Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. november 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til L 80 til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 5 til
L 80:
Hvornår forventer ministeren at træffe beslutning om, hvor mange kvoteflygtnin-
ge Danmark skal modtage
–
herunder hvor mange flygtninge med særlig behand-
lingskrævende sygdomme og for personer i gruppen af hastesager i det nuværen-
de system? Bliver beslutningen taget forud for det kommende kalenderår, for en
længere periode, eller skal den tages hvert år i løbet af kalenderåret?
Svar:
Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, forudsæt-
tes det med lovforslaget, at genbosætningskvoten fastsættes årligt af udlændin-
ge- og integrationsministeren. Det medfører, at der fremadrettet ikke opereres
med flerårlige kvoter.
Det fremgår endvidere, at det forudsættes, at udlændinge- og integrationsmini-
steren i almindelighed midt på året træffer beslutning om, hvor mange udlændin-
ge der skal genbosættes i Danmark det pågældende år.
Som det endvidere fremgår af pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
vil udlændinge- og integrationsministeren i forbindelse med beslutningen om,
hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark, efter lovforslaget sam-
tidig skulle tage stilling til, hvor mange af den samlede gruppe af kvoteflygtninge
der skal genbosættes fra den særlige gruppe af flygtninge med særlige behand-
lingskrævende sygdomme (Twenty or More-sager) samt fra gruppen af flygtninge,
der risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholds-
landet (hastesager).
7. december 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 17426
332279
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
1/1