Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 83:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Øget søgning til erhvervsuddannelse for voksne m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 09.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Det her er et rigtig godt lovforslag, som Socialdemokratiet kan støtte. Jeg tror efterhånden, det er åbenlyst for enhver, at vi igennem mange år førte en forfejlet uddannelsespolitik i Danmark – en politik, der i al for høj grad vejledte unge i retning af gymnasiet og videregående boglige uddannelser. Det straffer os nu. Det straffer virksomhederne, der mangler faglærte. Det straffer samfundsøkonomien, der rammes af tabte eksportindtægter og øgede udgifter til forsørgelse. Det straffer unge, der ikke har fået stimuleret deres talenter, men er kørt sure i studier, der dybest set ikke interesserer dem.

Nu har vi i fællesskab skiftet position: Hellere en god frisør end en middelmådig filosof. Det er intentionen bag erhvervsskolereformen fra 2015. Der er fokuseret meget på de kvantitative ambitioner med reformens målsætninger, nemlig at mange flere unge direkte efter folkeskolen skal søge mod handelsskolerne og SOSU-skolerne og de tekniske skoler. Der er fokuseret mindre på reformens kvalitative ambitioner, desværre. For reformen er først som sidst en kvalitetsreform, hvor vi forventer mere af de nystartede elever, vi forventer mere i overgangen til hovedforløbet, og vi forlanger mere af underviserne og skolerne. Vi understreger, at ingen skal bestå, hvis ikke de kan deres fag. Vi har også styrket opmærksomheden på elevernes praktiktid i virksomhederne.

Vi tror ikke på, at man kan tale uddannelserne op. Prestigen skal nok stige, men først når kvaliteten faktisk løftes. Vi kan ikke snakke os til et bedre renommé for erhvervsskolerne. Vi kan og skal heller ikke appellere til de unges og forældrenes samfundssind ved at understrege, at samfundet kommer til at mangle faglærte. Det er de da ligeglade med – heldigvis.

Flere unge tilvælger uddannelserne, efterhånden som det bliver tydeligt for alle, at kvaliteten løftes; når det bliver tydeligt for alle, at der er beskæftigelse med ordentlig indtjening; når alle kender nogle faglærte, der har brugt deres uddannelse til at læse videre; og når andre unge fortæller om de gode oplevelser, der følger af at være på arbejdsmarkedet i en tidlig alder. Vi tror på, at vi er på den her rette vej, men det er en supertanker, der skal vendes. I den proces er det vigtigt ikke at få kolde fødder midtvejs. Vi står derfor fast på reformens grundlæggende principper, men vi har også samtidig sagt, at vi gerne justerer lovgivningen, hvis der er regler, som forhindrer reformen i at virke. Det er en række af de her småjusteringer, vi i dag skal førstebehandle.

Det bliver mindre bureaukratisk for skolerne og for voksne elever at få tilrettelagt en erhvervsuddannelse. Vi justerer loven, så det bliver præciseret, hvilke rettigheder der gælder for gravide og langtidssyge elever. Vi tager et vigtigt skridt i retning af at bekæmpe virksomhedernes misbrug af delaftaler for elever, der ikke har en normal uddannelsesaftale. Det er alt sammen godt. Vi ser derfor frem til lovbehandlingen og støtter som sagt forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer, bemærkninger eller spørgsmål. Fru Tilde Bork, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler her lovforslag L 83. Erhvervsuddannelse for voksne blev indført med erhvervsuddannelsesreformen tilbage i 2015. Hensigten hermed var at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne. Desværre har tilgangen ikke været helt som forventet. Derudover har implementeringen af en såkaldt euv været kompleks, og det har været vanskeligt at gennemføre undervisningen i overensstemmelse med gældende regler.

Forslaget her har derfor til hensigt at justere nogle forskellige regler for erhvervsuddannelserne. Heriblandt kan nævnes, at man fremover vil ophæve maksimumgrænsen på 2 års praktikuddannelse. Denne grænse udgør i dag en udfordring i forhold til at give de voksne elever tilstrækkelig tid i oplæringen, er der meldt tilbage fra virksomhederne. Derudover vil elever, der mangler et certifikatfag fremover kunne tage et fag sideløbende med undervisningen på hovedforløbet. Dette er meget positivt, da den tidligere ordning hverken var hensigtsmæssig for voksne elever eller for skolen.

Det er vigtigt, at vi fremover får øget tilgangen til erhvervsuddannelserne, så vi sikrer en tilstrækkelig faglært arbejdskraft. I Dansk Folkeparti er vi derfor meget glade for, at der nu foretages en række justeringer, så vi kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Med disse ord kan jeg oplyse, at Dansk Folkeparti støtter forslaget og ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, formand. I dag førstebehandler vi L 83, som har til formål at lave nogle mindre justeringer af Erhvervsuddannelse for voksne, også kaldet euv. Og hvorfor er det så, vi gør det? Jo, fordi tilgangen til euv ikke har udviklet sig helt, som vi havde forventet, og fordi implementeringen af den erhvervsuddannelsesreform, som vi indførte tilbage i 2014, har vist sig at være for kompleks på eud-området. Og når vi oplever, at der er ting, som ikke går, som de burde, så mener jeg også, det er helt rigtigt, at vi nu tager fat på at rette op på de ting.

Det gør vi med det lovforslag, som vi behandler nu. Med det her lovforslag laver vi nemlig nogle justeringer, som gør, at reglerne passer bedre til eud-elevernes behov. Vi gør reglerne mere fleksible, og vi letter også administrationen i forhold til bl.a. undervisningstid og praktikophold. For reglerne skal ikke spænde ben for de voksne, der vælger at tage en erhvervsuddannelse. Nej, i stedet skal vi sørge for at gøre det, som jo egentlig var meningen fra starten, sådan at endnu flere får lyst til og mod på også at tage en erhvervsuddannelse. Det har vores samfund nemlig brug for. Vi hører det jo igen og igen, og jeg tror egentlig, at vi alle sammen på tværs af partier er enige om, at vi skal gøre en indsats for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse, for det er det, arbejdsmarkedet råber på.

Hvis vi skal sørge for den nødvendige arbejdskraft, er vi også nødt til at gøre det mere attraktivt bl.a. at tage en eud-erhvervsuddannelse. Og vores regering har jo gjort rigtig mange ting for at sikre, at flere unge vælger en enhvervsuddannelse. Jeg siger ikke, vi er i mål, men vi er forhåbentlig på vej. For hvis vi ikke når i mål, ved vi jo, at vi i sidste ende mister rigtig mange af de gode ressourcer, som bl.a. voksne mennesker indeholder i forhold til at tage en erhvervsuddannelse. Og med det her lovforslag er jeg glad for at vi nu får fjernet nogle barrierer og kan gøre det mere attraktivt og mindre bøvlet for vores voksne at tage en erhvervsuddannelse.

Jeg har lovet at hilse fra De Konservative og sige, at de ligesom Venstre støtter det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Med lovforslaget her rettes der endelig op på en helt urimelig mangel på retssikkerhed, der har hersket på erhvervsuddannelsesområdet i årevis, når det gælder elevers mulighed for at få forlænget deres uddannelsesaftale, når de i en periode har haft lovligt fravær fra deres uddannelse. Det har ikke mindst være fuldstændig grotesk, at kvinder, der har været fraværende fra uddannelsen på grund af graviditet og fødsel, er blevet frataget muligheden for at færdiggøre deres uddannelse, fordi arbejdsgiveren har afvist at forlænge deres uddannelsesaftale.

Fagbevægelsen har i årevis – jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage i det – kæmpet med arbejdsgiverne både på det private område og på det offentlige område om problemstillingen vedrørende uddannelsesforlængelse i forbindelse med barsel. Og først ved den højesteretsdom, der faldt i 2015, blev der accepteret en rimelig retstilstand. Det er rigtig godt, at den afgørelse fra Højesteret for et par år siden nu følges op af en lovændring, der præciserer bestemmelserne i loven, både hvad angår de problemstillinger, der er i forbindelse med graviditet, og hvad angår de øvrige forhold, som er nævnt i lovens § 58, og som giver adgang til en forlængelse af uddannelsesaftalen.

I Enhedslisten er vi også godt tilfredse med, at maksimumsgrænsen på 2 års praktikuddannelse og den obligatoriske individuelle afkortning af skoleundervisningen på erhvervsuddannelserne for voksne afskaffes, selv om jeg vil sige, at vi godt kunne have ønsket, at der blev gennemført yderligere ændringer af bestemmelserne om afkortning af uddannelsesforløbene for voksne, der gennemfører en erhvervsuddannelse. Det er simpelt hen en ejendommelighed, at vi har en bestemmelse, som indebærer, at voksne, der tager en erhvervsuddannelse, pr. definition lærer 10 pct. hurtigere end unge, der tager en erhvervsuddannelse. Det er ikke nogen fornuftig ordning, det forstyrrer voksenuddannelserne på en række områder, og derfor havde vi gerne set, at man var gået et skridt videre og også havde afskaffet den obligatoriske standardafkortning af euv i forbindelse med lovændringerne.

Vi kan også tilslutte os de foreslåede ændringer vedrørende realkompetencevurdering og indførelsen af muligheden for at følge og afslutte forløb og opnå certifikat på grundforløbet, samtidig med at man gennemfører undervisningen på hovedforløbet.

Til gengæld vil jeg sige, at vi er noget skeptiske over for forslaget om at lempe kravet om korte uddannelsesaftaler, der i dag skal omfatte mindst én skoleperiode sammen med en praktikperiode af erhvervsuddannelsens hovedforløb. Vi har noteret os i de høringssvar, der er kommet, dels fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO), dels fra Uddannelsesforbundet, at der er en skepsis i forhold til at lempe kravene til de korte uddannelsesaftaler. Vi overvejer derfor i øjeblikket, om vi skal stille ændringsforslag til den her del af lovforslaget, og skulle ændringerne blive gennemført, som de ligger nu, så vil vi i hvert fald opfordre ministeren til at følge udviklingen i brugen af korte aftaler meget tæt, sådan at der holdes nøje øje med, om ændringerne får negative konsekvenser for elevernes trivsel og uddannelsens kvalitet, så der i givet fald hurtigt kan gribes ind med en ændring af bestemmelserne.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Formålet med lovforslag L 83 er at forbedre søgningen til euv, dvs. Erhvervsuddannelse for voksne. Det er en bred kreds af partier, som omfatter regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF, blevet enige om.

Det gode ved lovforslaget er, at det fjerner en hel masse bureaukratiske benspænd, som man i aftalekredsen er blevet enige om gør det unødig besværligt at administrere euv. Og bureaukratiske benspænd er der jo masser af på stort set alle ministerområder. Det er sværere at søge fra puljer, end det burde være. Det er mere besværligt for myndighederne at behandle ukomplicerede sager om længerevarende sygdomsforløb, end det burde være. Det er tungere at administrere sociallovgivningen, end det burde være. Og sådan kunne man faktisk blive ved langt ud over den tid, vi har til førstebehandlingerne.

Jeg kunne godt ønske, at Folketingets partier oftere, end det er tilfældet, gik sammen om at afbureaukratisere den offentlige sektor, men lidt har jo også ret, og for mig er det vigtigste måske i virkeligheden, at en bred kreds af ansvarlige partier i det hele taget erkender, at Folketinget har et stort medansvar for det unødige bureaukrati, der er overalt i den offentlige sektor. Og det vil altså også sige på euv, erhvervsuddannelse for voksne. Og derfor, selv om det måske ikke er så meget i det store billede, støtter Liberal Alliance naturligvis varmt lovforslaget.

Tak. Alternativets ordfører er ikke til stede i Folketingssalen, så vi går videre til fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre. Værsgo.

Som de andre ordførere har sagt her fra talerstolen, har det her lovforslag, L 83, til formål at justere på lov om erhvervsuddannelser, så vi forhåbentlig i fremtiden ser en øget tilgang til erhvervsuddannelse for voksne. Jeg vil ikke gennemgå enkeltelementerne, for det er der andre ordførere der har gjort.

Jeg vil blot sige, at Radikale Venstre naturligvis vil stemme for lovforslaget. Og vi håber virkelig på, at de her ændringer vil få en positiv effekt på tilgangen i fremtiden.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Erhvervsuddannelserne er et fantastisk tilbud til de unge og til de ældre, som ikke i første omgang fik en uddannelse. Uddannelserne giver et bedre liv til den enkelte: større indflydelse på eget liv, højere løn, et længere liv og mere sundhed. Og alligevel står omkring 70.000 under 30 år uden uddannelse, og titusinder af ufaglærte lever et usikkert arbejdsliv, hvor man ikke er sikker på hvor man kan finde det næste job.

Flere faglærte er godt for samfundet, og det er godt for virksomhederne, men uddannelse er, som jeg sagde, først og fremmest godt for den enkelte. Og det er virksomhederne, der har et stort ansvar, men også Folketinget skal kunne løfte opgaven. Vi skal gøre det så attraktivt som muligt at tage en erhvervsuddannelse, herunder fjerne de sten og snubletråde, der kan være for at få voksne i gang med en uddannelse.

Et enkelt sted vil jeg sige at jeg er en anelse skeptisk, og det gælder forslaget om at lempe vilkårene for kortere aftaler. Det her må ikke udvikle sig til et tag selv-bord for arbejdsgiverne og reducere lærlingene til daglejere. SF vil holde nøje øje med udviklingen på det her område.

Men i øvrigt støtter SF forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til de partier, der bakker op om dette lovforslag om ændring af lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Lovforslaget er et vigtigt led i arbejdet med at gøre det mere attraktivt for flere at tage en erhvervsuddannelse, også de voksne elever over 25 år. En erhvervsuddannelse er et attraktivt uddannelsesvalg, først og fremmest for den enkelte, men det er også positivt for hele samfundet, at vi får flere dygtige faglærte. Vi har stor opmærksomhed på de unge og på, at de skal tage en ungdomsuddannelse lige efter endt skolegang, og det fokus skal vi fortsat have. Men vi må ikke glemme de voksne, og derfor skal det også være attraktivt for dem over 25 år at tage en erhvervsuddannelse.

Det centrale punkt i forslaget er justeringer af erhvervsuddannelse for voksne. Justeringerne af euv skal understøtte erhvervsuddannelsesreformens ambitioner om at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne og sikre tilstrækkelig faglært arbejdskraft til virksomhederne. Justeringerne af euv betyder basalt set, at voksne elever i mindre omfang end i dag vil have pligt til at få deres uddannelse afkortet. De har fortsat ret til det, men ikke pligt til individuelle skønsmæssige afkortninger af uddannelsen. Det skulle gerne betyde, at flere voksne elever får mod på at tage en euv – og i høj grad også de voksne, som umiddelbart fremstår uddannelsesparate, fordi de har været på arbejdsmarkedet i en årrække, men som i praksis har vanskeligt ved at gennemføre et afkortet uddannelsesforløb. Lovforslaget giver dermed flere voksne mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse, og det er positivt for den enkelte. Uddannelse er en vigtig nøgle til at forsørge sig selv og få magt over sit eget liv og sin egen fremtid. Men det er også en fordel for virksomhederne, fordi voksne elever med erfaringer ofte er ganske attraktive på grund af deres generelle modenhed og tidligere erfaringer fra arbejdsmarkedet.

Forslaget vil også betyde en lettelse af de administrative byrder for skolerne, fordi de ikke i lige så høj grad skal organisere meget forskellige uddannelsesforløb på grund af elevernes individuelle afkortninger. Det betyder, at skolerne kan tilrettelægge undervisningen mere sammenhængende for alle elever. Endelig betyder justeringerne af euv, at de faglige udvalg kan få dækket udgifterne til svendeprøver for alle euv-elever, hvilket jo i sagens natur vil være en fordel for udvalgene.

Ud over de nævnte ændringer på euv-området indeholder forslaget yderligere tre punkter. For det første bliver reglerne om elevers og virksomheders ret til at forlænge en uddannelsesaftale tydeligere. Det kan f.eks. være i forbindelse med en elevs graviditet eller længerevarende sygdom, hvor der ikke bør være tvivl om elevernes og praktikvirksomhedernes rettigheder og pligter. Der er tale om en konsekvensændring som følge af en højesteretsdom. For det anden indføres der digitale beviser for erhvervsuddannelserne. Det vil lette de administrative procedurer for skoler og elever. Og for det tredje lempes kravet om, at korte uddannelsesaftaler skal omfatte mindst en skoleperiode og mindst en hel praktikperiode af en erhvervsuddannelses hovedforløb. Det vil styrke vækstuddannelsesprincippet og betyde, at en større andel af elevernes samlede uddannelsestid vil foregå på rigtige arbejdspladser i rigtige virksomheder frem for i skolepraktik.

For mange administrative byrder, indviklede regler og andre benspænd er ikke en motivationsfaktor, og derfor er dette lovforslag et vigtigt skridt på vejen mod at gøre erhvervsuddannelserne til et endnu mere attraktivt valg – i dette tilfælde for de mere modne elever. Tak for de drøftelser, vi har haft her i salen i dag. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.