Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 80:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Ny kvoteordning).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 08.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Vi skal i dag diskutere et lovforslag, der vil skabe en mere direkte sammenhæng mellem, hvor mange nye kvoteflygtninge der får opholdstilladelse i Danmark, og hvor mange flygtninge og familiesammenførte der i forvejen har fået tildelt opholdstilladelse.

I den sammenhæng tror jeg det vil være nyttigt at løfte blikket en smule og se de aktuelle diskussioner på udlændingeområdet i et lidt større perspektiv. Ligesom rigtig mange andre har jeg nydt Danmarks Radios serie om danmarkshistorien. I de sidste afsnit fremgik det tydeligt, hvordan hver generation har skullet håndtere komplekse udfordringer for samfundet – problemstillinger, som i bagklogskabens lys virker indlysende, men som i datiden medførte voldsomme diskussioner og bitre konflikter i befolkningen og også i den her sal. Det gjaldt forfatningskampen for over 100 år siden, der endte med, at der ikke kunne regeres imod et flertal i Folketinget. Det gjaldt håndteringen af den økonomiske og sociale krise i 1930'erne, som blev håndteret med et bredt og kendt politisk forlig indgået i Kanslergade. Det gjaldt besættelsen og modstandskampen, ligesom det gjaldt Danmarks placering i den kolde krig, opbygningen af velfærdssamfundet, ungdomsoprøret, den fri abort og kampen for ligestilling mellem kønnene.

Selv om Danmarks Radios serie forventeligt skabte efterfølgende politisk debat, tror jeg, at de fleste i dag er enige om, at de tidligere generationer trods mange fejltrin undervejs generelt endte med at få skruet et godt samfund sammen, som vi kan nyde godt af i dag.

Hvad er så vores generations store opgave? Hvad vil eftertiden mon vurdere os på? Bliver det skolelærernes arbejdstidsaftale eller beregningerne bag landbrugspakken, eller hvem der fik borgmesterposten i Slagelse? Jeg tror det ikke. Min vurdering er, at vores børnebørn vil se tilbage på vores tid og vurdere, hvordan vi håndterede, at hundrede millioner af fattige mennesker ønsker at rykke teltpælene op og bosætte sig et andet sted, mange i Europa. 60 millioner mennesker er decideret på flugt, og heraf er 20 millioner fordrevet fra deres hjemland. Det er ikke en midlertidig og afgrænset tilstand, som det var med de ungarske flygtninge i 1950'erne eller de chilenske og vietnamesiske flygtninge i 1970'erne eller de bosniske flygtninge i 1990'erne. Det her er en langt mere omfattende, tragisk og nærmest permanent situation.

Vi vil blive vurderet på, om vi formåede at hjælpe vores medmennesker, men vi vil også blive vurderet på, om vi på samme tid formåede at fastholde det trygge velfærdssamfund, vi fik overdraget fra vores forældre og bedsteforældre. Mister vi den balance, dumper vi fortjent.

Da jeg blev født, havde 1 pct. af befolkningen ikkevestlig baggrund ligesom min far. Sidste år blev 22 pct. af alle børn født af kvinder, der er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Befolkningen ændrer sig, og det går forholdsvis stærkt. Medborgere med rødder i Pakistan, Syrien eller Somalia er hverken værre eller bedre mennesker end alle os andre, men som lovgivere har vi et ansvar for at vurdere de samlede konsekvenser for samfundet af den her ændring i befolkningssammensætningen. Her kan vi ikke tillade os at fortabe os i vores flinke nabo, der læser jura, og den hårdtarbejdende grønthandler nede på hjørnet. Vi kan ikke være ligeglade med statistik om beskæftigelsesfrekvenser, udgifter til forsørgelse, træk på sundhedsvæsenet, kriminalitet, anbringelsessager og diskrimination. Vi skal være i stand til at sikre praktiserende læger til alle, en ordentlig modtagelse i vores skoler, danskundervisning, boliger, et foreningsliv med overskud til at modtage familierne og alt, hvad det ellers kræver at omplante en familie til det danske samfund. Alt det har vi undervurderet.

Det er Socialdemokratiets opfattelse, at vi i mange år har uddelt for mange nye opholdstilladelser, og at det har slidt på solidariteten i vores samfund. Vi er derfor glade for, at der er en stigende politisk opmærksomhed på, at samfundets kapacitet ikke er uendelig. Vi skal kunne følge med, så vi skal løse flere problemer, end vi skaber, for ellers skaber vi bare flere kultursammenstød, flere udsatte boligområder og større økonomiske udfordringer.

Til den mere konkrete diskussion om kvoteflygtninge vil jeg sige, at Socialdemokratiet har den grundlæggende holdning, at Danmark skal modtage kvoteflygtninge. Derfor er det også fornuftigt, at lovforslaget pålægger regeringen at budgettere med modtagelse af kvoteflygtninge. Socialdemokratiets klare holdning er også, at Danmark som udgangspunkt skal genbosætte 500 kvoteflygtninge, hvilket ikke fremgår tydeligt nok af regeringens forslag. Baggrunden for, at Socialdemokratiet alligevel støtter det midlertidige stop for modtagelse af kvoteflygtninge, der er nu, er, at Danmark i de seneste år har taget imod et ekstraordinært stort antal spontane asylansøgere og familiesammenførte.

Med det her lovforslag vil det konkrete antal blive fastsat efter en vurdering af den øvrige asyltilstrømning, familiesammenføringer og integrationen generelt. Det skaber en fornuftig sammenhæng mellem samfundets kapacitet og vores humanitære forpligtelser. For Socialdemokratiet er begge hensyn vigtige. Det vil desuden være fornuftigt, om vurderingen af kvoten ikke kun skal fastsættes snævert af regeringen, men sker efter forudgående drøftelser med Kommunernes Landsforening, som sidder med størstedelen af integrationsansvaret i praksis. Endelig vil det efter vores mening være fornuftigt, at den lille gruppe af de svageste flygtninge – dem med behandlingskrævende sygdomme – altid kan modtages af Danmark, uanset hvordan det går med integrationen. Her må der kunne findes en løsning, som ikke nødvendigvis skal være den samme som for den store gruppe af kvoteflygtninge.

Med de ord kan vi støtte forslaget.

Der er et par bemærkninger. Fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I forvejen er det jo sådan, at hvis en regering mener, at Danmark ikke bør tage imod kvoteflygtninge, kan man gå ned i Folketingssalen og forsøge at få opbakning til en lovændring. Med det her lovforslag bliver det jo så den til enhver tid siddende minister, som så alene får kompetence til at træffe den beslutning. Det vil sige, at man fjerner magt fra Folketinget til ministeren. Jeg synes jo, at det er en meget stor beslutning, hvis Danmark beslutter sig for, at nu vil vi ikke længere tage kvoteflygtninge. Hvorfor dog give ministeren og regeringen kompetence til at beslutte det alene? Hvorfor ikke sige, som det er i dag, at det at træffe så stor en beslutning skal der da være flertal for, og det skal ned i Folketingssalen, det skal diskuteres åbent?

Værsgo.

Vores nuværende udlændinge- og integrationsminister har jo besluttet, at vi ikke skal tage kvoteflygtninge f.eks. her i 2017. Det er jo ikke noget, vi har siddet og diskuteret i forbindelse med et lovforslag eller stemt om. Det er jo en beslutning, som ministeren har bemyndigelse til at træffe. Men hvis det var sådan, at et flertal af det nuværende Folketing havde lyst til at modtage f.eks., lad os sige, 500 kvoteflygtninge, er det jo bare at lægge et beslutningsforslag frem. Sådan vil det jo altid være.

Værsgo, fru Johanne Schmidt-Nielsen.

I dag er det sådan, at hvis ministeren mener, at man ikke skal tage imod kvoteflygtninge, kan man inden for en 3-årig periode rykke rundt og sige, at så er det ikke i år, vi udskyder det. Med det her lovforslag – det er jo ligesom det, lovforslaget handler om – er det ikke kun inden for den 3-årige periode, man kan rykke rundt som minister, nej, så får ministeren kompetence til at beslutte, at vi ikke skal tage kvoteflygtninge. Nu kan ministeren bare udskyde det lidt. Det er jo en ret væsentlig forskel, og jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man skulle fjerne den beslutning fra Folketinget og dermed også fra offentligheden, altså at man står her åbent og fortæller, hvorfor vi træffer den her beslutning, og så lægge den hen til ministeren.

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at den aftale, der er, med FN's flygtningeorganisation, som i gamle dage hed 500 om året, og som nu hedder 1.500 over en 3-årig periode, jo ikke er støbt i beton. Den kan jo altid ændres. Det vil der altid være et politisk flertal der er interesseret i. Det har været sådan i går, og sådan vil det også være i morgen, hvis vi vedtager det her lovforslag, nemlig at det først og sidst er Folketinget, der kommer til at beslutte, hvor mange kvoteflygtninge der skal tages.

Tak for det. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, at hr. Mattias Tesfaye har nogle gode pointer. Bl.a. nævner han det økonomiske pres, som det danske samfund er kommet under, og som grunder sig i den tilstrømning, der har været, og den tilstrømning, der er. Men hvis det er hovedargumentet for at støtte ministerens lovforslag, hvorfor tager man så ikke fat på det område, der handler om dem, der kommer flest af i Danmark, nemlig dem, der kommer spontant og søger om at få asyl? Så er det jo et asylstop, vi skal ud i, for i det store billede batter 500 FN-kvoteflygtninge om året jo ikke specielt meget. Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er, om ikke den socialdemokratiske ordfører er bekymret for den undtagelse, der er i lovforslaget, hvorefter ministeren får mulighed for at kunne tage flere end 500 FN-kvoteflygtninge. Det kan måske være, at man vedtager, at det kan være fornuftigt, at vi tager 5.000 kvoteflygtninge på 1 år, den mulighed er der jo med lovforslaget.

Ordføreren.

Til det første om asylstop: Det, som er vores ambition, og det er jo nok på lidt længere sigt, er at sige, at hvis du skal have en opholdstilladelse i Europa, skal du ikke have siddet i en gummibåd, skal du ikke have søgt hertil spontant. Så hvis vi kunne vende bådene i Middelhavet, så der ville foregå en asylsagsbehandling på den anden side af kysten, så vi kun ville tage kvoteflygtninge, synes jeg, at vi skulle tage mange flere kvoteflygtninge, end vi tager nu, men det er bare ikke lige den situation, vi står i dags dato. Så bare at vedtage et asylstop ved den danske grænse tror jeg ikke er den rigtige løsning.

Så synes jeg, det er sjovt, at Dansk Folkepartis ordfører egentlig argumenterer på samme måde som Enhedslistens ordfører, der frygter, at en minister, og det skulle så nok være en anden minister, beslutter sig for bare at hæve kvoten. Og til Dansk Folkepartis ordfører vil jeg sige det samme, som jeg vil sige til Enhedslistens ordfører, nemlig at alle ministre selvfølgelig skal holde sig inden for lovgivningen, men jo også skal sørge for at have et flertal af Folketinget med sig. Man kan jo ikke bare regere imod et flertal i Folketinget, uanset i hvilken retning det er.

Værsgo, hr. Martin Henriksen.

Hvad angår et asylstop, kan Danmark jo godt inden for FN's flygtningekonvention vedtage at afvise asylansøgere ved den dansk-tyske grænse, og det vil jo klart være det mest effektive. Det er jo noget, der vil rykke noget med hensyn til at begrænse eller stoppe tilstrømningen til Danmark. Så det kan man jo sagtens vedtage, og jeg er sikker på, at det også vil have en effekt, når det rygtes blandt asylansøgere og migranter, at der er et asylstop i Danmark. Så det kunne Socialdemokratiet jo overveje.

I forhold til det andet vil jeg gerne spørge igen, om ikke Socialdemokratiet er bekymret for det loft på 500. Ja, der står i lovforslaget, at der er et loft på 500, men det loft kan jo fraviges, så den til enhver tid siddende minister kan vælge at fravige det loft og måske tage imod 5.000 eller 10.000 på 1 år. Det er der jo sådan set ikke nogen begrænsning for i lovforslaget. Er det ikke bekymrende?

Værsgo til ordføreren.

Jeg har tillid til, at den danske befolkning vil sammensætte et Folketing, der vil sikre, at vi ikke kommer i den situation, hvor vi enten ender med nul kvoteflygtninge permanent eller med 10.000, som Dansk Folkepartis ordfører nu siger. Jeg har tillid til, at vi vil have et Folketing, der kan bakke en regering op, og det vil sige en minister, som vil sørge for, at vi tager et rimeligt antal kvoteflygtninge, så vi rammer den balance, jeg talte om i min ordførertale, nemlig balancen mellem vores humanitære forpligtelser på den ene side og ansvaret for et velfærdssamfund, der hænger sammen, på den anden side.

Til det med asylstop vil jeg sige, at det er rigtigt, at det kan lade sig gøre inden for konventionerne, men det kan ikke lade sig gøre inden for Schengen, og jeg tror, at vi skal være glade for, at der findes nogle EU-regler, som er med til at regulere det her område; alt andet ville ikke være i Danmarks interesse.

Værsgo til hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg synes, hr. Mattias Tesfaye holdt en tale, der havde en række udmærkede pointer. Jeg synes bare ikke, han kom ind til, hvad sagen faktisk handler om, og det er jo, at den her regering vil have et stop for kvoteflygtninge. Det er jo det, det her handler om, og det kan jeg forstå at Socialdemokratiet vil stemme for. Gør det ikke indtryk på hr. Mattias Tesfaye, at Danmark træder ud af den her ordning? Det her har jo også lidt at gøre med, hvordan man vurderer FN og hele muligheden for, at man får et internationalt samarbejde på hele flygtningeområdet, og Socialdemokratiet har haft en meget stolt tradition for, at det var vigtigt at støtte FN i den her slags sager. Man kan sige 500 fra eller til, og at det ikke er det, der får læsset til at vælte, men det kan jo få en afsmittende effekt, så andre lande gør det samme, og det vil sige, at den der helt grundlæggende internationale solidaritet, som det her jo også er en del af, vil forvitre. Gør det ikke indtryk på Socialdemokratiet?

Værsgo, hr. Mattias Tesfaye.

Tak for spørgsmålet. For det første vil jeg sige, at jeg ikke synes, det er rimeligt at sige, at det her lovforslag handler om, at der skal vedtages et stop for kvoteflygtninge, for det er ikke det, det handler om. Det handler om at skrive noget ind i loven, som ikke står der i dag, altså en model for, hvordan en minister skal vurdere hvor mange kvoteflygtninge der skal tages. Det er selvfølgelig klart, at en minister afspejler et flertal af Folketinget – ellers ville regeringen jo ikke kunne blive siddende – og at der da vil være forskel på, hvem der er minister på det her område, ligesom der vil være det på alle mulige andre områder. Nu har vi haft en minister, som i 2 år har syntes, at det skal være en 0-kvote, og det har vi valgt at bakke op, fordi vi synes, det er en ekstraordinær situation. Men det har også været vigtigt for os at sige helt fra starten, at vi faktisk synes, at FN's kvoteflygtningesystem med genbosætning er noget af det bedste, der findes i en mørk og trist verden i det internationale asylsystem, og derfor har det også været vigtigt for os at understrege, at vi fortsat ønsker at være en del af FN's kvoteflygtningesystem.

Frygter vi eller gør det indtryk på os, at det vil kunne få en afsmittende effekt? Hvis det fik en afsmittende effekt, i den forstand at andre uden for den her sal troede, at vi så sad her og besluttede os for, at vi aldrig ville modtage kvoteflygtninge, så ja. Men det er jo ikke det, vi vedtager. Vi vedtager en model for, hvor mange der skal tages , og ikke hvor mange der skal tages. Jeg tror også, det er vigtigt ...

Hr. Holger K. Nielsen, værsgo.

Det kan jo ikke adskilles fra hinanden, og det ved vi alle sammen godt. Vi ved jo alle sammen godt, hvad det her handler om. Det er, at på trods af at tilstrømningen af flygtninge faktisk er faldet ganske betragteligt, mener vi ikke længere i det her rige land at vi har råd til at udøve den meget minimale solidaritet, der ligger i at tage 500 kvoteflygtninge. Det er jo det, det her handler om, vil jeg sige til hr. Mattias Tesfaye, og det er det, som Socialdemokratiet bakker op i det her. Jeg synes stadig væk, at det er uforståeligt med den socialdemokratiske historik i det her og med det socialdemokratiske engagement i FN og internationalt samarbejde. Så det undrer mig virkelig meget.

Hr. Mattias Tesfaye.

Hvad det her lovforslag handler om, er vel det, der står i lovforslaget, og ikke hvad hr. Holger K. Nielsen tolker at det handler om. Det danske samfund har igennem de sidste 10 år i gennemsnit modtaget 5.000 flygtninge og familiesammenførte hvert år – hvert år. Det er flygtninge, der ikke har det værre eller mere skidt end de fleste af de kvoteflygtninge, vi tager, som jo bliver udvalgt efter et integrationspotentiale. Så jeg synes ikke, vi har noget at skamme os over.

I årene op til at flygtningene gik på motorvejene, tog EU samlet set mellem 4.000 og 8.000 kvoteflygtninge – hele EU. Danmark tog 500 hvert år, altså omkring 10 pct. af det samlede antal kvoteflygtninge, der bliver fordelt i EU. Jeg mener, at det er vigtigt, at Folketinget – og det gælder både højre og venstre side af Folketingssalen – ikke får bildt danskerne ind, at vi har noget at skamme os over. Vi har ikke noget at skamme os over. Vi er det land i verden, der bruger femteflest penge på udviklingsbistand, vi tager 5.000 flygtninge om året og er et af de lande, der tager flest ...

Vi skal overholde taletiden, tak. Fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak til ordføreren, tak for talen. Jeg synes, at det er en trist dag i dag, det må jeg sige. Jeg er rigtig ked af, at Socialdemokratiet bakker op om det her lovforslag. Jeg hører i virkeligheden også i ordførerens tale, at der er en forståelse for, at systemet med kvoteflygtninge er en positiv ting, fordi vi lige præcis på den måde forhindrer folk i at skulle foretage den her flugt og drukne i Middelhavet. Så jeg hører egentlig mange positive ting i ordførerens tale.

Det, som jeg hæfter mig ved, er, at ordføreren siger – sådan forstod jeg det – at Socialdemokratiet synes, at det kunne være positivt at tage imod særligt udsatte i en del af kvoteordningen. Så vil jeg høre, om Socialdemokratiet så vil stille et ændringsforslag til det her lovforslag, sådan at hvis der er helt særligt udsatte, kan man tage imod dem, også i år og i de kommende år.

Tak. Hr. Mattias Tesfaye.

Jamen det er jo i dag sådan, og det vil også være sådan i fremtiden, at det er en minister, der har bemyndigelse til at vurdere, hvem der skal tages af kvoteflygtninge. Min ordførertale i dag – og jeg vil også understrege i vores betænkningsbidrag, at vi synes, at de særlig behandlingskrævende skal være uden for de her overvejelser, dem skal vi altid tage – er dermed også en tilkendegivelse fra Socialdemokratiet om, at hvis vi kommer i regering, vil de her mennesker, de særligt behandlingskrævende, altså de svageste kvoteflygtninge, uanset hvad få adgang til Danmark i nogenlunde den størrelsesorden, som de har haft det før.

Så med hensyn til det om, hvorvidt vi går ind for, at flere i virkeligheden skal komme her via kvoten og færre skal komme her spontant: Ja, det synes vi. Det er også derfor, at vi f.eks. har bakket op om den aftale, som EU har lavet med Tyrkiet, som vel er det vigtigste skridt i retning af at få vendt bådene og få sikret, at det ikke er den spontane asylstrøm, der fortsætter med at være den primære og altoverskyggende vej ind i Europa. Men det har nogle gange knebet lidt med at få resten af Folketingssalen med på nogle af de lidt sværere beslutninger, der faktisk ville kunne få asylsystemet i en mere positiv retning.

Fru Josephine Fock.

Jamen det er der, hvor kæden hopper fuldstændig af for mig, for så forstår jeg ikke, at Socialdemokratiet kan bakke op om at sige nej til kvoteflygtninge nu og her, for det er præcis det system, der virker, men det er jo så en diskussion, vi kan have. Men i forhold til det at give betænkningsbidrag ved vi jo alle sammen, at det her lovforslag er, fordi ministeren ønsker at begrænse antallet af kvoteflygtninge. Det har ministeren ikke lagt skjul på. Det har hun ikke lagt skjul på sidste år, altså at hun ønsker at sætte det system i stå. Det er jo så det, Socialdemokratiet er med til at bakke op. Hvordan kan det være, at Socialdemokratiet ikke vil være med til at lave et ændringsforslag om den særlig udsatte gruppe, som er særlig behandlingskrævende, til det her lovforslag?

Tak. Hr. Mattias Tesfaye.

Jeg vil bare sige, når Alternativets ordfører siger, at vi alle sammen ved, at det her lovforslag handler om, at ministeren vil have ret til ikke at tage kvoteflygtninge, at ministeren jo allerede har den ret. Det er jo derfor, at vi ikke tager kvoteflygtninge. Det er ikke det her lovforslag, der gør, om man kan tage en nulkvote eller ej. Det her lovforslag skriver i udlændingeloven, hvordan den model skal skrues sammen, og efter hvilke kriterier en sådan vurdering skal foretages, og hvis man læser godt efter, vil man også kunne se, at det er rimelig upræcist formuleret, hvordan man skal vægte erhvervsfrekvens og uddannelsesforhold osv. osv.

Tak for det. Så er der endnu en bemærkning. Fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg tager ordet, fordi jeg synes, at ordføreren er på vej ud på et skråplan. Det er jo ikke rigtigt, at ministeren i dag bare kan beslutte, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge igen. Vi har en aftale om, at Danmark skal tage 500 om året inden for en 3-årig periode. Det gælder jo. Det kan ministeren i dag ikke løbe fra, men det er det, det her lovforslag giver mulighed for. Så kan ministeren løbe fra den aftale, som vi har i FN. Ministeren kan beslutte, at den ikke gælder længere, hvis ministeren synes det. Det er det, lovforslaget handler om. Kan ordføreren ikke bekræfte, at vi i dag har en aftale om, at Danmark skal tage 500 kvoteflygtninge om året inden for en 3-årig periode, og at det ændrer sig med dette lovforslag?

Ordføreren.

Nu er det ikke det danske Folketing, der har lavet en aftale med FN. Det er jo den danske regering, der har lavet en aftale, og den danske regering laver de aftaler, den danske regering vil. Nu har den aftale så ligget i mange år mellem skiftende regeringer om, at det skulle være 500. Jeg tror, det var indtil 1998. Det blev så lavet om til en 3-årig periode med 1.500. Men det er jo ikke noget, der bliver ændret med det her lovforslag.

Spørgeren.

Jamen så var ministeren jo ikke nødt til at ændre loven. Ministeren ændrer jo netop loven, så hun får mandat til at beslutte, om Danmark skal modtage kvoteflygtninge eller ej. Hvis ministeren i dag blot kunne stoppe det og selv bestemme, hvor mange Danmark skulle modtage, og hvornår vi skulle modtage dem, så var ministeren ikke nødt til at ændre loven. Det er jo præcis det, lovforslaget handler om.

Ordføreren.

Ja, og det er det, jeg siger i min ordførertale vi ikke har nogen problemer med. Og det er jo det, jeg kan forstå at både Enhedslisten, Radikale og også Dansk Folkeparti har problemer med, fordi det kommer til at afhænge af en politisk beslutning i regeringen med opbakning fra Folketinget, om der skal skrues op eller ned for den. Det er også derfor, at jeg understregede i min ordførertale, at vores udgangspunkt for de diskussioner altid vil være 500 kvoteflygtninge om året, hvilket Danmark har taget i mange, mange år.

Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken. Så er det hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sige, at det er godt, at ministeren har Socialdemokratiet at læne sig op ad i asylpolitikken, i hvert fald i denne sag. Jeg er ikke sikker på, at Dansk Folkeparti kan være behjælpelig. Men tak for ordet.

Når man læser lovforslaget, står der jo sådan set en masse fornuftige ting, såsom at Danmark skal kunne følge med i forhold til integration, udlændinges danskkundskaber, social kontrol af kvinder og udfordringerne i ghettoområderne osv. Det lyder sådan set ganske fint. Men når jeg dykker ned i substansen, bliver jeg en anelse bekymret, for ikke at sige meget bekymret. For er regeringen ved at afvikle en ordning, som vi kender, og som vi har styr på, til fordel for en ny ordning, som reelt giver fremtidige regeringer og denne regering mulighed for at beslutte, at Danmark pludselig skal tage imod store antal kvoteflygtninge? Sådan som jeg læser lovforslaget, vil den til enhver tid siddende minister kunne hæve kvoten uden om Folketinget. Faktisk kan man argumentere for, at dette lovforslag ophæver den nuværende praksis og dermed ophæver det nuværende loft på 1.500 kvoteflygtninge fordelt over en 3-årig periode.

Vi har jo sådan set et loft i dag, men lovforslaget lægger op til, at loftet kan fjernes eller hæves til et ukendt antal kvoteflygtninge. Det vil i så fald være en konkret fortolkning og vurdering af, hvad der skal til, for at ministeren kan fjerne eller hæve loftet. I udgangspunktet må man forstå, at det vil kræve en særlig situation, altså at fjerne eller hæve loftet, men jeg tror ikke, at der er tvivl om, at den til enhver tid siddende minister får mere magt til at beslutte antallet af kvoteflygtninge både over og under det nuværende loft, hvilket alt andet lige må betyde, at en tilfældig minister vil kunne fjerne loftet og beslutte at tage et meget stort antal kvoteflygtninge på et enkelt år. Som jeg læser lovforslaget, vil ministeren eksempelvis kunne indgå en EU-aftale om at tage et større antal kvoteflygtninge, hvis det drejer sig om at løse en konkret og særlig situation, som der står i lovforslaget, men hvad betyder det præcis? Det kan betyde mange ting.

Denne del af lovforslaget kan fortolkes på mange forskellige måder, og det er mildest talt ikke hensigtsmæssigt, når vi taler om dansk suverænitet, dansk asylpolitik og muligheden for, at Folketinget kan styre tilstrømningen til Danmark. Lovforslaget virker ikke gennemtænkt, eller også er det netop gennemtænkt, for det åbner op for, at en minister kan tilpasse dansk asylpolitik til EU's ambitioner om at etablere en overnational og fælles asylpolitik, som også på sigt skal omfatte Danmark. I bedste fald er lovforslaget uklart og tvetydigt, i værste fald er lovforslaget første skridt på vej hen imod et EU-kvotesystem, hvor Danmark forpligter sig på at tage flygtninge fra lejre i eksempelvis Nordafrika, fordi der åbnes op for, at man kan søge asyl fra tredjeverdenslande. Et sådant system vil kunne bidrage til en helt ny form for tilstrømning til Danmark – en tilstrømning, som vi ikke kan styre, for så længe Danmark er med i FN's flygtningekonvention, kan vi ikke uden videre afvise asylansøgere eller flygtninge fra tredjeverdenslande, hvis først vi åbner for det, heller ikke hvis det kun er i et enkelt år eller to.

Der står i lovforslaget, at ministeren kan fravige loftet på 500 kvoteflygtninge om året, hvis formålet er at begrænse flygtningestrømmen, men papir er taknemligt. Hvis der i en international aftale står, at formålet med aftalen er at begrænse flygtningestrømmen til Danmark eller til Europa, kan ministeren hæve kvoten til mere end 500. En regering vil således kunne hæve kvoten til 5.000, 10.000 eller 15.000 på et enkelt år med henvisning til en international aftale, hvilket af indlysende grunde er uholdbart. Sådanne beslutninger bør gå gennem Folketinget.

Der er mange forskellige fortolkninger af lovforslaget – jeg har hørt tre-fire stykker – men man må forstå, at den til enhver tid siddende minister kan beslutte at hæve den årlige kvote til et ukendt antal kvoteflygtninge, hvis der samlet set eksempelvis kommer færre flygtninge til Europa. Men at der samlet set kommer færre flygtninge til Europa, er jo ikke ensbetydende med, at der kommer færre flygtninge til Danmark.

Jeg vil gerne understrege, at dette er hjerteblod for Dansk Folkeparti, og det undrer os, at regeringen tager så let på noget, der er så alvorligt. Det undrer os dybt, at regeringen kan fremsætte et lovforslag, som er så uklart på et område, som er så vigtigt for Danmark. Vi hælder til at stemme nej. Der skal nogle meget klare garantier til i forbindelse med udvalgsbehandlingen, før vi eventuelt måtte ændre det til et ja. Så vil jeg også minde ministeren om, at det er uklogt af en borgerlig regering at begynde at føre asylpolitik uden sit parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti. Det skal være bemærkningerne.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Mange tak. Kan ordføreren ikke bekræfte, at den her regering allerede har sat modtagelsen af kvoteflygtninge i bero, og at vi i samarbejde med Dansk Folkeparti har gennemført en meget, meget lang række stramninger, der har ét formål, som er at reducere antallet af asylansøgere i Danmark, hvorfor det jo så er en lidt absurd tankegang at begynde at frygte, at regeringen eller ministeren gennemfører det her lovforslag for at gøre noget som helst andet end netop at reducere den integrationsbyrde, som vi har?

Ordføreren.

Jo, jeg kan bekræfte, at vi har vedtaget mange gode stramninger i fællesskab, men jeg kan jo også huske, at statsministeren på et tidspunkt sagde, at vi skulle tage imod 1.000 kvoteflygtninge fra EU – så vidt jeg husker, var det 1.000 – fordi den tyske kansler Merkel mente, at det var en god idé. Det blev så heldigvis ikke til noget – og det var vi også imod fra Dansk Folkepartis side. Men det er jo sådan nogle ting, som det her lovforslag set med vores øjne lukker op for, og det synes vi er bekymrende. Vi synes, det er bekymrende, og i Dansk Folkeparti kan vi ikke forstå det, for hvis ønsket er, at den til enhver tid siddende minister skal kunne beslutte, om man tager 0 eller 100 og så op til 500 i løbet af et år, så er det fint nok, men hvis det er det, man mener, hvorfor skal der så være en undtagelse i lovforslaget, som giver mulighed for, at man kan tage flere i løbet af et år?

Hvis man ønsker to spørgsmål, skal man lige trykke sig ind – det er meget hjælpsomt.

Værsgo til spørgeren.

Men jeg er sikker på, at ordføreren har læst teksten. Der står, at den her særlige situation kun er i forbindelse med f.eks. en international aftale indgået med det formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark. Det er jo så ikke noget, man bare gør for at øge flygtningestrømmen, det skal være en helt særlig situation som led i at begrænse flygtningestrømmen. Og dermed kan jeg ikke rigtig forstå ordførerens bekymring.

Ordføreren.

Jo, men hr. Marcus Knuth ved jo lige så godt som jeg, at en gang imellem skriver man noget i en aftale, og så er det ikke altid, at det bliver gennemført. Det sker jo med jævne mellemrum herinde på Christiansborg. Og det kan der være mange forskellige forklaringer på – at tingene ikke bliver gennemført. Nogle gange skal man også følge lidt op på det, før det bliver gennemført i virkelighedens verden. Og derfor er det ikke nok, at man laver en international aftale med nogle andre lande eller med EU, hvor man så har en ambition om at begrænse antallet af flygtninge til Europa. Det kan da godt være, at man begrænser antallet af flygtninge til Europa, men det er jo ikke ensbetydende med, at man nødvendigvis begrænser antallet af flygtninge til Danmark.

Hvis man ønsker en praksis, der er sådan, at den til enhver tid siddende minister kan beslutte, om man skal tage mellem 0 og 500, så kan man lave et lovforslag, hvor det står klart og tydeligt, altså at ministeren til enhver tid kan beslutte et antal op til 500, og vil man over de 500, bør man komme og spørge Folketinget en gang til.

Tak til ordføreren. Så er det netop hr. Marcus Knuth, Venstre.

Mange tak, hr. formand. I Venstre er vi glade for, at vi i en lang årrække har været med til at tage et ansvar for en stor del af verdens flygtninge. Det er der brug for, og det er selvfølgelig noget, vi skal blive ved med, men for os handler det ikke om, om vi vil hjælpe verdens flygtninge, fordi svaret på det er et rungende ja. Det handler om, at vi gerne selv vil være med til at bestemme, hvordan vi hjælper verdens flygtninge, for vi har nu engang også et ansvar for vores egne medborgere og for vores eget samfund, og der mener jeg som politiker, at mit største ansvar – og det gælder alle politikere her – er at værne om Danmark. Med det mener jeg, at man skal passe på med at hente så mange flygtninge hertil, at sammenhængskraften braser sammen, således at det Danmark, som vi har brugt lang tid på at opbygge, ja, siden tidernes morgen, bliver belastet unødvendigt eller risikerer ikke at kunne hænge sammen. Det ville ganske enkelt være uansvarligt.

Lovforslaget her lægger op til en højere grad af fleksibilitet i forhold til den situation, der er nu, når det kommer til fastsættelse af det antal flygtninge, der årligt skal genbosættes. Det gør det, ved at vi indfører en ny kvoteordning, hvor udlændinge- og integrationsministeren beslutter, hvor mange udlændinge der kan genbosættes i Danmark. Det mener vi er en ganske fornuftig ændring. Det gør det muligt i højere grad at tage hensyn til sammenhængskraften i vores samfund. Ministeren kan nemlig tage hensyn til den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet, inden kvoteantallet bliver fastlagt. Med andre ord skal ministeren bl.a. tage hensyn til, hvor godt integreret de udlændinge, der allerede bor i Danmark, er. I Venstre mener vi, at det bl.a. er defineret af, at man er kommet i arbejde, at man kan det danske sprog osv. Det er ganske nødvendige hensyn at tage, således at vi kan sikre et trygt samfund, hvor vi kan genkende vores egen kultur, og et land, der hænger sammen.

Lovforslaget skal ses i lyset af de seneste års store udsving i antallet af spontanasylansøgere. Det har lagt et betydeligt pres på vores myndigheder og vores samfund, og selv om antallet er faldet markant – markant – skal vi huske på, at mange af dem, der er kommet hertil i de foregående år, fortsat lægger pres på vores sociale og økonomiske kapacitet, og selv om antallet, der er kommet hertil, er faldet markant, ligger antallet af spontanasylansøgere jo stadig væk nogenlunde fire eller fem gange over det niveau af kvoteflygtninge, som vi ellers ville have taget.

En vigtig ting at tilføje er også, at det ikke kun er ved at tage kvoteflygtninge, vi kan bidrage med at hjælpe verdens flygtninge. Og lad mig ligesom ordføreren for Socialdemokratiet understrege, at vi støtter op om kvotesystemet. Det forudsætter bare, at der er styr på integrationen og tilstrømningen af spontanasylansøgere.

Men i Venstre mener vi også, at vores hjælp til flygtninge skal ske ved en styrket nærområdeindsats; det skal vi gøre, og det lægger vi fortsat vægt på. Med den nye fleksibilitet, som det her lovforslag giver, sikrer vi, at vi i højere grad kan ramme den rigtige balance, altså at balancen fortsat er mellem at være et land, der tager medansvar for verdens flygtninge, men også et land, der tager ansvar for vores egne borgere og det samfund, som vi lever i. Derfor støtter Venstre lovforslaget.

Foreløbig tak til Venstres ordfører. Det affødte en række spørgsmål. Den første er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Når jeg tager ordet, er det egentlig, fordi jeg mener, at det her altså ærlig talt er lidt et blålys af en diskussion – fup og fidus. Altså, det her betyder jo ingenting, i forhold til hvis nu forslaget drejede sig om spontanflygtninge og vi så at sige kunne lave et totalt asylstop; så ville det være en anden diskussion. Nu diskuterer vi op til 500 kvoteflygtninge.

Nu går vi så i gang med den her diskussion, som jo dybest set ingenting betyder, men når det så er sagt, er jeg da også temmelig skeptisk over for, at man vil fjerne loftet på de 500 – så kan det bare hæves, og det kan ministeren gøre suverænt uden om Folketinget. Det synes jeg da er en rigtig dårlig idé. Jeg kan ikke se, at det her er en stramning. Altså, dybest set er det vel egentlig en lempelse, fordi loftet fjernes.

Ordføreren.

Altså, det ser jeg mildest talt som drilleri fra ordførerens side. Vi har jo allerede klokkeklart vist, hvad vores hensigt er, igennem de sidste, ja, 2½ år i et meget, meget nært samarbejde med Dansk Folkeparti. Hvis det var sådan, at vi ønskede at hæve antallet af kvoteflygtninge, så havde vi jo nok ikke sat kvotesystemet i bero allerede. Det her gør, at vi ikke skal ned i Folketingssalen igen og igen for at behandle, hvorvidt vi vil tage kvoteflygtninge eller ej, men at det er op til ministeren. Og ministeren har jo allerede sat antallet af kvoteflygtninge i bero.

Så den der, ja, bekymring for, at det her lovforslag skulle være det modsatte, ser jeg altså mere som drilleri – altså, prøv at kigge på virkeligheden.

Spørgeren.

Altså, når man laver en lovgivning, mener jeg faktisk, at det er afgørende, at man er præcis. Når man så indfører sådan en elastik, er det alt andet lige da ikke et udtryk for en stramning, men snarere for en lempelse. Og så igen: Det her forslag foregiver at ville en masse, og så er det jo bagateller set i forhold til det store billede. Altså, hvis ordføreren kunne love mig, og hvis regeringen kunne love mig, at der bliver fremsat forslag om, at vi kan lave et asylstop, hvis det er det, der skal til, så synes jeg, vi er inde i en helt anden diskussion, hvor vi meget gerne vil bakke op.

Ordføreren.

Nu begynder jeg at frygte – jeg ved godt, det ikke er tilfældet, men ordføreren får det til at lyde sådan – at ordføreren ikke har været til stede og stemt for de rigtig, rigtig mange stramninger, der har bidraget meget kraftigt til, at vi har et historisk stort fald i antallet af spontanasylansøgere. Ordføreren får det til at lyde, som om det her er den eneste stramning, vi kommer med på udlændingeområdet. Det er jo helt absurd. Det her skal ses som led i en lang række tiltag, der er kommet.

I forhold til bekymringen om, at vi i en særlig situation kan ændre det her, så står der jo klokkeklart i teksten, at det kun kan ske i forbindelse med en international aftale indgået med det formål at begrænse asyltilstrømningen – altså begrænse, det kan ikke blive meget mere klart.

Så er det hr. Martin Henriksen. Værsgo.

Ja, og så skal man læse lidt videre i sætningen. Der står nemlig også, at hvis det er af strategiske hensyn, kan det være muligt at genbosætte folk fra tredjeverdenslande. Og det kan jo fortolkes på forskellige måder. Og igen vil jeg sige, at man sagtens kan lave en international aftale mellem Danmark og EU eller mellem Danmark og andre lande, hvor der så står i aftalen, at formålet er at begrænse tilstrømningen. Men at noget står på et stykke papir, er ikke ensbetydende med, at det bliver ført ud i virkelighedens verden. Altså, det er det bare ikke. Sådan er det jo ofte herinde. Med jævne mellemrum er det i hvert fald sådan herinde på Christiansborg, at man skal følge lidt op på de politiske beslutninger.

Jeg ved ikke, om hr. Marcus Knuth kan huske, da statsministeren på et tidspunkt sagde – jeg tror, det var ment som en håndsrækning til den tyske kansler Angela Merkel – at Danmark skulle tage imod 1.000 ekstra kvoteflygtninge. Nu bliver det jo meget nemmere, hvis det er, at statsministeren eller andre i regeringen eller i kommende regeringer får en sådan fiks idé på et andet tidspunkt for at være venlig over for tyskerne, eller hvad ved jeg.

Altså, kan hr. Marcus Knuth garantere, at statsministeren ikke en anden gang lige pludselig får lyst til at sige, at Danmark kan tage imod 1.000 ekstra kvoteflygtninge?

Ordføreren.

Prøv at høre her: Det her lovforslag har til formål at få styr på tilstrømningen. Og det er jo netop derfor, vi har sat kvotesystemet i bero. Og hvis jeg husker korrekt, mener jeg faktisk, at jeg har siddet i en debat sammen med ordføreren helt tilbage for næsten 2½ år siden på TV 2 News – og jeg tager det fra min hukommelse, så det er så godt, som det kan blive – hvor ordføreren selv sagde, at hvis vi fik styr på tilstrømningen af spontane asylansøgere, ville ordførerens parti være villig til at se på antallet af kvoteflygtninge.

Det er jo det, man kan sige der indirekte sker her. Hvis det er sådan, at vi virkelig kan lave en aftale, hvor vi får rigtig, rigtig godt styr på antallet af spontane asylansøgere, og de ikke kommer i noget større antal, kunne det f.eks. ske som en del af en aftale, hvor man så kigger på antallet af kvoteflygtninge. Men det vil jo alene være som en del af en aftale, der begrænser tilstrømningen overordnet.

Hr. Martin Henriksen.

Der er mange forskellige fortolkninger af det her lovforslag, men en af fortolkningerne er, at man kan lave en aftale, som handler om at begrænse tilstrømningen til Europa. Men at tilstrømningen til Europa bliver begrænset, er ikke ensbetydende med, at den også bliver begrænset til Danmark. Den sammenhæng er der jo ikke nødvendigvis. Så igen vil jeg bare sige, at papir jo kan være meget taknemligt; man kan skrive alt muligt ind i aftaler, men hvis det ikke bliver gennemført i virkelighedens verden, kan man ikke bruge det til noget som helst.

Hvis det er, at regeringen ønsker at stoppe for de spontane asylansøgere og så efterfølgende have en diskussion om, hvorvidt man så skal tage 500 FN-kvoteflygtninge om året, er det jo en lidt mærkelig måde, man griber det an på. Så burde vi jo sådan set starte med at behandle et forslag i Folketingssalen, som er et asylstop i forhold til de spontane asylansøgere. Men det gør man jo ikke.

Så vil jeg bare bede hr. Marcus Knuth om at svare på mit spørgsmål. Jeg ved ikke, om hr. Marcus Knuth kan huske, at statsministeren på et tidspunkt sagde, at Danmark ville tage imod 1.000 ekstra kvoteflygtninge for at være venlig over for den tyske regering. Med det her lovforslag bliver det jo nemmere for den til enhver tid siddende regering lige pludselig at beslutte, at vi tager imod 1.000 ekstra på et år, hvis det er, at man laver en aftale om det.

Kan hr. Marcus Knuth garantere, at statsministeren ikke lige pludselig lover, at Danmark på et år skal tage imod 1.000 ekstra kvoteflygtninge? For det bliver der jo mulighed for med det her lovforslag, fordi der er en undtagelse fra loftet på de 500.

Ordføreren.

Med al respekt synes jeg helt ærligt, at ordføreren viser en mangel på forståelse for det meget, meget nære samarbejde, vi har haft med Dansk Folkeparti igennem de sidste 2½ år. Vi har lavet opstramning efter opstramning med et eneste formål, nemlig at reducere antallet af asylansøgere, således at vi kan få styr på integrationen her i Danmark. Det er jo soleklart, hvad det her lovforslag går ud på. Det er endnu et led i det at få et mere smidigt system, således at der kommer styr på integrationen i Danmark. Og at kalde det noget andet synes jeg simpelt hen ikke er fair.

Det, der står i teksten, er klokkeklart, at man kan lave én undtagelse. Flere undtagelser vil kræve en lovændring, og det ved ordføreren også godt. Men man vil kunne lave en enkelt undtagelse, hvis det er et led i at begrænse flygtningestrømmen.

Så stiller ordføreren et direkte spørgsmål vedrørende statsministeren. Jamen statsministeren kunne da også med det nuværende system – uden om det her – gå ud og lave internationale aftaler, som Folketinget kunne bakke op om, hvis der var flertal for det. Så det er jo ene og alene spekulation og udtryk for mangel på tillid fra ordførerens parti, som vi ellers har et rigtig, rigtig godt samarbejde med.

Så går vi til hr. Holger K. Nielsen som den næste spørger. Værsgo.

Jeg må tilstå, at jeg er enig med ordføreren i den fortolkning, han giver af det her – for lige at intervenere i den diskussion.

Et hovedargument hos Venstre er, at vi har for mange problemer her i Danmark, at vi skal tage vare på vores egne statsborgere, og at det kan vi ikke gøre, hvis der kommer 500 ekstra kvoteflygtninge. Det må være sådan, det skal forstås. Men det er jo ikke kun Danmark, der har et problem med flygtningetilstrømning. Det er et problem i en lang række europæiske lande, som for adskilliges vedkommende står i en vanskeligere situation, end Danmark gør. De har ikke sagt stop for kvoteflygtninge. De er stadig væk bevidste om, at det faktisk er et system, som man er nødt til at holde fast i, hvis ellers det internationale flygtningesystem skal hænge sammen.

Det var også derfor, Poul Hartling, Venstres gamle formand, i sin tid var hovedmand i at få det her gennemført. Og derfor vil jeg godt høre, om der slet ikke er nogen overvejelser hos Venstre om, at det ikke hænger sammen, når man vedvarende siger, at man vil have stoppet for de her 500 kvoteflygtninge, fordi vi er nødt til det af hensyn til Danmarks interne problemer.

Ordføreren.

Jamen som jeg sagde i begyndelsen af min tale: Venstre går soleklart ind for godt at ville hjælpe flygtninge. Spørgsmålet er ikke om, spørgsmålet er hvordan. Og der mener vi nu engang, at med den situation, vi står over for, med så mange, der kommer hertil spontant, er tiden ikke inde til oveni at tage kvoteflygtninge.

Derudover gjorde jeg det også klart, håber jeg, at vi støtter kvotesystemet, at kvotesystemet er den rigtige måde at tage flygtninge på. Men det kræver nu engang, at der ikke kommer folk ind både ad hoveddøren og ad bagdøren samtidig. Så når vi har styr på integrationen, og når vi har styr på antallet af spontane asylansøgere, der kommer hertil, jamen så vil vi selvfølgelig gerne åbne op for kvoteflygtninge igen. Det kræver nu engang bare nogle forudsætninger, således at vi kan bevare sammenhængskraften i det danske samfund.

Spørgeren.

Jamen det der passer jo ikke. Altså, sagen er den, at Venstre også har besluttet at trække tæppet væk under kvoteflygtningesystemet. Og til det med, at vi skal kunne holde styr på det danske samfund: Jamen vi er jo et af de rigeste samfund i verden, et af de mest velordnede samfund i verden. Det har statsministeren sagt adskillige gange at vi er, og det er der sådan set også meget om. Der er problemer, ja. Men det er jo ikke større problemer, end at vi godt kan håndtere 500 af de fattigste flygtninge i verden i det her land. Det er derfor, at det med, at man støtter op om systemet med kvoteflygtninge, er rent hykleri, når det bliver sagt på den måde, for det gør man jo ikke. Så ville man ikke trække tæppet væk under den her ordning med det stop, som man gennemfører her.

Ordføreren.

Det er ganske rigtigt, at Danmark er et af de rigeste lande i verden, og jeg ville ønske, det var så nemt, at vi bare kunne betale os til en velfungerende integration. Så nemt er det desværre bare ikke. Hvis SF's ordfører tager en tur ud i Mjølnerparken eller nogle af de andre ghettoer, vi har her i Danmark, vil ordføreren meget hurtigt se, at vi over de sidste mange år har haft voksende og voksende integrationsproblemer. Og hvis vi, som et rigt land, kunne løse dem med nogle penge, ville det være frygtelig, frygtelig vidunderligt, men så nemt er det bare ikke. Integration kan man ikke løse med penge. Integration kræver, at antallet, der kommer hertil, er på et niveau, hvor vi rent faktisk kan følge med.

Så er det fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg hæftede mig ved, at ordføreren sagde i sin tale, at vi også skal gøre rigtig meget for at hjælpe i nærområderne. Er det ikke præcis det, vi også er med til at trække tæppet væk under i øjeblikket, netop at hjælpe i nærområderne, fordi vi nu ikke aflaster dem med at tage imod flygtninge lige præcis fra nærområderne? For vi skal jo gøre begge dele, hvis vi skal hjælpe i nærområderne. Vi skal både hjælpe økonomisk, men vi er også nødt til at aflaste nærområderne i forhold til at tage nogle af dem, der er hårdest belastet, her til Danmark. Så jeg vil gerne høre ordførerens refleksioner over, hvad det egentlig betyder at hjælpe i nærområderne.

Ordføreren.

Jeg er sikker på, at Alternativets ordfører har et rimelig godt billede af, hvad den danske udviklingsbistand går ud på i områder som Jordan, Libanon, Syrien, Tyrkiet osv. Jeg har selv arbejdet med vores Syrienprogram, og jeg vil nødig stå her og bruge en masse tid på at opremse, hvordan det system hænger sammen. Jeg er sikker på, at ordføreren godt kender det.

Men vores prioritet er nu engang at hjælpe i nærområderne – der kan vi få rigtig, rigtig meget for de udviklingspenge, vi har – versus at hive endnu flere flygtninge til Danmark og forværre den integration, som allerede er en rigelig stor byrde. Og der mener jeg nu engang at man også skal vægte det danske samfunds sammenhængskraft.

Spørgeren, værsgo.

Tak. Jo, men det er jo ikke »versus«. Nu siger ordføreren, at vi skal hjælpe i nærområderne – med økonomisk bistand, som jeg forstår det – versus det at tage kvoteflygtninge. Det er jo ikke det, det handler om. Det handler om både-og. FN har opgjort, at der er 1,9 millioner flygtninge, som har brug for at blive genbosat, og der er foreløbig 45.000 mennesker, der er blevet genbosat. Hvorfor er det, at Danmark ikke har råd til at tage de her 1.500, som vi så skylder fra de seneste 3 år? Og jeg vil gerne igen have ordførerens kommentarer til, at det ikke er »versus«. Hvorfor kan vi ikke gøre både-og?

Ordføreren.

Jamen jeg tror, jeg gjorde det meget klart i mit svar til hr. Holger K. Nielsen før, at det jo ikke har noget at gøre med at have råd. Hvis det her var et spørgsmål om, hvorvidt vi havde råd til det økonomisk, så ville det være en meget, meget nem beslutning, men så simpelt er det ikke. Vi har set stigende integrationsproblemer med folk, der kommer hertil fra især ikkevestlige lande, over de sidste mange årtier. Integrationsproblemerne er blevet større og større; det må ordføreren da også selv anerkende. Og løsningen på de integrationsproblemer, som bekymrer – som jeg forstår det, i hvert fald fra de henvendelser, jeg får – flere og flere danskere mere og mere, er ikke at tage endnu flere flygtninge hertil. Jo, vi vil gerne hjælpe flygtninge, men det vil vi så gøre ude i nærområderne.

Så kan vi sige tak til Venstres ordfører. Så er det Enhedslisten, og det er fru Johanne Schmidt-Nielsen. Værsgo.

Tak. Jeg synes jo, at i dag er en trist dag. Det synes jeg, fordi FN's kvoteflygtningesystem er et godt system og ikke mindst et vigtigt system. Det er en måde at sikre beskyttelse til nogle af de mennesker, som ikke har råd til at betale menneskesmuglere, og det er en måde at sikre beskyttelse af nogle af de mennesker, for hvem flugten simpelt hen er for farlig. Vi ved alle sammen godt, at det er markant farligere for kvinder at flygte end for mænd. Vi ved alle sammen godt, at en barnekrop kan overleve kortere tid i Middelhavets vand end en voksenkrop. Vi ved alle sammen, at risikoen for ældre mennesker ved at flygte er markant større end f.eks. for en fysisk stærk ung mand. FN's kvoteflygtningesystem er en måde at komme uden om de menneskesmuglere, som samtlige partier siger de vil bekæmpe, og FN's kvoteflygtningesystem er en måde at aflaste de nærområder, som samtlige partier siger de vil støtte. Det er simpelt hen, fordi det at hive nogle flygtninge ud, som måske er i særlig fare i nærområdet, frigiver ressourcer.

Det er det kvoteflygtningesystem, vi bevæger os længere væk fra med det her lovforslag. Fra 1979 til 2015 har vi efter aftale med FN påtaget os at tage nogle af de kvoteflygtninge, som FN forsøger at få genbosat, og fra 1989 til 2015 har det drejet sig om ca. 500 kvoteflygtninge om året. Allerede i 2016 besluttede regeringen jo at suspendere modtagelsen af kvoteflygtninge, og det skete, på trods af at man på det tidspunkt kunne se, at flygtningeantallet faktisk allerede da faldt markant. Siden da er antallet af flygtninge, der spontant kommer til Danmark, jo faldet endnu mere. Ministeren har selv kaldt det historisk så få flygtninge, der faktisk lige nu kommer til Danmark. At 500 kvoteflygtninge skulle være et uoverstigeligt problem for så ressourcestærkt et land som Danmark, er meget, meget svært at forstå. Og Danmark er da også det eneste land – det eneste land – som har valgt at reagere på den her historiske flygtningekrise ved at sige: Vi vil ikke have nogen; vi vil ikke være med til at løfte.

Ministeren har jo allerede i dag mulighed for at suspendere modtagelsen af kvoteflygtninge. Det har ministeren også vist med sin beslutning i 2016 og 2017. Det her lovforslag lægger så endnu mere magt over til ministeren. Ministeren får nu magt til at vurdere, at Danmark simpelt hen skal stoppe helt med at tage kvoteflygtninge, og det skøn skal altså foretages på baggrund af det, der i lovbemærkningerne kaldes en række forskellige faktorer i samfundet.

De der faktorer er sådan noget vingummi. De er fuldstændig umålelige. Det handler om, hvor mange flygtninge og indvandrere der er i arbejde og i uddannelse, og hvor mange der er på integrationsydelse. Det handler også om, hvor hurtige og dygtige flygtninge og indvandrere er til at lære dansk, og hvor mange der overtræder loven – altså umålelige kriterier. Det er i hvert fald ikke lykkedes mig indtil videre at få nogle klare svar på, hvornår man så igen skulle være klar til at tage kvoteflygtninge. Med andre ord får ministeren den beslutningsret, frem for at det er noget, som besluttes i Folketinget.

FN og altså UNHCR, som er den FN-organisation, der arbejder med det her område, er jo sat i verden for at forsøge at håndtere den fortvivlende flygtningesituation, som verden står i. FN har brug for ansvarlige samarbejdspartnere, og FN har brug for at kunne langtidsplanlægge. Den klub melder Danmark sig ud af med det her lovforslag. Det her lovforslag gør FN's vigtige, vigtige arbejde sværere. Vi kan kun håbe, at der ikke er andre lande, der lader sig inspirere af Danmark på det her område.

Høringssvarene er entydige. En lang række organisationer og institutioner opfordrer jo entydigt regeringen til at droppe det her lovforslag og igen begynde at give beskyttelse til kvoteflygtninge. Der er simpelt hen internationalt brug for det modsatte af, hvad Danmark og regeringen gør. Der er brug for, at flere lande løfter et ansvar.

Vi er i Enhedslisten helt på linje med kritikerne, og jeg vil opfordre Folketinget til at stemme nej til det her lovforslag, ligesom jeg vil opfordre ministeren til så hurtigt som overhovedet muligt at beslutte sig for igen at give beskyttelse til FN's kvoteflygtninge. Det er som sagt en måde at aflaste nærområderne på og en måde at sikre bare en lille smule retfærdighed i den uretfærdige verden, vi jo lever i. Det er nemlig en måde at sikre, at nogle af de mennesker, som ikke selv har mulighed for at flygte, faktisk kan få beskyttelse.

Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Så er det fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Når vi modtager flygtninge, er det helt forventeligt, at der er en regning, der skal betales de første år. Det koster økonomisk at brødføde folk, at give dem tag over hovedet og behandle deres asylsager. Når folk kommer fra egne, som er så forskellige fra Danmark, undgår man heller ikke, at der sker nogle kultursammenstød, indtil en vis integration har fundet sted. I Danmark venter vi, hvad angår rigtig mange, stadig på, at den integration finder sted. Man ser, at anden generation af indvandrere er endnu mere overrepræsenteret i kriminalstatistikken end første, at anden generation har nogenlunde samme efterslæb i forhold til PISA-resultater som deres forældre, og at beskæftigelsesgabet fortsat er alt for stort. Antallet af indvandrere til Danmark fra visse tredjelande har haft et alt for stort omfang. Vi har i Danmark ikke formået at løfte integrationsopgaven. Prisen for det er stor og bliver betalt økonomisk, socialt og kulturelt.

På den korte bane er der for mig at se kun én vej. Vi skal modtage langt færre og have et benhårdt fokus på en langt bedre integration i Danmark. Liberal Alliance har selv foreslået, at man skulle tage flere kvoteflygtninge, fordi man blandt kvoteflygtningene finder nogle af de mest udsatte. Så det giver god mening at fokusere kræfterne her. Men så længe vi har en situation, hvor vi ingen kontrol har over den spontane asylstrøm, er det ikke muligt at prioritere kvoteflygtninge højest. Det overordnede billede er, at Danmark har modtaget flere, end vi har kunnet integrere, og vi har derfor ikke kapacitet til at tage nogle af de allermest udsatte – desværre. Derfor støtter vi det her lovforslag.

Det gav anledning til enkelt spørgsmål fra hr. Holger K. Nielsen, SF. Værsgo.

Tak. Det, som er hovedargumentet fra ordførerens side, er, at integrationen først skal være på plads. Hvis den er på plads, kan vi godt tage flere kvoteflygtninge. Men vil ordføreren ikke medgive, at det sådan set er regeringens ansvar at sørge for, at integrationen forbedres, og at det i den forbindelse faktisk er et problem, at den nuværende minister på området jo ikke prioriterer integrationen, men i første række prioriterer at udsende signaler om, at man har en barsk udlændingepolitik, og at man laver lagkageudskæringer, når der kommer færre til Danmark, og jeg ved ikke hvad? Man laver alle mulige stunts, om jeg så må sige, som ligesom skal give en markering af, at her har vi en, som er tough og hård på det her område, hvorimod hun ikke interesserer sig for integrationen. Kunne det så ikke være en idé, at Liberal Alliance, som jo nu er kommet i regering, tog det emne op internt i regeringen og sagde til integrationsministeren: Kære ven, du er altså også minister for integration og ikke bare for stunts, der skal give regeringen og dig selv et eller andet barsk image?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er rigtigt, at ministeren ikke har fokus på integrationen. Vi kan f.eks. kigge på igu-forløbet, som jo netop er iværksat, og som er godt i gang derude, og som vi kan se er en succes. Vi kan se, at flere og flere benytter sig af igu-forløbet, og vi kan se, at det rent faktisk virker. Vi kan se, at flygtninge kommer i jobs, og beskæftigelse er efter min overbevisning lige præcis den allerbedste vej til integration. Der er altså taget nogle rigtig gode initiativer, så jeg er simpelt hen ikke enig i den præmis, at den her minister ikke skulle interessere sig for integrationen. Det bliver prioriteret, og vi kan se, at det faktisk også virker.

Værsgo til hr. Holger K. Nielsen.

Nu bliver der pludselig talt om, at integrationen går godt, og at der bliver skabt jobs osv. Jeg er en smule forvirret, det må jeg godt nok sige. Altså, hovedargumentet imod kvoteflygtninge var jo, at der ikke var nogen integration. Så siger jeg, at så er der et problem, som denne regering må løse, og det har den ikke gjort godt nok, siden der et problem, der gør, at vi ikke kan tage kvoteflygtninge. Derfor spørger jeg så, om det ikke ville være en idé, at Liberal Alliance tog det her spørgsmål op internt i regeringen og ligesom fortalte kollegaerne, at nu må der komme mere damp på hele integrationsindsatsen, og at ministeren ikke bare skal være minister for forskellige stunts.

Ordføreren.

Prøv at høre her: Integrationen er jo ikke et spørgsmål om at kigge de sidste 2 år tilbage. Vi taler om, at integrationen i Danmark har slået fejl de sidste 30 år. Så der er forskellige regeringer, som ikke har løftet det ansvar, der skulle løftes. Det er ikke et ansvar, man kan placere i den nuværende regering. Det er et delt ansvar, og jeg synes sådan set, at vi skal påtage os det ansvar og sige: Det har vi bare ikke gjort godt nok. Når vi kan se, at anden generation i højere grad er repræsenteret i kriminalstatistikken end første generation, når de har et efterslæb i forhold til uddannelse – de bliver ikke bedre, de bliver ikke dygtigere – så har vi et problem, og det er vi bare nødt til at tage bestik af.

Ja, så er der nu taget nogle initiativer, som betyder, at det går en lille smule i den rigtige retning, men det betyder overhovedet ikke, at vi er i nærheden af at være der, hvor vi synes det giver mening at tage imod flere flygtninge. Der er vi bare ikke, men der er taget nogle små skridt i den rigtige retning, og det er jeg glad for.

Den næste spørger er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. Værsgo.

Nogle gange, når man træffer en beslutning, skal man lige sådan overveje: Tænk, hvis der var andre, der gjorde det samme som mig. Hvis der var andre, der gjorde det samme som mig, ville det så være godt eller skidt?

Danmark er jo p.t. det eneste land, som har besluttet sig for at stoppe med at tage kvoteflygtninge. Mener Liberal Alliance, at det vil være godt, eller at det vil være skidt, hvis flere lande gør som Danmark, nemlig stopper med at tage kvoteflygtninge?

Ordføreren.

Jeg forstår det sådan set godt, hvis der er flere lande, som vil prøve at kontrollere den situation, de står i. Jeg synes sådan set grundlæggende, at kvotesystemet er godt. Jeg synes sådan set, det er et rigtig godt system, og vi har også i Liberal Alliance foreslået, at vi skulle tage flere kvoteflygtninge under den forudsætning, at vi får styr på de spontane. Jeg håber da på, at det her sender et signal ud i verden om, at man skal finde gode europæiske løsninger netop på den spontane asylstrøm, for det er da det, der er det største problem.

Spørgeren.

Men hvis det største problem for fru Laura Lindahl er de spontane asylansøgere – hvis det er Liberal Alliances hovedargument for at stemme for det her lovforslag og hovedargument for, at Danmark ikke skal tage kvoteflygtninge – så er der da slet ikke noget, der hænger sammen. For den regering, Liberal Alliance selv sidder i, har en minister, som praler af, at historisk få flygtninge kommer til Danmark. Altså, I kan jo ikke både prale af, at historisk få spontane flygtninge kommer til Danmark, og så sige, at fordi så mange spontane flygtninge kommer, kan vi ikke tage kvoteflygtninge. Kan ordføreren ikke se, at det ikke hænger sammen?

Ordføreren.

Nej, for det her handler om, at der nu er blevet taget nogle initiativer, som har fået nedbragt antallet af spontane asylansøgere de seneste par år. Men det betyder jo ikke, hvis vi ser tilbage, at vi er lykkedes med at få integreret alle de mennesker, som er kommet tidligere. Den opgave er vi bare ikke lykkedes med. Hvis vi var lykkedes med det, havde det set anderledes ud.

Så er det rigtigt, at vi har nedbragt antallet – jeg ved ikke, om vi har nedbragt det til et passende niveau nu – til et historisk lavt antal, og det er rigtig godt. Men vi har et efterslæb fra alle de år, hvor antallet var højere, og det er vi bare ikke kommet i mål med. Når jeg kigger ud, er jeg ikke tilfreds med den integration, der er derude, og derfor synes jeg ikke, vi kan være bekendt at tage flere ind.

Den næste spørger er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil godt lige anholde en sætning, som ordføreren kom med, og det var, at det går bedre med hensyn til integrationen. Altså, ud af de syrere, der er kommet hertil bl.a. i 2015 – det her store indtag, der kom i 2015 – er der 18 pct. af mændene, der er kommet i arbejde, og 3 pct. af kvinderne, totalt set 12 pct. Det er jo lavere end blandt somalierne, så vidt jeg er orienteret. Jeg synes ikke, det går fantastisk godt.

Jeg synes ærlig talt, at alt det her med kvoteflygtninge er lidt af et blålys, for det, det i virkeligheden drejer sig om, hvis vi skal have løst det her problem, er jo, at der bliver sat turbo på hjemsendelserne. Det er det helt afgørende. Alt det andet kan vi så også diskutere, men jeg synes altså, at det er et marginalt problem, vi diskuterer nu, i forhold til spontanflygtninge. Kunne vi lave et asylstop for spontanflygtninge og så sende folk tilbage, ville der faktisk ske noget.

Ordføreren.

Nej, når jeg siger, at der er bedre integration, skal man jo tage med, at udgangspunktet er utrolig lavt. Det er ikke, fordi jeg synes, at integrationen går godt nu. Det var bare et argument for at sige, at vi ikke er i den situation, hvor vi bare lader stå til. Man forsøger at gøre nogle ting. Igu var et eksempel, og der er kommuner, der begynder at levere på det og vise bedre resultater. Det er ikke, fordi det er prangende resultater, men dog bedre. Det var sådan set pointen.

Så er vi jo fuldstændig enige med Dansk Folkeparti i, at man skal kigge på hjemsendelser. Det er da klart, synes vi, at vi ikke har været gode nok til at kigge på de mennesker, som tydeligvis ikke trives i det danske samfund. De har måske brug for en hjælpende hånd til at komme tilbage til deres hjemland, hvor de selv ville få et bedre liv.

Spørgeren.

Jamen jeg synes bare, at vi bruger noget tid på det, og det kan godt være, at regeringen virker, som om den virkelig får strammet op, men jeg synes bare på mange måder, at det er et blålys. For jeg er sådan set også enig med hr. Martin Henriksen i, at kvoteflygtninge særskilt jo ikke ville være noget problem, hvis ikke der havde været det kolossale indtag af spontanflygtninge, og det er så det problem, vi står med nu. Der er altså virkelig, virkelig store problemer.

Jeg vil så også anfægte hele den påstand om, at velfærdsstaten, lige meget hvor rig den er, bare skal rykke i nogle håndtag og dreje på nogle knapper og vips, så er alle integrerede. Det er jo simpelt hen en påstand, som overhovedet ikke kan dokumenteres, når vi ser på den lange række af integrationsplaner, vi har haft gennem historien. Det er fup og fidus.

Ordføreren.

Ja, der er rigtig mange af de kommunale integrationsprojekter, som på ingen måde har givet noget som helst, og som har været fuldstændig spild af skattekroner. Jeg er også enig med ordføreren i, at naturligvis ville det mest effektfulde være et asylstop, og det ved hr. Christian Langballe godt at Liberal Alliance mener. Vi ville rigtig gerne lave et asylstop i morgen.

Næste spørger er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak. Den sidste bemærkning, som ordføreren kom med, leder meget godt hen til mit spørgsmål: Anerkender ordføreren ikke, at vi også har et internationalt ansvar og en international forpligtelse til at være med til at løse verdens udfordringer, herunder flygtningeproblematikken?

Som fru Laura Lindahl selv sagde fra talerstolen, anerkender man egentlig kvotesystemet som et godt system. Så hvordan har Liberal Alliance det med at vende ryggen til det internationale kvotesystem her i dag?

Ordføreren.

Jamen isoleret set har jeg det ikke supergodt med det, men set i lyset af den situation, vi står i, så mener jeg, at det er det rigtige at gøre. Men isoleret set synes jeg, at kvotesystemet er godt. Hvis vi ikke havde spontanasylansøgere, synes jeg sagtens vi kunne tage kvoteflygtninge, og jeg synes sådan set også, at vi kunne tage mere end 500 årligt. Men set i lyset af at vi får mange spontanasylansøgere og har fået det, så mener jeg, det her er den rigtige beslutning. Men det betyder jo ikke, at det er en nem beslutning.

Spørgeren.

Tak. Så læser jeg lige op her af nogle tal, jeg i hvert fald har: I de første 8 måneder af 2017 er det kun 2.000 spontanflygtninge, som har fået asyl i Danmark, og anerkendelsesprocenten for flygtninge er faldet fra 85 til 33, således at der er mange færre, der visiteres til kommunerne. Vi ved jo, at vi har ca. 300, der rejser ind, hver måned. Det er historisk lavt, og det antal, der får asyl, er altså også historisk lavt.

Så hvad skal der til, før Liberal Alliance vil stå ved sit internationale ansvar?

Ordføreren.

Jamen der skal det til, at vi skal se, at de mennesker, som er kommet hertil, ikke er overrepræsenteret i vores kriminalstatistikker, at de fagligt får lige så meget ud af folkeskolen og er på niveau med deres etnisk danske klassekammerater. Vi skal simpelt hen se, at de ikke i overvejende grad er på kontanthjælp; vi skal se, at de ligger på linje med etniske danskere. Det er dér, vi skal hen.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Og så er det fru Josephine Fock, Alternativets ordfører, der tager den lange vej til talerstolen nu.

Tak for det. Som det så tydeligt er fremgået af de seneste ordførertaler, står vi her for at behandle regeringens forslag om en ny kvoteordning. Og det, som regeringen vil, er, at man vil ændre udlændingeloven, så det er den til enhver tid siddende udlændinge- og integrationsminister, der bestemmer, om vi skal tage kvoteflygtninge eller ej.

Jeg kan starte med at sige, at vi i Alternativet ikke bakker op om forslaget. Og det gør vi ikke, fordi en vedtagelse af det her forslag reelt betyder, at vi som land træder ud af den nuværende kvoteordning. For lovforslaget betyder, at vi ikke længere skal tage de 500 kvoteflygtninge, som vi har taget hvert år siden 1989. Og det er et antal, som vi i forvejen mener er beskedent. Med andre ord vil man, som vi ser det, afskaffe Danmarks internationale forpligtelser og vende det internationale samfund ryggen.

Kvoteordningen er jo en frivillig ordning, og det vil sige, at vi ikke juridisk er forpligtet til at tage kvoteflygtninge. Men i Alternativet mener vi helt klart, at vi som land har et moralsk medansvar for at tage kvoteflygtninge. Og det vil sige, at det er et ansvar, vi tager, for at hjælpe nogle af verdens mest udsatte mennesker. Kvoteflygtninge er mennesker på flugt fra krig og konflikt, forfølgelse og overgreb – det er det, det handler om – og det er mennesker, som har et akut behov for beskyttelse. At tage kvoteflygtninge har hidtil været et valg, som vi har truffet, fordi det har været et anstændigt valg, og fordi vi i Danmark har en tradition for at gå forrest og hjælpe, hvor vi kan komme til det, også på internationalt plan med fælles internationale løsninger og fælles humanitær hjælp.

FN's kvotesystem bygger netop på internationalt samarbejde og er et udtryk for international solidaritet. Det er en solidaritet med de lande, som huser størstedelen af verdens flygtninge. Og det er solidaritet med de mennesker, som har brug for akut beskyttelse og genhusning.

Det midlertidige stop for kvoteflygtninge, som et flertal i Folketinget allerede har vedtaget, og det her lovforslag, som vi er på vej til at vedtage med det flertal, der er i Folketinget, signalerer over for vores nabolande og det internationale samfund, at vi ikke mere vil være med i det internationale samarbejde om at modtage flygtninge. Og det er stik imod de meldinger, som Danmark tidligere er kommet med internationalt.

På FN-topmødet i New York sidste år var der bred opbakning til at styrke og udvide kvoteordningen, og der var bred enighed om, at der var behov for globale løsninger. Det var en enighed, som blev udmøntet i New York-deklarationen med lige præcis opbakning fra Danmark. Den forpligtede os til at styrke arbejdet for genhusning af flygtninge og give opbakning til de lande, som huser mange flygtninge i dag. Og hvordan forsvarer vi så som land, at vi indfører en bestemmelse, som er direkte i strid med den aftale? Hvis vi som et rigt og stabilt land løber fra vores internationale aftaler, legitimerer vi jo andre lande i at gøre det samme, og det vil som konsekvens få det internationale kvotefordelingssystem til at bryde sammen.

Regeringen har meldt ud, at man ønsker at sætte en stopper for menneskesmuglere. Jamen hvorfor er det så, at vi er i færd med at afskaffe det eneste system, som man positivt ved er et effektivt redskab til at bekæmpe netop menneskesmuglere? Regeringens argument for både lovforslaget og det midlertidige stop for kvoteflygtninge, som man allerede har vedtaget, er, at vi har integrationsudfordringer i Danmark. Dermed er vi jo rigtig godt i gang med at blande indenrigspolitiske forhold sammen med udenrigspolitiske beslutninger, og det gør man altså ved at indføre et hensyn, som intet har at gøre med, at en bestemt gruppe mennesker har et særligt behov for beskyttelse.

Vi står lige nu med et historisk højt antal flygtninge på verdensplan. Der har aldrig nogen sinde før været et større behov for en international fordelingsordning, der bygger på globalt ansvar og solidaritet med verdens svageste, end lige præcis nu. Og det er lige præcis det, FN's kvoteordning er til for. Derfor vil jeg gerne slutte af med på vegne af Alternativet at opfordre regeringen til at trække forslaget tilbage og genoptage Danmarks optag af kvoteflygtninge. Lad os i stedet for udvise mod til at gå med i forreste række for at beskytte og hjælpe mennesker på flugt fra krig, konflikt og krænkelser af de mest fundamentale menneskerettigheder. Lad os udvise mod til at gå forrest i kampen for at styrke det internationale samarbejde, og lad os ikke kun være det bedste land i verden, men også det bedste land for verden.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Tak. Vi deler jo holdningen om, at kvoteflygtningssystemet er den rigtige måde at tage flygtninge på. Men det forudsætter jo, at der er styr på integrationen i Danmark. Kunne ordføreren sætte nogle ord på, hvordan ordføreren selv synes det går med integrationen i Danmark – har vi over de sidste år haft stigende udfordringer med integrationen, eller har vi haft faldende udfordringer med integrationen?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at det går langt bedre med integrationen, bl.a. på baggrund af den trepartsaftale, som vi også har været med til at bakke op om, i forhold til hvis man ser på, hvor mange der er kommet ud på arbejdsmarkedet. Jeg husker tallet som ca. 37 pct. Det vil jeg ikke hænges hundrede procent op på, men det er i hvert fald over en tredjedel af de flygtninge, der er kommet inden for de seneste 5 år, der er kommet ud på arbejdsmarkedet. Og det synes jeg er et rigtig, rigtig positivt signal.

Spørgeren.

Jeg er jo enig i, at vi har været rigtig gode fra regeringens side, i modsætning til den tidligere røde regering, til at få flere flygtninge i arbejde. Det er stadig væk kun et lille skridt på vejen, men nu taler vi om den samlede integrationsindsats. Set over de sidste par år har der så været større problemer eller færre problemer? Og i mine øjne er integrationsproblemerne udelukkende blevet større og større de sidste år, netop fordi vi har modtaget så mange flygtninge. Og det er jo netop vores argumentation for, at det ikke er det rigtige tidspunkt at tage kvoteflygtninge.

Ordføreren.

Altså, jeg synes jo, at ordføreren fra Venstre dermed ser bort fra de fakta, vi har. Vi har bl.a. også tal fra hele uddannelsessystemet, hvor vi lige præcis kan se, at både i forhold til de unge kvinder, men nu også de unge mænd, som har en anden etnisk herkomst end dansk, e der en langt, langt højere fordeling i forhold til at tage både en basisuddannelse eller en faglig uddannelse og også en længerevarende uddannelse. Så jeg synes faktisk ikke, at ordføreren tager det samlede billede med i betragtning – eller jeg har svært ved at forstå, at ordføreren har den holdning, hvis han gør det.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre. Værsgo.

Vi diskuterer i dag, som det er fremgået, her i Folketingssalen, om det i fremtiden skal være op til den til enhver tid siddende minister at bestemme, om og i givet fald hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal modtage gennem FN's kvoteflygtningesystem, og i sikker og magtfuldkommen forvisning om, at de altid vil dele posten mellem sig, er regeringen og Socialdemokratiet blevet enige med hinanden om, at det er en god idé.

I øjeblikket tager Danmark som bekendt 0 kvoteflygtninge, altså ikke en eneste, og Danmark er det eneste land i FN, der har indført et stop for kvoteflygtninge, ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat. Danmark er altså det eneste land, der højt og tydeligt siger til de andre: Os kan I ikke regne med. Det er faktisk det allerværste ved det her lovforslag. Forstå mig ret: For de 500 kvoteflygtninge, der nu ikke kan komme til Danmark, men måske i stedet må blive i overfyldte flygtningelejre i Libanon, i Jordan, i Kenya eller andre steder, gør det selvfølgelig en konkret forskel. For kvoteflygtninge er som bekendt de mest udsatte af flygtningene; det er dem, FN udvælger, fordi de har meget svært ved at klare sig i en flygtningelejr. Men som fru Mette Frederiksen trodsigt sagde på Radikale Venstres nytårsstævne i starten af i år: Det gør nok ikke en forskel for nr. 501, om Danmark tager 500 kvoteflygtninge, vel? Nej, hvis nr. 501 – som jo ikke er et nummer, men et menneske – må blive i lejren, så gør det ikke en forskel for netop hende. Men hvis hun bliver hjulpet af et andet land, som også tager sin andel af kvoteflygtningene, så gør det netop en meget stor forskel, både for hende, men jo i lige så høj grad også for det land, som vi aflaster, fordi det land i forvejen tager et kæmpe ansvar for nabolandets flygtninge. Det er sådan set det samarbejde og de fælles aftaler, det her lovforslag gør op med.

Når Danmark ikke er et land, man kan regne med, så kan vi heller ikke med nogen som helst form for legitimitet forvente af andre lande, at vi kan regne med dem, og når man indtager den position, er man jo i sidste ende villig til at lade hele samarbejdet falde fra hinanden. Vi smider arven fra Poul Hartling på møddingen – Poul Hartling, den tidligere danske udenrigsminister og statsminister fra Venstre, der siden blev FN's flygtningehøjkommissær, og som i 1981 på vegne af FN modtog Nobels Fredspris netop for etableringen af kvoteflygtningeordningen. Vi siger farvel til den internationale solidaritet, som finder sit mest ultimative udtryk netop i forpligtende aftaler i FN.

En række andre europæiske lande trækker heldigvis i den modsatte retning nu og tager imod flere kvoteflygtninge. Tak skal I have. Det er vejen frem, for vi løser ingen problemer hver for sig. Vi får ikke et tryggere, et stærkere og et bedre Danmark ved at overlade ansvaret til andre. Vi har brug for mere internationalt samarbejde, ikke mindre. Og ja, Danmark skal modtage de 500 kvoteflygtninge, vi har forpligtet os til i FN, fordi vi kan, men allermest fordi vi ønsker, at alle andre skal påtage sig det samme ansvar.

Radikale Venstre er naturligvis imod dette lovforslag.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Et hovedargument hos regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag for, at vi ikke kan modtage de her 500 kvoteflygtninge, er, at vi har nogle meget, meget store integrationsproblemer her i Danmark, at vi har meget store sociale problemer, og at vi er nødt til først at håndtere de vanskeligheder, vi har her i Danmark.

Jo, der er problemer. Det er der med integrationen, bl.a. fordi det ikke bliver prioriteret af den nuværende minister, selv om hun også er minister for integration. Det er klart, at det ikke er hele forklaringen, men det er faktisk en væsentlig del af det. Der er også sociale problemer, vi skal tage os af i forhold til de borgere, der bor i landet i forvejen. Men spørgsmålet er, og det er det, jeg synes man i partiet Venstre bør overveje, hvilket også blev påpeget af fru Sofie Carsten Nielsen, om prisen ikke er for høj. Venstre har jo en stolt tradition på det her område gennem Poul Hartling, der var flygtningehøjkommissær og faktisk var fadder til den her ordning og var meget stolt af, at han blev fadder til ordningen, og meget stolt af, at Danmark havde den fremtrædende rolle i FN's flygtningepolitik.

Er det de 500 kvoteflygtninge, vi skal tage, som betyder, at vi ikke kan klare integrationen, at vi ikke kan klare vores sociale problemer, at det danske samfund ikke kan hænge sammen? Det ved vi jo godt at det ikke er. Det ved vi jo udmærket godt at det ikke er. Det er jo ikke det, som er spørgsmålet. Det er også derfor, som det også er påpeget, at en lang række andre lande, som har lige så store problemer som Danmark – lige så store problemer! – jo ikke skærer ned på antallet af kvoteflygtninge. Norge, hvis integrationsminister vist er slyngveninde med den danske, skruer jo ikke ned for antallet af kvoteflygtninge, fordi det er så stor en del af i hvert fald den norske tradition, at man vil være solidarisk internationalt, og at man prioriterer FN-systemet så højt, at man ikke vil betale den pris. Det er netop det, som for mig at se er hovedproblematikken i det her.

Det er da rigtigt, som det er blevet sagt: Hvad betyder 500 fra eller til i flygtningelejrene? Nej, vi ved da godt, at det jo ikke er det, som får det til at falde sammen. Men omvendt er det heller ikke det, der får det danske samfund til at hænge sammen.

Problemet er, hvis det smitter, hvis det påvirker andre lande til at gøre det samme, og det er jo det, som er vanskeligheden nu. I en række lande er der samme diskussion, som vi også har i Danmark. Det er klart, at hele flygtningesituationen er en af de store diskussioner i en lang række lande. Det er en stor udfordring i en række europæiske lande, og så kan det jo være meget, meget fristende at henvise til Danmark og sige: Okay, Danmark har stoppet med at tage kvoteflygtninge; burde vi ikke gøre det samme, hvis vi skal løse vores problemer? Og pludselig breder det sig som ringe i vandet, og så falder det her system fra hinanden.

Det er en høj pris at betale, og det synes jeg også at Venstre med den tradition, Venstre har på det område, burde tænke over.

Der er spørgsmål netop fra Venstres hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Lad mig begynde med at sige, at jeg og vi selvfølgelig er meget, meget stolte af vores tidligere politikere, herunder Poul Hartling, men jeg vil da mene, at det er meget, meget naivt at sige, at vi skal holde fast i en fortid, hvor udfordringerne var nogle helt, helt andre. Så lad mig bare spørge ordføreren direkte: Anerkender ordføreren, at vi har massive – som i massive – integrationsproblemer i det danske samfund på nuværende tidspunkt?

Ordføreren.

Jamen det erkender jeg da. Der er meget store problemer. Jeg tror, at det på visse områder går bedre end tidligere, men der er store udfordringer – det er der da – med ghettoisering, med kulturelle spændinger, religiøse spændinger osv. Det er der da.

Men det, jeg bare siger, er, at du jo ikke får flygtningeproblematikken begravet ved så bare at vende ryggen til det og sige, at vi udelukkende skal beskæftige os med de danske problemer. Og min pointe er, at de 500 kvoteflygtninge jo ikke ville gøre det umuligt at løse integrationsproblemerne, hvis ellers man ville tage dem alvorligt – hvad man jo ikke vil i den nuværende regering, hvor man hellere vil føre symbolpolitik og lave forskellige stunts, så man kan få en eller anden profil, der ser hård ud, i forhold til vælgerne. Det er det, det handler om, ikke integration. Hvis man tog det alvorligt, er jeg ikke i tvivl om, at man godt kunne håndtere det her.

Spørgeren.

Der mener jeg jo, at det er vores ansvar som politikere i første omgang at værne om Danmark og værne om det danske samfund. Og hvis det er sådan, at ordføreren erkender, at vi har store integrationsproblemer, så synes jeg, det er direkte uansvarligt at sige, at de integrationsproblemer løser vi ved at tage endnu flere mennesker hertil fra en fremmed kultur, som også vil have svært ved at integrere sig. Det var mere en kommentar end et spørgsmål.

Ordføreren.

Jamen ifølge forretningsordenen kan man også godt have kommentarer, det behøver ikke være spørgsmål.

Hvad angår det at værne om Danmark, synes jeg jo, at det er der, hvor det går helt galt for Venstre. Altså, en Poul Hartling var da fuldstændig klar over, at det at værne om Danmark også er et spørgsmål om, at vi forpligter os i FN. Det bedste værn for et lille land er at have et internationalt samarbejde, og det er jo derfor, at Danmark, oprindelig i hvert fald, har støttet FN så kraftigt. Men med den nuværende generation af politikere i f.eks. Venstre har man tilsyneladende ikke særlig meget forståelse for det.

Med det siger vi tak til SF's ordfører. Så er det den konservative ordfører, og det er hr. Naser Khader. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne gentage en historie. Jeg har fortalt den tidligere her fra talerstolen. Her for ca. 3 år siden var jeg i Libanon, i Beirut, og mødte en syrisk kvinde, der stod og solgte cigaretter, kleenex, tyggegummi på gaden for at overleve. Hun var flygtet til nabolandet Libanon sammen med sine tre døtre. Hun stod og solgte de her ting for at overleve.

Egentlig kunne jeg godt tænke mig, at hun var kommet til Danmark med sine tre døtre, som var veluddannede og veloplyste. Men de har ikke den mulighed for at komme til Danmark som andre. De har simpelt hen ikke råd til det. Den måde, man kommer til Danmark og får asyl på, er hamrende usolidarisk. Det er folk, der har forbindelser, det er folk, der har pengene. Det er i snittet mellem 10.000 og 20.000 dollar pr. person. Jeg synes ikke, at det er fair over for dem, der ikke har de penge. Derfor mener jeg, at vi bør lave det helt om, lave en ny asylreform, sige nej til dem, der kommer selv, for på den måde stopper vi menneskesmuglernes aktivitet. Man kan i dag tjene flere penge ved at smugle mennesker end stoffer. Menneskesmugling er ved at blive overtaget af de islamistiske bevægelser, og på den måde er vi med til indirekte at finansiere de islamistiske bevægelser ved at acceptere, at dem, der kommer hertil, kommer ved hjælp af menneskesmuglerne.

Ud over det risikerer de at blive udsat for seksuelle overgreb. De risikerer at drukne i Middelhavet, de risikerer at blive udnyttet, så jeg mener, at vi bør arbejde i retning af et asylstop. Vi stopper for folk, der kommer hertil selv, til gengæld skal vi hente folk fra flygtningelejrene. Derfor er vi grundlæggende tilhængere af kvotesystemet. Der henter man folk fra lejrene, man henter familier, så der ikke er behov for familiesammenføringer bagefter, og så ved man, at det er folk, som virkelig har behov. Og vi vil gerne forhøje kvotetallet, den dag vi stopper for spontane asylansøgere.

Men når vi synes, at det er godt med kvoteflygtninge, hvorfor støtter vi så lovforslaget? Det gør vi, fordi vores velfærdssamfund er udfordret på økonomi, integration og den sociale og økonomiske sammenhængskraft. Vi har faktisk givet asyl til mange, mange flere end et land som USA, der er mange gange større end os. Det er vigtigt, at vi igen skal have styr på den udfordring, og det er så op til folkestyret at bestemme, hvem og hvor mange vi har plads til at modtage.

I Det Konservative Folkeparti mener vi sådan set, at kvoteflygtningeordningen er en god måde at fordele og beskytte flygtninge på. Det skal være den måde, vi gør det på fremover – den eneste måde, vi gør det på – og antallet skal forhøjes. Men det skal først ske, den dag vi laver et asylstop. Lige nu har vi brug for et pusterum. Det er derfor, at regeringen i september indførte et stop for kvoteflygtninge. Lovforslaget i dag gør det klart, at det først og fremmest er op til regeringen at vurdere, hvor mange kvoteflygtninge vi kan tage, alt efter hvad udviklingen tilsiger.

Når vi i Europa og Danmark har fået styr på vores ydre grænser og stoppet antallet af spontane asylansøgere, kan vi igen tage imod flere kvoteflygtninge. Der er nemlig en øvre grænse for, hvor mange vi kan klare, og derfor støtter vi forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe. Værsgo.

Det er sådan set bare for ligesom at genoptage den diskussion, vi har haft her i Folketinget. Jeg er sådan set enig med ordføreren i, at et asylstop for spontanflygtninge vel burde være det, vi stod og diskuterede her i dag. Det ville jo være fantastisk, hvis vi kunne nå frem til det. Jeg mener faktisk, det er nødvendigt, også historisk betragtet, hvis ikke Danmark skal lide ubodelig skade.

Det, jeg godt vil anholde, er den her bemyndigelse, som man giver ministeren, til at tage dem ind i elastikmål, altså det kan være 500, det kan være 1.000, det kan være 2.000. Jeg synes bare ikke, at det er godt nok, at man har indført en kattelem i et lovforslag, som så giver ministeren bemyndigelse til egentlig bare at udvide grænsen, hvis man lige laver en aftale, f.eks. hvis den danske minister laver en aftale med den tyske minister og Berlin, ikke? Så kan vi lige tage nogle ekstra, hvis der opstod den situation, som der gjorde tidligere, altså simpelt hen bare give den gas, hvad angår det at udvide antallet. Det synes jeg simpelt hen er den forkerte vej at gå i den nuværende situation.

Ordføreren.

Det mener jeg ikke at vi giver ministeren bemyndigelse til. Jeg nægter at tro på, at det kommer til at ske, at man bare lige kommer hjem fra EU og siger, at nu skal vi forhøje kvoten. Det, vi giver bemyndigelse til, er, at ministeren har den mulighed i meget, meget særlige og ekstraordinære situationer. Det er ligesom med det, vi oplevede under presset i september 2015, hvor vi gav plads for den mulighed. Men det er ikke ensbetydende med, at muligheden bliver udnyttet, og derfor stoler jeg meget på, at det ikke kommer til at ske.

Hr. Christian Langballe.

Det er jo lige præcis det eksempel fra 2015, vi tager, hvor der kom over 20.000 flygtninge, og samtidig åbnede statsministeren op for, at vi kunne tage 1.000 ekstra kvoteflygtninge. Det var da helt galimatias i den situation, vi stod i. Og det er den situation, jeg gerne vil undgå, og det er derfor, jeg tror, at vi faktisk får en diskussion hernede i Folketingssalen, uden at det bare bliver en bemyndigelse for den enkelte minister til at hæve grænsen eller flytte den op eller ned.

Ordføreren.

Sådan som jeg husker det, sagde statsministeren: Det gør vi, vi tager imod 1.000, hvis de andre lande – de østeuropæiske lande, der nægtede at tage en fordeling – tager imod deres andel. Men det er jo ikke sket. Vi har ikke taget imod de 1.000, som der blev sagt. Derfor siger jeg, at det kun kommer til at ske i ekstraordinære situationer, og den mulighed synes jeg det er okay at ministeren har der.

Vi siger tak til den konservative ordfører. Så er vi færdige med ordførerrækken, og jeg giver ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak til ordføreren. Vi har været langt omkring allerede, kan man sige, i diskussionen her. Danmark har jo en lang tradition for at påtage sig et medansvar for nogle af verdens flygtninge, og det skal vi blive ved med. Det skal bl.a. ske ved en styrket nærområdeindsats, men jo også ved at tage kvoteflygtninge. Det er således regeringens opfattelse, at Danmark fortsat skal genbosætte flygtninge og dermed også fremadrettet støtte den globale genbosætningsindsats, som jo gælder en del af verdens flygtninge. Men vi skal ikke tage så mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores samfund, og der er ingen tvivl om, at antallet af nytilkomne flygtninge i de senere år har stillet vores samfund over for en række udfordringer i forhold til bl.a. integrationen.

Vi har et ansvar for, at Danmark hænger sammen – hænger sammen økonomisk, socialt og kulturelt. I den forbindelse er det afgørende, at antallet af flygtninge, der årligt genbosættes i Danmark, kan fastsættes med den størst mulige fleksibilitet. Lovforslaget lægger derfor op til, at der indføres en ny kvoteordning – en ordning, hvor udlændinge- og integrationsministeren på baggrund af en samlet afvejning af den sociale og økonomiske kapacitet beslutter, hvor mange udlændinge der skal genbosættes i Danmark. Efter lovforslaget kan den til enhver tid siddende minister beslutte, at op til 500 kvoteflygtninge årligt skal genbosættes i Danmark. I en helt særlig situation vil det årlige antal kvoteflygtninge dog kunne overstige 500 personer. Men det er kun i helt særlige tilfælde, hvor der bliver indgået en international aftale med det formål at begrænse flygtningestrømmen til Danmark eller Europa.

Ved vurderingen af, om der er tilstrækkelig social og økonomisk kapacitet i samfundet til at genbosætte flygtninge, skal der efter lovforslaget lægges vægt på bl.a. antallet af spontane asylansøgere, der er kommet til Danmark de foregående år, og også antallet af opholdstilladelser meddelt til udlændinge i de foregående år, altså primært hvor mange der har fået asyl, og hvor mange der efterfølgende er blevet familiesammenført. Herudover skal der også lægges vægt på, hvordan de udlændinge, der allerede befinder sig i Danmark, rent faktisk klarer sig. Er de i arbejde? Kan de sproget? Med andre ord: Er de en del af den helt almindelige danske hverdag?

Med lovforslaget sikrer vi muligheden for, at vi kan skabe den rette balance mellem antallet af flygtninge, som Danmark samlet set modtager, og vores evne til at integrere dem, der er her. For antallet af flygtninge og familiesammenførte har en betydning for, om integrationen kan lykkes. Og en vellykket integration er afgørende for, om Danmark fortsat kan være et godt og trygt samfund, der hænger sammen, både økonomisk, men også socialt og kulturelt.

Her til slut vil jeg gerne takke de ordførere, som har givet opbakning til lovforslaget, som det ligger her i dag. Og så kan jeg jo høre, at vi også får en diskussion indtil tredje behandling, og det er selvfølgelig helt fint, og jeg skal svare på alle de spørgsmål, der måtte være.

Der kommer i hvert fald et par stykker her. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hvis regeringen har den opfattelse, at den til enhver tid siddende minister skal kunne tage mellem 0 og op til 500 kvoteflygtninge på et år, hvorfor skal der så være en undtagelse, hvor ministeren får mulighed for at – må man forstå – fravige hovedreglen og tage imod endnu flere kvoteflygtninge?

Ministeren.

Det skal der i den helt særlige situation, hvor man indgår en eller en form for international aftale for generelt at begrænse tilstrømningen til Danmark og til Europa. Vi kan se det med EU-Tyrkiet-aftalen – det er en aftale, der jo har begrænset tilstrømningen til Europa. Og hvis vi nu kommer i en situation, hvor man på internationalt plan får indgået en aftale om at få lukket af, så det kun eller primært er kvoteflygtninge, der kommer hertil, så kan vi jo godt gå ind og regulere på antallet og i den situation tage nogle flere. Men det skal være en helt, helt særlig situation, og det er ikke noget med, at den til enhver tid siddende statsminister lige kan rejse til Berlin og aftale et eller andet med tyskerne – sådan er det ikke. Det er et langt større perspektiv, vi taler om.

Hr. Martin Henriksen.

Jeg synes, det er interessant, at ministeren nævner EU-Tyrkiet-aftalen, for den har jo ikke lukket af for tilstrømningen, for nu at bruge ministerens egne ord. Der kommer jo stadig væk masser af asylansøgere og migranter ind i Europa. Så det er jo et eksempel på en aftale, som man har lavet, og jeg må forstå, at hvis man laver tilsvarende aftaler, vil det, at man laver sådan en aftale, kunne bruges som argument for, at man som minister vil kunne sige: Så tager vi imod mere end 500 FN-kvoteflygtninge.

Jeg vil da være meget utryg ved det, hvis denne minister eller en anden minister kan henvise til EU-Tyrkiet-aftalen og sige, at man på baggrund af den aftale, som havde som formål at begrænse tilstrømningen, så kan tage imod flere FN-kvoteflygtninge. Det vil jo reelt betyde, at man i ministeriet kan nå frem til, at vi i dag har en helt særlig situation, og at ministeren eller en anden minister så vil kunne beslutte, at vi skal tage imod flere FN-kvoteflygtninge.

Så skal man forstå svaret sådan, at vi faktisk allerede i dag har en helt særlig situation? For vi har jo en aftale – EU-Tyrkiet-aftalen – som var ministerens eksempel. Det synes jeg altså desværre bekræfter mig i, at der er grund til at være lidt bekymret for det her lovforslag.

Ministeren.

Jeg tror nok, jeg sagde noget i retning af, det skulle være a la en EU-Tyrket-aftale, der lukker af. Og man må sige, at EU-Tyrkiet-aftalen jo rent faktisk har begrænset tilstrømningen drastisk. Men nej, det er ikke sådan, at vi allerede i dag har en eller anden særlig situation, der gør, at man skal tage over 500 kvoteflygtninge.

Nu trøster jeg mig lidt ved, at jeg kan høre, at hr. Martin Henriksen, hver gang han nævner ministeren, også siger: eller en anden minister end den, der er der nu. Det trøster jeg mig ved, for jeg antager, at det er, fordi hr. Martin Henriksen har en vis tillid til, at det ikke vil ske, sådan som det ser ud nu.

Den næste spørger er hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.

Jeg vil egentlig bare fortsætte der, hvor vi slap, og hvor jeg synes det interessante er. Altså, jeg har sådan lidt svært ved det her, for det kan godt være, at man fra regeringens side mener, det her er meget væsentligt, men jeg synes egentlig bare, diskussionen er ført på en forkert måde. For det afgørende er jo at få et asylstop med hensyn til spontanflygtninge. Det er det helt afgørende. Og de af ordførerne, jeg har hørt, og som jeg plejer at være enig med, giver mig ret i det, i hvert fald til dels. Og så synes jeg jo sådan set, at det godt kunne være, at muligheden så var der for faktisk at lave et asylstop.

Altså, hvis vi nu havde lavet den her ordning med spontanflygtninge, havde det jo været en god ordning. Jeg synes bare, at den her bemyndigelse til inden for kvotesystemet sådan ligesom at kunne forhøje antallet i særlige tilfælde, som jo så er noget, ministeren selv kan definere, er problematisk.

Ministeren.

I den perfekte verden ville det jo rent faktisk være sådan, at der var lukket af, så man kun havde kvoteflygtninge. Det tror jeg ville være den bedste af alle verdener – bortset fra den verden, selvfølgelig, hvor der ikke er flygtninge, men det forekommer nok ikke. For så ville man jo netop kunne styre det, og det tror jeg i virkeligheden vi alle sammen ønsker. Men indtil da lever vi jo i den virkelige verden, som den nu er, og der er det så sådan, at man kan tage op til 500 kvoteflygtninge. Og det er det, der ligger i det her forslag.

Hr. Christian Langballe.

Jo, og når vi så endelig har den her diskussion, er det bare, vi spørger om, hvorfor den her bemyndigelse overhovedet er der. For det lader til, at der er en minister, der gerne sådan vil kunne gå ud en gang imellem og være stor i slaget og sige, at så tager vi lige lidt ekstra – det kan være 1.000, det kan være 1.500, det kan være 2.000, det kan være 5.000, det kan være 10.000 – tallet er jo sådan set ubegrænset i virkeligheden. Og det er derfor, at vi, når vi nu har den her diskussion hernede, bare prøver at finde ud af, hvorfor den bemyndigelse er med, og om der ikke er nogen grænse. Altså, jeg synes, det svæver lidt i det uvisse.

Ministeren.

Årsagen er jo, som det også er blevet sagt ikke alene af mig, men også af andre ordførere, at vi kan komme i en situation, hvor man f.eks. kunne indgå en eller anden form for international aftale, der gør, at man får lukket af. Så er det jo sådan set helt reelt at sige, at hvis der ellers ikke kommer nogen til Danmark nu, vil man kunne tage x antal kvoteflygtninge i stedet for. Det synes jeg sådan set er meget reelt, og derfor synes jeg egentlig også, det er helt rigtigt at skrive det ind i den her aftale. Og det er det eneste, der ligger i det her. For jeg mindes simpelt hen ikke, at jeg ellers er blevet beskyldt for at skulle føre sådan en eller anden form for lempelig udlændingepolitik. Og nu kan jeg se, at venstrefløjen har markeret i hobetal, og jeg tror måske, at diskussionen nu vil føre os lidt over i en anden lejr.

I hobetal ved jeg nu ikke om der er tale om. Det er foreløbig kun en enkelt, jeg har indtegnet her, og det er fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Ja, det er så mig, som ministeren omtaler som i hobetal. Jeg har faktisk et lidt teknisk spørgsmål, for der var sådan lidt forvirring, da hr. Mattias Tesfaye var på talerstolen. Jeg vil bare gerne have ministeren til at bekræfte, at en minister i dag ikke har mulighed for at lave et egentligt kvoteflygtningestop, fordi ministeren kun, om jeg så må sige, har kompetence til at rykke rundt på kvoteflygtningene inden for en 3-årig periode, og at hvis man vil give en minister kompetence til helt at stoppe med at tage kvoteflygtninge eller at lave et stop, som er 4-årigt, 5-årigt, 6-årigt eller 7-årigt, og fortsæt selv rækken, så kræver det den her lovændring.

Det vil sige, at det, som det her lovforslag går ud på, er, at man altså kan sige, at det ikke er nok at rykke rundt på de 500 årlige kvoteflygtninge inden for en 3-årig periode, men at ministeren nu får mulighed for helt at stoppe med at tage kvoteflygtninge. Og grunden til, at vi vedtager lovforslaget, har ikke noget at gøre med aftaler med FN, men at vi er nødt til at ændre dansk lov for at give ministeren den kompetence.

Ministeren.

Vedrørende hobetal kan man i hvert fald konstatere, at fru Johanne Schmidt-Nielsen snart bliver til flere, om man så må sige. Og tillykke med det.

Men når det er sagt, er det jo rigtigt, at hvis ikke det her lovforslag lå her, og hvis ikke vi vedtager det her lovforslag, så skal vi tage de kvoteflygtninge, som vi egentlig i sin tid havde meldt ind at vi ville tage. Det ville være konsekvensen. Hvis det her lovforslag falder, kommer man til at tage den andel af kvoteflygtninge, som vi tidligere havde meldt ind, så det vil sige de der godt 490 og så de 500, som der sådan set står skrevet for i år. Så det er korrekt.

Spørgeren.

Tak for den præcisering. Og dermed kan vi jo altså også konkludere, at den siddende regering ikke ville kunne beslutte sig for at stoppe med at tage kvoteflygtninge, hvis ikke Socialdemokratiet bakkede op om det her lovforslag, for jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti er kritiske. Så det vil sige, at den eneste måde, ministeren og regeringen kan sørge for, at Danmark tager nul kvoteflygtninge på, er, ved at Socialdemokratiet stemmer for det lovforslag, vi førstebehandler i dag.

Ministeren.

Hvis ikke det her lovforslag bliver stemt igennem, vil man skulle tage kvoteflygtninge.

Næste spørger er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Jeg har også et spørgsmål. Ministeren var tidligere i dag ude på Ritzau, hvor hun, som jeg i hvert fald læste det, udtalte, at man, hvis man ønsker at øge kvoten – forudsat det her lovforslag bliver vedtaget – skal i Folketinget, mens det at sige nej er en ensidig beslutning fra ministerens side. Men det er ikke det, der ligger i lovforslaget nu, er det ikke korrekt? Det, der ligger i lovforslaget nu, er, at ministeren får beføjelse til både at skrue ned og skrue op, om man så må sige?

Ministeren.

Det, der ligger i lovforslaget her, er, at den til enhver tid siddende minister kan melde ind op til de 500. Skal man over 500, skal der en helt særlig, ekstraordinær situation til, og det kan f.eks. være, at der bliver indgået en eller anden form for international aftale, der vil stoppe eller begrænse tilstrømningen til Danmark og til Europa.

Spørgeren.

Tak. Det vil sige, at det stadig væk er en ensidig ministerbeslutning, altså både det at skrue op og skrue ned? Jeg er med på det, som ministeren siger, nemlig at der skal en særlig, ekstraordinær situation til, men det vil stadig være en ensidig ministerbeslutning, og det betyder altså, at man ikke skal i Folketingssalen for at kunne skrue op, om man så må sige?

Ministeren.

Ja!

Med dette meget korte og sikkert præcise svar, som bestemt fremmer hastigheden her, og da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.