Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 3. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ny kvoteordning).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 08.11.2017. 1. behandling 28.11.2017. Betænkning 12.12.2017. 2. behandling 15.12.2017).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. I går i Folketingssalen havde vi jo en god og lang forespørgselsdebat omkring, at vi i Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet synes, at vi skal kunne modtage kvoteflygtninge allerede fra i år. I den forbindelse har vi jo så lige her i salen i dag stemt, og der var ingen af vedtagelserne, der blev vedtaget. Men Socialdemokratiet har i sit forslag til vedtagelse foreslået, at Folketinget opfordrer regeringen til fra 2018 at genoptage modtagelsen af de særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge, de såkaldte Twenty or More.

Vi vil meget gerne have mulighed for at stille et ændringsforslag, så vi kan få det omfattet af selve lovteksten. Derfor vil vi gerne have afbrudt behandlingen af lovforslaget i dag og sende det tilbage til udvalget, så vi har mulighed for at stille det ændringsforslag.

Tak for det. Så er der nu af fru Josephine Fock stillet forslag om, at behandlingen af L 80 standses, og at forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling. Forhandlingen om afbrydelse foregår efter reglerne for korte bemærkninger, så 1 medlem fra hver af grupperne kan udtale sig for eller imod afbrydelsen.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Andreas Steenberg, værsgo.

I Radikale Venstre kan vi støtte, at vi tager en fornyet udvalgsbehandling. Vi kan forstå, at der fra Socialdemokratiets side er opstået et håb om, at vi i det mindste kan blive enige om at tage den gruppe af allermest syge mennesker, som er dem, der hedder Twenty or More i FN. Derfor vil vi gerne støtte Alternativets forslag om at tage det tilbage i udvalget og se, om vi kan få lavet det ændringsforslag.

Tak. Ønsker flere at udtale sig? Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Man skulle næsten tro på Alternativet og Det Radikale Venstre, at det her er et nyt synspunkt. Det er et synspunkt, Socialdemokratiet har haft i over et år, og som vi har fremlagt adskillige gange – og vi fremlagde det også ved førstebehandlingen. Der er ikke noget nyt i det her. Vi fremlagde det også i forbindelse med udvalgsbetænkningen – det står også i betænkningen, at Socialdemokratiet ønsker at tage Twenty or More . Det skete i øvrigt på et udvalgsmøde, hvor de to ordførere, der lige har haft ordet, måske kunne have deltaget, hvis de var interesseret i at vide, at Socialdemokratiet har det her standpunkt og på den baggrund ønsker at stille et ændringsforslag.

Der er ikke noget flertal i Folketinget for at gennemføre det, så vi så ikke noget grundlag for at suspendere mødet for at skrive et ændringsforslag, som alligevel ville blive stemt ned. Men jeg vil da godt sige her – igen – ligesom jeg gjorde ved førstebehandlingen, og ligesom jeg gjorde i går, da vi havde forespørgselsdebat om kvoteflygtninge, at Socialdemokratiet er tilhængere af at tage Twenty or More.

Hvis der viser sig et flertal i Folketinget for at gennemføre det, stemmer vi meget gerne for. Men alt det der paradesnak, som kommer fra partier, der har stillet op med det formål at skulle forandre dansk politik og have en ny måde at drive politik på, ser jeg ikke rigtig noget grundlag for, må jeg indrømme.

Tak. Er der flere, der ønsker ordet? Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning. Værsgo.

Nu bliver jeg ellers lige belært om, at det er en ordførerrunde, hvor man ikke engang må stille spørgsmål, men tak for, at ordføreren stiller op.

Jamen det var den bemærkning, ordføreren kom med, nemlig at hvis der viser sig et flertal for det i Folketinget, vil Socialdemokratiet stemme for et ændringsforslag. Vil det sige, at Socialdemokratiet ikke vil støtte deres eget forslag, før de har en formodning om, at de borgerlige eller Dansk Folkeparti som enkeltparti vil stemme for det – er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren.

Det skal forstås sådan, at den her diskussion har vi haft, bl.a. i forbindelse med førstebehandlingen og på det udvalgsmøde, hvor vi afgav betænkning, hvor der ikke har vist sig et flertal. Vi har hele tiden haft det her standpunkt.

Hvis der er nogle partier i Folketinget, der ønsker at fremsætte det som et særskilt ændringsforslag med henblik på at få det stemt ned, så er det en ærlig sag, men så synes jeg bare, at vi skal gøre det i forbindelse med den helt normale udvalgsbehandling. Der er ikke noget nyt i den politik, der er fremlagt fra Socialdemokratiets side. Så vi ser ikke noget grundlag for at suspendere Folketingets møde med henblik på at skrive et ændringsforslag, som bliver stemt ned.

Så nu siger jeg igen fra talerstolen: Socialdemokratiet er tilhængere Twenty or More. Det var vi også tilhængere af ved førstebehandlingen, og det var vi, da vi afgav betænkning. Det har vi sagt en milliard gange i pressen, og det står vi gerne ved. Vi ser bare ikke rigtig noget grundlag for det.

Der er nu en stribe af korte bemærkninger. Jeg går ud fra, at det er korte bemærkninger til ordføreren her, eller er det et ønske om at komme på talerstolen og udtale sig? Nej. Det er korte bemærkninger, der er trykket ind. Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak. Tak til ordføreren for at tage imod spørgsmål. Det, der jo er særligt ved den her situation, er, at Socialdemokraterne er tungen på vægtskålen for overhovedet at få vedtaget det her forslag. Det er selvfølgelig det, der er baggrunden for ønsket om at se, om man kunne flytte lidt. Man har jo sådan set muligheden her for at sige til regeringen: Hvis I gerne vil have vedtaget det her forslag, så har vi altså det her lille hjørne, som trods alt vil betyde noget for nogle ganske få mennesker, som I til gengæld må give til os. Det er en meget normal måde at tilgå politiske forhandlinger på. Jeg tror, det er det, der er baggrunden for, at der er et ønske om at komme tilbage til udvalget og se, om man i det mindste – når man nu laver den her internationalt set fuldstændig historiske, ja, på den dårlige måde, indskrænkning i det at tage imod kvoteflygtninge – med den magt, man nu har som Socialdemokrater, fordi Dansk Folkeparti har valgt at stemme imod forslaget, kunne bruge den magt til at få lavet den her lille forbedring. Det er jo det, der efterspørges.

Ordføreren.

Jeg anerkender fuldstændig i argumentationen. Jeg vil bare sige, at vi har været der. Det er ikke nyt, at Dansk Folkeparti er imod det her lovforslag. Vi har haft den her diskussion ved førstebehandlingen, vi har haft den her diskussion i udvalget. Vi har hele tiden vidst fra Socialdemokratiets side, at det var os, at der skulle bære det her lovforslag igennem. Vi har foretaget afvejningen i vores parti af, hvorvidt vi alligevel vil støtte lovforslaget, selv om vi ved, at regeringen og Dansk Folkeparti vil stemme et ændringsforslag omkring Twenty or More ned. Der er intet nyt i det. Vi har været både første og andenbehandlingen igennem. Så vi ser ikke noget grundlag for at skulle afbryde Folketingets møde her for at genbekræfte, hvor vi har været en gang.

Det er derfor, at jeg igen understreger, at det ikke er nyt, at Socialdemokratiet vil tage Twenty or More. Det står i betænkningen. Folk, der har læst betænkningen til lovforslaget, og det formoder jeg både ordføreren fra Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet har, har hele tiden haft den mulighed, hvis de ville, at stille det her ændringsforslag. Derfor ser jeg ikke noget grundlag for at skulle suspendere det hele med intet formål.

Ja, og nu får hr. Pelle Dragsted ordet igen, men det her er sådan set en mulighed for, at hver ordfører kan give sit partis mening og ikke begynde en debat om at tage det her tilbage. Nu får hr. Pelle Dragsted ordet, og ellers skal man komme på talerstolen som ordfører for sit parti og sige, om man er for eller imod med hensyn til at trække forslaget tilbage. Det er ikke en debat mellem de enkelte ordførere. Nu får hr. Pelle Dragsted ordet, og herefter får man så en bemærkning pr. parti. Værsgo, hr. Pelle Dragsted.

Jeg følger selvfølgelig bare formandens anvisninger. Jeg fik jo lov til at stille et spørgsmål, så tak for det. Det nye er jo selvfølgelig, at Socialdemokraterne har rejst den her forespørgsel. Det kan godt være, at det er gamle synspunkter, men det er jo en meget manifest måde at sige på, at man faktisk ønsker noget andet. Og man står i en situation nu og her, hvor man måske har muligheden for at presse regeringen til at lave den her lille forbedring. Så lad mig formulere spørgsmålet på den her måde: Er ordføreren sikker på, at man ikke, hvis det her forslag kom tilbage til udvalget og Socialdemokraterne meddelte regeringen, at hvis den ikke stemmer for det her ændringsforslag, så stemmer man ikke for det samlede forslag, så ville kunne få lavet den forbedring, som jo for nogle rigtige konkrete mennesker ville betyde en afgørende forskel i deres liv?

Ordføreren.

Det er simpelt hen forkert, hvad hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten siger. Det er ikke nyt – det er ikke nyt – at Socialdemokratiet som manifest, som det står i vedtagelsen nu, er tilhænger af at modtage Twenty or More flygtninge. Det har vi sagt i over et år. Der er intet nyt i det. Vi har været igennem diskussionen både med Venstres ordfører, med ministeren, med alle andre ordførere. Der er intet nyt i sagen. Alt er afprøvet. Vi er tilhængere af lovforslaget, uanset om der er en tilføjelse omkring Twenty or More eller ej.

Tak til ordføreren. Er der flere partier, der har behov for at få deres ordførere sendt op og meddele, om man går ind for det forslag, der er stillet? Så er det herfra.

Hvis ikke det er tilfældet, går vi til afstemning om det stillede forslag om fornyet udvalgsbehandling.

Vi stemmer altså om forslaget om fornyet udvalgsbehandling. Der kan stemmes.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 23 (EL, ALT, RV og SF), imod stemte 80 (S, DF, V, LA, 1 (ALT) (ved en fejl) og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Det vil sige, at forslaget er forkastet.

Dermed fortsætter vi den videre behandling af forslaget som helhed. Der ønsker hr. Martin Henriksen ordet.

Tak for det, hr. formand. Vi har sagt det før fra Dansk Folkepartis side, men for god ordens skyld gentager vi lige synspunktet her. Dansk Folkeparti mener grundlæggende, at der er behov for en større omlægning af dansk asylpolitik, så der indføres et asylstop, samtidig med at Danmark årligt vurderer, om det er hensigtsmæssigt at tage imod op til 500 FN-kvoteflygtninge.

Dette lovforslag åbner for, at Danmark enkelte år kan tage imod et stort antal flygtninge via internationale kvotesystemer. Lovforslaget åbner for, at den til enhver tid siddende minister kan tage et ukendt antal kvoteflygtninge på et enkelt år, og det er efter vores opfattelse ganske uholdbart. Dansk Folkeparti er bekymret for, at den til enhver tid siddende regering vil kunne indgå aftaler med eksempelvis EU, der vil indebære, at Danmark tager imod større antal kvoteflygtninge. Beslutningen om at tage et større antal kvoteflygtninge vil kunne gennemføres uden om Folketinget. Det er vigtigt efter vores opfattelse i Dansk Folkeparti med en effektiv parlamentarisk kontrol af asylpolitikken, og det er DF's opfattelse, at lovforslaget svækker den parlamentariske kontrol.

Oprindelig sagde ministeren, at der skulle være et loft på 500, og at loftet kun ville kunne fraviges, hvis Folketinget sagde god for det. Men det er ikke det, der står i det lovforslag, som bliver lagt frem her. Der står, at ministeren kan fravige det årlige loft på 500, og dermed giver Folketinget reelt, hvis Folketinget stemmer ja til det her, den til enhver tid siddende minister mulighed for at åbne op for, at der kan komme et meget, meget stort og ukendt antal kvoteflygtninge til Danmark på et enkelt år.

Det er ikke Dansk Folkepartis politik, og det synes vi på ingen måde er hensigtsmæssigt. Derfor stemmer Dansk Folkeparti nej.

Der er lige et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Zenia Stampe, Radikale Venstre. Den faldt fra. Så er det hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det er jo rigtigt, at vi med det her lovforslag både kan skrue ned og skrue op for tallet på de 500 kvoteflygtninge, som ellers er udgangspunktet. Men jeg synes nu, det står ret udtrykkeligt i lovforslaget, at hvis der skal skrues op, skal det være, fordi der bliver indgået en international aftale, som begrænser den spontane asylstrøm til Europa. Er det ikke i virkeligheden det, vi gerne vil – at der bliver indgået internationale aftaler, som vender bådene, og som begrænser den spontane asylstrøm? Hvis det er en del af sådan en aftale, at Danmark også skal skrue op fra 500, er det så ikke i vores lands interesse, og er det derfor ikke fornuftigt, at det står i lovgivningen? Jeg begriber simpelt hen ikke, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det.

Ordføreren.

Ministeren har jo bl.a. fremhævet EU-Tyrkiet-aftalen som et eksempel på en aftale, der vil kunne gøre, at Danmark vil kunne fravige loftet på de 500. Den til enhver tid siddende minister vil så på baggrund af en sådan aftale kunne gå ind og sige, at vi så tager imod eksempelvis 1.000 kvoteflygtninge på et år – eller 2.000 eller 3.000 eller 5.000. Det står der jo ikke noget om i lovforslaget. Men hvis det er en aftale som EU-Tyrkiet-aftalen, altså hvis det er nok til, at den til enhver tid siddende minister vil kunne fravige loftet på 500, så er det jo ikke særlig betryggende. For den aftale har jo ikke gjort, at der er kommet væsentlig færre asylansøgere eller migranter ind i Europa. Det kan man jo ikke sige.

Spørgeren.

Nu er den aftale, EU har lavet med Tyrkiet, selvfølgelig ikke perfekt, men jeg tror ikke, man kan sige, som ordføreren lige har sagt, at den ikke har haft nogen betydning for, hvor mange asylansøgere der er kommet til Europa. Den har vel alt andet lige været med til at begrænse, hvor mange der søger mod Europa – og i hvert fald omdirigeret de flugtruter, som folk har brugt.

Så hvis man forestiller sig en situation, hvor der kan indgås aftaler, der begrænser den spontane asylstrøm, og som gør, at folk bliver i nærområderne, hvor vi kan hjælpe flest – og det betyder, at en dansk regering skal forpligte sig på f.eks. at tage 500 mere, så vi et år tager 1.000 – så er det da absolut i vores lands interesse. Og derfor begriber jeg ikke, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte det her.

Ordføreren.

EU-Tyrkiet-aftalen har selvfølgelig begrænset noget i forhold til den rute, der har været imellem Tyrkiet og Grækenland, men så kan vi jo se, som spørgeren også var inde på, at ruterne bliver omdirigeret, og så kommer de ind via andre veje. Man kan ikke sige, at EU-Tyrkiet-aftalen afgørende har løst de problemer, vi ser med tilstrømningen til Europa.

I øvrigt var det jo sådan, at da ministeren og regeringen oprindelig kom med det her forslag, sagde ministeren – jeg tror, det var den 9. eller 10. september – at der skulle være et loft på 500, og at hvis det loft skulle fraviges, skulle det forbi Folketinget. Men i det lovforslag, som vi har at gøre med her, står der ikke, at det skal forbi Folketinget; der kan den til enhver tid siddende minister beslutte, at man fraviger loftet. Og det er ikke godt nok for Dansk Folkeparti. Vi skal jo ikke lang tid tilbage, før det var sådan, at vi så den ansvarlige minister og statsministeren stå frem og sige, at Danmark kunne tage imod 1.000 kvoteflygtninge. Det var en aftale, man lavede med nogle andre EU-lande – jeg ved ikke, om statsministeren havde været ude at drikke kaffe med kansleren i Tyskland, Angela Merkel. Men det er ikke særlig betryggende set med Dansk Folkepartis øjne. Og vi ved ikke, hvad der sker om 1 år, 2 år, 3 år eller 5 år. Der kan komme en anden minister, og skal den minister så bare have carte blanche til at vedtage, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage på et enkelt år, uden om Folketinget? Nej, det skal en minister ikke have carte blanche til at vedtage. Man skal forbi Folketinget.

Så siger vi tak til hr. Martin Henriksen. Og som jeg forstår det, ønsker hr. Marcus Knuth at få ordet. Værsgo.

Tak, hr. formand. Danmark har en stolt tradition med at hjælpe flygtninge. Derfor har vi i de sidste mange år taget 500 af FN's kvoteflygtninge. Men fordi vi i de seneste år har taget rigtig, rigtig mange spontane asylansøgere – op mod 30.000 de seneste år – er det kun sund fornuft at sætte kvotesystemet i bero. Vi kan ikke både lukke folk ind ad fordøren og ad bagdøren.

Nu kommer vi så med det her lovforslag, som skal gøre systemet mere fleksibelt, mere effektivt, fordi det lægger op til, at ministeren kan justere, om og hvor mange kvoteflygtninge vi skal tage, selvfølgelig med et loft på 500. Og det er jo netop disse parametre, som gør, at vi har taget en pause fra at tage kvoteflygtninge – netop fordi vi mener, at vores fornemste pligt er at passe på Danmark. Således er der mange, der ser det her lovforslag som en opstramning på asylområdet. Derfor ærgrede det mig gevaldig i går, da jeg hørte, at en håndfuld, plus/minus, fra Socialdemokratiet nægter at stemme for, angiveligt fordi de ser det her som en for hård opstramning. Derfor forstår jeg slet ikke, at DF stemmer imod. Jeg går ud fra, at DF ikke deler synspunkt med de kritiske socialdemokrater, der mener, at det her er en for hård opstramning. Så at DF stemmer imod, er jeg meget forvirret over.

Så siger Martin Henriksen, at det er, fordi der er den her særlige undtagelse i lovforslaget, hvor der står, at det årlige antal kvoteflygtninge dog kan overstige 500, og så står der specifikt, at det er, hvis Danmark i en helt særlig situation i forbindelse med en aftale med det formål at begrænse flygtningetilstrømningen til Danmark skal genbosætte flygtninge. Det er jo altså soleklart, at det er noget, der kan ske i et enkelttilfælde – alt andet kræver nu engang en lovændring. Og derfor ærgrer det mig virkelig, at DF ikke støtter det her. Selv om der skulle komme en rød regering til magten, der ønskede at hæve loftet for kvoteflygtninge, ville det kræve en lovændring, der skal igennem Folketinget.

Derudover havde vi i går en absurd situation, hvor vi inden debatten om kvoteflygtninge, F 1, behandlede et lovforslag, der handler om en udvidelse af Danmarks indsats i kampen mod Islamisk Stat. Hvis der er én årsag, der har været stærkt bidragende til de flygtningestrømme, vi ser lige nu, så er det Islamisk Stat. Men da vi så kom til debatten om F 1, anklagede Josephine Fock fra Alternativet indirekte regeringen og Danmark for ikke at deltage nok i det internationale samarbejde. Og den anklage ser jeg jo altså som en direkte hån mod de rigtig, rigtig mange unge danske mænd og kvinder, vi har, som kæmper benhårdt for fred ude i verden.

Hvordan kan man på den ene side – og Alternativet er ikke for, at vi udvider vores støtte i indsatsen mod Islamisk Stat – sige, at Danmark ikke gør nok i det internationale samarbejde, når vi står midt i at udvide vores indsats imod Islamisk Stat, og samtidig pege fingre ad regeringen og sige, at vi ikke gør nok, ved at stemme imod vores støtte til Islamisk Stat? Jeg kan kun finde ét ord, der passer til det, og det er hykleri. Så jeg er rigtig glad for, at Alternativet kommer herop bagefter, for så kan vi måske stille et par spørgsmål til, hvordan man på den ene side kan være imod vores støtte til kampen mod Islamisk Stat og samtidig anklage regeringen for ikke at gøre nok internationalt.

Tak. Foreløbig er der en række korte bemærkninger. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg har redegjort for, hvorfor Dansk Folkeparti stemmer nej til forslaget. Men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er, der har ændret sig for regeringen. For den 9. september sagde udlændinge- og integrationsministeren til Ritzau om det pågældende lovforslag: Der er bygget et loft ind på 500 FN-kvoteflygtninge pr. år i lovforslaget. Det eneste, der kan ændre på det, er, hvis regeringen vil kunne overtale et flertal i Folketinget til at tage flere end de 500.

Hvorfor er det så, at man fremsætter et lovforslag, der giver mulighed for, at ministeren uden om Folketinget kan tage mere end de 500, når ministeren har sagt, at meningen med lovforslaget er, at der skal være et loft på 500, og at det skal forbi Folketinget, hvis man vil fravige det? Hvorfor er det så ikke det, der står i lovforslaget?

Jamen jeg synes sådan set, at ordføreren fra Socialdemokratiet sagde det ganske fint. Det er jo præcis det, lovteksten også siger. Hvis vi står i en situation, hvor vi har mulighed for at indgå en aftale med det formål at begrænse – jeg siger det en gang til: begrænse – flygtningestrømmen til Danmark, giver det god mening, at vi har den fleksibilitet. Men det er jo kun et enkelt tilfælde. Det er ikke noget, som kan gå ind og ændre det loft på 500. Det vil kræve en behandling her i Folketinget, og det kan Dansk Folkeparti jo se. Det står sort på hvidt.

Hr. Martin Henriksen.

Nu er det jo ikke et langt lovforslag. Det fylder ikke så meget, så det er jo ikke så svært at læse sig igennem lovforslaget. Og man vil kunne se i lovforslaget, at der er lagt et loft på 500, og at ministeren kan fravige det. Det står i lovforslaget.

Men hvorfor er det, at ministeren og regeringen udadtil til offentligheden siger, at nu lægger man et loft på 500, og at man kun kan fravige det, hvis Folketinget siger god for det, men i Folketingssalen fremlægger man så et lovforslag, hvor ministeren kan gøre det uden om Folketinget? Og det er ikke kun den her minister, der sidder nu; det er jo også fremtidige ministre. Altså, hr. Marcus Knuth står sådan set og argumenterer for, at det er en god idé, at hvis De Radikale på et tidspunkt får integrationsministerposten, skal en radikal minister sidde og vurdere, om man skal tage mere end 500 FN-kvoteflygtninge på et år. Det er sådan set det, hr. Marcus Knuth står og argumenterer for. Og det må man jo så se om man kan stå på mål for ude i vælgerforeningerne. Men fred være med det.

Men hvorfor er det, at man udadtil siger, at der er et loft på 500, og at det skal forbi Folketinget, hvis det skal fraviges, men når man så kommer med lovforslaget, kan det fraviges uden om Folketinget? Er det virkelig hr. Marcus Knuths opfattelse, at det er sådan lidt kedeligt og lidt ufleksibelt og lidt bureaukratisk, at Folketinget skal godkende de beslutninger, som en regering måtte træffe?

Ordføreren.

Jamen det er jo ganske enkelt faktuelt forkert. Hvis der kommer en radikal minister, der ønsker at hæve loftet – nu bruger ordføreren eksemplet – skal det i så fald forbi Folketinget. Det står klokkeklart. Det loft på 500 kan fraviges i en enkelt situation, en helt særlig situation, som en del af at nedbringe den overordnede flygtningetilstrømning. Det synes jeg sådan set er meget klart. Vi ville jo aldrig nogen sinde gøre det her, hvis vi ikke var sikre på, at den sikkerhedsventil holder hundrede procent vand.

Næste spørger er fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Da vi havde debatten i går, sagde ordføreren fra Alternativet, at Alternativet ikke så, at der overhovedet var nogen grænse for, hvor mange flygtninge og migranter Danmark kunne tage. Og det tror jeg også godt hr. Marcus Knuth hørte blev sagt fra talerstolen.

Så må jeg bare spørge: Har hr. Marcus Knuth og Venstre slet ikke nogen bekymring for, hvis en sådan minister kommer til at sidde med magten og beføjelsen til helt alene at kunne bestemme og hæve grænsen til et ukendt antal kvoteflygtninge?

Ordføreren.

Jeg deler i høj grad den bekymring, og det er jo derfor, lovforslaget er formuleret så præcist, som det er. Og nu gentager jeg, hvad der står, nemlig at Danmark i en helt særlig situation skal have indgået en aftale. Ministeren vil ikke bare kunne hæve grænsen i det her ekstreme tilfælde, som ordføreren bruger som eksempel.

Lad os sige, der kommer en radikal minister til, eller en minister fra Alternativet, der ønsker at hæve loftet, jamen så kan ministeren ikke bare gøre det efter forgodtbefindende. Der skal en helt særlig situation til. Det skal ske i forbindelse med en international aftale, der skal være indgået med det formål at begrænse flygtningetilstrømningen. Det vil sige, at de her parametre er soleklare. Det er ikke bare carte blanche til enhver minister. Og derfor ser vi det her lovforslag som særdeles fornuftigt.

Spørgeren.

Men det er jo den til enhver tid siddende minister, der vurderer, om der er tale om en særlig situation. Det jo ikke Folketinget, der laver den vurdering. Og vil hr. Marcus Knuth ikke også bekræfte, at der ikke er angivet noget loft i det her forslag, hvilket vil sige, det er ubegrænset, hvor højt et antal kvoteflygtninge, man så i det enestående tilfælde kan beslutte at tage imod? Det kan være 5.000, det kan være 10.000, det kan være 20.000.

Ordføreren.

Det er korrekt, at der ikke er noget loft over antallet, men der står jo klokkeklart, at aftalen skal indgås med det formål at begrænse flygtningetilstrømningen til Danmark. Det vil sige, at det skal være en del af en aftale, der nedbringer det samlede antal flygtninge. Og det er jo det samlede antal, vi er bekymret over.

Den næste spørger er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes simpelt hen, det er så trist, når ordføreren tager ord som hån og hykleri i sin mund oppe fra talerstolen. Når vi fra Alternativets side kritiserer, at regeringen vælger at sætte et midlertidigt stop for kvoteflygtninge, så er det en reel kritik, og ikke en hån over for den indsats, man gør for at bekæmpe i IS. Det er en reel kritik af en beslutning, som man også må stå på mål for fra regeringens side.

Når man bruger så store ord, så kunne jeg tænke mig at spørge den anden vej: Hvad er det så for nogle ord, som ordføreren vil bruge, hvis han står over for den flygtning, som potentielt set ville kunne få hjælp ved at komme til Danmark; den flygtning, der, som det er nu, ikke kan komme til Danmark næste år, men som ville kunne have kommet hertil, hvis ikke vi om lidt havde vedtaget det her lovforslag; den flygtning, som ville kunne få hjælp til et liv, som ville kunne få uddannelse til sine børn og en eller anden form for sikkerhed i et traumatiseret liv? Hvad vil ordføreren sige til den flygtning, når han skal forklare, hvorfor Danmark har valgt at træffe den her beslutning? Vil svaret være, at det er et pusterum, hvor vi skal passe på vores lille land? Hvad er det lige for nogle ord, der skal sættes på den forklaring?

Ordføreren.

Det er da hykleri, når Alternativet det ene øjeblik i går siger, at man ikke vil støtte indsatsen mod Islamisk Stat, at man ikke vil støtte Danmarks udvidelse af indsatsen mod Islamisk Stat, og dermed siger, at man ikke vil gå ind og bekæmpe roden af problemet– Islamisk Stat er jo i høj grad roden til nogle af de flygtningestrømme, vi har – men samtidig peger fingre af regeringen for den måde, vi prioriterer de midler og ressourcer, der er.

Det her er ikke et spørgsmål om, hvorvidt Danmark vil hjælpe, det er et spørgsmål om, hvordan Danmark hjælper, og der har vi nogle klare prioriteter, bl.a. at man skal gå efter roden af problemet og samtidig prøve at lette nogle af de integrationsbyrder, som vi har herhjemme. Det er godt for det danske samfund, og det løser problemet mere effektivt ud i verden.

Hvis jeg skulle svare på det konkrete spørgsmål, som ordføreren stiller, så ville jeg netop sige, at vi prioriterer de ressourcer, vi har, således at de har maksimal effekt, samtidig med at vi beskytter det danske samfund mod en integrationsbyrde, der kan risikere at blive større, end vi kan håndtere.

Spørgeren.

Så det, der står i forbindelse med FN's kvoteflygtningesystem, nemlig at vi beskytter af humanitære årsager, lægger ordføreren ikke længere til grund? Nu beskytter vi af hensyn til danske nationale interesser?

Ordføreren.

Jamen man kan sige, at vi helt overordnet har to prioriteter: Den ene er, hvordan vi hjælper mest muligt ud i verden, og den anden er, hvordan vi gør det på en måde, hvor vi beskytter det danske samfund. Vi har gjort det klokkeklart, at vi støtter kvotesystemet, men det forudsætter, at der er styr på spontantilstrømningen af asylansøgere, og at der er styr på integrationen af dem, der er kommet hertil. Og så længe der ikke styr på det, ja, så fokuserer vi de prioriteter, vi har ude i verden, anderledes.

Så er det hr. Holger K. Nielsen, SF.

Venstres ordfører lægger meget stor vægt på den danske krigsdeltagelse som et eksempel på vores internationale solidaritet. Men vil han ikke medgive, at der er forskel på krigsdeltagelse og så på det at hjælpe flygtninge? Har han overvejet den mulighed, at krigsdeltagelsen også skaber flygtninge? At vi er med til at bekæmpe Islamisk Stat, kan der være forskellige meninger om, altså hvor klogt det har været – den måde, man har gjort det på – og tilsvarende kan man diskutere krigen i Irak i 2003 og krigen i Afghanistan, men man kan jo ikke diskutere, at den vestlige krigsdeltagelse har skabt flygtningestrømme.

Ligger hykleriet så ikke i, at man på den ene side støtter krigsdeltagelsen 150 procent, men på den anden side ikke vil være med til at samle op efterfølgende og hjælpe de mennesker, der faktisk er kommet på flugt som følge af den selv samme krigsdeltagelse?

Ordføreren.

Jeg er helt med på, at der er tale om to forskellige emner, når vi taler om deltagelse i krig for at skabe fred, og når vi taler om nogle af de flygtningestrømme og migrantstrømme, der kommer.

Det, som får mig op i det røde felt, er, når Alternativet det ene øjeblik står og kritiserer Danmarks deltagelse i kampen mod Islamisk Stat eller en udvidelse af den, for det er jo netop at ramme roden, og det næste øjeblik peger fingre ad os for ikke at gøre nok internationalt. Altså, Danmark – og det ved hr. Holger K. Nielsen – er et af de lande, der har gået allerforrest i kampen mod terrorbevægelser, mod islamistiske grupperinger osv.

Med det sagt står jeg helt fast på, at når vi går i krig, gør vi det for at skabe fred. Hvis vi ikke var gået ind i kampen mod Islamisk Stat, risikerede den kræftsvulst, som jeg ser Islamisk Stat være, at vokse sig større og større. Der er desværre ikke nogen smuk og nem løsning på krig, men de gange, hvor vi går i krig, gør vi det for at gøre problemet mindre, ikke for at gøre det større.

Spørgeren.

Vi kan have forskellige meninger om, hvorvidt den danske krigsdeltagelse har hjulpet i forhold til terrorbekæmpelse. Efter min mening har den ikke hjulpet særlig meget – terrorismen er ikke bekæmpet i Mellemøsten. Det kan vi have forskellige meninger om.

Men vi kan da ikke have forskellige meninger om, at den selv samme krigsdeltagelse skaber flygtninge. Det er der, jeg spørger: Hvorfor vil man så ikke tage konsekvensen af krigsdeltagelsen? Og så kunne man sige, at okay, ja, vi er taget ned for at bekæmpe nogle terrorister – efter vores mening har det været forkert, men okay, det har der været flertal for – og når vi gør det, er det da også vores moralske pligt at samle op i forhold til de mennesker, der kommer på flugt på grund af den selv samme krigsdeltagelse.

Ordføreren.

Jamen der er jeg lodret uenig med hr. Holger K. Nielsen. Danmarks deltagelse, den internationale deltagelse i kampen mod Islamisk Stat med blod, sved og tårer, ikke mindst for primært lokale grupperinger på jorden, som har hjulpet med i kampen mod Islamisk Stat, har jo ført til en situation, hvor Islamisk Stat er på alvorlig retræte, hvor kæmpe områder nu er ryddet for Islamisk Stat i et sådan omfang, at vi her i Folketinget begynder at tale om, om det er på tide, at vi inden for en overskuelig tidshorisont kan begynde at sende folk tilbage til de områder. Det vil sige, at vi nu taler om at sende folk, når der forhåbentlig kommer lidt mere styr på situationen, tilbage til Syrien. Og så anklager hr. Holger K. Nielsen os for at skabe flygtningestrømme.

Selvfølgelig har der været flygtningestrømme, fordi der har været en forfærdelig borgerkrig i Syrien, men hvis vi intet havde gjort, så risikerede vi jo, at Islamisk Stat stadig væk sad på størstedelen af Syrien og en stor del af Irak.

Hr. Finn Sørensen, værsgo.

Tak. Ordførerens indlæg var lidt den samme melodi, som vi også hørte i går: Man støtter skam kvotesystemet, man vil bare ikke tage imod nogen kvoteflygtninge. Det findes der et meget præcist ord for, som ordføreren selv har brugt imod andre, men lad nu bare det ligge.

Det, jeg gerne vil spørge til, er, om jeg egentlig har forstået det her lovforslag fuldstændig rigtigt. Er det rigtigt forstået, at den virkelige årsag til, at man har formuleret lovforslaget, som man har, er, at det giver mulighed for at fortsætte det såkaldt midlertidige stop for at tage kvoteflygtninge til evig tid, uden at ministeren skal ned og snakke med Folketinget om det? Samtidig har man sørget for at binde en kommende regering, sådan at den netop ikke kan hæve loftet for kvoteflygtninge, uden at den skal ned og diskutere det med Folketinget. Er det rigtigt forstået, at det egentlig er selve mekanikken i det her lovforslag?

Ordføreren.

Jamen i forhold til at stille antallet af kvoteflygtninge i bero har vi gjort det meget klart, hvorfor vi gør det. Det er, fordi der er kommet så mange ind ad bagdøren, altså spontane asylansøgere, at vi ikke mener, det er ansvarligt over for det danske samfund at øge integrationsbyrden lige nu. Det stop kan man jo så håndtere på forskellige måder. Vi vælger at sige: Fremover gør vi systemet lidt smidigere ved at lægge beslutningen over til ministeren. Så hvis det er et spørgsmål om smidighed, sagde jeg det sådan set også i min ordførertale.

Så er det hr. Finn Sørensen.

Mange tak. Ja, ja, smidighed kan man jo så også kalde det, så jeg tager det som en bekræftelse af, at jeg har forstået det fuldstændig rigtigt. Formålet med det her lovforslag er at sætte Folketinget uden for indflydelse på spørgsmålet om det midlertidige stop. Det kan fortsætte i al evighed med den samme begrundelse, som ordføreren og ordførerens kampfæller i Socialdemokratiet bruger, nemlig at lige nu kan vi ikke tage nogen, fordi vi får for mange fra andre sider. Det behøver man ikke mere diskutere med Folketinget. Samtidig har man bundet en kommende socialdemokratisk regering på hænder og fødder. Hvis det skulle være sådan, at den kunne føle sig udsat for et pres fra Enhedslisten, Alternativet og De Radikale til at tage imod flere kvoteflygtninge, så skal man ned og diskutere med Venstre og Dansk Folkeparti, før man kan det.

Så vil jeg da bare ønske ordføreren tillykke med, at han har fået Socialdemokratiet til at levere de afgørende stemmer for sådan et, synes jeg, skændigt brud på vores internationale forpligtelser – vores forpligtelse til at tage imod nogle af de mest udsatte flygtninge i verden. Så tillykke, og tak for kaffe.

Ordføreren.

For det første er Folketinget ikke sat ud af spillet i det her. Det er netop derfor, vi debatterer det lige nu. For det andet har vi lavet et rigtig, rigtig fint lovforslag, der gør det meget nemmere for ministeren hæve eller sænke antallet af kvoteflygtninge inden for en ramme på 500 efter nogle parametre, som giver rigtig, rigtig god mening. Hvordan går det med integrationen? Hvor mange spontane asylansøgere er der kommet på det seneste? Og der handler det altså om at værne om det danske samfund, for vi i Venstre siger, at antallet betyder noget. Vi kan ikke bare tage et uanet antal.

Derudover har vi for at kunne have fleksibilitet i forhold til eventuelle fremtidige internationale forhandlinger åbnet op for den mulighed, at i enkelttilfælde i forbindelse med en aftale, der har til formål at begrænse flygtningetilstrømningen, kan vi lave en enkelt undtagelse. Jeg synes, det hele giver rigtig, rigtig god mening.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil gerne sige tak til hr. Holger K. Nielsen, fordi han netop har ramt hovedet på sømmet på problemet. Det er ganske utidigt at kalde Alternativet for hyklere, når det er regeringen, der ikke kan indse, at deres egne handlinger faktisk genererer flere og flere flygtninge. Dinosaurerne døde som bekendt af for meget panser og for lidt hjerne, og det er den samme sygdom, som politisk præger den her regering. De tror, at de kan redde hele verden med militære aktioner, men hver gang man laver en militær intervention, så skaber man også en ufattelig masse problemer, og når man samtidig ikke har øje for, at man skal bruge de andre ikkemilitære løsninger, så er det, det går galt, og så øges flygtningestrømmene. Hvorfor kan ordføreren ikke indse, at han med sin politik selv er med til at skabe flere flygtninge på den her klode i stedet for færre flygtninge, og at vi dermed har et dobbelt ansvar? Der er både det humanitære ansvar for at tage os af flygtninge objektivt set, men også det, vi selv har skabt af skader rundtomkring, har vi en forpligtelse til at rette op på.

Ordføreren.

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal svare til det spørgsmål. Alle og enhver, der læser nyhederne, kan se, at den indsats, vi gør imod Islamisk Stat, hjælper. Den hjælper massivt. Islamisk Stat havde sat sig på godt halvdelen af Syrien og hele det nordlige Irak, og de er nu på massiv retræte på grund af en international koalition, som virker, på grund af en indsats på jorden, som virker, og så anklager ordføreren Danmark for at være med til at gøre problemet større. Vi er med til at løse problemet, og jeg håber inderligt – inderligt – at vi inden for en overskuelig fremtid kommer endnu længere frem, således at vi kan begynde at sende folk, der er kommet til Danmark og har fået midlertidig beskyttelse, tilbage til Syrien. Det er jo det, der er hele målet.

Hr. Christian Juhl.

Ja, jeg kender godt målet med regeringens indsats, men den vil mislykkes, fordi man ikke indbefatter nødhjælp, udviklingsbistand og ikkemilitær konfliktløsning i sin værktøjskasse. Alene det faktum, at nærområderne ikke får de penge, de skal have, betyder jo et øget pres på Europa. Men FN har kun ca. 60 pct. af de penge, der skal bruges til flygtningelejrene omkring Syrien, og det er flere år i træk, vi har fået den besked. Alligevel reagerer de rige lande ikke på det faktum, og derfor kommer der selvfølgelig et større pres på Europa, hvad angår flygtningene. Det viser netop, at det ikke er tilfældet, at den der snak om, at militæret kan løse problemerne, virker.

Ordføreren.

Jamen det er jo simpelt hen lodret forkert. Det her er et emne, som jeg tager meget, meget personligt. Jeg har brugt et helt år på at arbejde med den danske Syrienindsats. Jeg har siddet i Tyrkiet en del af tiden nede ved den syriske grænse og set, hvad den danske støtte til Syrien virkelig er, og det er i forhold til en bred vifte af humanitære områder, ikkekrigsmæssige områder, opbygning af retssamfund inde i Syrien, samarbejde med ngo'er, samarbejde med en bred vifte af organisationer, også inde i Syrien, der gør en kæmpe, kæmpe indsats for at stabilisere nogle af de magtvakuummer, der stadig væk er i nogle områder i Syrien, og heldigvis er det nu et stigende antal områder, som er under de demokratiske styrkers indflydelse. Så man kan ikke sige, at Danmark ikke gør noget. Danmark er et foregangsland i forhold til rigtig, rigtig mange lande, som yder en indsats ved at give støtte til FN, men vi har en bred vifte af særdeles effektive og velmenende bilaterale programmer i området. Så det, ordføreren siger, er ganske enkelt forkert. Når man kigger på effekten af den samlede indsats på tværs af det militære og ikkemilitære og stabiliseringssmidler, så kan man jo se, at det har bidraget til den meget, meget positive situation, vi har i det nordlige Syrien lige nu, hvor Islamisk Stat er i alvorlig tilbagegang.

Vi har midlertidigt slukket A'et, så man kan bevæge sig lidt rundt. Det betyder ikke, at der ikke skal stemmes senere, men der er en del interesse om det her spørgsmål.

Nu er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

I Alternativet har vi altid sagt, at vi også gerne vil bekæmpe terrororganisationerne, og at vi også gerne vil bekæmpe ISIL, men vi har bare efterlyst en langsigtet plan. Den langsigtede plan indeholder jo netop alt det, som også bekæmper ISIS, og det er nødhjælp, det er opbygning af politisk infrastruktur, det er alt det, vi i Danmark har en tradition for også at være rigtig gode til. Vi har kæmpe respekt for den indsats, som det danske militær har ydet, men det værste, vi kan gøre som politikere, er det, som jeg hører ordføreren stå og gøre lige nu, nemlig at fortælle, at hvis man ikke ønsker at bekrige ISIS på den måde, vi gør det i dag, så løser man ikke problemet, og dermed også sagt, at hvis vi bekriger ISIS på den måde, vi gør i dag, så løser vi problemet. Det er simpelt hen så forkert som noget.

Jeg tror ikke, der historisk er ret mange eksempler tilbage på eller ret meget empiri, der viser, at vi har skabt et mere trygt eller stabilt verdenssamfund med de interventioner, vi har deltaget i fra dansk side. Jeg har tit været i tvivl om, om det var det rigtige at gøre, når vi var med, og har ofte sagt ja i starten og tænkt, at det var en god idé. Men nu står vi bare og kigger på et samfund, hvor vi oplever massive flygtningestrømme bl.a. på grund af klimakrisen og bl.a. på grund af den intervention, vi har været med til. Det er ikke vores skyld, at vi har problemerne, men vi må tage et medansvar for, at det ikke er noget, der har løst de problemer, der er. Så hvordan kan ordføreren sige, det er hyklerisk at mene, at vi skal hjælpe de flygtninge, der bl.a. er blevet flygtninge på grund af det, vi har været med til?

Ordføreren.

Lad mig gøre det fuldstændig klokkeklart: Det, jeg siger er hyklerisk, er, at fru Josephine Fock fra Alternativet det ene øjeblik siger, at vi ikke gør noget internationalt, samtidig med at Alternativet kort forinden siger, at de er imod vores støtte til en udvidelse af indsatsen mod Islamisk Stat. Det er det, der er det hykleriske.

I forhold til det konkrete, hvorvidt det, vi gør, hjælper eller ej, synes jeg, at ordføreren, i stedet for at jeg står her og kommer med mine synspunkter, skal høre de mennesker, der strømmer tilbage til Mosul, til områderne omkring Raqqa, til det nordlige Syrien, hvorvidt vores indsats har hjulpet eller ej, hvorvidt Islamisk Stat står stærkere eller svagere i dag end for et halvt, et helt eller 2 år siden.

Hr. René Gade.

Den kræftbyld, som ordføreren talte om før, som vi har været med til at bekæmpe dernede, er jeg helt enig i er blevet bekæmpet. Jeg har ofte haft lyst til som freds- og forsvarsordfører, da jeg var det, at sige ja til nogle af de her indsatser, fordi jeg allerinderst inde virkelig mente, at det var det rigtige at bekæmpe dem, også med våben. Men vi skal jo have en langsigtet plan, hvilket jeg har efterlyst utallige gange, og vi kan bare ikke se den endnu, vi kan ikke se, hvad der skal ske i området efterfølgende. Det er jo ikke bare ISIS, det er jo et destabiliseret område gennem mange, mange årtier, hvor vi igen kigger og så tænker: Nu bomber vi os til freden. Det har vi ikke noget som helst bevis for virker. Så når vi i Alternativet siger nej til at sige nej til flygtninge, er det, fordi vi mener, at vi gennem internationale indsatser, der ikke kun involverer bomber, faktisk løser problemerne. Det siger jeg ikke Venstre ikke også er enig i, men jeg efterlyser bare en anerkendelse af, at der ikke kun er én løsning til freden.

Ordføreren.

Jeg er bare glad for, at vi udvikler vores indsats løbende. Vi kan se, hvad der virker. Og ud fra den dialog, vi har, bl.a. med vores internationale samarbejdspartnere, kigger vi på, hvad det er, der skal til til de næste skridt, og det er jo bl.a. derfor, vi udvider vores støtte til indsatsen mod Islamisk Stat. Det er jo så primært i forhold til træningsmissionen i Al Anbar i Irak. Men vi har jo en løbende dialog med vores internationale partnere, og tingene går den rigtige vej. Så jeg har svært ved at se, hvorfor man skal være så kritisk, når tingene går så massivt den rigtige vej, som de gør.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det. Den 9. september udtalte udlændingeministeren til Ritzau, og jeg citerer:

»Der er bygget et loft ind på 500 kvoteflygtninge per år i lovforslaget. Det eneste, der kan ændre på det, er, hvis regeringen kan overtale et flertal i Folketinget til at tage flere end de 500.«

Hvad har ændret sig siden sidst? Hvad har ændret sig, siden regeringen har udtalt det her? Set udefra ser det ud, som om udlændingeministeren og regeringen på ydersiden forsøger at sige, at vi er utrolig hårde, og på indersiden kommer man så med et lovforslag om det her, som man lægger i Folketingssalen, hvor der jo lige præcis ikke er spørgsmål om, at Folketinget skal spørges, hvis man vil gøre noget ekstraordinært og øge den her kvote. Så lad mig bare spørge: Hvad er sket, siden udlændingeministeren sagde det her, og hvad er problemet fra regeringens side i at spørge Folketinget om den her sag?

Ordføreren.

Jeg mener, at jeg har svaret på det spørgsmål to gange til ordførerens kollegaer i Dansk Folkeparti, men det er jo soleklart, at det her er noget, som kun vil kunne hæves i en enkelt situation og som del af en international aftale, der skal begrænse tilstrømningen. Jeg har det sådan, at det overordnede for os er det overordnede antal, der kommer hertil, og hvis vi kan indgå en aftale, der bidrager til en begrænsning af tilstrømningen, er det positivt for f.eks. vores statsminister at have det manøvrerum, hvis det er sådan, at han sidder i en international forhandling, at have den beføjelse. Der har jeg fuld tiltro til, at vores statsminister vil kunne håndtere den opgave. Ved et regeringsskifte kan det ikke lade sig gøre at hæve det overordnede loft, uden at det går igennem Folketinget. Så jeg er ked af, hvis jeg gentager mit svar igen og igen, men jeg synes nu sådan set, at det også står rigtig, rigtig klart i lovforslaget.

Spørgeren.

Det synes jeg ikke, for i lovforslaget står der jo lige præcis ikke i et enkelt tilfælde, som ordføreren fremhæver her. Der står jo ikke i et enkelt tilfælde, og jeg må bare konstatere, at regeringen jo må have utrolig høj tillid til, at eventuelt kommende udlændingeministre, det kunne være fru Zenia Stampe, det kunne også være andre, ikke har lyst til at hæve det her loft. Den tillid har vi bare ikke i Dansk Folkeparti, og jeg synes, at det er utrolig betænkeligt, at Venstre vil ud ad den her vej. Jeg vil bare spørge igen: Hvad har ændret sig? Hvorfor har regeringen skiftet holdning, siden udlændingeministeren talte med Ritzau den 9. september?

Ordføreren.

Så lad mig læse det helt klart op. Ordlyden er: i en helt særlig situation i forbindelse med en international aftale indgået med det formål at begrænse flygtningestrømmen. Jeg synes ikke, at det kan blive meget mere klart. Jeg gentager mig selv igen og igen, men jeg synes da, at det er fint, hvis det er sådan, at vi står i en situation – nu brugte ordføreren fra Socialdemokratiet eksemplet med Tyrkietaftalen, som jo mere eller mindre har reduceret antallet af migranter og flygtninge, der kommer via den rute med rundt regnet 90 pct. Så hvis vi i fremtiden kan stå i en situation, hvor vi kan indgå en international aftale, der virkelig bidrager til at begrænse flygtningetilstrømningen, er det da rart, at vi har noget manøvrerum til at lave en enkelt aftale, men – jeg siger det igen og igen – en egentlig hævelse af loftet på 500 vil skulle gå igennem Folketinget.

Fru Zenia Stampe.

Det var da bare, skal jeg lige starte med at sige, rigtig dejligt at høre Venstres ordfører indrømme, at det er Tyrkietaftalen, der måske er den stærkeste faktor, med hensyn til hvorfor vi har fået færre spontane asylansøgere i Danmark; det er sjældent, vi hører den indrømmelse.

Jeg skal spørge, hvad hr. Marcus Knuth og Venstre mener om FN's kvotesystem. Hvad mener Venstre og hr. Marcus Knuth om princippet om, at verdens lande tager et ansvar for at tage nogle af de allermest sårbare flygtninge ud af lejrene, altså dem, som ikke kan klare sig i lejrene, dem, som ikke selv kan rejse til andre lande, bl.a. Europa? Hvad mener hr. Marcus Knuth og Venstre om det system?

Ordføreren.

Lad mig først og fremmest lige gøre det soleklart, hvad det var, jeg mente før omkring Tyrkietaftalen. Tyrkietaftalen har bidraget til en markant reduktion af dem, der er kommet via den rute til Europa som helhed. Når man kigger på, hvorfor vores asylpolitik har været så særdeles effektiv, kan man se, at der har været et markant fald i antallet af asylansøgere, der er kommet til Danmark versus til landene omkring os, og det er ikke på grund af Tyrkietaftalen, for Tyrkietaftalen har bidraget til en reduktion i antallet, der kommer til Europa som helhed.

I forhold til kvotesystemet læser jeg gerne hele min tale op igen, men jeg har sagt: Vi støtter op om kvotesystemet, men så længe der kommer så mange ind ad bagdøren, som der har gjort de seneste år – op mod 30.000 – og så længe vi har de massive integrationsproblemer, som vi har lige nu, så er tiden ikke til også at lukke folk ind ad hoveddøren. Når vi får styr på bagdøren, og når vi får styr på integrationen, jamen så ser vi kvotesystemet som den rigtige måde at håndtere flygtninge på.

Spørgeren.

Der forstod jeg ikke. Hele den første del af ordførerens indlæg handlede om, at nu var antallet af asylansøgere meget lavere i Danmark end i andre lande. Den anden del handlede så om, at så længe vi ikke har styr på det, skal vi ikke tage kvoteflygtninge.

Men det, jeg egentlig gerne vil spørge om, er: Hvis man er for et system, hvor alle bidrager, måske også endnu flere, tror hr. Marcus Knuth så, at det er befordrende for det system, at et land som Danmark, som efter ordførerens eget udsagn jo egentlig har fået styr på det og har fået nedbragt antallet af asylansøgere markant, ikke tager kvoteflygtninge? Tror ordføreren, at det får de andre lande til at være mere solidariske og tage flere flygtninge, altså når et land som Danmark undergraver det solidariske system? Tror hr. Marcus Knuth virkelig, at det får flere lande til at tage imod flere flygtninge?

Ordføreren.

Jeg er rigtig, rigtig glad for, at det er lykkedes os at reducere antallet af asylansøgere til Danmark så markant, som vi har gjort det, men det er jo ikke det samme som at sige, at vi ikke har nogen integrationsproblemer. De rundt regnet 30.000 mennesker, der er kommet hertil over de seneste par år, er jo ikke integreret. Vi har jo massive integrationsproblemer. Så at sige, at bare fordi vi har reduceret antallet af asylansøgere eller været med til at reducere antallet af asylansøgere, skal vi åbne op for kvoteflygtninge, er meget, meget naivt, fordi vi stadig væk har de enorme integrationsproblemer, som vi har. Og det er jo derfor, at vi tager flere parametre med i det her lovforslag, ikke bare antallet af spontane asylansøgere.

Så taler fru Zenia Stampe om, hvad det vil gøre ved vores internationale samarbejde. Jamen jeg ville da have forståelse for det, hvis svenskerne siger: Ved I hvad, vi gør faktisk det samme, fordi vi har så store integrationsproblemer. Hvis der er lande, som har store integrationsproblemer, ville jeg da have forståelse for det. Der er så andre lande, der ikke har det. Jamen det må da være op til det enkelte land. Jeg går ind for, at vi lever i en verden, hvor vi har nationalstater, der er i stand til at træffe egne beslutninger.

Tak til ordføreren for Venstre. Der er ikke flere korte bemærkninger. Inden jeg giver ordet til den næste ordfører, der er Josephine Fock, vil jeg gerne bede de ordførere, som ønsker at deltage i debatten, om lige at give os et praj heroppe, så vi i det mindste kan planlægge rækkefølgen.

Værsgo, fru Josephine Fock.

Tak. Jeg synes, det er en trist dag, fordi vi er i færd med at vedtage det her stop for kvoteflygtninge. Jeg synes heller ikke, at det harmonerer med den udenrigspolitiske strategi, som regeringen har lavet juni i år, hvor regeringen lige præcis understreger betydningen af et stærkt internationalt engagement og bl.a. peger på FN som en vigtig aktør i forhold til at komme med svar på migrationsudfordringen. Og der står bl.a. i den udenrigspolitiske strategi, og nu citerer jeg, at internationale organisationer som EU, NATO, FN og WTO er kommet under pres, og at det gør det vanskeligere at opbygge international konsensus og tackle de globale udfordringer.

En anden ting, som jeg jo synes er ejendommeligt, er, at statsministeren i september 2016 underskrev The New York Declaration, hvor man også pegede på, at kvoteflygtningesystemet og genbosætningsmuligheder var altafgørende. Så kan man jo så diskutere, hvem der er hyklere, med henvisning til den tidligere ordførers indlæg.

Jeg synes, det er en trist dag, og jeg synes, at det er ærgerligt, at Socialdemokratiet er det parti, der lægger de afgørende stemmer til det her. Det undrer mig, at Socialdemokratiet ikke vil være med til at sende det til fornyet udvalgsbehandling. Det lykkedes den socialdemokratiske ordfører at påpege over for Folketinget, at vi åbenbart ikke havde fulgt med, fordi den her mulighed for at tage imod det, man kalder for Twenty or More, altså de særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge, havde man skam diskuteret, og det var der jo ikke opbakning til, så det ændringsforslag kunne man ikke lave.

Men jeg er jo nødt til at påpege, at i de bemærkninger, som Socialdemokratiet har skrevet ind i betænkningen, skriver man, at der bør kunne findes en løsning, som ikke nødvendigvis skal være den samme som for den store gruppe af kvoteflygtninge, altså der bør kunne findes en løsning for de her særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge. Men det, som Socialdemokratiet skriver i deres vedtagelsestekst fra i går, er jo, at Socialdemokratiet opfordrer regeringen til allerede fra 2018 at genoptage modtagelsen af de særlige behandlingskrævende kvoteflygtninge – altså allerede fra 2018 skal vi genoptage modtagelsen. Det kan jeg jo kun bakke op om. Og det var derfor, vi gerne ville have haft mulighed for at diskutere udformningen af et ændringsforslag i udvalget.

Så synes vi jo, at det er ærgerligt, at Socialdemokratiet ikke har brugt sin magt, i og med at Socialdemokratiet er enig i det overordnede formål med lovforslaget, nemlig at man kan afbryde modtagelsen af kvoteflygtninge, til helt konkret at få skrevet den her særlige bestemmelse om kvoteflygtninge ind i lovforslaget.

Det var mere for også at præcisere, hvorfor jeg valgte at gå på talerstolen nu her.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak. Jeg vil sige, at jeg er rigtig glad for, at fru Josephine Fock er gået på talerstolen, så jeg kan spørge ind til det, som jeg nævnte i min tale tidligere, for i går blev jeg rigtig, rigtig ked af det, da ordføreren lagde op til, at Danmark ikke gør nok internationalt. Vi kan være uenige om, at det, vi gør, er det rigtige, men er ordføreren enig i, at Danmark gør rigtig, rigtig meget, og at Danmark er et af de førende lande i verden, når det kommer til at hjælpe internationalt?

Så kan det godt være, at ordføreren mener, at man skulle vægte de ting, vi gør, anderledes, men er ordføreren enig i, at Danmark er blandt verdens førende, når det kommer til indsatsen ude i konfliktzoner, når det kommer til at hjælpe mennesker i nød?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er næsten en gentagelse af det spørgsmål, jeg også fik i går, så jeg beklager, hvis svaret måske også bliver en gentagelse. Jeg bekræftede også ordføreren i i går, at vi gør rigtig, rigtig meget – og jeg roste også alle dem, der er derude. Jeg er helt enig i, at alle, både humanitært udsendte og de soldater, vi har sendt ud, gør det bedste, de kan. De gør en god indsats alle sammen, det tror jeg ikke vi kan være uenige om.

Men det, vi kan blive uenige om, er, at vi nu er med til at underminere FN's kvoteflygtningesystem. Jeg synes jo, det er bekymrende, at FN's flygtningehøjkommissariat, UNHCR, skriver, at det her er særdeles problematisk – og så bliver vi nødt til at lytte.

Spørgeren.

Tak. Ordføreren sagde også i går, at når det kommer til spørgsmålet om kvoteflygtninge – og som jeg husker det, var ordførerens formulering noget i stil med: så ønsker mange af dem, der hjælper til derude, at vi skal fortsætte med at tage kvoteflygtninge. Hvem er det præcist, ordføreren har fået det her billede af? Er det soldaterne på al Assad-basen? Eller hvem er det, der har givet ordføreren det indtryk, at der er rigtig, rigtig mange af dem, der hjælper i f.eks. nærområderne, f.eks. vores soldater, åbenbart har den indstilling, at det, som flertallet i Folketinget ønsker at gøre, altså netop at tage en pause fra kvoteflygtningesystemet, er forkert?

Ordføreren.

Jeg har ikke hørt én eneste hjælpeorganisation tale for, at vi skulle nedlægge kvotesystemet. Jeg har ikke hørt én eneste hjælpeorganisation, som er vant til at arbejde med de her mennesker også lokalt i nærområderne, sige, at det er en god idé, at Danmark nu stopper for modtagelse af kvoteflygtninge. Jeg har ikke hørt nogen som helst sige, at vi skal stoppe også for den gruppe, som Socialdemokratiet plæderer for vi bør kunne tage, nemlig de helt særlig behandlingskrævende. Det har jeg ikke hørt nogen bakke op om vi skal stoppe for.

Hr. Mattias Tesfaye.

Jamen vi har jo haft den her diskussion ad nogle omgange, og jeg synes, at der hver gang bliver skabt en stemning af, at Danmark ikke løfter sit ansvar. Og der synes jeg jo, det er vigtigt lige at påpege, at vi i år og sidste år har givet rekordstore bidrag til den humanitære indsats, som ydes i nærområderne. Og det har vi, fordi vi har fået nedbragt antallet af spontane asylansøgere. Det er det, der gør det muligt at overføre pengene til den humanitære bistand.

Jeg skal bare høre, om Alternativet egentlig ikke synes, det er positivt, at for hver asylansøger, der ikke træder ind over den danske grænse og beder om asyl, er vi i stand til at hjælpe mange flere mennesker i nærområderne.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Den der diskussion har vi haft. Her synes jeg jo igen, det er vigtigt for mig at præcisere, at FN påpeger, at vi har 1,2 millioner flygtninge i 2018, som vil have et presserende behov for at blive genbosat som kvoteflygtning, og den kamp melder Danmark sig så ud af – nu er kamp i citationstegn. Vi vælger her at sige, at vi ikke kan modtage flere kvoteflygtninge, og det synes jeg er problematisk, når FN beder om hjælp til det.

Spørgeren.

Jamen det har jeg forstået Alternativet mener, men det, jeg egentlig er interesseret i at finde ud af, er, om Alternativet synes, det er en god mekanisme, vi har i Danmark, nemlig at der er en sammenhæng mellem, hvor mange penge vi bruger på den humanitære bistand, og hvor mange asylansøgere der kommer her til Danmark; og at vi altså i det omfang, vi er i stand til at begrænse den spontane asylansøgning og bruge færre penge på asylsagsbehandling i Danmark, så også er i stand til at bruge flere penge i nærområderne. Synes Alternativet, det er en god mekanisme, at vi tvinges til at prioritere, hvordan vi hjælper flest og bedst, eller ville Alternativet helst have, at der ikke var den mekanisme?

Ordføreren.

Jeg bliver næsten helt usikker på, hvordan jeg skal forstå spørgsmålet, så nu tolker jeg det. For jeg synes jo, det er et problem, at vi tvinger folk til at flygte over Middelhavet og risikere deres liv og lemmer for at nå til et land i Europa. Det er derfor, jeg synes, kvotesystemet er helt afgørende, og jeg ville i virkeligheden gerne udbygge kvotesystemet, så vi kunne undgå endnu flere spontane flygtninge. Det er jo derfor, jeg synes, det er den helt forkerte vej at gå at melde sig ud af kvoteflygtningesystemet nu og sige, at vi ikke kan modtage flere.

Jeg håber ikke, at jeg misforstod spørgsmålet – ellers har jeg misforstået, hvad det var, spørgeren spurgte om.

Tak til fru Josephine Fock, der er ikke flere korte bemærkninger.

Jeg kan lige sige nu, at der er to ordførere på listen, nemlig fru Johanne Schmidt-Nielsen og hr. Holger K. Nielsen. Hvis andre ønsker at komme på, vil jeg gerne høre om det.

Værsgo, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Tak for det. I dag vedtager Folketinget det lovforslag, som gør det muligt at blive ved med ikke at tage kvoteflygtninge, og jeg ved, at både regeringen og Socialdemokratiet synes, det er meget vigtigt at sige, at det her ikke er et kvoteflygtningestop, men en suspension, at det er sådan et midlertidigt stop. Så må vi jo håbe, at det, at man går så meget op i de ord, og at det er så vigtigt for regeringen og Socialdemokratiet, at vi ikke må kalde det et kvoteflygtningestop, men at det bare er lige nu, vi ikke tager kvoteflygtninge, er et udtryk for, at man snart kommer på bedre tanker. Det er jo hvert eneste år, den siddende minister skal forholde sig til, om man mener, Danmark vil være i stand til at tage imod de her 500 kvoteflygtninge.

Jeg må sige, at for mig er det ikke bare en trist dag. Jeg synes faktisk også, det hænger ualmindelig dårligt sammen. Jeg synes ikke, der er gode argumenter for, at Danmark ikke kan give beskyttelse til 500 kvoteflygtninge om året udvalgt af FN, og jeg synes, det hænger dårligt sammen med alle de ting, der ellers bliver sagt i diskussionen om, hvad vi skal gøre i den her fuldstændig uoverskuelige og forfærdelige situation, som verden står i, nemlig at historisk mange mennesker er på flugt.

Et af de argumenter, vi alleroftest hører, er: Jamen vi skal hjælpe i nærområderne. Det er jeg helt enig i, og det er jeg af den banale årsag, at mere end 90 pct. – nogle siger 95 pct. – af verdens flygtninge jo befinder sig i nærområderne, så det er da slet ikke til diskussion, at det er der, hovedopgaven med at hjælpe mennesker på flugt er. Langt, langt de fleste af de mennesker, som er flygtet f.eks. fra Assad og fra Islamisk Stat i Syrien, er jo enten internt fordrevne – det vil sige, at de befinder sig i deres eget land, men er fordrevet fra deres hjem – eller er i nabolandene. Så selvfølgelig er hovedopgaven der.

En helt afgørende brik i at aflaste de nærområder er faktisk det kvoteflygtningesystem, som regeringen og Socialdemokratiet nu for en periode ikke vil være en del af. For ved at løfte nogle mennesker væk fra nærområderne – bl.a. nogle af de mennesker, som har særlige beskyttelsesbehov – frigiver man ressourcer i de nærområder, som alle taler om vi skal hjælpe, som alle taler om vi skal aflaste.

Et andet argument, jeg hører meget ofte, er, at vi skal slå hårdt ned på menneskesmuglerne, og at det derfor er et stort problem, at der kommer mange mennesker spontant og søger asyl. Det er, fordi den rute og den mekanisme ligesom understøtter menneskesmuglernes forretning. Det er jeg enig i. Hvordan kommer vi så uden om de menneskesmuglere? Ja, det gør vi bl.a. ved at skabe legale flugtveje. FN's kvoteflygtningesystem er en legal flugtvej. Det er en måde at komme uden om de menneskesmuglere på, som jeg tror vi alle sammen betragter som et gigantisk problem.

Jeg håber og tror også, at der er en kollektiv forståelse for at forsøge at stoppe, at en masse mennesker drukner i Middelhavet, mens de forsøger at komme i sikkerhed. Hvad er et helt afgørende redskab for at sikre, at færre mennesker tager den farlige, farlige vej, det er at sætte sig ud i en synkefærdig gummibåd på Middelhavet? Ja, det er da kvoteflygtningesystemet, fordi kvoteflygtningesystemet jo netop er en måde, hvorpå man kan undgå, at mennesker bliver nødt til at sætte sig ned i den gummibåd.

Så bliver der sagt: Jamen asylsystemet er så uretfærdigt. Og det er jeg også enig i. Asylsystemet er grundlæggende dybt uretfærdigt, fordi det jo er sådan, at det f.eks. er markant farligere for børn at flygte end for voksne. Altså, det vil sige, at voksne har bedre chancer for komme i sikkerhed, end børn har. Og vi ved, at mænd har bedre chancer for komme i sikkerhed, end kvinder har, fordi risikoen for at blive udsat for voldsomme og ubeskrivelige, uudholdelige overgreb, herunder seksuelle overgreb, er markant større for kvinder end for mænd. Vi ved også, at ældre har markant sværere ved at flygte. Vi ved, at mennesker, som er ramt af sygdom eller handicap, har markant sværere ved at flygte.

Hvad kan man så gøre ved det? Ja, man kan bl.a. forsøge at komme de uretfærdigheder til livs ved at støtte kvoteflygtningesystemet, altså et system, hvor det ikke er dit køn eller din alder, eller om du er syg eller ej, eller din pengepung, som afgør, om du har mulighed for at blive genbosat, om du har mulighed for at komme i sikkerhed, om du har mulighed for at få beskyttelse. Alt det kan kvoteflygtningesystemet. Alligevel er det det system, som flertallet i Folketinget – regeringen, Socialdemokratiet – nu vender sig væk fra. Det er da uforståeligt.

Så er der også nogle, der siger: Jamen det er kun 500, Danmark har taget, det er jo en dråbe i havet, det betyder nok ikke så meget, for der er så mange mennesker, som er på flugt.

Jeg har aldrig forstået det der argument med, at hvis ikke man kan hjælpe alle, ja, så skal man slet ikke hjælpe nogen. For det første gør det da en afgørende forskel for de 500 mennesker, som faktisk kommer i sikkerhed, som ville have fået muligheden for at komme i sikkerhed – også selv om de er børn, eller selv om de er kvinder, eller selv om de er ældre, eller selv om de er syge, eller selv om de ikke har nogen penge at betale en menneskesmugler med – om Danmark giver beskyttelse til kvoteflygtninge eller ej.

For det andet har vi sådan brug for, at flere lande i verden siger ja til kvoteflygtningesystemet, og vi har sådan brug for, at flere mennesker har mulighed for at få beskyttelse gennem kvoteflygtningesystemet. Vil den beslutning, der nu træffes i det danske Folketing, hjælpe til, at flere eller færre mennesker, som er i fare, og som har behov for beskyttelse, kan få hjælp gennem kvoteflygtningesystemet? Ja, den beslutning vil da betyde, at det går den forkerte vej. Den vil betyde, at der er et land mindre, som er tilsluttet det solidariske system, som FN's kvoteflygtningesystem er.

Vi kan jo kun håbe, at der ikke er andre lande, som lader sig inspirere og tænker: Nå, okay, hvis Danmark kan beslutte sig for ikke at tage kvoteflygtninge, kan vi vel også. Og jeg synes, det er værd at bemærke og værd at huske på, at af de lande i verden, som giver beskyttelse til kvoteflygtninge, er Danmark fortsat det eneste land, som har valgt at sige stop. Vi reagerer på en verdenshistorisk flygtningekrise ved at sige: Vi vil ikke længere tage imod kvoteflygtninge.

Vi har sådan brug for et nyt system. Vi har sådan brug for lovlige veje. Vi har sådan brug for at komme uden om menneskesmuglerne. Vi har sådan brug for at komme uden om alle de uretfærdigheder, som er indbygget i den måde, man kan få beskyttelse på i dag. Løsningen omfatter og forudsætter en markant udbygning af kvoteflygtningesystemet, en markant øget opbakning til FN's solidariske samarbejde på det her område. Og det er den løsning, Danmark træder et skridt væk fra i dag.

Jeg synes, det er ualmindelig trist, og jeg vil opfordre Folketingets medlemmer til grundigt at overveje, om det virkelig er den grønne knap, der skal trykkes på nu. Er det virkelig klogt? Er det en klog måde at reagere på på den situation, verden står i? Det synes jeg bestemt ikke det er.

Hr. Mattias Tesfaye.

Tak. I år får vi færre asylansøgere, end vi fik sidste år, og sidste år fik vi færre, end vi fik forrige år. Og alligevel kommer vi i år til at udstede opholdstilladelser til omkring 10.000 flygtninge og familiesammenførte. Og det er ministerens vurdering, at der i de næste 3 år vil komme 10.000 familiesammenføringer yderligere for dem, der allerede er kommet hertil. Det synes vi i Socialdemokratiet er temmelig mange mennesker, og det er en stor opgave for mange kommuner at finde boliger og praktiserende læger og skoler og psykologer og tolke og meget andet for at få integrationen til at fungere. Derfor har vi foretaget den vurdering, at der er behov for at trække i håndbremsen og se, hvad vi kan gøre for at begrænse antallet af nye opholdstilladelser.

Vi kan selvfølgelig have en politisk uenighed mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten om, hvad det danske samfunds kapacitet egentlig er. Og for Socialdemokratiet er det i hvert fald sådan, at når vi kan se, at vi skriver 10.000 opholdstilladelser, så synes vi, at der er god grund til lige at trække vejret og se, hvad vi kan gøre for at begrænse tilstrømningen.

Jeg skal bare høre: Synes Enhedslisten egentlig, at 10.000 opholdstilladelser på 1 år til flygtninge og familiesammenførte er så mange, at der bør tages politiske initiativer for at begrænse det, eller bør vi ikke tage nogen initiativer for at begrænse det?

Ordføreren.

Måske skal jeg starte med at sige, at jeg tror, vi deler den ambition, som hedder, at det ville være bedst, og at det ville være mest retfærdigt, hvis færre mennesker flygtede ad illegale farlige veje, og hvis flere mennesker fik beskyttelse ad legale sikre veje. Det vil sige, at jeg sådan set deler ambitionen om, at færre mennesker søger asyl spontant, og at flere mennesker får beskyttelse ad legale veje. Hvordan kommer vi derhen, for den ambition tror jeg vi deler? Hvordan kommer vi derhen? Jeg tror på, og FN-systemet tror på, og alle de organisationer, som arbejder på flygtningeområdet, tror på, at en afgørende brik i forhold til at nå det mål er FN's kvoteflygtningesystem. For FN's kvoteflygtningesystem – ikke mindst hvis flere lande satser på det, og hvis flere lande forsøger at gøre det stærkere – netop er vejen til færre spontane asylansøgere og flere organiserede veje til flugt.

Så spørger hr. Mattias Tesfaye: Er der kommet mange mennesker? Ja, der er kommet mange mennesker, og det er ikke problemfrit at integrere flygtninge. Hvis man troede det, ville man være naiv. Det er helt åbenlyst, at mange kommer fra lande og kulturer, som er meget anderledes end Danmark. Det er også helt åbenlyst, at mange har voldsomme traumer i bagagen.

Får det så mig til at konkludere, altså til at konstatere, at det er svært, og at integrationsopgaven ikke er let, at vi ikke skal tage kvoteflygtninge? Nej, det gør det ikke. Det er der i hvert fald to årsager til. Det ene er, at jeg mener, at vi har et ansvar i verden, for mange mennesker er på flugt lige nu. Det betyder selvfølgelig også, at opgaven bliver større for os. Det andet er som sagt, at jeg netop mener, at kvoteflygtningesystemet er så afgørende en brik i forhold til at sikre et mere retfærdigt system.

Spørgeren.

Det var et meget langt svar, vil jeg sige, på et rimelig simpelt spørgsmål. Nu har Enhedslistens ordfører og jeg siddet skulder ved skulder på adskillige samråd med udlændingeministeren og bedt hende om at svare præcist på de spørgsmål, som vi selv syntes var ret præcise. Så nu vil jeg så prøve at stille spørgsmålet lidt mere præcist. Jeg har forstået, at Enhedslisten ikke er tilhænger af en midlertidig suspension af kvoteordningen, men mener Enhedslisten, at der skal tages politiske initiativer for at begrænse tilstrømningen af flygtninge og familiesammenførte i en situation, hvor vi kan se, at der i år udstedes 10.000 opholdstilladelser, og at vi i de næste 3 år alene på familiesammenføringsområdet kan se, at der kommer til at blive skrevet yderligere 10.000 opholdstilladelser?

Ordføreren.

Ja, det mener jeg faktisk, hvis man med politiske initiativer mener en massiv styrkelse af kvoteflygtningesystemet. Det kan Danmark selvfølgelig ikke gøre alene. Det kræver internationalt samarbejde i både Europa og i verden, det er klart. Jeg tror på, at en massiv opgradering af kvoteflygtningesystemet ville betyde, at færre mennesker er tvunget til ad illegale veje at forsøge at finde beskyttelse.

Så har vi derudover en diskussion her i Danmark, hvor jeg er meget uenig med hr. Mattias Tesfaye og med udlændingeministeren. Den handler om, hvad man er villig til at gøre for at skræmme flygtninge væk fra Danmark. Socialdemokratiet mener nu, at man kan sige til børn og forældre, at 3 år, så længe skal I vente på familiesammenføring. 3 år er åbenbart den moralske grænse for Socialdemokratiet. Det mener jeg ikke er forsvarligt. Jeg mener ikke, det er forsvarligt – for at skræmme flygtninge fra Danmark – at man siger til børn, at der går 3 år, før du kan blive familiesammenført med din far eller mor.

Jeg vil gerne opfordre til, at vi prøver at holde et helt og et halvt minut, der er nemlig mange, der gerne vil deltage i den her debat.

Den næste er hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg vil egentlig bare rose ordføreren for hendes indlæg, og så vil jeg pointere, hvor nødvendigt det er, at vi har en debat, som ikke kun er baseret på saglighed, men også på etik og moral, som taler Danmark op som en solidarisk nation, som en human nation. For mig er det afgørende og nødvendigt, at vi kan blive ved med at præsentere de her synspunkter for vores borgere, så vi ikke kommer til kun at tale om økonomi og de her kasser, som slet ikke passer på de her forfærdelige situationer, som vi står over for. FN's flygtningehøjkommissariat siger, at i 2050 har vi 200 millioner klimaflygtninge, hvis ikke vi tager hånd om den udvikling, vi har i dag med forbruget af ressourcer. Og alt det her indgår altså i en human og solidarisk debat, som vi også skal tage. Så tusind tak til ordføreren for også at repræsentere de her synspunkter.

Ordføreren.

Tak skal du have. Jeg synes, at Danmark gør rigtig mange ting, også på flygtningeområdet, som vi virkelig har grund til at være stolte af. Danmark er et af de bedste lande i verden at komme til, hvis man er tvunget på flugt. Det er der ikke nogen tvivl om. Og Danmark ligger højt i forhold til at give udviklingsbistand. Jeg synes, at vi burde ligge højere, men vi ligger højt, så jeg synes faktisk, at vi har grund til at være stolte af mange af de ting, vi gør i verden og også her i Danmark, men lige på det her område synes jeg virkelig, at vi trækker i den forkerte retning, når vi siger, at vi ikke længere vil være med i det system, som kunne skabe et mere retfærdigt flygtningesystem i verden.

(Samtale i salen). Jeg vil gerne bede de tre herrer om at træde nogle skridt tilbage. Deres stemmer brager lige herop og forstyrrer den debat, der er oppe fra talerstolen. Og det er trods alt den vigtigste – i hvert fald oplevet med Folketingets og formandens øjne og ører. Jeg vil bede dem træde lidt tilbage, de forstyrrer debatten i øjeblikket.

Den næste spørger er hr. Kaare Dybvad. Nej, det er det ikke, det er fru Astrid Krag. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne følge op på det spørgsmål, som min kollega hr. Mattias Tesfaye stillede. For vi kom et lille stykke af vejen i retning af et svar, men jo ikke hele vejen, i forhold til hvad Enhedslistens eget politiske bud er.

Altså, Enhedslistens ordfører medgav, at 10.000 opholdstilladelser i Danmark – med alt, hvad der følger af integrationsopgaven, herunder adgang til sundhedsvæsenet, lægedækning, børnehavepladser, bolig osv. – er meget. Og jeg hørte sågar Enhedslistens ordfører sige, at det vil man faktisk gerne begrænse også fra Enhedslistens side. Men det, der så var svaret på, hvad man ville gøre, var, at man ville tage flere kvoteflygtninge.

Men tager vi flere kvoteflygtninge, må det jo så betyde, at Enhedslisten mener, at vi skal begrænse antallet af spontanflygtninge eller antallet af familiesammenføringer. Ellers er der et eller andet, der bare sådan helt matematisk ikke går op i det svar, Enhedslistens ordfører kom med til hr. Mattias Tesfaye før. Så det vil jeg egentlig bare gerne bede Enhedslistens ordfører om at uddybe. Hvad er det egentlig, Enhedslisten mener vi skal gøre her?

Ordføreren.

Jamen jeg tror godt, at fru Astrid Krag kan forstå, hvad jeg siger. Jeg tror bare, fru Astrid Krag – og det er jo ikke nogen overraskelse – er meget uenig med mig og med Enhedslisten omkring flygtningepolitik. Og den uenighed har jo eksisteret længe. Vi deler en ambition om, at færre mennesker ender som spontane asylansøgere. Og grunden til, at vi deler den ambition, er, at der er så mange uretfærdigheder i den måde, vi prøver at få et asylsystem til at fungere på. Der er ingen tvivl om, at det vil være markant bedre og markant mere retfærdigt, hvis flere kunne få beskyttelse ad legale veje.

Så er spørgsmålet: Hvordan bevæger vi verden i den retning? Ja, det gør vi i hvert fald ikke ved at droppe tilslutningen til FN's kvoteflygtningesystem. Tværtimod. Den beslutning betyder jo konkret, at færre mennesker får mulighed for at søge beskyttelse ad legale veje. Og så ved jeg godt, at Socialdemokratiet er meget stolte af, at man har truffet beslutninger i Danmark, som har været med til at skræmme flygtninge fra at søge asyl i Danmark. Jeg deler ikke den stolthed, og jeg ikke enig i de beslutninger.

En helt afgørende faktor i den sammenhæng er familiesammenføringsreglerne. For mig er det et ret grundlæggende princip, at forældre og børn kan være sammen. Og krig splitter familier ad – det ved vi godt. Jeg synes jo, Danmark skulle bidrage til, at de familier blev genforenet, og ikke det modsatte.

Spørgeren.

Men så står vi jo cirka der, hvor vi stod, da ordføreren første gang blev spurgt om det her med, om antallet betyder noget, og om det er et højt antal, vi står over for at skulle lykkes med at integrere, og om ordføreren og ordførerens parti ville være med til at gøre noget i forhold til at kigge på det antal af opholdstilladelser, vi giver her i Danmark, hvor ordføreren altså for et par svarrunder tilbage faktisk sagde, at ja, det vil man fra ordførerens partis side sådan set gerne være med til at begrænse, for det er en meget stor udfordring, vi står med som samfund. Det er nogle mennesker, der skal hjælpes godt på vej, og det koster altså både penge og ressourcer at gøre det ordentligt. Og den ambition tror jeg vi deler.

Men der har endnu ikke været nogen konkrete politiske initiativer fra ordføreren, der kan bringe os derhen. Der har været en hel masse ord, som vi har hørt mange gange – og så en ambition om, at der skal være færre spontanflygtninge. Men det bliver jo nødt til at blive fulgt op af noget konkret politisk handling og ikke bare et ønske om, at der ville være færre spontanflygtninge i verden. Det tror jeg vi alle sammen kunne skrive under på.

Det kan være, ordføreren så her, sidste gang hun får ordet, kan forklare: Hvad er Enhedslistens konkrete politiske bud, der skal sikre, at vi får et mere retfærdigt flygtningesystem i verden, og at vi kan lykkes med integrationen af dem, der kommer til at få opholdstilladelse i Danmark?

Ordføreren.

Men fru Astrid Krag har to ører. Og derfor er jeg sikker på, at fru Astrid Krag kan høre, hvad jeg siger. Og jeg ved også, at fru Astrid Krag har fulgt det her område i mange år, og derfor tror jeg også godt, at fru Astrid Krag kender til Enhedslistens politik.

For det første: Det forholder sig helt åbenlyst sådan, at det ikke er problemfrit at integrere mennesker, som kommer fra lande, der er meget anderledes end Danmark, og som ofte har været udsat for alvorlige og ubærlige ting. Det får altså ikke os til at konkludere, at vi så ikke skal hjælpe mennesker, der er på flugt. Det er da klart, at opgaven med at hjælpe mennesker, som er tvunget på flugt, bliver større – og dermed bliver også antallet af mennesker, som kommer til Danmark, større – i en situation, hvor historisk mange mennesker er tvunget på flugt. Jeg troede da egentlig også, at det ville være logik i Socialdemokratiet.

Så hvis fru Astrid Krag har forstået mig på den måde, at det er Enhedslistens politik, at der skal være færre mennesker, som får beskyttelse i Danmark, så er det forkert opfattet. Jeg mener, det er en logisk konsekvens af, at så mange mennesker i verden er tvunget på flugt, at opgaven også bliver større her i Danmark.

For det andet: Hvordan skaber vi så et mere retfærdigt system? Jamen jeg vil sige til fru Astrid Krag, at det gør vi bl.a. ved at skabe organiserede, lovlige veje til flugt uden om menneskesmuglerne. Og det forudsætter et stærkt internationalt samarbejde. Det forudsætter det kvoteflygtningesystem, som Socialdemokratiet nu vender sig bort fra.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Den næste ordfører er Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Han er den sidste ordfører, og efter ordførerne skal vi jo i gang med afstemningen, medmindre ministeren ønsker ordet, hun har nemlig ret til at komme på til sidst.

Værsgo, hr. Holger K. Nielsen.

Jeg tror, at de fleste vil medgive mig, at flygtningeproblemet er internationalt og i virkeligheden er globalt, og at det er en af vor tids helt, helt store globale udfordringer, og at det forudsætter internationalt samarbejde, hvis man skal håndtere det. Det kan man ikke gøre i det enkelte land ved at lukke grænser eller ved at lave ensidige tiltag, der er man nødt til at trække i flok. Der er flere steder, man gør det.

EU diskuterer i øjeblikket ganske markant, hvordan man kan formulere en flygtningepolitik inden for EU. Det er svært, fordi der er forskellige opfattelser af det, men vi skal alligevel presse på, og fra dansk side skal vi forpligte os så meget som muligt i forhold til EU-løsninger på det her.

Så er der FN, der jo altid har spillet en vigtig rolle i international flygtningepolitik, og hvor der er en række forskellige instrumenter og tiltag, som man bruger, herunder det såkaldte kvoteflygtningesystem. Det har Danmark altid været meget optaget af, det var faktisk en dansk flygtningehøjkommissær, som foreslog det i sin tid, og det var en dansk statsminister, der i høj grad var i front med at få det her op at stå; det har vi altid engageret os meget i.

Det, vi gør nu om lidt, tilsyneladende, er, at vi reelt trækker os ud af det samarbejde, for det er jo realiteten i det her. Hvis vi skal skære helt ind til benet, er det jo realiteten i det her. Jeg må sige, at det er en meget stor fejl, vi begår. Jeg skal ikke bruge alle mulige højstemte udtryk, som også har været fremme. Jeg vil sige: Det er en kæmpe fejl.

Jeg vil godt sige til Socialdemokraterne: I begår også en kæmpe fejl, ved at I støtter det her lovforslag. I har muligheden for at få det til at falde, hvis I vil. Det har I besluttet ikke at ville, og vi må så selvfølgelig acceptere, at sådan er det. Men jeg vil sige: Det er en kæmpe, kæmpe fejltagelse, for en grundsten i at få håndteret flygtningeproblematikken er, at FN spiller en stærk rolle. Det er en grundsten i dansk udenrigspolitik og dansk flygtningepolitik, at FN skal spille en stærk rolle. Derfor har vi jo altid gjort det fra dansk side, og Socialdemokratiet har altid været dybt, dybt engageret i det arbejde – dybt engageret i arbejdet.

Jeg er helt uforstående over for, at man lige pludselig trækker stikket for en mangeårig tradition for et engagement i internationalt flygtningearbejde. Jeg har godt hørt argumenterne, også fra hr. Mattias Tesfaye, og anerkender sådan set præmisserne for meget af det, der bliver sagt. Der er et problem ude omkring med integration, med at finde boliger osv. Jeg forstår godt de indvendinger. Jeg synes bare for det første, at det jo ikke er 500 flygtninge, der får det til at bryde fuldstændig sammen; det ved vi alle sammen godt det ikke er. For det andet: Det er en meget høj pris, der bliver betalt, ved at vi reelt trækker stikket til det internationale flygtningesamarbejde. Det er en meget, meget høj pris at betale, fordi det netop har været grundstenen i den danske politik i mange år, og fordi det er nødvendigt, at vi samarbejder internationalt.

Så jeg må sige, at jeg selvfølgelig er ked af, at det er landet der, hvor det er, men vil så også sige, at jeg synes, at Folketinget skulle tænke sig om en ekstra gang, og at vi så i hvert fald i det mindste efterfølgende - det håber jeg så også på – kan få en debat med Socialdemokraterne om at udnytte de muligheder, der måtte være, for at få det her genindført.

Det blev sagt, at det er i nærområderne, at indsatsen skal foretages, og hvad man kan gøre i forhold til at begrænse flygtningestrømmen. Jeg er fuldstændig enig i, at det er i nærområderne, at indsatsen skal gøres. Det tror jeg sådan set vi alle sammen enige i. Vi er også enige om, at vi er nødt til at tage det alvorligt med at få beskyttet Europas grænser bedre. Det er vi også enige i er en del af det her. Der er mange forskellige instrumenter, vi skal trække på. Det er også derfor, vi har foreslået, at vi i højere grad skal arbejde med lejre i nærområderne, hvor flygtningene kan blive sendt tilbage, hvor vi har sikkerhed for, at de bliver drevet ordentligt, og at det er FN, der står for dem, altså at FN også får en rolle der. Med andre ord: Vi får lidt af et paradigmeskift i hele flygtningepolitikken. Den diskussion synes jeg vi skal have, og den er vi villige til at tage. Derfor handler det her jo ikke om, at vi bare skal tage imod et ubegrænset antal flygtninge.

Det handler om at få styrket det internationale samarbejde på det her område. Der vil jeg så sige med hensyn til kvoteflygtningesystemet, at det er rigtigt, at det jo ikke er det, at man fra dansk side tager 500, der redder flygtningeproblemet. Det er jeg fuldstændig enig i, selv om det betyder noget for de pågældende personer, som ville komme herop; det skal vi også have i baghovedet. Men det er jo ikke det, der løser problemet. Det er bare en del af en samlet indsats fra FN's side, og hvis vi går ud af det, risikerer vi, at det hele forvitrer, at det falder fra hinanden, og det er jo ikke det, vi har brug for nu. Vi har netop brug for, at vi får et styrket FN ind i alt det her arbejde gennem kvoteflygtningesystemet, men også, ved at FN får et ansvar for lejre i nærområderne, og at vi i det hele taget forbedrer forholdene for de mennesker, der er i nærområderne. For det er jo der, hovedproblemet er, og der er vi totalt enige.

Så måske er vi ikke så langt fra hinanden, når det kommer til stykket, omkring substansen i, hvordan vi får løst det her. Jeg synes bare, at det er uhyre uklogt – uhyre uklogt – at vi går ud af kvoteflygtningesystemet, for prisen er altså ganske, ganske høj.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Marcus Knuth.

Tak. Det ærgrede mig rigtig meget før, da ordføreren lagde op til, at den danske krigsindsats ude i verden har været med til at skabe flygtningestrømme, altså at vi har gjort situationen værre og ikke bedre. Hvis vi kigger på den specifikke situation i og omkring Syrien, mener ordføreren så, at den samlede internationale indsats, herunder den danske, mod Islamisk Stat – og Islamisk Stat mener jeg er en hovedårsag til flygtningestrømme – har bidraget til, at der nu er mere stabilitet, at Islamisk Stat er svækket, og at der nu er et større håb om, at flygtninge kan vende tilbage? Eller mener ordføreren, at den danske deltagelse har været med til at styrke Islamisk Stat og skabe flygtningestrømme?

Ordføreren.

Altså, helt ærligt: Er det ikke lidt underlødigt, at man nu skal have en stor diskussion om den danske krigsindsats? Hvad er det for noget. Den kan jeg da godt tage. Den har jeg taget ved mange lejligheder, og den tager jeg gerne med hr. Marcus Knuth. Men jeg synes ærlig talt ikke, at den danske krigsindsats har særlig meget med den her sag at gøre. Det er jo at blande tingene fuldstændig sammen, når man tror det. Hr. Marcus Knuth påstår, at vi er så engagerede udeomkring i verden, fordi vi er i krig derude. Ja, og det kan vi have mange forskellige meninger om. Vi har været i krig i Irak fra 2003, vi har været i krig i Afghanistan, vi har været i Libyen, og vi har forskellige holdninger til det. Men det er da uomtvisteligt, at den krigsindsats også har skabt flygtninge. Jeg siger ikke, at det er vores skyld. Jeg siger bare, at det er uomtvisteligt, at den har skabt flygtninge. Så når vi er medvirkende i krigsindsatsen, har vi så ikke, hvis ellers hykleriet skal stoppe, et medansvar for at tage os af de mennesker, der kommer på flugt? Har vi ikke det? Det synes jeg ærlig talt at vi har. Jeg synes, det er lidt underligt, at vi praler af, hvor meget vi er i krig – det gør hr. Marcus Knuth jo – hvor meget vi løser, og når det så viser sig, at der faktisk er en omkostning i form af flygtninge, så melder man pas.

Spørgeren.

Med al respekt var det hr. Holger K. Nielsen, der selv bragte emnet om den danske krigsindsats på bane, da jeg stod på talerstolen. Det var ikke mig, det var hr. Holger K. Nielsen, der selv bragte emnet på banen med en kritik af den danske krigsindsats. Men ordføreren svarede mig ikke. Mener ordføreren, at den samlede indsats mod Islamisk Stat har hjulpet, eller har den skadet?

Ordføreren.

Jamen det var hr. Marcus Knuth, der bragte det spørgsmål ind, og så tog jeg det op. Om det har gavnet eller skadet? Altså, i Syrien har vi jo ikke deltaget særlig meget. Det har hjulpet på visse områder i Irak. På andre områder har den vestlige krigsindsats i Mellemøsten, i Syrien og specielt i Irak, efter min opfattelse gjort mere skade end gavn.

Hr. Mattias Tesfaye.

Jeg tog i første omgang ordet, fordi SF's ordfører sagde, at realiteten er, at vi med det her lovforslag trækker os ud af FN's kvoteflygtningesystem. Det synes jeg ikke er helt rimeligt. Nu står vi her ved tredjebehandlingen, og vi har haft mange diskussioner om det her, og det er hele tiden blevet understreget, at vi ikke trækker os ud af FN's kvoteflygtningesystem. Der ligger et ministersvar til lovforslaget, hvoraf det klart fremgår, at det gør vi ikke. På fredag behandler vi et finanslovsforslag, hvoraf det klart fremgår, at vi budgetterer med at tage 500 kvoteflygtninge i 2018. Så det synes jeg ikke er rimeligt.

Så siger SF's ordfører, at Socialdemokratiet har en stolt tradition for at mene, at FN skal spille en stærk rolle. Det mener vi fortsat at FN skal, både i forhold til kvoteflygtninge, men jo også der, hvor FN løfter den største rolle, som er i nærområderne, og der er vi særdeles stolte af, at vi i 2017 bruger rekordmange penge. Vi har aldrig brugt så mange penge, og det er jo, fordi regeringen har besluttet sig for, at de færre penge, man bruger i Udlændingestyrelsen til at behandle asylansøgninger, skal bruges af Udenrigsministeriet i lejrene. Er det egentlig ikke en god mekanisme, som SF kan støtte op om, altså at der er en sammenhæng mellem, om vi bruger pengene på asylsagsbehandlinger her, eller om vi bruger dem i nærområderne? Hvis SF kan bakke op om den mekanisme, har det så ikke været en fejl, at SF ikke har støttet de lovforslag, som har støttet en opstramning af udlændingeloven gennem de sidste 2-3 år, ja, mange år efterhånden?

Ordføreren.

Hr. Mattias Tesfaye vender tingene fuldstændig på hovedet. Spørgsmålet om den der mekanisme, han taler om, som vi er blevet enige om, handler jo om de såkaldte DAC-regler – det her bliver lidt teknisk – og det er, at man kan bruge en del af udviklingsbistanden til asylmodtagelse. Vi fastholder i Danmark, at vi skal bruge 0,7 pct. af BNI til udviklingshjælp. Fordi asyludgifterne så røg op på et tidspunkt, skar man af udviklingsbistanden. Det vil jo sige, at der er tale om, at man på et tidspunkt tog nogle penge fra ulandsbistanden til asylmodtagelse. Så kommer der færre asylansøgere, og så går pengene tilbage til udviklingsbistanden. Altså, det var da udmærket, at de gik tilbage, men det er da ikke sådan en specielt fantastisk mekanisme, som bliver beskrevet her. Selvfølgelig kommer pengene tilbage, hvad skulle de ellers? De er jo taget af en ramme. Man bruger så ikke de penge, som er taget fra rammen, og så fører man dem tilbage til rammen. Længere er den jo ikke.

Spørgeren.

Jeg er fuldstændig enig i ordførerens beskrivelse af, hvordan det fungerer. Men ordføreren erkender jo også lige præcis der, at fordi der er kommet færre asylansøgere til Danmark, end vi har budgetteret med i finansloven, så betyder det også, at det har frigjort nogle midler, der gør, at vi kan hjælpe markant flere mennesker i nærområderne. Har det derfor ikke været fornuftigt og glædeligt, at der er kommet færre spontane asylansøgere til Danmark? Og medgiver ordføreren ikke, at det ikke kun, men bl.a. skyldes de lovændringer, vi har lavet her i Folketingssalen, som SF har stemt imod, og at det derfor er på trods af SF og ikke på grund af SF, at den danske stat i dag er i stand til at hjælpe flere flygtninge, end vi var tidligere?

Ordføreren.

Jeg finder det glædeligt, at der kommer færre asylansøgere til Danmark. Det tror jeg da vi alle sammen gør. Men at det skyldes de lovstramninger, som vi har været imod, tror jeg ikke holder for et virkelighedstjek, og derfor er det jo ikke rimeligt at sige, at vi har været imod de ting, som har gjort, at der kommer færre asylansøgere. Det er jo en lang række andre forhold, som gør sig gældende på det område. Hvordan man end vender og drejer det, så mener vi stadig væk, at man har nogle forpligtelser internationalt, og at man har nogle forpligtelser i forhold til asylmodtagelse. Og vi mener sådan set heller ikke, at man sådan på forhånd skal skræmme alle folk væk. Men vi er da glade for, at der er kommet færre mennesker, der søger asyl, til Danmark, og at det også frigør penge andre steder. Det er indlysende.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Der er ikke flere korte kommentarer. Udlændinge- og integrationsministeren har fået muligheden. Så skal jeg til sidst spørge, om flere ønsker at udtale sig. Det ser ikke ud til at være tilfældet.

Så går vi over til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse.

Vi afslutter afstemningen nu.

For stemte 57 (S, V, LA og KF), imod stemte 47 (DF, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget er dermed vedtaget og vil blive sendt til statsministeren.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)