Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18
L 81 Bilag 1
Offentligt
1814829_0001.png
Naturforvaltning
J.nr. 020-00248 (tidl. 001-
17825)
Ref. LIM
Den 11. oktober 2017
Høringsnotat
–
forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse
(skovbyggelinjen)
(Ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger af helårshuse og tilbygninger til
virksomheder indrettet i overflødiggjorte bygninger inden for skovbyggelinjen i landzone)
1. Indledning
Miljø- og Fødevareministeriet sendte den 8. september 2017 forslag til lov om ændring af
naturbeskyttelsesloven (skovbyggelinjen) i offentlig høring med frist for afgivelse af høringssvar den 6.
oktober 2017. Som det fremgår af høringsbrevet, forventes lovforslaget at blive fremsat sammen med
forslag til ændring af lov om jagt og vildtforvaltning, der blev sendt i høring den 1. september 2017.
Dette høringsnotat vedrører alene forslaget til ændring af naturbeskyttelsesloven (skovbyggelinjen).
Om forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning henvises til høringsnotat herom.
Miljø- og Fødevareministeriet har modtaget 7 høringssvar fra følgende eksterne parter: Akademisk
Arkitektforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Land- og Strandjagt, Landbrug og Fødevarer,
Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening.
2. Generelle bemærkninger
Dansk Land og Strandjagt mener overordnet, at det er fint med en forenkling, men der skal være klare
regler for fortolkningen af lovene, så det giver en ensartet behandling over hele landet. Akademisk
Arkitektforening bakker overordnet op om tiltag, som giver bedre muligheder for at drive virksomhed,
arbejde og bo i landdistrikterne, men det er afgørende, at der opretholdes et højt naturbeskyttelses-
niveau. Foreningen kan ikke støtte flere undtagelser fra krav om dispensation. Landbrug og Fødevarer
finder forslaget om ophævelse af kravet om dispensation til de omfattede bebyggelser for positivt.
3. Bemærkninger til forskellige emner
I det følgende gøres der rede for de enkelte høringssvar og Miljø- og Fødevareministeriets
bemærkninger hertil. Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i lovforslaget i forbindelse med
samlingen af de to lovforslag om henholdsvis jagt og vildtforvaltningsloven og naturbeskyttelsesloven.
Der tages forbehold for lovtekniske ændringer efter en lovteknisk gennemgang i Justitsministeriet.
a. Opretholde krav om dispensation og konkret vurdering
Dansk Byplanlaboratorium finder, at der kan være gode grunde til at give dispensationer inden for
skovbyggelinjen, men det bør ske efter en konkret overvejelse og vurdering af de lokale forhold. Den
mulighed mister kommunerne nu, hvorfor man efter foreningens opfattelse højst sandsynligt vil se
nedrivninger, opførelse af nye bygninger og tilbygninger i et større omfang i attraktive skovbryn.
Presset vil givet være størst nær de store byer, hvor den rekreative værdi også er størst, ikke mindst i
de grønne kiler i hovedstadsområdet, hvor der i forvejen er stort pres. Den foreslåede ændring vil
kunne påvirke det danske landskab og de kulturværdier, der knytter sig tæt til grænserne mellem skov,
mark, eng eller by.
Miljøstyrelsen
•
Haraldsgade 53
•
2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
 L 81 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1814829_0002.png
Akademisk Arkitektforening kan ikke tilslutte sig flere undtagelser fra kravet om dispensation fra
skovbyggelinjen. Foreningen henviser til foreningens bemærkninger til ændringen af planloven om, at
kommunerne skal have mulighed for at kunne foretage en arkitektonisk vurdering som grundlag for en
byggetilladelse til til- og ombygninger af helårshuse og virksomheder med indtil 500 m
2
. Dette er i
særlig grad vigtigt, når det gælder udvidelser inden for naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje i
landzone. Ligesom Byplanlaboratoriet er foreningen bekymret for, at lempelserne i lovgivningen vil
blive anvendt i områder nær de større byer og i de grønne kiler i hovedstadsområdet.
Friluftsrådet foreslår, at kravet om dispensation opretholdes, hvor kommunerne har den overordnede
styring med udviklingen i det åbne land, herunder at sikre skovens værdi som landskabselement samt
opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet samt beskytte skovene mod
blæst, som netop er formålet med bestemmelsen.
Friluftsrådet finder, at dispensationskravet mindsker konfliktpotentialet, f.eks. ved byggeri helt op til
en skov ift. gener for boligejeren i form af forøget skygge i haven, døde grene eller træer, som udgør en
stadig større risiko for nedfald med de hyppigere storme, store mængder af blade, der skal fjernes mv.
Endelig har skovbrynene en stor biologisk værdi med en mangfoldighed af arter, som vil blive truet af
de tidligere beskrevne boligudvidelser.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker at opretholde kravet om dispensation for byggeri inden for
skovbyggelinjen. Foreningen finder ikke nogen begrundelse for, at Folketinget skal behandle
spørgsmålet allerede nu, efter at reglerne blev ændret i juni 2017. Danmarks Naturfredningsforening
oplever, at regeringen både i lempelserne af planloven og af naturbeskyttelsesloven generelt lemper
reglerne for byggeri, så hensyn til landskaber og natur nedprioriteres. Foreningen mener omvendt, at
der skal være gode rammer for byggeri, men at det er væsentligt, at vi - når der bygges - samtidigt
sikrer en rimelig afvejning af øvrige interesser, således at byggeriet i videst muligt omfang placeres og
udformes under hensyn til såvel ønsker om bebyggelse og hensyn til Danmarks landskaber og natur.
Regeringen har i planloven indført en række umiddelbare rettigheder for byggeri. Foreningen finder,
at naturbeskyttelsesloven adskiller sig væsentligt fra planloven, idet loven ikke generelt beskæftiger sig
med byggeri, men i stedet tager udgangspunkt i beskyttelse af de særlige naturtyper og
landskabselementer, som man har valgt at værne om i Danmark.
Foreningen anser de danske skovbryn for at udgøre et vigtigt landskabselement, både som biotop og
biodiversitetsområde, og finder, at det vil være problematisk at ændre loven, så der først skal meddeles
dispensation når opførsel/udvidelser af private boliger overstiger 500 m
2
, samt tilbygninger med indtil
500 m
2
til udvidelse af erhvervsvirksomheder.
Modsat den tilpasning af reglerne, der skete i 2014, hvorved behandling af spørgsmål om dispensation
fra skovbyggelinjen, blev lagt ind under behandling af ansøgning om landzonetilladelse efter
planloven, fjernes også kravet om landskabelig vurdering af større udvidelser mv. inden for
skovbyggelinjen. Det finder foreningen meget beklageligt, da det vil betyde, at de særlige landskabelige
hensyn, som er så vigtige inden for bl.a. skovbyggelinjen, ikke vil blive tilgodeset.
Foreningen finder beskrivelsen af de miljømæssige konsekvenser mangelfuld, idet det ikke fremgår,
hvilke konsekvenser der er tale om, deres omfang og betydning for landskaber, natur og naboer.
Foreningen har oplevet sager hvor aktiviteter tilladt i skovbryn, har ført til ønsker om fældning af
større gamle træer af hensyn til personlig sikkerhed og få at undgå skade på nærved liggende
bygninger. Lovforslaget bør belyse denne problemstilling.
2
 L 81 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1814829_0003.png
Foreningen peger på, at der ikke vil ske en tilstrækkelig vurdering af hensynet til Natura 2000-
områder og bilag IV arter, når vurderingen overdrages til byggesagsbehandlingen i kommunerne, der
har stor byggeteknisk ekspertise, men vurderingerne kræver ekspertise inden for natur. Det vil blive
nødvendigt at indhente en naturfaglig vurdering af skovbrynet, for at sikre at naturbeskyttelseslovens
§ 29 a efterleves
–
hvorved lovforslaget reelt ikke udgør en administrativ forenkling.
Foreningen foreslår, at man kun kan undlade dispensation fra skovbyggelinjen, når der bygges i
retning væk fra skoven, eller hvis der bygges uden for udpegede landskabsområder eller områder med
naturbeskyttelsesinteresser/Grønt Danmarkskort m.v., og at der i byggetilladelser indføjes et krav om
at redegøre for byggeriets betydning for Bilag IV-arter og Natura 2000-områder.
Efter de gældende regler er det allerede muligt uden landzonetilladelse og
–
hvis bebyggelsen er
beliggende inden for skovbyggelinjen
–
også uden dispensation herfra, at udvide eksisterende
helårshuse optil et bruttoetageareal på 250 m
2
samt opføre en tilbygning på op til 500 m
2
til en
virksomhed, der er indrettet i en tidligere landbrugsbygning. De foreslåede bestemmelser vedrører
alene mulighed for en yderligere udvidelse af helårshuse samt udvidelse af virksomheder, der er
indrettet i andre overflødiggjorte bygninger end landbrugsbygninger. Forslaget vedrører ikke i sig
selv ændret anvendelse af disse bygninger, der ikke kræver dispensation fra skovbyggelinjen.
Formålet med skovbyggelinjen er at sikre skovens værdi som landskabselement og opretholde
skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. De foreslåede ændringer vedrører
derfor heller ikke byggeri på ubebyggede grunde eller genopførelse af helårshuse, der nedrives, men
derimod udvidelse af eller tilbygning til eksisterende bebyggelse.
Rent landskabeligt kan udvidelse af en eksisterende bebyggelse indebære en mulig påvirkning af
landskabet, ligesom det er tilfældet uden for skovbyggelinjen, men der vil ikke være tale om
inddragelse af nye ejendomme til byggeri.
Egentlig byudvikling, der berører skovbyggelinjen, forudsætter fortsat kommunal lokalplanlægning,
hvor kommunalbestyrelsen har mulighed for efter ansøgning at få skovbyggelinjen konkret
reduceret, hvis der er grundlag herfor.
I forhold til vurdering af betydningen for Natura 2000-områder, vil behandlingen af sagerne i
kommunernes byggesagsafdeling ikke adskille sig fra sagsbehandlingen på andre ejendomme i
landzone, der ikke er omfattet af skovbyggelinjen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
Kommunernes Landsforening henviser til sit høringssvar om de tilsvarende ændringer i planloven i
efteråret 2016, hvor foreningen fandt, at de nye muligheder for borgere og virksomheder i planloven
burde kombineres med en anmeldeordning, der ville give kommunerne mulighed for inden for en
given frist at vurdere, om det konkrete byggeri eller aktivitet kræver en landzonetilladelse.
Dette ønske blev ikke imødekommet i den endelige udformning af planloven, men foreningen vil
endnu engang gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i den umiddelbare ret til udvidelse og
ombygning
–
bl.a. ift. nabohensyn, færdselsforhold etc. En anmeldeordning kunne derimod fungere
hensigtsmæssigt, effektivt og målrettet. KL tager forbehold for KL's politiske behandling af forslaget.
Den foreslåede bestemmelse, der giver mulighed for til- og ombygning af helårshuse inden for
skovbyggelinjen uden forudgående landzonetilladelse, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 10, omfatter
alene en ret til til- og ombygning. Opførelse af en ny bolig, f.eks. som erstatning for en ældre bolig,
3
 L 81 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
1814829_0004.png
som nedrives, kræver fortsat tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, og kommunalbestyrelsen kan i
sådanne tilfælde som hidtil knytte vilkår til tilladelsen om udformning m.v. I byzone og
sommerhusområder sker der ingen ændring af reglerne om dispensation fra skovbyggelinjen.
Det er ikke hensigten med forslaget, at der skal indføres en anmeldeordning, som foreslået af KL.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.
b. Klare regler
Dansk Land og Strandjagt mener, at der skal være klare regler for fortolkningen af lovene, så det giver
en ensartet behandling over hele landet, herunder klare regler/kriterier for, hvad der er
overflødiggjorte bygninger. Foreningen peger på, at man risikerer, at bygninger udvides eller tages i
brug til formål som eksempelvis hotel, der vil give en øget belastning af naturen. Der bør skelnes klart
mellem, om bygningernes nye funktioner er til belastning for natur og fauna, og bliver de det, bør der
ikke uden videre dispenseres fra lov om naturbeskyttelse. Det er endvidere vigtigt, at de øvrige regler
for byggeri overholdes ved ibrugtagning, eller ved udvidelse af sådanne bygninger, som der i
lovændringen lægges op til.
Formålet med den foreslåede ændring er forenkling med en yderligere tilpasning af reglerne om
skovbyggelinjen med planlovens landzoneregler.
Efter de gældende regler er det muligt uden landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen
f.eks. at udvide mindre erhvervsvirksomheder, der er indrettet i en tidligere landbrugsbygning. Med
den foreslåede bestemmelse vil det blive muligt at opføre en tilbygning på op til 500 m
2
til
virksomheder, der er indrettet i andre overflødiggjorte bygninger end landbrugsbygninger.
Begrebet ”overflødiggjort bygning” er indført
i planloven med ændringen af planloven i 2017 med
det formål at give mulighed for at indrette virksomhed også i andre bygninger end tidligere
landbrugsbygninger, der ikke længere skal bruges til det hidtidige formål. Begrebet
”overflødiggjorte bygninger” skal
således forstås som de hidtil gældende bestemmelser om
indretning af virksomhed i ”tidligere landbrugsbygninger”
- en bestemmelse, som kommunerne har
administreret i mange år.
I forhold til at tage en bygning i brug til et andet formål, f.eks. til indretning af hotel som foreningen
nævner i sit høringssvar, kræver dette ikke dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17, der alene
vedrører opførelse af ny bebyggelse inden for skovbyggelinjen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således ingen ændringer i forhold til ændret anvendelse af en
bygning men vedrører alene opførelse af en tilbygning. Bemærkningerne giver ikke anledning til
ændring af lovforslaget.
c. Yderligere tilpasning af planlovens landzoneregler med bestemmelsen om
skovbyggelinjen
Landbrug og Fødevarer finder det hensigtsmæssigt, hvis der gennemføres fuld tilpasning på dette
område og foreslår, at kravet om dispensation fra skovbyggelinjen også ophæves for så vidt angår
opførelse af erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri på en ejendom, der drives som en del af en
landbrugsbedrift sammen med andre landbrugsejendomme, hvis byggeriet er erhvervsmæssigt
nødvendigt for bedriften, således som det blev muligt med ændringen af planlovens § 36, stk. 1, nr. 3.
4
 L 81 - 2017-18 - Bilag 1: Høringsnotat og høringsvar fra miljø- og fødevareministeren
Efter de gældende regler i naturbeskyttelsesloven gælder denne mulighed kun for byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom. Landbrug og
Fødevarer peger på, at det er mindre betænkeligt at ophæve dispensationskravet i naturbeskyttelses-
lovens § 17, stk. 4, nr. 1, idet det med ændringen af planloven også blev et krav, at byggeri kun måtte
ske efter forudgående anmeldelse til kommunen, jf. § 38, stk. 2, hvorefter kommunen skal påse, at
lovens betingelser er opfyldt.
Landbrug og Fødevarer foreslår endvidere, at dispensationskravet ligeledes ophæves for så vidt angår
opførelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal
benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper, der opføres i tilknytning til den
eksisterende bebyggelse. Hvis den opføres i tilknytning til eksisterende bebyggelse er der efter
Landbrug & Fødevarers vurdering ikke nogen nævneværdig forskel i forhold til en til- eller ombygning
af et helårshus op til på 500 m
2
.
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at der skal ske andre lempelser af § 17 om skovbyggelinjen
end de foreslåede, der alene omfatter udvidelse af eller tilbygning til eksisterende bebyggelse.
Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til ændring af lovforslaget
5