Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af lov om jagt og vildtforvaltning og lov om naturbeskyttelse. (Mulighed for fastsættelse af nærmere regler om jagt med visse rovfugle, tidsbegrænsede initiativer, jagtformer, fodring af vildt og ændring af regler om jagttegn samt ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger inden for skovbyggelinjen i landzone).

Af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen).

(Fremsættelse 09.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. L 81 er en ulogisk sammenblanding af forskellige tiltag med vidt forskellige intentioner og genstandsfelter, og Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget, som det ligger.

Det er som sådan fornuftigt at skabe en ny model for forvaltningen af kronvildt med den hensigt at sikre en bedre køns- og aldersfordeling i hjortebestandene samt at sprede dyrene mere geografisk. Det er også et tiltag, som vil åbne op for, at flere får mulighed for at iagttage de her prægtige dyr. Omvendt er Socialdemokratiet imod to af lovforslagets centrale elementer, nemlig tilladelse af falkejagt og tilladelse til store tilbygninger tæt på de danske skove uden dispensation.

Med lovforslaget ønsker regeringen at lovliggøre falkejagt. Det er vi lodret imod i Socialdemokratiet. Vi mener, at falkejagt går imod dyreetiske hensyn. Falken er et vildt dyr, som ikke hører til i et bur, men hører til i naturen.

Jagt med falke er ikke en del af den danske jagtkultur, men hører hjemme i Mellemøsten, hvor det har været en tradition i århundreder, og sådan bør det også fortsat være. Regeringen og Dansk Folkeparti plejer at være skeptiske, når det kommer til at importere mellemøstlige skikke til Danmark, og jeg undrer mig over, at det ikke også gør sig gældende, når vi taler om falkejagt.

Falkejagt kan true bestanden af vildtlevende falke herhjemme, fordi folk kan blive fristet til at stjæle rovfugle fra naturen og benytte dem til jagt eller videresælge dem, hvor de kan indbringe ganske store summer. I høringssvarene fremhæver Dyrenes Beskyttelse netop, at det kan øge efterspørgslen på rovfugle, og det ser jeg simpelt hen ingen grund til at risikere.

Socialdemokratiet kan heller ikke bakke op om regeringens ønske om større byggeri tæt på de danske skove. I forbindelse med aftalen om planloven sagde vi nej til det her initiativ, og det står vi naturligvis ved. Jeg vil ikke undlade at nævne, at jeg ikke synes, at det følger god forligsskik, at regeringen nu fremsætter et lovforslag om det her forhold, når vi for ganske nylig har indgået en fælles planlovsaftale.

Socialdemokratiet mener, at kravet om dispensation skal opretholdes, så dispensation til byggeri tæt på skov gives efter nogle konkrete og lokale overvejelser om lokale forhold, og den dispensation ligger fornuftigt hos kommunerne. Derudover sikrer den ordning, vi har i øjeblikket, med dispensation, at der er en kontrol med, hvor store tilbygninger vi giver tilladelse til i det åbne land tæt på vores skove.

Socialdemokratiet kan med de bemærkninger ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. L 81 har flere formål. Et af formålene er, at man laver en ny model for forvaltningen af kronvildt. Det er for at sikre flere ældre hjorte i bestandene, en bedre kønsfordeling og en bedre aldersfordeling og så simpelt hen også for at få en større geografisk spredning til gavn for folk, der synes, at sådan noget er kønt at se på.

Så giver vi hjemmel i loven til ministeren om at tillade falkejagt. Det har været et ønske fra Dansk Folkeparti, og det er egentlig udsprunget af mange historier om rågekolonier, om mågekolonier, som generer folk, så folk ikke kan sidde ude i deres haver, og hvor jeg er blevet oplyst om, at falkonerer kan klare det her ved brug af deres falke, ved at bruge falke til jagt. For os at se er det her en forbedring af den dyrevelfærd, falkene rent faktisk har.

Vi ændrer ikke reglerne på, hvordan falke skal opdrættes, vi ændrer ikke i reglerne for, hvordan de skal passes på. Vi ændrer stort set ikke reglerne for noget som helst. Der er stadig væk en masse krav. Og vi stiller krav til, at man skal have en jagtuddannelse, og at man også skal være uddannet falkoner. Men man slipper for at tage til Tyskland for at jage med sine falke, man slipper for at tage til Belgien for at jage med sine falke, og i modsætning til hvad Socialdemokratiet mener, foregår det nemlig også der og ikke kun i Mellemøsten.

Så på den måde er det rigtig godt, og jeg håber virkelig på, at det her vil være med til at få fjernet nogle af de her kolonier, som man ser på tage af hospitaler, og som man ser ved stationer, hvor folk ikke kan holde ud at sidde i deres have i nærheden.

Så tillader vi buejagt på større hjortevildt, end der er regler for på nuværende tidspunkt. Vi tillader en forsøgsordning med kronvildt, dåvildt og sikavildt. Det skal selvfølgelig evalueres efter 4 år, hvor vi skal se, om det her er godt. Da buejagt i sin tid blev indført tilbage i 1999, havde man også haft en forsøgsordning på 5 år, hvor man vurderede, om det var o.k. at skyde med bue og pil. Det vurderede man det var dengang. Nu går vi så op til lidt større dyr, hvor vi selvfølgelig også skal lave en vurdering af, om det er forsvarligt. Der er også mulighed for, at ministeren, hvis man finder ud af, at der er nogle uhensigtsmæssigheder, simpelt hen afbryder det her forsøg med det samme. Det er godt, for det er jo altid dyrene, vi her skal tage hensyn til.

Så ligger der i lovforslaget en forenkling af nogle bestemmelser om udstedelse af jagttegn, og sidst, men bestemt ikke mindst, ligger der en ændring af skovbyggelinjen, hvor vi får en, hvad kan man sige, administrativ lettelse – sådan vil jeg kalde det – sådan at der ikke kommer en diskrepans mellem planloven og skovbyggelinjen, og at det derfor bliver muligt at bygge helårshuse og erhvervsvirksomheder op til 500 m² inden for skovbyggelinjen, hvor grænsen før var 250 m². Det giver rigtig god mening, fordi vi altså har steder ude i landet, hvor der er virksomheder, der gerne vil bruge nogle af de her tomme ejendomme, men som også skal bruge noget mere plads, og i stedet for at vi skal igennem administrativt bøvl, hvor man skal søge om dispensation, har man her en rettighed. Det synes jeg er rigtig godt.

I Dansk Folkeparti støtter vi forslaget. Vi er rigtig glade for det. Falkejagt har jeg arbejdet lidt for, så jeg tror, at jeg vil uddybe det med, at jeg også synes, at det rent dyrevelfærdsmæssigt er en forbedring for de falke og rovfugle, vi nu engang har i fangenskab. Så vi er meget glade for selve forslaget.

Hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet, for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil spørge ordføreren om det med dyrevelfærd, for Dansk Folkeparti har jo igennem mange år haft en meget skarp dyrevelfærdsprofil og været en stærk fortaler for netop dyrevelfærd. Og læser man høringssvarene, kan man jo læse, at både DOF og Dyrenes Beskyttelse er betænkelige i forhold til falkejagt, dels i forhold til om vilde eksemplarer kan blive stjålet fra naturen, dels i forhold til dyrevelfærd i det hele taget. Gør det ikke indtryk på Dansk Folkeparti, at store organisationer, som almindeligvis taler dyrenes sag, advarer mod det tiltag, som man er ved at godkende i dag?

Værsgo.

Jo, selvfølgelig gør det indtryk. Vi lytter meget gerne til Dyrenes Beskyttelse, til alle de her dyreorganisationer, og det har vi også altid været kendt for. Men der ligger flere ting i det her. Hvis man tager sådan noget som DOSO, altså Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation, skriver de jo direkte, at organisationen er imod vilde dyr i fangenskab og anvendelse af dyr til underholdning, og at de overordnet er imod jagt.

Som jeg ser det, er jagt faktisk med til at forbedre dyrevelfærden. Hvis vi har mange dyr af den samme slags, sulter de eller har det ikke godt eller har for lidt plads osv. osv. Og det er jo derfor, vi har nogle jagtreguleringer. Så allerede dér, er vi uenige om i hvert fald noget af det.

Dyrenes Beskyttelse tager afstand fra hold af og jagt med rovfugle, men jeg har meget svært ved i deres høringssvar at se, hvad det er ved jagt, de ikke bryder sig om. Én ting er, at de synes, at man ikke skal holde fugle, men så synes jeg, at man måske skal gå all in – nej, det må man ikke sige, men så kan jeg sige, at man måske skal tage skridtet fuldt ud og sige: Jamen er det så alle fugle, vi skal forbyde i bur?

Tak. Hr. Christian Rabjerg Madsen.

Jeg skal lige minde om, at det er godt, at man lige trykker sig ind, hvis man vil have nummer to bemærkning.

Værsgo.

Tak, det skal jeg huske.

Nu var det jo ikke DOSO, som er imod al jagt, jeg spurgte til. Jeg er ikke imod al jagt og vil ikke tages til indtægt for, hvad DOSO måtte mene om dette eller hint. Jeg spurgte helt specifikt til Dyrenes Beskyttelse og DOF, som også har givet et høringssvar. Så det er det, jeg vil bede ordføreren om at forholde sig til, og ikke et andet høringssvar, som jeg ikke synes er så relevant.

I forhold til rågeproblematikken har jeg i Kolding selv boet lige op ad en koloni, og det er voldsomt generende, og jeg vil være meget positiv over for det, hvis vi kan få sat ind over for det. Men der hører jeg også at eksperter har meget forskellige vurderinger af, om det her vil være virkningsfuldt. Og det problem kunne vel også håndteres, hvis man inden for de nuværende dispensationsmuligheder satte falkonerer til det, og så kunne man jo teste det. Men det er jo slet ikke et argument for at åbne op generelt for falkejagt.

Værsgo.

Jeg er ked af, at jeg lige fik blandet DOSO og DOF sammen – det burde ikke ske. Jeg tror, jeg fik vendt den forkerte side.

Når DOF, altså Dansk Ornitologisk Forening, skriver i deres høringssvar, at de finder, at jagt med rovfugle medfører pres på rovfuglebeskyttelsen, så er jeg uenig. Jeg er godt klar over, at der er nogle, der er ude at samle æg – det er ulovligt i dag, det er ulovligt i morgen, og det er også ulovligt, efter at vi har vedtaget det her lovforslag. Men jeg tvivler på, at det er falkonerer, der gør det. Falkoner bliver man jo ikke bare på en dag, og min pointe er, at vi stiller krav om, at man, hvis man skal være falkoner og have rovfugle i bur og bruge dem til jagt, også skal have en uddannelse. Det bliver så skrevet i en bekendtgørelse senere, og der inddrager man selvfølgelig også de her organisationer – det er jeg slet ikke i tvivl om at ministeren vil gøre – og siger: Okay, hvordan gør vi det her på den bedst mulige måde, så vi er sikre på, at falkonerer selvfølgelig opfører sig ordentligt? Men falkonerer er dedikeret i forhold til deres rovfugle, og det skal man bare huske.

Så vil jeg bare henvise til Det Dyreetiske Råd, som skriver: Det ser ud til at være en velfærdsmæssig berigelse for fuglene også at blive brugt til jagt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har kommentarer. Hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Venstres sædvanlige ordfører på det her sagsområde, fru Anni Matthiesen, blev akut forhindret, så jeg har lovet at tage sagen.

Jeg vil starte med at sige, at den forrige ordfører, ordføreren for Dansk Folkeparti, fint har gennemgået lovforslaget, også for så vidt angår kronvildt, falkejagt og dyrevelfærden i forbindelse med det, og forsøgsordningen med buejagt, og jeg kan sige helt klart, at Venstre selvfølgelig støtter det her lovforslag. Jeg skal også hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter lovforslaget. Jeg vil så føje til, at vi i dag førstebehandler et lovforslag, som tjener flere formål, for dels skal det sikre en bedre jagt- og vildtforvaltning, dels skal det gøre det lettere for borgere og virksomheder at bygge og tilbygge i eller inden for skovbyggelinjen, men der ligger nogle klare markeringer i lovforslaget om, hvor meget man kan udbygge, så det er jo målt fint af.

Hvis vi starter med jagt- og vildtforvaltningen, er der mange hensyn, der skal tages. Hvert år indløser ca. 177.000 danskere jagttegn, og det er rigtig mange mennesker, som jo også får glæde af at opleve naturen gennem jagt. Derfor er det vigtigt at sikre, at vi opnår den rigtige balance mellem jægernes muligheder for at gå på jagt og en bæredygtig forvaltning af vildtet, så natur og dyr ikke lider overlast, og så vi også kan sikre fremtidige jægeres muligheder for at gå på jagt.

Vi har også en opgave i at sørge for at begrænse vildtets skader på landbrugsjorder, skove og afgrøder – f.eks. kan kronvildtet ofte forvolde skade ved at æde af og nedtrampe nogle af landbrugsafgrøderne, eller de kan forvolde skade på nåletræer eller nyplantet skov. Så der er mange hensyn at tage. Samtidig vil vi også gerne sikre, at borgerne rundtomkring i landet har mulighed for at se vildtet i den omkringliggende natur.

Vi forsøger samtidig at afskaffe nogle unødvendige regler og krav. F.eks. giver det ikke mening, at en jæger, der kun ønsker et riffel- eller buejagttegn, også er nødt til at tage f.eks. haglskydeprøver. Så det er også godt, at der bliver set på det. Det giver heller ikke mening at forbyde jagtformer, der ellers er gode erfaringer med i andre lande, men som Dansk Folkepartis ordfører også var inde på, åbnes der nu også op for at give hjemmel til at muliggøre falkejagt.

Når vi så taler om unødige regler, vil vi med dette lovforslag også forenkle reglerne for byggeri inden for skovbyggelinjen. Vi vil få naturbeskyttelsesloven til at stemme overens med planloven, og dermed vil de gode initiativer, vi allerede har taget for at give danskerne bedre mulighed for at drive virksomhed og arbejde og bo i landdistrikterne, også komme til at gælde inden for skovbyggelinjen.

Som sagt vil jeg gentage, at Venstre støtter lovforslaget, og vi skulle også hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også støtter det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her består af flere forskellige elementer, som ikke nødvendigvis passer særlig godt sammen. En del handler om bedre forvaltning af kronvildt, så der sikres flere ældre hjorte i bestanden. Det støtter vi i Enhedslisten. Derudover skal lovforslaget give mulighed for falkejagt og mulighed for at nedlægge vildt med bue og pil. Her er vi i Enhedslisten mere skeptiske. Dansk Ornitologisk Forening anfører, at det kan medføre pres på rovfuglebeskyttelsen og dermed kan have en negativ indflydelse på den vilde bestand af falke og rovfugle. Det samme gør Dyrenes Beskyttelse, der anfører, at der er dyrevelfærdsmæssige problemer med falkejagt. Det har vi i Enhedslisten brug for at få kastet mere lys over i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Sidst indeholder lovforslaget noget ganske andet, nemlig ophævelse af krav om dispensation til visse til- og ombygninger inden for skovbyggelinjen. Det støtter Enhedslisten ikke. Ved at ophæve kravet om dispensation er det vores opfattelse, at vi risikerer at få langt mere byggeri tæt på skovene. Både ud fra landskabelige hensyn og naturhensyn mener vi, at der skal være redskaber i naturbeskyttelsesloven til at begrænse byggeri klos op af vores skove.

Så med disse bemærkninger kan jeg konkludere, at Enhedslisten ikke kan støtte det samlede lovforslag.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Overordnet set giver det her lovforslag, L 81, en større frihed til jægerne rundtom i landet, når de går på jagt. Det åbner op for nye eller måske endda nærmere ældgamle jagtmetoder som buejagt og falkejagt. Den øgede frihed er jeg sikker på ikke kun kommer jægerne, men også skovejerne og naturen til gavn.

Særlig falkejagten har været noget omdiskuteret. Nogle synes, at det er en barbarisk og endda også udansk jagtform, men når man oplever de, synes jeg i hvert fald, ekstremt dygtige falkonerer, der er i Danmark, så synes jeg, det står ret klart, at hvis der er noget, de i den grad kerer sig om, er det deres fugles velbefindende.

Jeg selv og formentlig også en ret stor del af resten af Danmarks befolkning kan måske huske et ret godt eksempel. I hvert fald havde man mulighed for at opleve, netop hvor meget falkonererne kerer sig om deres fugle, i et afsnit af DR-programmet »Nak og Æd«, hvor en dansk falkoner mistede sin fugl under tragiske omstændigheder i Frankrig. Her var man bestemt ikke et sekund i tvivl om, hvor meget falkonererne sætter pris på deres fugle.

I den forbindelse kan jeg se ud af lovforslaget, at der ikke sådan direkte tages stilling til, om der må anvendes udenlandske rovfuglearter til jagt, eller om der kun er tale om hjemmehørende arter. Der mener jeg bestemt at det ville være fornuftigt, at bekendtgørelsen tegner en retning fra start og tillader, at der også kan anvendes udenlandske arter til jagt i Danmark. Jeg mener ikke, at argumentet om såkaldt faunaforurening holder vand, netop fordi falkonererne er så dygtige, som de nu engang er, og fordi de passer så godt på deres fugle. Man kunne jo eventuelt så også lave en form for mærkning af fuglene med sporingsudstyr, for så ville man lettere kunne finde dem igen, hvis de nu skulle flyve for langt væk.

Til sidst vil jeg også gerne påpege en anden ting, nemlig en bestemmelse i loven, som mange af de jægere, jeg i hvert fald har talt med, gerne så ændret. Det er bestemmelsen om, at der ikke bør drives jagt mellem den 1. februar og den 31. august. Jagten er i hvert fald mig bekendt et enormt vigtigt redskab i forhold til forvaltning af vildtet i Danmark, og der er visse arter, som allerede har udvidet behov. Derfor har ministeriet også åbnet op for jagt på kronvildt i i februar. Vildtforvaltningsrådet har indstillet, at der skal være jagt på grågæs i august fra 2018, og derudover stiller nye arter også krav til en udvidet jagtsæson, f.eks. vildsvin, som er på vej tilbage i den danske natur. Her vil der være behov for jagt i store dele af året.

Det er allerede muligt at udvide jagttiderne i dag, men det er en meget lang og meget bøvlet, bureaukratisk proces, som ikke kommer nogen til gavn. Ved at fjerne bestemmelserne i lovgivningen vil det blive meget mere smidigt og gennemskueligt. Det er et synspunkt, som også en lang række organisationer har fremført, og som jeg selv og Liberal Alliance deler. Det vil så også være noget, vi måske kan få mulighed for at drøfte i udvalget; men nu er det i hvert fald nævnt her i dag fra Folketingets talerstol.

Alt i alt støtter Liberal Alliance lovforslaget og så sandelig også de dele, der indeholder ændringer vedrørende skovbyggelinjen, som også har været lidt til debat i de tidligere ordførertaler. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Christian Poll, Alternativet.

Her ser vi endnu lidt af en rodebunke af forskellige justeringer på naturområdet, og det gør det jo svært at forholde sig samlet til forslaget, men det er nu ikke så svært igen her, for vi er sådan set imod det meste.

Vi siger nej til jagt med rovfugle, fordi det i forhold til fuglenes velfærd kan være betænkeligt, som flere høringsparter fremhæver, og fordi risikoen for faunaforurening og ulovlig indfangning af rovfugle stiger. Der er desuden ikke sikkerhed for, at jagtfuglene ikke angriber beskyttede arter, og endelig er der en vis grad af fejlangreb, som efterlader byttedyr til en langsom død.

Vi siger nej til den generelle justering af reglerne for jagt, fordi den ikke vil løse det beskrevne problem. I Vildtforvaltningsrådet er det således kun jægerne, der mener, at ændringerne vil gøre det; resten af medlemmerne mener, at der skal en anden model til, hvis man vil sikre bl.a. en større andel af ældre hjorte, større afskydning af kalve samt mindre trofæjagt.

Vi siger også nej til buejagt, fordi de ramte dyr sandsynligvis dør langsommere. Både Det Dyreetiske Råd og Dyrenes Beskyttelse og flere andre anfører, at der mangler viden, og jeg kunne da godt tænke mig at vide, om der findes viden fra andre lande, hvor buejagt har været tilladt længe. Hvis det kan påvises, at buejagt dræber dyrene lige så hurtigt som riffeljagt, så vil Alternativet nok være positivt stemt over for denne jagtform, men det må vi jo se.

Endelig siger vi nej til lempelser af byggeri inden for skovbyggelinjen, fordi skovene skal have mere plads og mindre forstyrrelse. Det bemærkes af Naturfredningsforeningen, at lempelserne kan være på kant med habitatdirektivets krav om, at der skal ske en vurdering af byggeriets konsekvenser for bilag 4-arter og Natura 2000-områder, som ellers reguleres i naturbeskyttelseslovens § 29 a, men nu flyttes til byggesagsbehandlingen, hvor denne ekspertise ikke findes.

Så samlet set kan Alternativet ikke støtte forslaget.

Tak for det. Så er det fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti, der har en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Det er blot et spørgsmål, for der var simpelt hen noget, jeg ikke forstod i et af argumenterne. Altså, én ting er, at man ikke synes, at der skal tillades falkejagt, og det er jo fair nok. Men et af argumenterne var, at man ikke kunne være sikker på, om rovfugle angreb fredede arter. Altså, rovfuglene er på vej tilbage i Danmark, og jeg går ikke ud fra, at hr. Christian Poll synes, at de skal væk. Og nej, selvfølgelig ved vi ikke, hvem de vilde fugle angriber, men en falkoner træner jo sin fugl til at gøre noget bestemt. Det er jo det, der er hele pointen med det her. Så den forstod jeg ikke lige. Men det kan være, at det kan blive uddybet.

Så er der et andet spørgsmål, og det er i forhold til buejagt. Vi har for lidt viden. Men der var jo netop, som jeg i hvert fald beskrev i min indledende tale, et forsøg fra 1992 til 1997, hvor man lavede en vurdering, og hvor man så i 1999 gav tilladelse til at have den form for jagt, vi har nu. Nu laver vi så et nyt forsøg. For at få mere viden er man vel nødt til at lave forsøg?

Værsgo.

Tak for det. Lad os lige se: Det første spørgsmål var om rovfuglejagt. Det er jo rigtigt, at der i naturen er en balance, hvor den naturlige bestand af rovfugle selvfølgelig angriber og fortærer andre fugle, og nogle af dem vil være beskyttet. Men det er jo naturens balance. En helt anden sag er det for os, når der gives tilladelse til en eller anden form for jagt – med hvad for et våben det så er, er sådan set ligegyldigt – for så lægger man jo et vist tryk på bestanden af fugle, og herunder vil det jo være rigtig svært at bede falken om at lade være at gå efter beskyttede arter, når man sender den af sted. Så jeg mener, der er en meget stor forskel på de to ting.

Med hensyn til buejagt læner jeg mig sådan set bare op ad de høringssvar, jeg ser, hvor især Dyrenes Beskyttelse jo siger, at det, der sker, når man rammer et dyr med en bue, er, at dyret så forbløder, hvorimod det ved almindelig jagt går langt hurtigere. Det er jo der, forskellen ligger. Som sagt: Jeg vil gerne være klogere på det her område, men det er bare den bekymring, jeg viderebringer.

Fru Pia Adelsteen.

Det er jo helt i orden, at man har en bekymring i forhold til det. Det er jo netop også derfor, at man, når man vil lave det her forsøg med buejagt på større dyr, skal kigge efter, at det foregår på en ordentlig måde, og at ministeren så også får en bemyndigelse til at stoppe forsøget øjeblikkeligt, hvis man mener, der er noget utilsigtet.

I forhold til det her med rovfugle, der angriber fredede arter, vil jeg bare sige, at en falkoner med en rovfugl på lige vilkår med en jæger skal overholde jagttider og jagtregler osv. Det skal man altså også overholde der, og det står også indskrevet i loven.

Ordføreren, værsgo.

Ja, det er jeg jo helt klar over. Men det er, tror jeg, alt andet lige nemmere at rette bøssemundingen mod det rigtige dyr, end det er at forsøge at stoppe en falk, der er ved at angribe et dyr fra en beskyttet dyreart. Så jeg tror, der er en vis grad af sandhed i den bekymring, som jeg derfor også har fremført.

Tak til ordføreren. Så er der en ny ordfører, og det er fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

Jeg vikarierer for hele to ordførere i dag. Jeg havde også to ordførertaler med, så jeg kunne lave sådan en »Festen«: Vil I have den ene eller anden tale? Heldigvis er konklusionen den samme.

Lovforslaget indeholder jo flere forslag, men især to temmelig kontroversielle forslag, nemlig tilladelse til falkejagt og byggeri i skovbyggelinjen. Vi er imod at udvande skovbyggelinjen yderligere. Vi skal passe på vores skove. Det er det ene forslag. Det andet forslag, som vi vil bruge mest tid på, er omkring falkejagt og også jagt med bue.

Der skal vi virkelig passe på, at ændringerne af de her regler ikke fører til, at markant flere af de her vildtlevende rovfugle ender i bur under dårlige forhold. Vi vil egentlig gerne overveje at støtte et 3-årigt forsøg med falkejagt, hvis ministeren samtidig indfører Dyreetisk Råds anbefalinger. De har givet et meget fornuftigt høringssvar, som vi Radikale synes ministeren svarer alt for let på. Rådet anbefaler f.eks. krav til fuglehold og uddannelse, hvis falkejagt skal indføres. De anbefaler, at det bliver et forsøg, og de efterlyser også mere viden om buejagt, inden man indfører det. Men i alle tilfælde svarer ministeriet i høringsnotatet, at bemærkningerne tages med i overvejelserne, når ministeriet skal lave bekendtgørelserne.

Vi ved altså ikke, om rådene følges, og loven giver derfor carte blanche til, at ministeren selv må bestemme, hvor meget han vil følge de her anbefalinger, og den carte blanche vil vi ikke bare give ministeren, medmindre vi altså kan blive beroliget i udvalgsarbejdet. Så kunne vi måske overveje at stemme for, men der er mange advarselslamper, der blinker for os.

Vi har hørt meget om de her ansvarlige og dygtige falkonerer, som vi også har stor både tiltro til og sympati med, men vi er lidt bange for, at det her forslag ikke kun handler om dem, men at det i lige så høj grad handler om big business, for der er jo også personer, der ønsker at holde hundredvis af falke i bur og sælge dem til resten af Europa. Man kan jo få 50.000 kr. for en falkeunge, og derfor er vi lidt bange for, at det her lovforslag i virkeligheden også går på at gøre det her til en industri frem for på hensynet til de her enkelte falkonerer. Hvis det ikke var tilfældet, kunne vi måske blive forvisset om det, ved at man fik indført nogle af de her anbefalinger, som Dyretisk Råd kommer op med. En sådan model ville også gavne de falke, der allerede i dag er i bur, men det er ikke det, som regeringen lægger op til. Man lægger altså hele bemyndigelsen i regeringens hænder, uden at vi ved, hvor regeringen så er på vej hen.

Vi har også lidt svært ved at forstå, hvordan et parti som Dansk Folkeparti, der plejer at være dyrenes beskytter, og som plejer at være meget kritiske over for alt for brede bemyndigelser, kan støtte det her forslag. Derfor ser det altså indtil videre ikke ud til, at vi kan støtte det, og vi synes også, det er kritisabelt, at regeringen tilsyneladende ikke har oversendt det brev, man sendte til Vildtforvaltningsrådet, angående falkejagt, til udvalget.

Tak. Der er en kort bemærkning. Fru Pia Adelsteen, værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare sige, at der bliver krav. Vi ændrer jo ikke på de krav, der er i forhold til at holde fugle på nuværende tidspunkt. Der er jo ikke nogen ændringer der. Hvis man i den tidligere regering syntes, at de rovfugle, vi har hos de nuværende ca. 30 falkonerer i Danmark, blev behandlet rigtig, rigtig slemt, skulle man jo allerede på det tidspunkt have været inde og sige, at man blev nødt til at ændre reglerne. Det er ikke de regler, der bliver ændret. Det, vi siger, er bare, at nu må man bruge sin rovfugl til jagt. Det er egentlig bare det.

Der kommer også krav om uddannelse. Falkonererne har selv ønsket det netop for at undgå den her diskussion, og tro mig, i Dansk Folkeparti, hvor vi netop går meget ind for dyrevelfærd, ville vi jo aldrig nogen sinde sidde og sige, at nu skal alle rovfugle have det ad Pommern til. Sådan er vi bare ikke. Det er slet ikke vores stil.

I forhold til skovbyggelinjen vil jeg bare påpege, at det, der bare er så godt, synes jeg i hvert fald, i den her regel, jo er, at skovbyggelinjen er et sted fra skovkanten og 300 m ud. Vi har altså rigtig mange steder ude på landet, hvor vi har brug for noget udvikling, og det kan altså kun ske, ved at vi lemper en lille smule på de muligheder, der også er der.

Ordføreren.

Jamen det var da et utrolig sympatisk indlæg fra Dansk Folkepartis ordfører, fru Pia Adelsteen. Problemet er jo bare, at vi ikke har vished om de ting, som fru Pia Adelsteen fremfører her. Hvis vi havde det, ville vi måske se meget mere positivt, eller så ville vi se mere positivt på loven, men vi har ikke en vished om, at ministeren rent faktisk bruger sin bemyndigelse til at sikre de her forhold, som fru Pia Adelsteen ellers stiller i udsigt. Derfor kan vi ikke være med til at give det her carte blanche, også fordi vi har den her bekymring i forhold til det, som ikke er falkonererne, men det her rovfugleopdræt, hvor man altså laver en industri ud af at opdrætte rovfugle, som man så kan sælge for ca. 50.000 kr. pr. styk.

Spørgeren.

Tak for det. Det er tæt på, at jeg vil udstede garantien. Vi har en minister derovre, som jeg slet ikke er i tvivl om vil lytte til, hvad vi siger. Så hvis det er det, der er afgørende, så tror jeg faktisk godt, at jeg kan udstede den garanti. I betragtning af at vi lige har fået lukket hundefabrikker eller meget gerne vil det, er vi jo overhovedet ikke indstillet på, at nu skal vi lave rovfuglefabrikker. Sådan hænger verden jo ikke sammen for os. Så det er bare for at sige, at vi faktisk også forsøger at gøre det her ud fra et dyrevelfærdsmæssigt engagement.

Ordføreren.

Men hvis fru Pia Adelsteen og Dansk Folkeparti er så sikre på, at de her hensyn også bliver taget videre i bemyndigelsen og implementeringen af det her lovforslag, så kan jeg slet ikke forstå, hvorfor man ikke bare har fået det ind i loven. Det er altså lidt underligt for Radikale Venstre at skulle høre, at vi bare skal stole på, at Dansk Folkeparti har styr på regeringen. Nu ved jeg ikke, hvem vil jeg stole mest på, Dansk Folkeparti eller regeringen, men vi vil altså helst bare have det i loven, og hvis Dansk Folkeparti virkelig ville have en klemme på regeringen, var det da ved at få det ind i loven, så vi alle sammen kunne være sikre på, hvor det her ender.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger lige nu. Den næste taler er ordfører for SF, og det er fru Trine Torp. Værsgo.

Tak for det. I SF kan vi ikke støtte lovforslaget. Den første del, som er en ændring af jagtloven, kan vi ikke støtte, fordi vi er imod falkejagt, altså jagt med rovfugle, og buejagt på store dyr. Som der står i dyreværnsloven, kapitel 2, § 13: Den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt.

Vi mener, at rovfugle hører til i den frie natur, og vi kan ikke se formålet med at holde rovfugle til jagt. Tværtimod kan den her lempelse af loven betyde, at flere rovfugle vil blive holdt i fangenskab, og at det vil øge efterspørgslen efter truede dyr. Det forholder ministeriet sig også til i ordførernotatet, men jeg kan ikke se, hvilke foranstaltninger der f.eks. vil ske i forhold til at forhindre ulovlig handel og styrke de truede arter i naturen frem for i fangenskab.

Vi frygter derudover, at jagten vil blive brugt som en ren underholdning og medføre en stigning i antallet af sårede byttedyr. Hvis formålet er skadedyrsbekæmpelse, er det ikke nogen effektiv form. Hvis formålet er at nedbringe antallet af måger og råger, skal man hellere styrke den naturlige forekomst af rovfugle, f.eks. ved opsætning af redekasser i områder, hvor måge- eller rågeplagen er stor. Falkejagt er da, så vidt jeg er orienteret, også ulovligt i alle de nordiske lande.

Med hensyn til buejagt på større hjortevildt synes jeg man bør lytte til Det Dyreetiske Råd, Ornitologisk Forening og Dyrenes Beskyttelse, som alle påpeger, at der mangler viden om effektiviteten af buejagt, og at man derfor i det mindste bør lave en kontrolleret undersøgelse, som kan skabe et uvildigt vidensgrundlag inden en forsøgsordning. Når man nu i lovforslaget kalder det et forsøg, hvordan bliver der så samlet oplysninger om anskydninger ind, herunder f.eks. om, hvor lang tid dyrene er om at dø eller forbløde? Hvad er egentlig grundlaget for en evaluering af det her såkaldte forsøg? Det er et af de spørgsmål, som vi savner svar på.

Hvis begrundelsen for lovforslaget er regulering af hjortebestanden, vil det jo være mere oplagt at lade jægere generelt koncentrere sig om at jage lige præcis de arter, som der er brug for at få reguleret, og som er naturligt forekommende vildt, i stedet for at sætte sin lid til buejagt, som der er rigtig få, der praktiserer, og så samtidig udsætte en masse fuglevildtarter til jagt. Og så kunne jeg også godt tænke mig at vide, hvilke lande der har sagt nej til buejagt på de store vildtarter, og hvorfor de har gjort det.

Den anden del af lovforslaget vedrørende naturbeskyttelsesloven kan vi heller ikke støtte, fordi der er tale om ophævelse af dispensationer begrundet i ændringer af planloven, som vi jo har stemt imod. Så med de ord vil jeg sige, at vi ikke kan støtte lovforslaget.

Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og da Det Konservative Folkeparti er dækket ind af Venstres ordfører, kan jeg nu give ordet til miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak til ordførerne for indlæggene. Lovforslaget indeholder ændringer i to love, herunder ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven, hvor der indføres forskellige muligheder for at fastsætte nye regler. Regeringen ønsker, at det ligesom i en række andre europæiske lande skal være muligt at udøve jagt med rovfugle i Danmark. Lovforslaget åbner derfor mulighed for at indføre jagt med brug af visse rovfugle, også kaldet falkejagt. De nærmere regler om falkejagt kommer til at indeholde en række krav til falkonererne. F.eks. skal man både have et almindeligt jagttegn og gennemgå en særlig falkonerprøve, og der kommer krav om, at rovfuglene skal være mærket med radiosender eller gps. Falke kan anvendes til f.eks. at regulere krager, måger og råger, som er til stor gene for borgerne i mange af vore byer. Der indføres også mulighed for at gennemføre et forsøg med buejagt på større hjortevildt. Det har i en længere årrække været muligt at jage råvildt med bue, men nu vil regeringen gerne gennemføre et forsøg, hvor også dåvildt, sikavildt og kronvildt kan skydes med bue og pil. Forsøget bliver efterfølgende evalueret.

Lovforslaget følger også op på den nye forvaltningsplan for kronvildt, som bl.a. skal være med til at minimere risikoen for, at kronvildt laver skader på marker og skove. Jagten skal fortsat foregå inden for etisk forsvarlige og bæredygtige rammer, og derfor vil der bl.a. komme nye regler, der forbyder de såkaldte trykjagter og drivjagter på kronvildt i visse perioder af året, f.eks. i brunstperioden, og regler om, hvilket foder kronvildtet må fodres med.

Samtidig åbner lovforslaget også for, at der kan etableres tidsbegrænsede lokale forsøg, der skal undersøge virkemidler og værktøjer, der kan medvirke til at styrke den nuværende jagt- og vildtforvaltning.

Endelig bliver der mulighed for, at man ikke længere skal være tvunget til at bestå en skydeprøve med et haglgevær, hvis man er interesseret i kun at gå på jagt med en riffel.

Hvorfor alle de initiativer? Jo, det er, fordi vi synes, at jagt er en sund måde at færdes i naturen på, og fordi vi ønsker at understøtte de danske jægere i at få flere muligheder, ligesom vi har utrolig stor tillid til vores danske jægere og de repræsentanter, der er i deres organisationer.

Så har vi en ændring af naturbeskyttelsesloven, og det er en mindre ændring. Ændringen går ud på at forenkle administrationen af skovbyggelinjen, så den tilpasses reglerne i planloven. Forslaget betyder, at der fremover vil gælde de samme regler for udvidelse af helårshuse og virksomheder, der er etableret i overflødiggjorte bygninger, inden for skovbyggelinjen og i landzone.

Jeg ser frem til, at det med lovforslaget nu bliver muligt at genindføre to gamle jagtformer som falkejagt og buejagt på større hjortevildt i Danmark. Vi skaber samtidig bedre og mere tidssvarende rammer for en bæredygtig fremtid i forvaltningen af vores kronvildt til gavn for både jægerne, lodsejerne og borgerne i almindelighed. Endelig sikrer vi med tilpasningen af reglerne om skovbyggelinjen, at det bliver lettere at drive virksomhed og bo i hele landet. Det er noget, der ligger regeringen meget på sinde, og jeg er glad for, at vi sammen med Dansk Folkeparti kan realisere det forslag. Jeg ser frem til den fortsatte behandling.

Der er en enkelt for en kort bemærkning. Fru Pia Adelsteen, DF. Værsgo.

Det er blot et enkelt spørgsmål, og det er lidt i forhold til den regel, der er – jeg tror, man kalder den »bør«-reglen – om, at jagttider altid bør ligge i perioden fra den 1. september til den 31. januar, hvor man egentlig har givet alle arter samme tidsramme, på trods af at de måske yngler osv. på forskellige tidspunkter. Er det noget, man kan se på? Kan det måske ændres, så det er mere alsidigt, i forhold til hvornår man kan tillade jagt?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet og en rigtig relevant pointe. Vi har faktisk allerede åbnet op for regionale forskelle ved at inddrage de regionale hjortevildtgrupper, og der har igennem nogle måneder foregået et stort arbejde under Danmarks Jægerforbunds lokale afdelinger – hvis vi kan sige det på den måde – der er kommet med input til, hvordan der kan ske lokale forskelle generelt i vores fastsættelse af visse jagttider.

Ønsker spørgeren ordet for en anden kort bemærkning?

Det er ikke tilfældet, så jeg vil sige tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.