L 80 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
L 80 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Ny kvoteordning)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. september til den 9. oktober 2017

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre

for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU,

Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd,

Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Hel-

sinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Krimi-

nalpræventive Råd, DIGNITY

–

Dansk Institut mod Tortur, Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenæv-

net, Fredsfonden, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Udlæn-

dingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk

Klinik på Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Men-

neskerettigheder, International Community, International Organization for Migra-

tion, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Landsforeningen Adoption og Samfund,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen LO, Naalakkersuisut

(Grønlands Landsstyre), Plums Fond, Politiforbundet i Danmark, PRO-Vest, Præsi-

denten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees

Welcome, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for

Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Til-

synet med Efterretningstjenesterne, Udlændingenævnet, Ungdommens Røde

Kors, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, UNICEF Danmark,

Work-live-stay Southern Denmark, Ægteskab Uden Grænser og 3F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Amnesti Nu, Amnesty International, Bedsteforældre for Asyl, Danes Worldwide,

Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Danmark, Flygtninge-

nævnet, Folkekirkens Nødhjælp, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færø-

ernes Landsstyre, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, KL,

Kvindefredsligaen, Landsorganisationen LO, Mellemfolkeligt Samvirke, Politifor-

bundet i Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Lands-

ret, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Mino-

riteter, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Tilsynet med

Efterretningstjenesterne, Udlændingenævnet og UNHCR Regional Representation

for Northern Europe

9. november 2017

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Anne Lyngstrøm

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 35 88

[email protected]

2017 - 6285

300922

Side

1/11

L 80 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til høringssvarene er an-

ført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvi-

se til høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrations-

udvalg.

2. Høringssvarene

Danes Worldwide, Datatilsynet, Flygtningenævnet, Færøernes Landsstyre, KL,

Landsorganisationen LO, Politiforbundet i Danmark, Samtlige byretter, Statsfor-

valtningen, Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Udlændingenævnet

har

oplyst ikke at have bemærkninger til lovforslaget.

Præsidenten for Vestre Landsret og præsidenten for Østre Landsret

ønsker ikke

at udtale sig om lovforslaget.

2.1. Generelle bemærkninger

Amnesti Nu

bemærker, at antallet af afviste asylansøgere i udrejseposition efter

foreningens opfattelse vil kunne tjene som ministerens begrundelse for ikke at

modtage nye kvoteflygtninge, hvilket på ulykkelig vis medfører, at den ene gruppe

af flygtninge risikerer at blive spillet ud mod den anden. Danmark bør efter Amne-

sti Nus opfattelse fortsat som minimum årligt tage de 500 særlige kvoteflygtninge

udpeget af FN, som er et beskedent bidrag til løsning af den internationale flygt-

ningekrise.

Amnesty International

opfordrer til, at lovforslaget trækkes tilbage, og at Dan-

mark som et af de rigeste lande i verden tager sin del af ansvaret. Amnesty Inter-

national bemærker, at der ikke er reelt, empirisk belæg for, at tallet af asylansøge-

re, herunder 500 kvoteflygtninge, på noget tidspunkt har nået et niveau, hvor

man med rimelighed har kunnet tale om, at sammenhængskraften i det danske

samfund er truet.

Bedsteforældre for Asyl

fraråder, at forslaget vedtages, og finder, at Danmark

fortsat bør indgå i UNHCR’s

arbejde ed at fordele og ge bosætte flygt i ge,

selv

om Danmark ikke er juridisk forpligtet hertil. Bedsteforældre for Asyl anfører end-

videre, at tilstrømningen af asylansøgere til Danmark ikke længere kan bruges

som et argument for ikke at modtage kvoteflygtninge.

Dansk Flygtningehjælp

håber, at regeringen vil genoverveje lovforslaget, og at

Danmark også i årene fremover vil påtage sig et medansvar for nogle af verdens

Side

2/11

L 80 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

flygtninge med fastholdelse af en stabil og årlig kvote for flygtninge genbosat via

UNHCR’s elud iklede syste

, idet Dansk Flygtningehjælp finder det beklageligt,

at regeringen fuldstændig lukker øjnene for den globale situation og sammen-

hængskraften i verden omkring os. Dansk Flygtningehjælp opfordrer endvidere til,

at man fastholder, at midler fra ikke-brugte genbosætningspladser konverteres til

støttemidler til genbosætningsarbejdet i tredjelande.

Den Katolske Kirke i Danmark

bemærker, at kirken ser med bekymring på lov-

forslaget, der efter kirkens opfattelse vil tilsidesætte Danmarks internationale

forpligtelser. Danmark bør efter kirkens opfattelse fortsætte og forstærke det

internationale samarbejde for at hjælpe flygtninge til en værdig og menneskelig

tilværelse.

Folkekirkens Nødhjælp

opfordrer til, at beslutningen om at suspendere Danmarks

opbak i g til UNHCR’s ge bosættelsesprogra

genovervejes, idet lovforslaget

vurderes at svække både den nuværende nærområdeindsats samt Danmark og

EU’s uligheder for at på irke de iga g ære de forha dli ger o e y global

ramme for håndtering af både migrations- og flygtningeudfordringerne. Det er

Folkekirkens Nødhjælps opfattelse, at der ved fjernelse af håbet om genbosæt-

ning vil ske en stigning i antallet af flygtninge, der vil søge alternative veje til Euro-

pa, ofte assisteret af menneskesmuglere. Folkekirkens Nødhjælp bemærker end-

videre, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at et ophør af mod-

tagelse af kvoteflygtninge vil udsætte særligt sårbare mennesker i flygtningelejre

for øget risiko.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

bemærker, at det bekymrer foreningen,

at antallet af kvoteflygtninge skal være afhængig af, hvordan og hvor godt genbo-

sætningen af andre flygtninge går i Danmark, og hvordan de i øvrigt er integreret,

idet Danmarks modtagelse af kvoteflygtninge ikke bør være afhængig af, hvordan

det går med de flygtninge, der allerede er i Danmark.

Indvandrerrådgivningen

kan ikke anbefale lovforslaget, men anbefaler i stedet, at

der i loven indsættes et fast, årligt antal kvoteflygtninge, eksempelvis 2.000, som

Danmark skal modtage. Indvandrerrådgivningen har ikke tillid til, at nogen som

helst siddende udlændinge- og integrationsminister objektivt vil kunne vælge an-

tallet af kvoteflygtninge til genbosætning i Danmark, ligesom spørgsmålet om

antal kan blive genstand for politiske forhandlinger, der med den nu mangeårige

førte udlændingepolitik i Folketinget kun vil få den konklusion, at Danmark ikke

skal modtage kvoteflygtninge.

Institut for Menneskerettigheder

er enig i, at Danmark ikke har nogen folkeretlig

forpligtelse til at tage imod kvoteflygtninge, men bemærker, at en række interna-

tionale organer har understreget vigtigheden af genbosættelsesordninger og byr-

defordeling blandt andet for at skabe realistiske og meningsfulde alternativer til

menneskesmugling og irregulære bevægelser.

Side

3/11

L 80 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Kvindefredsligaen

bemærker, at der i lovforslaget på ingen måde er indarbejdet

en forpligtelse til at have fokus på kvinder og børn, som Danmark selv har taget på

sig i sin 1325-handlingsplan om

ge e førelse af FN’s Sikkerhedsråds resolutio

nr. 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. Kvindefredsligaen bemærker endvidere,

at det er en dokumenteret kendsgerning, at kvinder og piger er de allermest ud-

satte i konflikt- og krigszoner, undervejs på flugt og i flygtningelejre, og at lov-

forslaget vil ramme kvinder og piger ekstra hårdt.

Mellemfolkeligt Samvirke

ser med bekymring på lovforslaget, der vil svække

Danmarks anseelse. Mellemfolkeligt Samvirke bemærker, at internationale for-

pligtelser indeholder flere væsentlige elementer end blot juraen, og at det vil have

alvorlige og uoverskuelige konsekvenser, hvis Danmark bliver inspiration for andre

lande, hvilket kan føre til en udhuling af kvoteflygtningeordningen og bidrage til

øget usikkerhed for flygtninge og en øget ustabilitet generelt.

Refugees Welcome

bemærker, at lovforslaget er en fordækt måde at afskaffe

hele kvoteaftalen på, og at der ingen seriøse argumenter er for at stoppe modta-

gelsen af den sædvanlige kvote på 500 om året, ligesom regeringens bekymring

for brugen af smuglere klinger hult, når netop kvoteflygtninge er den sikre vej

uden om dem. Refugees Welcome bemærker endvidere, at fleksibilitet er en god

idé, men at det er svært at forestille sig, at en minister vil anvende fleksibiliteten i

lovforslaget til at tage imod 5.000 ekstra kvoteflygtninge.

Retspolitisk Forening

henstiller, at lovforslaget ikke fremsættes. Retspolitisk For-

ening bemærker, at det forekommer uforståeligt, at Danmark i den nuværende

situation ikke er i stand til at modtage 500 kvoteflygtninge årligt.

Røde Kors

bemærker, at Danmark bør tage del i det internationale ansvar, og at

det er forkert at gå væk fra flerårige kvoter og i stedet give den siddende minister

kompetence til at beslutte genbosætningskapaciteten. Det vil ramme de særlige

Twenty-or-More-sager samt hastesagerne. Røde Kors bemærker endvidere, at

såfremt nærområderne også fremover skal bære langt den største del af ansvaret

for verdens flygtninge, er der behov for og ikke mindst en forventning fra landene

om, at Danmark bidrager med bl.a. humanitær hjælp og genbosætning af et min-

dre antal anerkendte kvoteflygtninge igennem det internationale genbosætnings-

system.

Rådet for Etniske Minoriteter

bemærker, at det med lovforslaget er alt for nemt

at beslutte sig for at fravige en ordning, som Danmark har bidraget positivt til

igennem en årrække, og som betyder liv eller død for de pågældende flygtninge.

Rådet for Etniske Minoriteter bemærker endvidere, at rådet har forstået på mini-

sterens politiske udmeldinger, at hun med loven i hånden forventer at beslutte, at

Danmark ikke skal modtage kvoteflygtninge i år 2016, 2017 og 2018, hvilket rådet

er uforstående overfor.

SOS mod Racisme

er imod lovforslaget og opfordrer til, at det trækkes tilbage af

regeringen, eller at de enkelte folketingsmedlemmer stemmer nej til forslaget.

Side

4/11

L 80 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS mod Racisme bemærker, at lovforslaget ingen sammenhængskraft har, og at

Da ark bør odtage de , der efter FN’s urderi g har størst beho for det. SOS

mod Racisme bemærker endvidere, at lovforslagets bemærkning om, at myndig-

hederne er efterladt med en betydelig opgave til bl.a. asylsagsbehandling, kun er

den halve sandhed, idet asylsagsbehandlingen for kvoteflygtninge allerede er fo-

retaget af FN, og at kvoteflygtninge derfor modtages direkte i kommunerne.

UNHCR Regional Representation for Northern Europe

beklager udviklingen i

Danmark samt regeringens beslutning om stop for kvoteflygtninge i 2016 og 2017.

UNHCR bemærker, at genbosætning ikke er et redskab til at styre indvandringen,

og anbefaler, at regeringen afholder sig fra at indføre kriterier, der relaterer sig til,

om der er kapacitet i samfundet, og i stedet anser genbosættelser som en huma-

nitær handling. UNHCR bemærker endvidere, at der bør være en forudgående

dialog med UNCHR, hvis lovforslaget fører til, at Danmark ikke modtager kvote-

flygtninge et givent år. UNHCR bemærker herudover, at lovforslaget afskaffer den

nuværende praksis, hvorved overskydende midler konverteres til støttemidler til

genbosætningsarbejde i tredjelande.

Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har Dan-

mark de senere år nået et niveau for antallet af asylansøgere og meddelte op-

holdstilladelser, således at myndighederne er efterladt med en betydelig opgave i

forhold til bl.a. asylsagsbehandling og integration, hvilket har betydning for, om

og hvor mange kvoteflygtninge Danmark kan genbosætte. Det er derfor nødven-

digt, at der bliver skabt den rette balance mellem antallet af flygtninge, som Dan-

mark samlet modtager, og vores evne til at integrere. Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet finder således, at den fremtidige kvote for genbosætning af flygt-

ninge i Danmark skal kunne fastsættes fleksibelt af udlændinge- og integrations-

ministeren.

Som det endvidere fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

skal Danmark fortsat, i det omfang der er social og økonomisk kapacitet hertil i

samfundet, genbosætte flygtninge og dermed også fremadrettet støtte den globa-

le genbosætningsindsats for en del af verdens flygtninge.

Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen selvsagt ikke på nuværende tids-

punkt har taget stilling til, om og hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage

imod i 2018. Beslutningen om, hvor mange kvoteflygtninge Danmark kan tage

imod, afhænger af mange forhold og skal efter lovforslaget vurderes på baggrund

af den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet, herunder bl.a. antallet af

spontanasylansøgere, der er kommet til Danmark de foregående år, antallet af

opholdstilladelser meddelt til udlændinge de foregående år og hvordan de udlæn-

dinge, der allerede befinder sig i Danmark, er integrerede.

Det bemærkes endvidere, at som det fremgår af pkt. 2.3 i lovforslagets almindeli-

ge bemærkninger, kan udlændinge- og integrationsministeren beslutte, at op til

500 kvoteflygtninge årligt skal genbosættes i Danmark. Det årlige antal kvote-

flygtninge vil dog kunne overstige 500 personer, hvis Danmark i en helt særlig si-

Side

5/11

L 80 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

tuation i forbindelse med en international aftale indgået med det formål at be-

grænse flygtningestrømmen til Danmark og/eller Europa skal deltage i strategisk

genbosætning af flygtninge fra bestemte områder.

For så vidt angår bemærkningerne om, at lovforslaget vil ramme de såkaldte sva-

ge grupper hårdest, bemærkes det

–

som det fremgår af pkt. 2.3.3 i lovforslagets

almindelige bemærkninger

–

at udlændinge- og integrationsministeren efter lov-

forslaget i forbindelse med beslutningen om, hvor mange udlændinge der skal

genbosættes i Danmark et givent år, samtidig vil skulle tage stilling til, hvor mange

af den samlede gruppe af kvoteflygtninge der skal genbosættes fra den særlige

gruppe af flygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme (Twenty or

More-sager) samt fra gruppen af flygtninge, der risikerer umiddelbar tilbagesen-

delse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet (hastesager).

For så vidt angår bemærkningerne om overførsel af midler til genbosætningsar-

bejde i tredjelande bemærkes det, at regeringen i 2017 har indført en regule-

ringsmekanisme, som skal sikre, at udviklingsbistanden udgør 0,7 pct. af BNI. Re-

guleringsmekanismen skal ud over udviklingen i flygtningemodtagelsesudgifter

også tage højde for bl.a. BNI-skønnet. Reguleringsmekanismen kan bl.a. bidrage

til, at mindreudgifter til flygtningemodtagelse, herunder modtagelse af kvote-

flygtninge, i videst muligt omfang overføres til udviklingsbistanden.

For så vidt angår den Katolske Kirke i Danmarks bemærkning om, at lovforslaget

vil tilsidesætte Danmarks internationale forpligtelser, bemærkes det, som det

fremgår af pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, har Danmark ikke

nogen aftale eller anden ordning med UNHCR, der juridisk forpligter Danmark til

at genbosætte kvoteflygtninge. Genbosætning af kvoteflygtninge i Danmark har

tidligere beroet på et politisk ønske om kontinuerligt at tage del i genbosætnings-

arbejdet uden at tage hensyn til, hvordan det bl.a. går med integrationen af ud-

lændinge i Danmark.

For så vidt angår SOS mod Racismes bemærkning om, at det forhold, at myndig-

hederne er efterladt med en betydelig opgave til bl.a. asylsagsbehandling, kun er

den halve sandhed, idet asylsagsbehandlingen er foretaget af FN, bemærkes det,

at der i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til et antal kvoteflygtninge

pågår sagsbehandling til bl.a. planlægning og afholdelse af kvoterejser, efterføl-

gende gennemgang af sagerne, afholdelse af før-afrejse-kursus samt udstedelse af

rejsedokumenter.

2.2 Den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet

Amnesty International

bemærker, at det er en betydelig og betænkelig nyskabel-

se, at man indfører en model, hvor én gruppe menneskers situation afhænger af

bl.a. andre menneskers opførsel, og at lovforslaget udstyrer ministeren med befø-

jelser, som juridisk må betegnes som elastik i metermål. Amnesty International

sætter endvidere spørgsmålstegn ved, hvordan regeringen vil sikre, at integrati-

onskriterierne måles på en pålidelig måde, så det sikres, at der ikke blot er tale om

Side

6/11

L 80 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

udokumenterede fornemmelser og opfattelser af, hvordan det går, ligesom Am-

nesty International finder, at

beteg else ”udlæ di ge” ka

give anledning til

undren og tvivlspørgsmål.

Bedsteforældre for Asyl

bemærker, at det vil føre til højst variable og subjektive

resultater at lade ministeren afgøre antallet af kvoteflygtninge bl.a. på baggrund

af den statistiske udvikling i integrationen af de flygtninge, der allerede bor i lan-

det.

Dansk Flygtningehjælp

anfører, at lovforslaget indeholder en lang liste af for-

holdsvis brede kriterier, der opstiller urealistiske forudsætninger for, at Danmark

igen kan tage kvoteflygtninge.

Den Katolske Kirke i Danmark

bemærker, at kirken ser med bekymring på at lade

antallet af kvoteflygtninge afhænge af antallet af spontanasylansøgere og udlæn-

dinges integration i Danmark, der nemt kan føre til en vilkårlighed i vurderingen.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

bemærker, at det bekymrer foreningen,

at det af lovbemærkningerne fremgår, at ikke alle de opregnede kriterier skal væ-

re opfyldte, for at Danmark tager kvoteflygtninge.

Mellemfolkeligt Samvirke

bemærker, at integrationskriterierne er så løse, at det

vil være den enkelte ministers skøn, der fastsætter Danmarks engagement i kvo-

teflygtningeordningen. Mellemfolkeligt Samvirke bemærker endvidere, at hvis

man ønsker at lade modtagelsen af kvoteflygtninge styre af integrationskriterier,

så bør disse kriterier have evidens- og erfaringsbaseret specifik relevans for kvote-

flygtninge.

Retspolitisk Forening

bemærker, at en lang række af lovforslagets kriterier er af

meget kvalitativ og skønsmæssig karakter, hvoraf nogle forekommer at være

usaglige i forhold til et kvoteflygtninge-perspektiv.

Rådet for Etniske Minoriteter

bemærker, at lovforslagets parametre er meget

elastiske, og at der derfor vil være vid mulighed for at strække tallene i hvilken

som helst retning, idet hverken årrækken, arten af opholdstilladelser eller person-

gruppen er særligt præcist defineret, ligesom kriteriet om integrationens succes

synes meget vanskelig at håndtere.

UNHCR Regional Representation for Northern Europe

bemærker, at lovforslaget

ikke indeholder en beskrivelse af, hvordan og med hvilken vægt de forskellige

kriterier og elementer skal vurderes, herunder er der ikke en definition af termen

”forrige år”.

Som det fremgår af pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, finder Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet, at det er afgørende, at antallet af flygtninge,

der årligt genbosættes i Danmark, kan fastsættes med den størst mulige fleksibili-

tet, således at der tages hensyn til den sociale og økonomiske kapacitet hertil i

Side

7/11

L 80 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

samfundet, herunder bl.a. hvor mange spontanasylansøgere mv. der kommer til

Danmark, og hvordan de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, er inte-

grerede.

Som det endvidere fremgår af pkt. 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

forudsættes det med lovforslaget, at udlændinge- og integrationsministeren fore-

tager en samlet afvejning af de forskellige kriterier ved vurderingen af, hvor man-

ge udlændinge der skal genbosættes i Danmark.

Som det videre fremgår af pkt. 2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

lægges der med lovforslaget op til, at der ved vurderingen af, hvordan det går med

integrationen, foretages en samlet vurdering af de under pkt. 2.3.5 nævnte for-

hold.

Det bemærkes i den forbindelse, at der således er tale om, at udlændinge- og inte-

grationsministeren skal foretage en samlet vurdering på baggrund af en række

forskelligartede kriterier, hvis udvikling afhænger af ydre omstændigheder i sam-

fundet. Det er således efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse

ikke muligt på forhånd at fastlægge de enkelte kriterier i detaljer, hvis der samti-

dig i lovforslaget skal bevares den størst mulige fleksibilitet i forhold til fastsættel-

se af det årlige antal kvoteflygtninge.

Det bemærkes i den forbindelse, at det efter lovforslaget

–

som det fremgår af pkt.

2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger

–

ikke en forudsætning, at der er

en udvikling i positiv retning i alle de under pkt. 2.3.5 nævnte forhold, før udlæn-

dinge- og integrationsministeren kan beslutte, at Danmark skal genbosætte kvote-

flygtninge.

Det bemærkes endvidere, at integrationen for tiden måles gennem integrationsba-

rometeret (www.integrationsbarometer.dk), der på nuværende tidspunkt omfatter

ni målsætninger for integration, som svarer til den række af forskellige faktorer i

samfundet, som spørgsmålet om, hvordan det går med integrationen, efter lov-

forslaget skal besvares på baggrund af. Der henvises i den forbindelse til pkt. 2.3.5

i lovforslaget almindelige bemærkninger.

2.3 Samarbejdet med UNHCR

Bedsteforældre for Asyl

bemærker, at den eneste anstændige løsning fortsat er

at operere med en fast kvote, som FN kan disponere over i sit internationale ar-

bejde med fordeling af flygtninge.

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at det forhold, at der skal tages stilling til en

eventuel modtagelse af kvoteflygtninge år for år samt sent på året, vil vanskelig-

gøre arbejdet hos bl.a. UNHCR, der har brug for at kunne planlægge. Dansk Flygt-

ningehjælp anfører endvidere, at hvis flere lande indfører et sådant system, risike-

rer kvotesystemet at blive ubrugeligt.

Side

8/11

L 80 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Mellemfolkeligt Samvirke

bemærker, at en årlig vurdering af kvoteoptag vil be-

sværliggøre et bæredygtigt samarbejde med UNHCR, idet genbosættelser kræver

et omfattende forarbejde for værtsmyndighedernes side.

Retspolitisk Forening

bemærker, at det med lovforslaget risikeres,

at UNHCR’s

mulighed for planlægning og prioritering af genbosætning af kvoteflygtninge sæt-

tes over styr.

SOS mod Racisme

bemærker, at lovforslaget vil svække Danmarks samarbejde

med UNHCR og FN.

UNHCR Regional Representation for Northern Europe

opfordrer regeringen til at

bevare en flerårig kvoteordning af hensyn til planlægning, da dette vil lette sam-

arbejdet og bidrage til at gøre genbosætningsprogrammet mere forudsigeligt og

dermed effektivt.

Det bemærkes, at Danmark har en lang tradition for på forskellige måder at påta-

ge sig et medansvar for verdens flygtning, og at Danmark i den forbindelse er en

nær samarbejdspartner til FN, herunder UNHCR. I 2016 var Danmark målt i forhold

til indbyggertal det femte største humanitære donorland i verden. Danmark vil

også fremadrettet

–

i samarbejde med UNHCR

–

støtte den globale genbosæt-

ningsindsats for en del af verdens flygtninge.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, forudsæt-

tes det med lovforslaget, at udlændinge- og integrationsministeren i almindelig-

hed midt på året træffer beslutning om, hvor mange udlændinge der skal genbo-

sættes i Danmark det pågældende år.

Som det endvidere fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

vil de udvalgte kvoteflygtning, hvis f.eks. indrejsetallene giver anledning til en så-

dan tvivl, at udlændinge- og integrationsministeren udsætter beslutningen til se-

nere på året, i en række tilfælde på grund af sagsbehandlingstid til bl.a. planlæg-

ning og afholdelse af kvoterejser, efterfølgende gennemgang af sagerne samt

afholdelse af før-afrejse-kursus ikke kunne nå at få en opholdstilladelse samt ind-

rejse i Danmark inden årets udgang. Det samme vil gøre sig gældende i tilfælde,

hvor ministeren beslutter at modtage et større antal kvoteflygtninge.

2.4 New York-erklæringen

Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at Danmark sidste år skrev under på New York-

erklæringen, der indeholder en forpligtelse til at styrke genbosætningsarbejdet og

støtte de lande, der huser meget store antal flygtninge.

Folkekirkens Nødhjælp

bemærker,

at Da ark og FN’s ø rige edle sstater ed

FN’s ge eralforsa li g i

6 edtog Ne York-erklæringen,

men at regeringen

hverken bakker op om den nuværende byrdefordeling eller de forpligtelser, som

Danmark tilsluttede sig i New York i september 2016.

Side

9/11

L 80 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at Danmark har tilsluttet sig New

York-erklæringen fra september 2016, der opfordrer staterne til at øge størrelsen

af deres genbosættelsesprogrammer. Institut for Menneskerettigheder bemærker

endvidere, at erklæringen ikke er folkeretligt bindende, men at det almindeligvis

antages, at de lande, der har tilsluttet sig, har til hensigt at efterleve den.

Røde Kors

bemærker, at modtagelsen af kvoteflygtninge er et afgørende kompo-

nent i det internationale samfunds bestræbelser på at håndtere de store flygtnin-

gestrømme, og at Danmark med aflysningen af flerårige kvoter forsømmer de

løfter, der er formuleret i New York-erklæringen.

UNHCR Regional Representation for Northern Europe

bemærker, Danmark i for-

bindelse med New York-erklæringen udtrykte en hensigt til at udvide omfanget af

lovlige muligheder for flygtninge til at få adgang til eller blive genbosat i tredje-

lande og anbefaler, at regeringen i overensstemmelse med New York-erklæringen

genoptager genbosætningsordningen og som minimum til det tidligere niveau på

500 kvoteflygtninge om året.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at New York-erklæringen er en

politisk erklæring, der ikke er juridisk bindende.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at New York-

erklæringen skal ses i en sammenhæng, hvor det afgørende er, hvor meget et land

samlet set gør for flygtninge.

Det bemærkes i den forbindelse, at Danmark i 2016 målt i forhold til indbyggertal

var det femte største humanitære donorland i verden. På finansloven for 2018 er

der afsat 2,5 mia. kr. til humanitær bistand, hvilket er det største humanitære

budget nogensinde for Danmark, ligesom der er skete en styrkelse af indsatsen i

2016 og 2017.

2.5 Nødvendigheden af en lovændring

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

bemærker, at en lovændring ikke synes

at være nødvendig, for at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte

det ønskede antal kvoteflygtninge, idet der allerede implicit i finanslovens tildeling

synes at ligge en ramme for i hvert fald det øverste antal af kvoteflygtninge.

Retspolitisk Forening

bemærker, at lovforslaget er uden materielt indhold og

udtryk for unødvendig, overdreven og indholdsløs lovgivning, idet ministeren ef-

ter foreningens opfattelse allerede har kompetence til at træffe beslutning om

kvoteflygtninge, hvilket illustreres ved, at ministeren for 2016 og 2017 har beslut-

tet, at Danmark ikke skal modtage kvoteflygtninge.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at forarbejderne til udlændin-

gelovens § 8 i sin nuværende form indeholder en forholdsvis udførlig beskrivelse af

Side

10/11

L 80 - 2017-18 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren

administrationen af ordningen for modtagelse af kvoteflygtninge, herunder fast-

sættelse af det årlige antal kvoteflygtninge over en 3-årig periode. Der henvises til

bemærkninger til lov nr. 403 af 1. juni 2005 om ændring af udlændingeloven (Æn-

dret udvælgelse af og styrket integrationsindsats over for kvoteflygtninge).

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at det

vil være nødvendigt med en ændring af udlændingelovens § 8, hvis det årlige antal

kvoteflygtninge skal kunne fastsættes fleksibelt under hensyntagen til den sociale

og økonomiske kapacitet i Danmark. Hertil kommer, at indsættelse af et loft på

modtagelse af op til 500 kvoteflygtninge årligt forudsætter en lovændring, idet

udlændingelovens § 8 i dag ikke indeholder et maksimumloft for det årlige antal

kvoteflygtninge.

3. Lovforslaget

Der er foretaget en række lovtekniske ændringer og mindre redaktionelle juste-

ringer og præciseringer af lovudkastet.

Lovforslaget adskiller sig herudover fra det lovforslag, der har været sendt i hø-

ring, sådan, at det i pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er præci-

seret, at det med lovforslaget forudsættes, at udlændinge- og integrationsmini-

steren kan beslutte, at op til 500 kvoteflygtninge årligt skal genbosættes i Dan-

mark. Det årlige antal kvoteflygtninge vil dog kunne overstige 500 personer, hvis

Danmark i en helt særlig situation i forbindelse med en international aftale indgå-

et med det formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark og/eller Europa

skal deltage i strategisk genbosætning af flygtninge fra bestemte områder.

Side

11/11