Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 80 Bilag 6
Offentligt
1834303_0001.png
Til lovforslag nr.
L 80
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 12. december 2017
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
(Ny kvoteordning)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedsli-
stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
1, og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 2.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. november 2017 og var
til 1. behandling den 28. november 2017. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge- og
Integrationsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren
sendte den 12. september 2017 dette udkast til udvalget, jf.
UUI alm. del – bilag 249. Den 9. november 2017 sendte ud-
lændinge- og integrationsministeren de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Tim Whyte og flere medunders-
krivere.
Udlændinge- og integrationsministeren har over for ud-
valget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til udlændinge- og inte-
grationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, V, LA og KF) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget støtter lov-
forslaget. Danmark skal hjælpe, når mennesker sendes på
flugt. Det har vi altid gjort, det gør vi, og det skal vi fortsæt-
te med. Samtidig er det nødvendigt at have en udlændinge-
politik i Danmark, som gør, at vi kan få integrationen til at
fungere herhjemme.
Socialdemokratiet har den helt grundlæggende holdning,
at Danmark skal modtage kvoteflygtninge. Derfor er det og-
så vigtigt, at lovforslaget pålægger den til enhver tid sidden-
de regering hvert år at budgettere med modtagelse af kvote-
flygtninge på finansloven. Socialdemokratiets klare hold-
ning er, at Danmark som udgangspunkt årligt genbosætter
500 kvoteflygtninge. Baggrunden for, at Socialdemokratiet
støtter et midlertidigt stop for modtagelse af kvoteflygtnin-
ge, er, at Danmark i de seneste år har taget imod et ekstraor-
dinært stort antal spontane asylansøgere og familiesammen-
førte. Socialdemokratiet mener, at antallet af nytilkomne ud-
lændinge har en betydning for vores mulighed for at sikre en
vellykket integration. Og når antallet har betydning for vo-
res evne til at integrere nye medborgere i det danske sam-
fund, gælder det jo alle flygtninge – også kvoteflygtninge –
og familiesammenførte. Alene de sidste 3 år er der kommet
næsten 30.000 asylansøgere til Danmark, og i de næste 2-3
år kan vi forvente over 10.000 familiesammenføringer.
Det internationale asylsystem er i dag dysfunktionelt, og
de europæiske samfund presses derfor ikke kun af flygtnin-
ge med reelt beskyttelsesbehov, men også af økonomiske
migranter. Der er derfor behov for en fundamental nytænk-
ning af asylsystemet, så FN-kvotesystemet bliver omdrej-
ningspunktet.
Socialdemokratiet støtter lovforslaget, da partiet konsta-
terer, at det allerede i praksis forholder sig sådan, at udlæn-
dinge- og integrationsministeren år for år kan bestemme,
AX020875
L 80 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 12/12-17
1834303_0002.png
2
hvor mange kvoteflygtninge der skal genbosættes i Dan-
mark. Der er således intet nyt i, at den til enhver tid sidden-
de udlændinge- og integrationsminister har mulighed for år-
ligt at fastsætte antallet af kvoteflygtninge ud fra en vurde-
ring af bl.a. den øvrige asyltilstrømning, familiesammenfø-
ringer og integrationen generelt. Socialdemokratiet noterer
sig i den forbindelse ministerens besvarelser under behand-
lingen af lovforslaget, hvoraf det bl.a. fremgår, at lovforsla-
get ikke reelt er et opgør med kvoteflygtningeordningen, at
det ikke er den nuværende udlændinge- og integrationsmini-
sters intention at stoppe for modtagelsen af kvoteflygtninge,
og at det er regeringens opfattelse, at Danmark fortsat skal
genbosætte flygtninge og dermed også fremadrettet støtte
den globale genbosætningsindsats for en del af verdens
flygtninge.
Socialdemokratiet finder dog beskrivelsen i bemærknin-
gerne af den fremtidige praksis for modtagelse af kvote-
flygtninge for upræcis. Socialdemokratiet frygter, at dette
kan føre til en uhensigtsmæssig vilkårlighed i fastsættelsen
af antallet af kvoteflygtninge, og at praksis fremover bliver,
at Danmark som udgangspunkt ikke genbosætter kvoteflygt-
ninge eller alene genbosætter et begrænset antal, mens det
vil være en undtagelse, at Danmark genbosætter de 500 kvo-
teflygtninge, som i dag er udgangspunktet.
For Socialdemokratiet vil udgangspunktet som nævnt
fortsat være, at Danmark skal modtage 500 kvoteflygtninge
årligt. Socialdemokratiet har hele tiden understreget, at sus-
pensionen af kvoteflygtninge skulle være midlertidig, og at
Socialdemokratiet grundlæggende bakker op om ordningen,
hvor Danmark efter aftale med FN´s Højkommissariat for
Flygtninge (UNHCR) årligt modtager et antal flygtninge.
Socialdemokratiet noterer sig således også, at regeringen i et
svar til udvalget har oplyst, at der årligt vil blive afsat en
økonomisk ramme på finansloven til modtagelse af 500 kvo-
teflygtninge (svar på spm. 6).
Derudover mener Socialdemokratiet, at fastsættelsen af
kvotens årlige størrelse ikke kun skal ske på baggrund af en
snæver vurdering fra udlændinge- og integrationsministeren,
men at det sker efter forudgående drøftelser med kommu-
nerne, som sidder med størstedelen af integrationsansvaret i
praksis.
Endelig mener Socialdemokratiet, at der skal tages sær-
ligt hensyn til de kvoteflygtninge, som er meget udsatte og
særlig sårbare. Denne lille gruppe af de svageste flygtninge
– altså dem med behandlingskrævende sygdomme og perso-
ner med handicap – skal vi være særlig opmærksomme på.
Her bør der kunne findes en løsning, som ikke nødvendigvis
skal være den samme som for den store gruppe af kvote-
flygtninge.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for det af EL stillede ændringsforslag.
Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan ikke støtte
lovforslaget, som indebærer en svækkelse af FN’s helt nød-
vendige kvoteflygtningesystem. Systemet er en vigtig hjælp
til de mennesker, som ikke har råd til at betale en menneske-
smugler, eller som ikke er i stand til at begive sig ud på den
farefulde færd fra et hjemland med undertrykkelse eller krig
til f.eks. Europa.
Den til enhver tid siddende minister med ansvar for flygt-
ningeområdet får med dette lovforslag kompetence til år ef-
ter år at beslutte, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge.
Det skal ske på baggrund af et skøn over en række forskelli-
ge faktorer i samfundet. Disse faktorer er ikke entydigt må-
lelige, og det vil – alt efter ministerens politiske opfattelse –
være muligt at bruge dem som argument både for og imod at
tage kvoteflygtninge.
EL, ALT, RV og SF havde gerne set et ressourcestærkt
land som Danmark som medlem af den gruppe af lande, der
hjælper UNHCR med at aftage nogle af verdens mest træn-
gende flygtninge og give disse mennesker et fremtidsper-
spektiv. En effektiv håndsrækning forudsætter, at UNHCR
kan langtidsplanlægge og vide med sikkerhed, at Danmark
inden for en overskuelig tidshorisont, der omfatter det nær-
meste antal år, vil tage et antal kvoteflygtninge. En vedta-
gelse af dette lovforslag indebærer, at Danmark ikke vil be-
finde sig blandt de lande, UNHCR fremover kan regne med
og planlægge efter.
Enhedslisten har stillet ændringsforslag om, at Folketin-
get hvert år vedtager antallet af kvoteflygtninge efter indstil-
ling fra ministeren. En eventuel vedtagelse af dette æn-
dringsforslag vil indebære en lille forbedring i forhold til det
foreliggende lovforslag, eftersom der dermed sikres en of-
fentlig og parlamentarisk debat om antallet af kvoteflygtnin-
ge, og EL, ALT, RV og SF indstiller dette ændringsforslag
til vedtagelse. Uanset en eventuel vedtagelse af ændringsfor-
slaget indstiller EL, ALT, RV og SF det samlede lovforslag
til forkastelse, da det repræsenterer en markant forringelse i
forhold til den gældende lovgivning.
Et
andet mindretal
i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med det af DF stillede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener grund-
læggende, at der er behov for en større omlægning af dansk
asylpolitik, så der indføres et asylstop, samtidig med at Dan-
mark årligt vurderer, om det er hensigtsmæssigt at tage imod
op til 500 FN kvoteflygtninge. Dette lovforslag åbner for, at
Danmark enkelte år kan tage imod et stort antal flygtninge
via internationale kvotesystemer.
DF mener, at lovforslaget åbner for, at den til enhver tid
siddende minister kan tage et ukendt antal kvoteflygtninge
på et enkelt år. Dette er uholdbart.
Dansk Folkeparti er bekymret for, at den til enhver tid
siddende regering vil kunne indgå aftaler med eksempelvis
EU, der vil indebære, at Danmark tager imod et større antal
kvoteflygtninge. Beslutningen om at tage et større antal kvo-
teflygtninge vil kunne gennemføres uden om Folketinget.
Det er vigtigt med en effektiv parlamentarisk kontrol af
asylpolitikken. Det er DF�½s opfattelse, at lovforslaget svæk-
ker den parlamentariske kontrol. Der henvises iøvrigt til
DF�½s ordførertale ved førstebehandlingen.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
L 80 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 12/12-17
1834303_0003.png
3
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et
mindretal
(EL), tiltrådt af et
mindretal
(ALT, RV og
SF):
1)
Nr. 1
udgår, og i stedet indsættes:
»1.
I
§ 8
indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6.
Folketinget beslutter efter indstilling fra udlæn-
dinge- og integrationsministeren antallet af udlændinge, der
skal gives opholdstilladelse efter stk. 1-3.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.«
[Folketinget beslutter antallet af kvoteflygtninge]
Af et
mindretal
(DF):
2)
Efter
nr. 1
indsættes som nyt nummer:
»01.
I
§ 8, stk. 6,
indsættes som
2. pkt.:
»Antallet efter 1. pkt. kan ikke overstige 500 personer år-
ligt.««
[Loft over antallet af kvoteflygtninge]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 8 indsættes et
nyt stk. 6, hvorefter Folketinget efter indstilling fra udlæn-
dinge- og integrationsministeren beslutter antallet af udlæn-
dinge, der skal gives opholdstilladelse efter stk. 1-3. Æn-
dringsforslaget betyder, at det fremadrettet er Folketinget,
der efter indstilling fra udlændinge- og integrationsministe-
ren bestemmer antallet af kvoteflygtninge, der årligt genbo-
sættes i Danmark.
Til nr. 2
Det foreslås, at der i udlændingelovens § 8, stk. 6, ind-
sættes et 2. pkt., hvorefter antallet af udlændinge, der skal
gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 1-3, ikke kan overstige
500 personer årligt.
Den foreslåede ændring indebærer, at udlændinge- og in-
tegrationsministeren kan beslutte, at maksimalt 500 personer
årligt kan genbosættes i Danmark. Den foreslåede ændring
ændrer ikke ved, at udlændinge- og integrationsministeren
ved beslutningen om, hvor mange udlændinge der skal gen-
bosættes i Danmark, skal lægge vægt på den sociale og øko-
nomiske kapacitet hertil i samfundet.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Martin Henriksen (DF)
fmd.
Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
Pernille Bendixen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Mads Fuglede (V)
Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Laura Lindahl (LA) Villum Christensen (LA) Naser Khader (KF)
Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Thomas Jensen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S)
nfmd.
Mattias Tesfaye (S)
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Rune Lund (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Josephine Fock (ALT)
Marlene Borst Hansen (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Holger K. Nielsen (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
 8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 80 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 12/12-17
1834303_0004.png
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 80
Bilagsnr. Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministe-
ren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Henvendelse af 25/11-17 fra Tim Whyte og flere medunderskrivere
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 80
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om kommentar til henvendelse af 25/11-17 fra Tim Whyte og
flere medunderskrivere, til udlændinge- og integrationsministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om, hvor stor en byrde modtagelsen af kvoteflygtninge er sam-
menlignet med spontane asylansøgere m.v., til udlændinge- og inte-
grationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, at en aftale, der begrænser tilstrømningen til Europa, ikke
nødvendigvis begrænser tilstrømningen til Danmark m.v., til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde et ændrings-
forslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at antallet af kvote-
flygtninge ikke kan overstige 500 årligt, til udlændinge- og integrati-
onsministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvornår ministeren forventer at træffe beslutning om, hvor
mange kvoteflygtninge Danmark skal modtage m.v., til udlændinge-
og integrationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren vil reservere et beløb til 500 kvoteflygtninge på
forslaget til finansloven som fast praksis m.v., til udlændinge- og inte-
grationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om en uudnyttet reservation på forslaget til finanslov til modta-
gelse af kvoteflygtninge kan anvendes til andet end genhusning i tred-
jelande m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om ministeren som teknisk bistand vil udarbejde et ændrings-
forslag med tilhørende bemærkninger, der sikrer, at Folketinget be-
slutter antallet af kvoteflygtninge baseret på en indstilling fra ministe-
ren, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om regeringen kan beslutte at stoppe for modtagelse af kvote-
flygtninge, hvis lovforslaget ikke vedtages, til udlændinge- og integra-
tionsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om andre lande kan blive inspireret af Danmarks beslutning om
at stoppe med at modtage kvoteflygtninge m.v., til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, og ministerens svar herpå
2
3
4
5
6
7
8
9
10
L 80 - 2017-18 - Bilag 6: Betænkning afgivet 12/12-17
1834303_0005.png
5
11
12
13
14
15
16
17
Spm. om, hvilke hensyn der gør, at der ikke er basis for at modtage
kvoteflygtninge i 2018 m.v., til udlændinge- og integrationsministe-
ren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvornår ministeren mener, at der er styr på integrationen i
Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om ministeren er enig med Liberal Alliances ordfører i, at vi
først kan modtaget kvoteflygtninge, når vi kan se, at »de mennesker,
som er kommet hertil, ikke er overrepræsenteret i vores kriminalstati-
stikker« m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministe-
rens svar herpå
Spm., om ministeren med lovforslaget får bemyndigelse til både at
skrue op og ned for antallet af kvoteflygtninge, til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om forslaget reelt er et opgør med kvoteflygtningeordningen
m.v., til udlændinge- og integrationsministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvor det fremgår, at den til enhver tid siddende udlændinge-
og integrationsminister ikke selv kan beslutte, hvorvidt der skal skrues
op og ned for antallet af kvoteflygtninge m.v., til udlændinge- og inte-
grationsministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om den til enhver tid siddende udlændinge- og integrationsmi-
nister – uanset vedtagelsen af L 80 – vil kunne træffe beslutning om
antallet af kvoteflygtninge, til udlændinge- og integrationsministeren,
og ministerens svar herpå