afkortning af skoleundervis-

ningen i erhvervsuddannelse for voksne, også fremover vil være fritaget.

Kvalitetsudviklingsmidlerne er afsat på finanslovens § 20.38.11.40. Her fremgår det, at bevillingen kan

anvendes til at afholde udgifter til at fremme erhvervsuddannelsernes kvalitet. Midlerne er dels tilveje-

bragt som følge af Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af nega-

tiv budgetregulering optaget i forbindelse med Aftalen om erhvervsuddannelsesreformen, dels i selve

erhvervsuddannelsesreformen. Det er de nævnte partier, der disponerer over midlerne og kan anvende

dem inden for formålet. Midlerne er således ikke afsat med henblik på at kompensere for ompriorite-

L 83 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr. 17/12956

ringsbidraget, og hensigten med dette lovforslag er netop at understøtte implementeringen af erhvervs-

uddannelsesreformen på et område, hvor det vurderes, ordningen kan forbedres i forhold til erhvervs-

uddannelsesreformen.

4.2. Digitalisering af beviser

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) støtter, at uddannelsesbeviser fremover udstedes digitalt, men lægger

vægt på, at digitaliseringen betyder, at de faglige udvalg kan bibeholde den nuværende udformning af

uddannelsesbeviser. DA opfordrer til, at den konkrete udmøntning og administration af digitale beviser

sker i tæt samarbejde med de faglige udvalg.

Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med de i lovforslaget

beskrevne aktiviteter skal ske under behørig iagttagelse af den til enhver tid gældende lovgivning om

behandling af personoplysninger, idet man samtidig henviser til en række konkrete regler i persondata-

loven. Datatilsynet forudsætter endvidere, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørelser, der

skal udstedes i medfør af loven, idet omfang disse har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbin-

delse med behandling af personoplysninger.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at finanssektoren har en bekendtgørelsessikret ret til

selv at udstede uddannelsesbevis. Det foregår med trykte beviser, der overrækkes ved en ceremoni i de

pågældende virksomheder. Denne ret ønskes bevaret.

Håndværksrådet er positive over for indførelsen af digitale beviser, da dette kan lette elevernes over-

gang til videre uddannelse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger og kan bekræfte, at tilsynet vil bli-

ve inddraget i relation til udstedelse af administrative forskrifter om digitale beviser, som har betydning

for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke det forhold, at de faglige udvalg kan udstede uddannelsesbevi-

ser. Udvalget skal som hidtil orientere skolen herom. Som anført i lovforslagets bemærkninger, består

forskellen i, at denne orientering skal ske via et vedhæftet pdf-dokument.

4.3. Forlængelse af uddannelsesaftaler

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) henviser for så vidt angår de foreslå-

ede ændringer vedrørende forlængelse af uddannelsesaftaler til organisationernes selvstændige hørings-

svar.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er meget betænkelig i forhold til de foreslåede bestemmelser om for-

længelse af uddannelsesaftaler. DA finder ikke, at den nævnte Højesteretsdom giver juridisk grundlag

for den meget brede udvidelse af bestemmelsen. Samtidig risikerer denne udvidelse at indebære betyde-

lige byrder for virksomhederne. DA finder, at forslaget om forlængelse af uddannelsesaftaler i den fore-

liggende form vil modvirke intentionerne i trepartsaftalen om

Tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele

Danmark og flere praktikpladser.

DA finder således, at det vil øge virksomhedernes usikkerhed i forbindel-

se med indgåelse af uddannelsesaftaler, hvilket især vurderes at ville påvirke de mindre virksomheder

med få eller ingen elever. Særligt med hensyn til forlængelse på grund af et sygefravær på mere end 10

pct. bemærker DA, at forslaget giver anledning til tvivl om, hvorvidt virksomhedens mulighed for at

ophæve en uddannelsesaftale på grund af et særligt langvarigt sygefravær kan opretholdes, hvis eleven

tillægges en

–

i princippet

–

ubetinget ret til forlængelse i denne situation. DA er endelig betænkelig ved

visse dele af de forslåede bestemmelsers konkrete indhold og struktur, fx spørgsmålet om virksomhe-

dernes tilsvarende muligheder for at kræve forlængelse af aftalen. DA opfordrer til, at dette element i

lovforslaget genovervejes.

L 83 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr. 17/12956

Landsorganisationen i Danmark (LO) kvitterer for de foreslåede ændringer, som implementerer Høje-

steretsdommen vedrørende forlængelse af uddannelsesaftaler i forbindelse med barsel m.v. Det bemær-

kes, at dette er en vigtig ændring, som LO lægger meget vægt på.

Danske Regioner finder det som udgangspunkt hensigtsmæssigt, at lovforslaget bringer lovgivningen i

overensstemmelse med denne retspraksis. Danske Regioner finder dog, at det foreslåede lægger op til

en udvidelse af området for arbejdsgivers pligt til at forlænge uddannelsesaftaler, som er bredere end

Højesterets dom, der kun omhandlede barselsorlov. Danske Regioner finder desuden, at det er uklart,

om arbejdsgiveren har pligt til at forlænge uddannelsesaftaler i alle situationer, hvor en af fraværsårsa-

gerne i § 58 foreligger og bemærker, at såfremt det er tilfældet, tømmer det reelt erhvervsuddannelses-

lovens § 61 om arbejdsgiverens adgang til at ophæve uddannelsesaftalen som følge af bristede forud-

sætninger og væsentlig misligholdelse for indhold. Danske Regioner opfordrer til, at dette element i lov-

forslaget genovervejes.

Institut for Menneskerettigheder vurderer, at denne del af lovforslaget vil indebære væsentlige

–

og ikke

som anført i lovudkastet begrænsede

–

positive ligestillingsmæssige konsekvenser for kvinder. Institut

for Menneskerettigheder finder de foreslåede ændringer vedrørende elevers krav på forlængelse af ud-

dannelsestiden positive, men anfører dog, at formuleringerne om virksomhedernes forpligtelser i denne

henseende ikke er tilstrækkeligt tydelige. I lyset af den tvivl, som har været rejst om forståelsen og ræk-

kevidden af § 58 i lov om erhvervsuddannelser anbefales det, at det kommer til at fremgå eksplicit af

lovbestemmelsen, at det er en del af virksomhedernes oplæringsforpligtelse at rette henvendelse til det

faglige udvalg i tilfælde, hvor der ikke er enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse, eller

hvor eleven ikke indgår i en dialog med virksomheden om forlængelse.

Kommunernes Landsforening (KL) finder det som udgangspunkt hensigtsmæssigt, at lovforslaget brin-

ger lovgivningen i overensstemmelse med retspraksis. KL finder imidlertid, at lovforslaget indebærer en

udvidelse af arbejdsgiveres pligt til at forlænge uddannelsesaftaler, som ikke kan begrundes i den nævn-

te Højesteretsdom. KL finder det endvidere uklart, om en arbejdsgiver har pligt til at forlænge uddan-

nelsesaftaler i enhver situation, hvor en af fraværsårsagerne i § 58 foreligger med den konsekvens, at

bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser om arbejdsgivers adgang til at hæve uddannelsesaftalen

som følge af bristede forudsætninger og væsentlig misligholdelse (§ 61) reelt gøres indholdsløs. KL ud-

trykker endelig bekymring for, hvorvidt den foreslåede ændring vil medføre en utilsigtet og uhensigts-

mæssig incitamentsstruktur i forhold til virksomhederne. KL opfordrer til, at dette element i lovforsla-

get genovervejes.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet konstaterer, at arbejdsmarkedets parter har grundlæggende modsatrettede op-

fattelser af dette element i lovforslaget.

Med hensyn til Dansk Arbejdsgiverforenings, Danske Regioners og Kommunernes Landsforenings

synspunkt om, at det omhandlede Højesteretsdom ikke giver juridisk grundlag for den foreslåede gene-

relle udvidelse af bestemmelsen, er det Undervisningsministeriets opfattelse, at det modsatte er tilfæl-

det. Det er korrekt, at Højesteretsdommen konkret drejede sig om, hvorvidt en kvindelig elev, som blev

sygemeldt i forbindelse med graviditet på grund af arbejdets karakter, havde krav på at få forlænget sin

uddannelsesaftale, som udløb under den efterfølgende barselsorlov. Som anført i lovforslaget er det så-

ledes også korrekt, at Højesteret principielt set ikke med den omtalte dom har taget udtrykkeligt stilling

til spørgsmålet i forhold til de øvrige grunde, der ifølge § 58, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan

begrunde forlængelse af uddannelsesaftalen, dvs. andre grunde end graviditet og barsel (sygefravær i

mere end 10 pct., supplerende skoleundervisning samt særlige forhold).

I lyset af dommens fremstilling af retsgrundlaget samt analyse af bestemmelsens ordlyd, forhistorie og

forarbejder er det imidlertid Undervisningsministeriets vurdering ikke sandsynligt, at Højesteret ville nå

L 83 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr. 17/12956

til et andet resultat, hvis der var tale om en af de andre situationer, som er omfattet af erhvervsuddan-

nelseslovens § 58.

Det bemærkes, at dette netop er baggrunden for forslaget, dvs. at det udtrykkeligt fastslås, at en elev har

krav på forlængelse af uddannelsesaftalen med sigte på, at eleven kan nå uddannelsens mål, i alle de til-

fælde, der er omfattet af § 58, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. En ændring af lov om erhvervsud-

dannelser alene med sigte på den konkrete situation, som førte til Højesteretsdommen, vil efter Under-

visningsministeriets vurdering ikke være nødvendig.

I begrundelsen for afgørelsen anfører Højesteret udtrykkeligt, at det af § 58 i lov om erhvervsuddannel-

ser fremgår, at

”det

faglige udvalg i tilfælde af uenighed mellem arbejdsgiver og elev efter anmodning fra en af dem kan

forlænge uddannelsestiden, f.eks. hvis eleven har orlov i forbindelse med graviditet eller barsel”

(understregning foreta-

get her). Højesteret anfører videre, at det således ikke er frivilligt for arbejdsgiveren, om denne vil for-

længe en elevaftale i en sådan situation, og at det heller ikke var frivilligt efter de tidligere gældende be-

stemmelser i lærlingeloven og den såkaldte efg-retsbekendtgørelse (dvs. regelgrundlaget i tiden før ved-

tagelsen af lov om erhvervsuddannelser i 1991). Ligeledes fastslår Højesteret i dommen, at arbejdsgive-

ren i kraft af sin pligt til oplæring en forpligtelse til at søge afklaret, om der er behov for forlængelse, og

om nødvendigt indbringe spørgsmålet for det faglige udvalg.

Som det fremgår, omtaler Højesteret i sin afgørende præmis i relation til, hvorvidt det frivilligt eller et

krav, at en arbejdsgiver forlænger en uddannelsesaftale efter § 58 i lov om erhvervsuddannelser sagens

konkrete forhold (graviditet/barsel) som et eksempel. Når det umiddelbart derefter slås fast, at ikke er

frivilligt for arbejdsgiveren, om denne vil forlænge aftalen, må det efter Undervisningsministeriets op-

fattelse anses som udtryk for, at dette også omfatter de øvrige situationer efter § 58 i lov om erhvervs-

uddannelser og ikke kun det nævnte eksempel. Det har efter Undervisningsministeriets opfattelse lige-

ledes formodningen stærkt imod sig, at dommens klare præmis om, at det er arbejdsgiverens pligt til

oplæring, som er grundlaget for forpligtelsen til at søge afklaret, om der er behov for forlængelse, og

om nødvendigt at indbringe spørgsmålet for det faglige udvalg, kun skulle gælde i relation til gravidi-

tet/barsel, men ikke i forhold til de øvrige situationer efter § 58 i lov om erhvervsuddannelser.

Undervisningsministeriet deler ikke de fremførte synspunkter om, at denne del af forslaget vil indebære

betydelige byrder for virksomhederne, at det vil modvirke intentionerne i trepartsaftalen samt skal

uhensigtsmæssige incitamentsstrukturer. Tværtimod vurderes en klar og utvetydig retsstilling at gøre

håndteringen af disse spørgsmål nemmere og mere overskueligt for både virksomheder og elever.

Med hensyn til det anførte om arbejdsgiveres adgang til at hæve uddannelsesaftalen som følge af briste-

de forudsætninger og væsentlig misligholdelse, særligt langvarigt sygefravær, bemærkes, at bestemmel-

serne herom har et grundlæggende andet sigte. Det er korrekt, at langvarig sygedom kan begrunde op-

hævelse af en uddannelsesaftale. På baggrund af praksis i denne type sager skal der dog være tale om

endog meget langvarigt fravær, før en aftale kan ophæves.

Undervisningsministeriet har dog i lyset af Dansk Arbejdsgiverforenings bemærkninger til dele af de

forslåede bestemmelsers konkrete indhold og struktur, fx spørgsmålet om virksomhedernes tilsvarende

muligheder for at kræve forlængelse af aftalen, foretaget en række præciseringer af de foreslåede be-

stemmelser.

I lyset af Institut for Menneskerettigheders vurdering af lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser

for kvinder udgår ordet ”begrænsede” i afsnit 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Institut for

Menneskerettigheders anbefaling om en yderligere tydeliggørelse af virksomhedernes forpligtelser i rela-

tion til elevers krav på forlængelse af uddannelsestiden er imødekommet.

4.4. Korte uddannelsesaftaler

L 83 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Sagsnr. 17/12956

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder det positivt, at den foreslåede ændring vil øge fleksibiliteten,

f.eks. i forhold til elever, som når at begynde i skolepraktik, før de får en kort uddannelsesaftale.

Erhvervsskolernes ElevOrganisation udtrykker bekymring for, om de foreslåede ændringer vil gøre det

vanskeligere for eleverne at opbygge den faglige kunnen, som det forventes at undervisningen i virk-

somheden skal bidrage med.

Handelsskolernes Lærerforening og Uddannelsesforbundet udtrykker bekymring for konsekvenserne af

at lempe reglerne for praktikaftaler i forhold til elevernes trivsel samt kontinuiteten og progressionen i

deres uddannelsesforløb. Handelsskolernes Lærerforening erkendes dog, at der er et praktikpladspro-

blem, og at initiativet måske vil kunne bidrage til at flere elever får en praktikplads i en virksomhed.

Uddannelsesforbundet så hellere, at virksomheder får mulighed for at udveksle elever i ordinære aftaler

og restaftaler, idet reglerne dog ikke bør være så rigide, at elever, der er startet op, og har været kort tid i

en skolepraktik, ikke kan overgå til en kort aftale i den resterende praktikperiode og den efterfølgende

skoleperiode.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

De fremsatte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre lovforslaget, som på dette punkt er udtryk

for et samstemmende ønske fra arbejdsmarkedets parter. Der henvises i øvrigt til de begrænsninger af

brugen af korte aftaler, som allerede er gennemført i lov om erhvervsuddannelser som led i udmønt-

ningen af trepartsaftalen om flere praktikpladser fra august 2016. Udviklingen i brugen af korte aftaler

vil dog generelt blive fulgt tæt i de kommende år.

5. Andre bemærkninger

Danske Handicaporganisationer bemærker, at en mere fleksibel tilrettelæggelse af en erhvervsuddannel-

se kan være helt afgørende for, at personer med handicap kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Or-

ganisationen anbefaler på den baggrund, at det dels bliver muligt at tilrettelægge en erhvervsuddannelse

således, at grund- og hovedforløb kan gennemføres over længere tid, og at praktikker kan tages på ned-

sat tid, dels at der indføres mulighed for økonomisk kompensation til arbejdsgivere, hvis elever er i

praktik på nedsat timetal.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet har noteret sig synspunkter

vedrørende tilrettelæggelse af erhvervsuddan-

nelser over længere tid, praktik på nedsat tid og økonomisk kompensation til arbejdsgivere i denne hen-

seende, men bemærker, at det foreslåede ligger uden for rammerne for dette lovforslag. Ministeriet vil il

inddrage disse i fremtidige overvejelser om yderligere justeringer af erhvervsuddannelsesområdet.