Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 82:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. (Indførelse af erhvervsområde, erhvervsområdeprojekt, undervisningstid og fordybelsestid m.v.).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 09.11.2017).

Undervisningsministeren er desværre ikke til stede. Det var da ikke så godt, for så kan vi jo ikke begynde til tiden. Jeg må bede ministeren om at komme til tiden fremover.

Så kan vi begynde forhandlingen. Den første ordfører er hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Hvad skal de unge vælge efter folkeskolen? Hvis man er sikker på, at man ønsker at læse videre, bør man jo tage en gymnasieuddannelse. Den er studieforberedende og giver et godt fundament under de kommende års forelæsninger, studier, kompendier og opgaveskrivning m.m. Men hvis man er sikker på, at man ønsker at arbejde videre, bør man tage en erhvervsuddannelse, der giver kompetence til at udføre et specielt stykke arbejde, og som faglært har man gode muligheder for at få en god løn, stifte virksomhed, rejse rundt med sin uddannelse.

Men hvad nu, hvis man har lyst til begge dele, hvis man er lidt i tvivl, eller man bare er så ambitiøs, at man både har mod på bøger og værktøj på højt niveau? Så har vi heldigvis fået udviklet eux-uddannelsen, der bliver stadig mere populær og med god grund. Med eux bliver man faglært og får samtidig studenterhue. Hvis jeg i dag kunne ændre min egen ungdomsuddannelse, ville jeg helt sikkert tage en eux.

Partierne bag erhvervsskolereformen har gennem det seneste år diskuteret en række mindre organisatoriske problemer omkring eux-uddannelsen. Vi har også ønsket ændringer af eux som følge af gymnasiereformen. Efter fremlæggelsen af en evaluering af eux besluttede vi derfor at justere uddannelsen en anelse, og det er de her mindre ændringer af lovgivningen, vi nu skal vedtage.

Jeg skal ikke gennemgå alle lovforslagets detaljer her, men blot fremhæve, at det for Socialdemokratiet har været vigtigt, at eux-eleverne får lidt mere tid sammen med lærerne og lidt mindre tid alene, og med de ord kan vi støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

På baggrund af en evaluering af eux er partierne i erhvervsuddannelsesaftalekredsen, herunder Dansk Folkeparti, blevet enige om nogle ændringer, der skal styrke eux på flere punkter. De to eksisterende projekter, nemlig eksamensprojektet og den større skriftlige opgave, erstattes af et større sammenhængende projekt for at sikre et tættere samspil mellem de erhvervsfaglige og gymnasiale fag.

Det nye er, at erhvervsområdet kommer til at bestå af et antal flerfaglige projektforløb, der afsluttes med et skriftligt erhvervsområdeprojekt med en mundtlig prøve. Fokus vil være på virkelighedsnære problemstillinger, og det endelige projekt kan samtænkes med svendeprøven, hvis det er muligt. Og jeg synes, man skal gøre sit yderste for at prøve på at samtænke det med svendeprøven, for det vil give rigtig god mening. I erhvervsområdeprojektet skal der også være mindst et gymnasialt fag på mindst B-niveau sammen med et eller flere fag fra erhvervsuddannelsen.

Eux-evalueringen pegede bl.a. på, at undervisningen på gymnasialt niveau ikke i tilstrækkelig grad forbereder eleverne til A- og B-niveau, ligesom der peges på, at det er svært at fastholde eleverne i en faglig progression i de gymnasiale niveauer, når de er i praktik. Derfor øger vi med dette lovforslag undervisningstiden, da det er vigtigt, at eleverne opnår det forventede faglige niveau.

Dernæst gives ministeren hjemmel til at fastsætte regler om skolernes løbende evaluering af elevernes faglige udbytte, samt at skolerne skal udarbejde en studieplan for undervisning i de gymnasiale fag.

Endelig er det sådan, at en skriftlig prøve i dansk A-niveau bliver obligatorisk. Det vil være med til at styrke både danskfaget og skriftligheden på eux, hvilket vi i Dansk Folkeparti hilser velkommen.

For os i Dansk Folkeparti er det vigtigt, at eux fungerer optimalt, og derfor går vi selvfølgelig med til ændringer, der giver mening. Men vi må også indse, at eux er inde i en opbygningsfase. Den er stadig helt ny, og derfor skal man være varsom med at foretage mere grundlæggende ændringer på eux, før vi har mere valide tal og data at træffe vores beslutninger ud fra.

Jeg har det lidt ligesom hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet, og hvis jeg kunne vælge anderledes i dag, og hvis eux havde fandtes, dengang jeg skulle tage en ungdomsuddannelse, så havde jeg også valgt eux. Det er en fantastisk god ungdomsuddannelse, hvor man både får det her studenterbevis og studenterhue, og samtidig får man et svendebrev.

I Dansk Folkeparti har vi store forventninger til eux, og det er bl.a. interessant at se, at flere og flere unge vælger eux og både bliver student og faglært på en og samme tid. Vi skal rigtig gerne have endnu flere unge til at åbne øjnene for de mange muligheder i eux.

Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer, og den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for det, formand. I dag førstebehandler vi lige netop nu L 82, som indeholder en række justeringer af den erhvervsfaglige studentereksamen, eux'en, som den bliver kaldt. Og lovforslaget skal ses i lyset af den evaluering af eux, som blev fremlagt tilbage i marts måned her i år.

Evalueringen viste, at selv om der på rigtig mange områder er rigtig, rigtig mange gode ting i eux'en, så er der også nogle udfordringer, og det tager vi så hånd om nu. Det handler særlig om, at der på eux er udfordringer med at nå de faglige mål i de gymnasiale fag. Der er udfordringer med sammenhængen mellem erhvervsfag og gymnasiale fag på de enkelte eux-forløb, og de udfordringer skal vi selvfølgelig forsøge at løse. Vi skal gøre eux'en så stærk som mulig, for vi har brug for eux. Denne uddannnelse leverer nemlig et helt unikt uddannelsestilbud til de unge. Det er en erhvervsuddannelse, som samtidig giver fuld studiekompetence, og dermed bidrager vi til, at det faglige niveau på erhvervsfagene styrkes. Eux bidrager til, at flere unge mennesker, som måske ellers havde valgt en ganske almindelig gymnasial uddannelse, i stedet vælger en erhvervsuddannelse. Og det har Danmark i den grad brug for. Vi har brug for, at flere unge vælger en faglært vej, og vi har brug for, at vi på den måde også på den lange bane kan leve op til den efterspørgsel, som virksomhederne har.

Med de justeringer af eux'en, som fremlægges i det her lovforslag, er vi med til at styrke sammenhængen mellem praksis og faglighed. Justeringerne skal betyde mere lærertilstedeværelse i undervisningen. De skal betyde bedre løbende evalueringer og inddragelse af eleverne, og de skal betyde, at vi når i mål med de faglige mål for eux. Derfor glæder det mig også rigtig meget, at vi med dette lovforslag forhåbentlig kan give eux et ekstra skub i den rigtige retning, så en god og unik uddannelse kan blive endnu bedre.

På den baggrund støtter Venstre naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Jeg kan høre på de foregående talere, at man nok vil begå sig skidt, hvis man ikke siger noget pænt om eux. Jeg kan sådan set tilslutte mig det, der er blevet sagt af de foregående talere. Det er rigtig fornuftigt, at vi har fået en uddannelse, der kombinerer det at tage en erhvervsfaglig uddannelse med en studentereksamen.

Med forslaget her lægges der op til nogle mindre justeringer af den erhvervsfaglige studentereksamen, og ændringerne sker på baggrund af den gennemførte evaluering af eux, og det har bl.a. til formål – hvad jeg synes er rigtig fornuftigt – at styrke sammenhængen mellem erhvervsfag og gymnasiale fag. Vi synes i Enhedslisten, at det er et rigtig godt formål, der er i lovforslaget her. Vi synes helt konkret, at forslaget om at erstatte de to eksisterende projekter med et større, sammenhængende erhvervsområdeprojekt er en klar forbedring, og det er også rigtig godt, at erhvervsområdeprojektet bliver håndteret på sådan en måde – ligesom vi har ændret det på den almene gymnasiale uddannelse og de to øvrige 3-årige gymnasiale uddannelser – at man kombinerer det, at der skal ligge en skriftlig besvarelse, med en mundtlig prøve. Det er rigtig fint, at vi også får det med her.

Vi synes, det er godt, at forslaget sikrer eleverne mere undervisningstid med lærertilstedeværelse i de gymnasiale fag, og vi støtter også, at man ligesom i andre gymnasiale uddannelser indfører begreberne undervisningstid og fordybelsestid og en individuel timepulje. Endelig synes vi, at det er godt, at man harmoniserer i forhold til de øvrige 3-årige gymnasiale uddannelser, sådan at vi gør den skriftlige prøve i dansk A obligatorisk på eux. Det sker jo heldigvis ikke ved en udvidelse af antallet af prøver på området, men sådan, at det bliver en af de seks prøver, der i forvejen ligger i lovgivningen.

Så alt i alt synes vi at det er en rigtig fornuftig justering af eux, og vi kan tilslutte os forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance, værsgo.

Med lovforslag L 82 forbedrer vi noget, der i forvejen er en rigtig god opfindelse, nemlig eux. Det sker på baggrund af en evaluering og er jo simpelt hen et udtryk for rettidig omhu fra Folketingets side.

Men jeg vil også godt lige knytte et par bemærkninger til det. Hele oprettelsen af eux er jo næsten noget, der retter op på en strukturel fejl i uddannelsessystemet, altså at man har interesseret sig for lidt for erhvervsuddannelserne og har interesseret sig uforholdsmæssigt meget for de boglige uddannelser. Det er godt, at vi får rettet op på det og helt generelt får styrket erhvervsuddannelserne, også med helt nye tiltag som eux. Og da ikke andre indtil videre har sagt det, vil jeg da benytte lejligheden til at sige, at en af de personer, som virkelig har spillet en rolle for at rette op på fejluddannelsen af danskere, jo er hr. Mattias Tesfaye, som sidder her i salen, og som bragte det på bane for mange år siden. Det er fantastisk at se, hvordan noget, der starter som en offentlig debat, kan blive modtaget og bearbejdet og kan ende med at blive til en rigtig fornuftig lovgivning. Det synes jeg bestemt der er grund til at ønske tillykke med.

Men det er rigtig sund fornuft at styrke eux på den her måde, så det bakker vi selvfølgelig op i Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Den næste er fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. Med fare for at ødelægge den gode stemning, der har været hos alle ordførerne, vil jeg gerne starte med at sige, at jeg er bekymret. Jeg er bekymret for, om vi virkelig vil håndværket i Danmark og her i Folketinget, og den bekymring bliver jeg desværre understøttet i, når jeg ser lovforslaget L 82.

For lovforslaget handler om eux. Det handler om den særlige erhvervsuddannelse, der har et »x« i enden i stedet for et »d«, og som skal signalere, at det er en blanding af htx, stx og en eud. Uddannelsen er for alle de unge, der gerne vil have både en studentereksamen og et svendebrev, og den uddannelse er ikke bare for sjov. Den er ikke en badebillet, og den er ikke nemmere at tage end en stx, tværtimod. På omkring 4 år – det vil sige kun et par måneder mere, end det tager for de fleste eud-uddannelser – skal eleverne opnå et bogligt niveau som en studentereksamen og det samme håndværksmæssige niveau som en eud, og det er svært.

Jeg ved, hvad jeg taler om. For det allerførste hold, der gik op til eux-eksamen i 2014, de 12 drenge, der var tilbage på det tømrerhold, der var det første i Danmark, der gik op, var jeg dansk A-niveau-lærer for. Det var 12 drenge, der samtidig skulle blive superdygtige tømrere, og det blev de. De fik indtil flere sølvmedaljer til deres svendeprøve, men det krævede også, at de kæmpede og knoklede, og at deres lærere og deres ledere kæmpede og knoklede, ikke mindst med deres højniveaufag, f.eks. dansk A, og jeg kan godt sige, at en af mine største præstationer til dato karrieremæssigt, hvis man kan kalde det det, er, at fire af de 12 drenge opnåede et 10-tal i mundtlig dansk på A-niveau. Det var så flot. Derfor bekymrer det mig, at det her lovforslag virker, som om man ønsker at gøre uddannelsen endnu mere boglig, som om niveauet ikke er højt nok nu. Hvorfor?

Konkret bekymrer det mig, at man vil gøre den skriftlige dansk A-eksamen obligatorisk. Hvorfor? Og det bekymrer mig, at man vil indføre fordybelsestid, som jo er billigere tid, kan man sige, som kan besættes med andre end deres gymnasielærere. Det bekymrer mig, at man vil indføre 80 timer mere uden at anvise, hvor de 80 timer skal findes, for der er ikke plads i skemaet lige nu til 80 timer mere inden for rammen. Så skal de findes i praktikperioden? Hvordan skal de findes? Det vil jeg så gerne bede om svar på. Jeg er jo ikke en del af forligskredsen. Det er i forvejen svært at finde lange praktikforløb til eux-elever, fordi mestrene jo står og skal vælge imellem nogle, der er lang tid væk for at være på skolebænken, og nogle, der er lang tid i virksomheden.

Jeg bliver også bekymret for, om vi virkelig vil erhvervsuddannelser i Danmark, når jeg ser på de politiske beslutninger og prioriteringer, der er blevet truffet her i Folketinget, og her tænker jeg specifikt på omprioriteringsbidraget. Der er 107 forskellige erhvervsuddannelser i Danmark fordelt på 89 skoler. I 2021 vil de 89 skoler have 1,2 mia. kr. mindre at gøre godt med, hvis vi fortsætter med den her årlige besparelse på 2 pct., som blev sat i gang i 2016. Med L 82 pålægger vi skolerne mere administrativt arbejde uden endda at være sikre på, at vi løser de udfordringer, der er. Nu skal de udvikle et nyt forløb, det tværfaglige erhvervsområdeprojekt, som er en sammenlægning af deres større skriftlige opgave og eksamensprojektet. Vi pålægger altså skolerne et nyt udviklingsarbejde, når de lige har fået styr på, hvordan det er at lave et SSO-projekt, og så pålægger vi dem at lave studieplaner, der går på tværs af alle fag. Det er sikkert en rigtig god idé, men også tidkrævende både for lærerne og for lederne, og tid er som bekendt penge i et taxameterstyret uddannelsessystem.

Til allersidst vil jeg sige det, som jeg startede med at sige, for hvad med håndværket? Hvad med den del, der handler om at blive en god håndværker? Det bekymrer mig, at der ikke tages udgangspunkt i den del af Rambøllrapporten, der handler om håndværket. I rapporten kan man f.eks. læse, og jeg citerer:

»... at nogle eux-elever ikke har tilstrækkeligt flair for værkstedsfagene; at "de kæmper med, at hænderne ikke sidder godt nok på". På disse skoler er der overvejelser om, hvorvidt det er resultatet af en skæv markedsføring af eux, hvor studenterhuen er fremhævet på bekostning af håndværket«.

Denne skæve markedsføring er jeg nervøs for bliver videreført og understreget med det lovforslag, som vi behandler i dag, L 82. Derfor er jeg positiv over for at finde løsninger på de udfordringer, som eux'en står over for. Jeg tror bare ikke, at de forslag, som vi behandler i dag, er de rigtige løsninger, og jeg tror heller ikke, at de anviser løsninger på de problemer, som Rambøllrapporten skitserer. Eux'en er allerede nu sammensat som en unik pakke. Vi bør tænke i, hvordan eleverne kommer bedre i spil, når de afslutter uddannelsen, f.eks. ved måske at give dem forrang til specifikke uddannelser. Jeg ser frem til at læse alle de ændringsforslag til uddannelsen, som ministeren har fået fra erhvervsskolerne. Måske de anviser løsninger på de grundlæggende udfordringer. Jeg tror, vi skal have modet til at tænke eux'en helt forfra og til at sætte de nødvendige ressourcer af til det i stedet for at pålægge skolerne ekstra småjusteringer.

Tak til ordføreren. Fru Anni Matthiesen, Venstre. En kort bemærkning.

Tak. Jeg synes, fru Pernille Schnoor fra Alternativet var utrolig bekymret i ordførertalen. Jeg synes måske også, at der var steder, hvor fru Pernille Schnoor simpelt hen modsagde sig selv. På den ene side fortalte du stolt om, hvor dygtige de her elever var, som endda scorede sølvmedalje, som faktisk er det bedst opnåelige som tømrer, og på den anden side rakker du ned på det her forslag. Er fru Pernille Schnoor slet ikke enig i, at eux'en faktisk er en rigtig, rigtig god uddannelse, og at vi jo også er nødt til at justere den for at gøre den endnu bedre?

Husk venligst, at man ikke bruger direkte tiltale i Folketingssalen.

Værsgo.

Jeg håber, at jeg gav udtryk for, som jeg sagde til sidst – nu fik jeg ikke lov til at sige det sidste af min tale, fordi tiden var gået – at det var en unik sammensat pakke.

Min pointe med det her er, at det ikke hjælper at lave småjusteringer. Det hjælper ikke at gå ind at finjustere på nogle ting, hvor man f.eks. lægger to opgaver sammen, eller hvor man beder lærerne om at lave nogle flere papirer om, hvordan man sammenlægger nogle forskellige fag. Min pointe er, at hvis man skal gøre noget, skal man løse de reelle udfordringer, fordi de reelle udfordringer jo er, at det er enormt svært at finde praktikpladser, når de er så meget på skolebænken, som de er. Det er svært at få dem op på niveau. Og ja, der er nogle dygtige lærere, både på den boglige side og på den håndværksmæssige side.

Jeg har også været ude at tale med nogle skoler om det; det her er jo ikke noget, jeg bare står og finder på. Jeg har været ude at tale med nogle skoler om, hvad det er for nogle reelle udfordringer, og jeg tror bare ikke på, at det her løser det. Jeg har ikke været med i arbejdet op til, men jeg tror, at der skal nogle mere grundlæggende tanker til.

Tak. Fru Anni Matthiesen.

Tak. Fru Pernille Schnoor siger, at det ikke er nok at lave småjusteringer, og samtidig siger fru Pernille Schnoor i sin ordførertale, at når man ændrer på noget, giver det uro. Men ønsker fru Pernille Schnoor ikke at ændre på noget som helst omkring eux'en, eller hvad?

Fru Pernille Schnoor.

For det første sagde jeg ikke noget om, at det gav uro. Jeg sagde, at det gav større arbejde, og jeg sagde, at arbejdet er lig med penge, og at de i forvejen er presset. De skal finde 2 pct., og det er et problem derude. Jeg gav endda eksempler på det. Jeg sagde, at nu har vi gjort, og jeg var selv med til det, et kæmpe stykke arbejde, hvor vi har brugt mange timer på at finde ud af, hvordan vi laver den her større skriftlige opgave. Så kommer man herindefra og siger, at nu skal det ikke hedde en større skriftlig opgaver, nu skal det hedde noget andet. Det vil sige, at man skal gå i gang med et udviklingsarbejde igen, som ikke nødvendigvis er svar på det, der står i Rambøllrapporten.

Jeg anviste også ...

Jeg må bede fru Pernille Schnoor om at overholde taletiden. Sådan er det her. Tak. Der er ikke flere bemærkninger. Så er det fru Marlene Borst Hansen, Radikale Venstre.

Tak! Der er ikke flere bemærkninger!

Værsgo.

I Radikale Venstre synes vi, at eux er en fremragende ungdomsuddannelse. Desværre er der alt for mange, som ikke kender til uddannelsen, og det er rigtig ærgerligt. Sammen har vi derfor en politisk opgave i at øge kendskabet til uddannelsen, men naturligvis også at gøre uddannelsen endnu bedre, hvis der er steder, som kunne trænge til justeringer. Og det er netop det, vi gør med det her lovforslag.

En ekstern evaluering af eux-uddannelsen har peget på, at der er tegn på, at det er udfordrende at nå de faglige mål i de gymnasiale fag i eux-forløbene, og på baggrund af den her evaluering har vi i en bred kreds af Folketingets partier drøftet og er blevet enige om en række justeringer, som kræver lovændring. Vi har bl.a. aftalt at forøge undervisningstiden og indføre en pulje på 80 timer for den enkelte elev, og at de 80 timer først og fremmest skal anvendes til skriftlig træning. Vi har aftalt, at en skriftlig prøve i dansk på A-niveau gøres obligatorisk, og vi har aftalt, at de to eksisterende projekter, eksamensprojektet og større skriftlige opgaver, erstattes af et større sammenhængende projekt.

Alt i alt ønsker vi at øge sammenhængen og synergien i det enkelte eux-forløb mellem erhvervsvalg og gymnasiale fag samt at sikre, at eleverne får mere undervisningstid med lærertilstedeværelse i de gymnasiale fag. Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Jacob Mark, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg tror, at eux er fremtidens uddannelse, og det tror jeg det er, fordi det kobler det bedste fra gymnasiernes verden med erhvervsuddannelsernes verden. Når jeg tror, at det er fremtidens uddannelse, er det også, fordi jeg tror, at det vil være en meget populær uddannelse i fremtiden.

Jeg tror, at for rigtig mange af de unge mennesker, som går i folkeskole i dag, har en af grundene til, at det for dem har været det naturlige førstevalg at tage stx'en, altså det almene gymnasium, været, at man så dermed også udskyder det endelige valg, altså, hvad skal jeg bruge min fremtid på, hvordan kan jeg holde så mange døre som muligt åbne, hvordan kan jeg være sikker på, at hvis jeg nu finder ud af, at det er noget andet, jeg vil, har jeg lige mange muligheder.

Man kan sige, at med den her uddannelse, eux-uddannelsen, skaber man så flere muligheder, end man f.eks. vil have med det almene gymnasium, man får kompetencer, der rækker lige fra det almene gymnasium til erhvervsuddannelserne. Så jeg tror, at eux, når de unge i højere grad får øjnene op for den, vil være fremtidens uddannelse. Så tror jeg også, at det vil være fremtidens uddannelse, fordi det er det, man i høj grad vil efterspørge. Vi har brug for dygtige håndværkere via folk med en erhvervsuddannelse, men hvis man så ud over det samtidig har kompetencer fra det almene gymnasium, tror jeg, at man er endnu bedre rustet til det meget foranderlige arbejdsmarked, der vil være i fremtiden.

Der er sagt rigtig meget om de dele, som pakken her indeholder, og det er jo rigtigt, at det er nogle ændringer, vi er blevet enige om i den kreds, der har lavet erhvervsuddannelsesreformen og den nye eux-uddannelse. Ganske kort vil jeg bare sige, at nogle af de ting, som jeg synes er gode ved det her lovforslag, og hvorfor vi støtter lovforslaget, bl.a. er, at man nu indfører et erhvervsområde og et erhvervsområdeprojekt. Som jeg hører det, og det er jo det, man kan vurdere ud fra, og det er i øvrigt også noget af det, jeg synes der står i høringssvarene, har der ikke været den nødvendige synergi, der skulle være imellem de erhvervsfaglige fag og de gymnasiale fag. Med det her, hvor man laver et erhvervsområde, hvor der vil være flere flerfaglige forløb, som ender ud i en samlet projektopgave, tror jeg i højere grad, at vi indfrier den der tanke om, at det gymnasiale og det erhvervsfaglige smelter sammen. Så det synes jeg er fornuftigt.

I forhold til spørgsmålet om undervisningstid og fordybelsestid er det jo en tanke, som vi ikke kun har haft her, os, der har lavet den her aftale, men sådan set også i den nye gymnasiereform, altså, at man skal bruge mere tid sammen med læreren eller underviseren, når man er elev, og det er jo sådan en lidt hård prioritering, som ikke alle er enige i, det ved jeg godt, men jeg tror, at det vil være bedre for eleverne, hvis eleverne har mindre tid på egen hånd og mere tid sammen med underviseren.

Endelig indeholder den her pakke også, at man gør dansk A obligatorisk i eux-forløbene, og det synes jeg er udmærket, fordi jeg tror, at det vil være være med til i elevernes øjne at lave den her ligestilling mellem eux-en og de resterende studentereksamener, hvor det jo er et krav, at man har dansk A. Så tror jeg også, at det bliver vigtigt med en stærk skriftlighed i fremtiden, også for de unge, der tager en eux. Så det synes jeg er ganske fornuftigt.

Så samlet set er der mange ting, der skal lykkes nu med den her uddannelse. Det er dejligt, at der er så bred politisk opbakning til den, fordi jeg tror som sagt, at det er fremtidens uddannelse.

Tak til hr. Jacob Mark. Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Formålet med ændringen her i L 82 er at lave et attraktivt uddannelsestilbud, som sikrer endnu bedre eux-forløb, så flere elever får lyst til at vælge eux. Eux er en god mulighed for studerende, der gerne vil kombinere erhvervsuddannelserne med en gymnasial eksamen, og jeg personligt så gerne, at flere valgte eux. Evalueringen af eux har vist, at det kan være svært at realisere potentialet mellem fagligheden i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Det forsøger vi at råde bod på her. Vi ændrer eux for at give større faglig sammenhæng mellem det gymnasiale element og erhvervsfaget, og derfor foreslår vi et erhvervsområdeprojekt og mere undervisningstid. Endelig har jeg noteret mig, at Uddannelsesforbundet, DA, FTF og Håndværkerforeningen mener, at vi bør overveje, om og hvordan svendeprøven kan inddrages i erhvervsområdeprojektet. Hvis det er praktisk muligt, synes jeg også, at det er et godt forslag. Med disse ord kan Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak for det. Så er det undervisningsministeren. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til de partier, der bakker op om dette lovforslag, som vil få betydning for mange unges uddannelse og fremtid. I løbet af 8. og 9. klasse skal alle skoleelever træffe et vigtigt valg, som handler om deres fremtid: Skal de tage en erhvervsuddannelse eller hellere vælge gymnasiet? Det valg afhænger af mange faktorer: Forældrene, kammeraterne, vejlederne på skolen. Måske træffes valget lidt i blinde, fordi de unge ikke kender alle de muligheder, der rent faktisk er. Undervisningsministeriet har netop skudt en kampagne i gang, som skal udbrede kendskabet til eux og den fantastiske mulighed for at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. En kampagne er tiltrængt, for alt for få, både forældre og elever, kender til muligheden for at vælge en eux efter grundskolen. Og det er synd, for med en hammer i den ene hånd og en bog i den anden er man faktisk godt udstyret til at træde videre ud i verden og erobre den.

Men det er jo ikke kun gjort med en kampagne, det skal også være et attraktivt tilbud, vi giver de unge, og dette lovforslag betyder netop, at eux-uddannelsen styrkes på en række punkter, som jeg kort vil skitsere.

Lovforslaget lægger op til, at der i eux-forløbene skal være et erhvervsområde og et erhvervsområdeprojekt. Erhvervsområdet skal styrke den faglige sammenhæng mellem erhvervsfag og gymnasiale fag for eleverne i det valgte eux-forløb og give eleverne indsigt i fagenes identitet og forskellighed. Erhvervsområdeprojektet vil bestå af både en skriftlig besvarelse og en tilhørende mundtlig prøve, svarende til hvad der blev indført for hhx og htx ved gymnasiereformen.

Begreberne undervisningstid og fordybelsestid blev indført for de gymnasiale uddannelser med gymnasiereformen. Med lovforslaget foreslår vi, at de samme begreber indføres på eux-forløbene. Og så skal der være mere undervisningstid. Undervisningstiden skal øges til cirka 1.675 timer, og i undervisningstiden skal der indgå en pulje på 80 timer for den enkelte elev. Det skal sikre eleverne flere timer med en underviser.

Det skal også være muligt for undervisningsministeren at fastsætte regler om skolernes løbende evaluering af elevernes faglige udbytte af undervisningen. I evalueringen skal der lægges vægt på, at der sker en fremadrettet formativ evaluering af elevernes faglige udbytte af undervisningen, og at eleverne inddrages systematisk i den evaluering. Desuden skal skolerne udarbejde en studieplan for undervisningen i gymnasiale fag. Studieplanen skal sikre sammenhængen i undervisningsforløb og projektforløb på erhvervsområdet, og den skal skabe variation og progression i undervisnings- og arbejdsformer, ligesom den skal sætte mål for elevernes viden og kundskaber. Endelig indebærer lovforslaget, at prøven i skriftligt dansk på A-niveau bliver obligatorisk. Den skriftlige prøve i dansk kan være med til generelt at styrke skriftligheden på eux.

En eux er et stærkt alternativ til gymnasiet, og derfor er jeg meget glad for dette lovforslag, som er med til at gøre uddannelsen endnu mere attraktiv. Jeg vil gerne takke for de drøftelser, vi har haft her i salen i dag. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.